Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 1449
22. marts 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
213 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 213:
”I artiklen ”Professor: Det er ulovligt, at svenske Mathilde ikke kan få dagpenge
under sin barsel” bragt på www.dr.dk den 23. november 2023, fremgår det, at jura-
professor Kirsten Ketscher vurderer, at det er ulovligt, at nordiske statsborgere om-
fattes af sprogkravet for at modtage dagpenge, fordi det strider imod den nordiske
konvention om social sikring. Hvordan vil ministeren sikre, at sprogkravet ikke er i
strid med intentionerne i Sprogkonventionen om, at man i Norden skal ligestille de
nordiske sprog, og at det ikke strider imod den nordiske konvention om social sik-
ring, som juraprofessor Kirsten Ketscher har vurderet, at det gør?”
Svar:
Regeringen værdsætter, at unge i de nordiske lande drager fordel af de gode mulig-
heder for at uddanne sig i nabolandene i Norden, herunder at de benytter sig af mu-
ligheden for at læse på værtslandets sprog. Som nævnt i svaret på BEU alm. del
spørgsmål 211 (samling 2023-24), er en dimittend i Danmark, der har taget uddan-
nelsen på dansk, ikke omfattet af sprogkravet.
Den Nordiske Sprogkonvention indebærer, at nordiske borgere i visse sammen-
hænge skal kunne anvende deres eget sprog ved henvendelse til myndigheder, og
om nødvendigt have stillet tolk/oversættelse til rådighed. Sprogkravet handler om
arbejdsmarkedsparathed, og sprogkonventionen er derfor ikke relevant i den sam-
menhæng.
Den nordiske konvention om social sikring bygger på, at forordning 883/2004 om
koordination af de sociale sikringsordninger gælder mellem de fem nordiske lande
som EU- og EØS-lande, og konventionen indeholder enkelte tilpasninger i forhold
til forordningen. Ingen af disse tilpasninger er relevante for retten til dimittenddag-
penge. Sprogkravet er derfor blevet vurderet efter reglerne i forordning 883/2004,
som det fremgår af de EU-retlige bemærkninger til lovforslaget.