Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2844329_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
27. marts 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 214 (Alm. del) af
4. marts 2024 stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige
finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter
tilbageløb og adfærd) af, at 1.000 faglærte er tre år længere på arbejdsmarkedet
f.eks. som følge af, at de er startet hurtigere på deres uddannelse i stedet for at gå
på gymnasiet?
Svar
I beregningerne er det lagt til grund, at de tre år længere på arbejdsmarkedet kan
henføres til, at 1.000 færre faglærte gennemfører gymnasiet før de påbegynder de-
res erhvervsuddannelse. Dette vil alt andet lige medføre, at de berørte personer af-
slutter deres erhvervsuddannelse tre år tidligere og dermed udtræder på arbejds-
markedet tre år tidligere.
At 1.000 faglærte påbegynder deres erhvervsuddannelse tre år tidligere i stedet for
at gå i gymnasiet skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse med 2.250 fuldtids-
personer,
jf. tabel 1.
Samtidig skønnes den strukturelle ledighed at stige med 100
helårspersoner. Dette skyldes, at de alt andet lige vil udtræde tre år tidligere på ar-
bejdsmarkedet med en fuldført erhvervsuddannelse, hvilket vil øge arbejdsstyrken.
Dette medfører både en højere strukturel beskæftigelse og et øget antal ledige.
Tabel 1
Virkning på strukturel beskæftigelse og det strukturelle antal ledige
Varig virkning
Strukturel beskæftigelse (fuldtidspersoner)
Antal ledige (helårspersoner)
2.250
100
Anm.: Strukturel beskæftigelse og antal ledige er afrundet til nærmeste hele 50 hhv. fuldtidspersoner og
helårspersoner. Arbejdsudbudsvirkning er baseret på forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen under
gymnasiet og på det strukturelle niveau senere i livet efter endt uddannelse. Det er antaget, at den strukturelle
ledighed udgør knap 3,1 pct. af arbejdsstyrken.
Kilde: Egne beregninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter tilbageløb og adfærd) af, at 1.000 faglærte er tre år længere på arbejdsmarkedet f.eks. som følge af, at de er startet hurtigere på deres uddannelse i stedet for at gå på gymnasiet
2844329_0002.png
Side 2 af 2
Den øgede strukturelle beskæftigelse skønnes samlet set at bidrage til en stigning i
BNP på 2,0 mia. kr.
Virkning på de offentlige finanser
Såfremt 1.000 faglærte, der ellers ville tage gymnasiet, i stedet træder tidligere ud
på arbejdsmarkedet som faglært, vil det være forbundet med 1) mindreudgifter til
taxametre og SU på de gymnasiale uddannelser, 2) merindtægter fra øget struktu-
rel beskæftigelse og 3) merudgifter til øget strukturel ledighed,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Saldovirkning af at 1.000 faglærte er tre år længere på arbejdsmarkedet i stedet for at gå tre år i
gymnasiet
Mio. kr., 2024-pl
Virkning fra studerende
på gymnasier
Virkning fra yderligere
beskæftigelse senere i li-
vet
Virkning fra øget ledig-
hed
Samlet virkning på de
offentlige finanser
Taxameter
250
0
0
Overførsels-
indkomst
60
0
-30
Lønind-
Samlet Indkomst-
komst indkomst
skat
110
1.010
0
170
1.010
-30
-10
360
10
Forbrugs
afgifter
-35
150
5
Bidrag til
off. saldo
265
510
-15
760
Anm.: De opgjorte virkninger er afrundet til nærmeste 5 mio. kr., hvilket indebærer, at summen af elementerne i
tabellen ikke nødvendigvis stemmer med de anførte totaler.
Kilde: Egne beregninger
Den samlede virkning på de offentlige finanser skønnes at udgøre 760 mio. kr.
Det vurderes ikke umiddelbart meningsfulgt at angive en virkning på de offentlige
finanser før tilbageløb og adfærd, idet ændringen i sig selv afspejler en adfærds-
virkning.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister