BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om kommentar til materialet fra BoVitas foretræde for udvalget den 25/10-23 om regeringens varslede krav til kontanthjælpsmodtagere om virke 37 timer om ugen udenfor eget hjem, jf. BEU alm. del

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023 - 7284

21. november 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål

nr. 22 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udval-

get.

Spørgsmål nr. 22:

”Vil

ministeren kommentere materialet fra BoVitas foretræde for udvalget den

25/10-23 om regeringens varslede krav til kontanthjælpsmodtagere om virke 37 om

ugen udenfor eget hjem, jf. BEU alm. del

–

bilag 243 (folketingsåret 2022)?”

Svar:

Jeg vil gerne kvittere for udvalgets og Bo-Vitas interesse i kontanthjælpssystemet

og for Bo-Vitas forslag til at få kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarke-

det. Kontanthjælp er en midlertidig ydelse, og det er derfor vigtigt, at vi har fokus

på at få dem, der kan bidrage, tættere på arbejdsmarkedet.

Som jeg læser materialet fra Bo-Vitas foretræde, anbefaler Bo-Vita følgende tiltag

for at få langtidsmodtagere af kontanthjælp ud på arbejdsmarkedet:

1) Indførelse af en arbejdspligt, hvor borgeren aktiveres op til 37 timer om

ugen uden for egen lejlighed;

2) Lavere kontanthjælpssats for personer, der ikke har bestået 9. klasse af-

gangseksamen (anbefalingen følger Ydelseskommissionen)

3) Reelle småjobs til overenskomstmæssig løn (anbefaling følger Reform-

kommissionen)

Regeringen har netop indgået tre aftaler på kontanthjælpsområdet, som på mange

punkter adresserer anbefalingerne fra Bo-Vita.

Med

Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssyste-

met, som ikke opfylder optjeningsreglerne

har regeringen, Danmarksdemokraterne

og Dansk Folkeparti besluttet at indføre en ny arbejdspligt. Arbejdspligten indføres

for borgere, som ikke opfylder et krav om ophold i riget i 9 ud af de seneste 10 år

og et krav om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2�½ år ud af de seneste 10 år.

Med arbejdspligten stilles der klare krav om, at man skal bidrage for sin ydelse.

Det skal også medvirke til, at flere børn vil opleve, at deres forældre går på arbejde.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om kommentar til materialet fra BoVitas foretræde for udvalget den 25/10-23 om regeringens varslede krav til kontanthjælpsmodtagere om virke 37 timer om ugen udenfor eget hjem, jf. BEU alm. del - bilag 243 (folketingsåret 20222)

Jeg mener, at aftalen på mange punkter imødekommer Bo-Vitas anbefalinger om,

hvilke typer af indsatser, der skal tælle med i arbejdspligten. Indsatsen i arbejds-

pligten kan eksempelvis være nytteindsats og virksomhedspraktik, og ordinære løn-

timer, danskundervisning og jobsøgning kan også tælle med i arbejdspligten. For at

gøre tilrettelæggelsen af indsatsen mere fleksibel for kommunerne, afskaffer vi va-

righedsbegrænsningen og rimelighedskravet på tilbud om nytteindsats.

Jeg hæfter mig også ved, at Bo-Vita ønsker at hjælpe med at etablere flere nytte-

jobs, hvilket er positivt. Det skal dog understreges, at tilbud om nytteindsats kun

kan finde sted på offentlige arbejdspladser eller i foreninger med mindst 50 pct. of-

fentlig finansiering.

Regeringen har også indgået

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem

–

Flere i arbejde,

enklere regler og færre børn i lavindkomst

med Socialistisk Folkeparti, Konserva-

tive Folkeparti og Radikale Venstre. Aftalen tager afsæt i Ydelseskommissionens

anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem.

Det nye kontanthjælpssystem vil have én ydelse

–

kontanthjælp med tre satser:

mindstesats, grundsats og forhøjet sats. Hjemmeboende, der er ikke fyldt 30 år, får

dog en lavere sats end mindste- og grundsats. Personer overgår fra grundsats til for-

højet sats, når de fylder 30 år. De 25-29-årige kan få adgang til forhøjet sats ved at

opfylde et beskæftigelseskrav om 2,5 års ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for

de seneste 10 år. Bestået afgangseksamen på grundskoleniveau giver således ikke

adgang til forhøjet sats, da et sådant krav vil være administrativt omkostningsfuldt.

Indkomstfradragsmodellen i det nye kontanthjælpssystem afspejler Bo-Vitas anbe-

faling om fokus på positive økonomiske incitamenter. Der indføres således et lem-

peligere indkomstfradrag, som gør det økonomiske incitament til at tage løntimer

meget tydeligt og enkelt for både borgere og sagsbehandlere. Afhængig af den en-

keltes sats vil det fremadrettet være muligt for kontanthjælpsmodtagere at tjene op

til 2.500/5.000 kr. pr. måned uden, at det medfører fradrag i kontanthjælpen. I det

nye kontanthjælpssystem baserer det økonomiske incitament til løntimer sig såle-

des på en positiv tilskyndelseslogik.

De nye kontanthjælpsaftaler understøtter således, at flere udsatte borgere kan

komme i lønnede timer i småjobs. Kommunerne, andre offentlige myndigheder,

landets virksomheder og civilsamfundet får en vigtig opgave med at implementere

og realisere arbejdspligten

–

både i forhold til at skabe tilstrækkeligt med mulighe-

der for borgerne og ved at understøtte en ny arbejdslogik for en målgruppe, som

traditionelt har været svær at aktivere. Jeg er derfor glad for, at Bo-Vita står klar

med en hjælpende hånd til at føre aftalen ud i livet.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen