Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2844327_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
27. marts 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 215 (Alm. del) af
4. marts 2024 stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige
finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter
tilbageløb og adfærd) af, at 1.000 faglærte er et år længere på arbejdsmarkedet?
Svar
I beregningerne er det lagt til grund, at det ekstra år på arbejdsmarkedet kan hen-
føres til, at 1.000 færre faglærte tager ét år i gymnasiet før de påbegynder deres er-
hvervsuddannelse. Dette vil alt andet lige medføre, at de berørte personer afslutter
deres erhvervsuddannelse ét år tidligere og dermed udtræder på arbejdsmarkedet
ét år tidligere.
At 1.000 faglærte påbegynder deres erhvervsuddannelse ét år tidligere i stedet for
at gå i gymnasiet skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse med 750 fuldtids-
personer,
jf. tabel 1.
Samtidig skønnes den strukturelle ledighed at stige med 50 hel-
årspersoner. Dette skyldes, at de alt andet lige vil udtræde ét år tidligere på ar-
bejdsmarkedet med en fuldført erhvervsuddannelse, hvilket vil øge arbejdsstyrken.
Dette medfører både en højere strukturel beskæftigelse og et øget antal ledige.
Tabel 1
Virkning på strukturel beskæftigelse og det strukturelle antal ledige
Varig virkning
Strukturel beskæftigelse (fuldtidspersoner)
Antal ledige (helårspersoner)
750
50
Anm.: Strukturel beskæftigelse og antal ledige er afrundet til nærmeste hele 50 hhv. fuldtidspersoner og
helårspersoner. Arbejdsudbudsvirkning er baseret på forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen under
gymnasiet og på det strukturelle niveau senere i livet efter endt uddannelse. Det er antaget, at den strukturelle
ledighed udgør knap 3,1 pct. af arbejdsstyrken.
Kilde: Egne beregninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd) af, at 1.000 faglærte er et år længere på arbejdsmarkedet
2844327_0002.png
Side 2 af 2
Den øgede strukturelle beskæftigelse skønnes samlet set at bidrage til en stigning i
BNP på 660 mio. kr.
Virkning på de offentlige finanser
Såfremt 1.000 faglærte, der ellers ville tage ét år i gymnasiet, i stedet træder tidli-
gere ud på arbejdsmarkedet som faglært, vil det være forbundet med 1) mindreud-
gifter til taxametre og SU på de gymnasiale uddannelser, 2) merindtægter fra øget
strukturel beskæftigelse og 3) merudgifter til øget strukturel ledighed,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Saldovirkning af at 1.000 faglærte er ét år længere på arbejdsmarkedet i stedet for at gå ét år i
gymnasiet
Taxa
meter
Virkning fra studerende
på gymnasier
Virkning fra yderligere
beskæftigelse senere i li-
vet
Virkning fra øget ledig-
hed
Samlet virkning på de
offentlige finanser
80
0
0
Overfør-
selsind-
komst
20
0
-10
Lønind- Samlet ind- Indkomst-
komst
komst
skat
35
335
0
55
335
-10
-5
120
5
Forbrugs
afgifter
-10
50
0
Bidrag til
off. saldo
85
170
-5
250
Anm.: De opgjorte virkninger er afrundet til nærmeste 5 mio. kr., hvilket indebærer, at summen af elementerne i
tabellen ikke nødvendigvis stemmer med de anførte totaler.
Kilde: Egne beregninger
Den samlede virkning på de offentlige finanser skønnes at udgøre 250 mio. kr.
Det vurderes ikke umiddelbart meningsfulgt at angive en virkning på de offentlige
finanser før tilbageløb og adfærd, idet ændringen i sig selv afspejler en adfærds-
virkning.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister