Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2842817_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 1449
22. marts 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
213 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 213:
”I artiklen ”Professor: Det er ulovligt, at svenske Mathilde ikke kan få dagpenge
under sin barsel” bragt på www.dr.dk den 23. november 2023, fremgår det, at jura-
professor Kirsten Ketscher vurderer, at det er ulovligt, at nordiske statsborgere om-
fattes af sprogkravet for at modtage dagpenge, fordi det strider imod den nordiske
konvention om social sikring. Hvordan vil ministeren sikre, at sprogkravet ikke er i
strid med intentionerne i Sprogkonventionen om, at man i Norden skal ligestille de
nordiske sprog, og at det ikke strider imod den nordiske konvention om social sik-
ring, som juraprofessor Kirsten Ketscher har vurderet, at det gør?”
Svar:
Regeringen værdsætter, at unge i de nordiske lande drager fordel af de gode mulig-
heder for at uddanne sig i nabolandene i Norden, herunder at de benytter sig af mu-
ligheden for at læse på værtslandets sprog. Som nævnt i svaret på BEU alm. del
spørgsmål 211 (samling 2023-24), er en dimittend i Danmark, der har taget uddan-
nelsen på dansk, ikke omfattet af sprogkravet.
Den Nordiske Sprogkonvention indebærer, at nordiske borgere i visse sammen-
hænge skal kunne anvende deres eget sprog ved henvendelse til myndigheder, og
om nødvendigt have stillet tolk/oversættelse til rådighed. Sprogkravet handler om
arbejdsmarkedsparathed, og sprogkonventionen er derfor ikke relevant i den sam-
menhæng.
Den nordiske konvention om social sikring bygger på, at forordning 883/2004 om
koordination af de sociale sikringsordninger gælder mellem de fem nordiske lande
som EU- og EØS-lande, og konventionen indeholder enkelte tilpasninger i forhold
til forordningen. Ingen af disse tilpasninger er relevante for retten til dimittenddag-
penge. Sprogkravet er derfor blevet vurderet efter reglerne i forordning 883/2004,
som det fremgår af de EU-retlige bemærkninger til lovforslaget.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om artiklen Professor: Det er ulovligt, at svenske Mathilde ikke kan få dagpenge under sin barsel bragt på www.dr.dk den 23. november 2023
Som nævnt er kravet stillet af hensyn til at forbedre mulighederne for at få beskæf-
tigelse. En skandinavisk talende vil nemt kunne bestå en sprogprøve, mens en per-
son der taler finsk, enten vil skulle tage et kursus i dansk for at kunne bestå en
prøve, eller alternativt have haft beskæftigelse under studiet.
Det er således ikke personers nationalitet, men deres konkrete forudsætning for at
kunne få beskæftigelse, der er afgørende, hvilket er et sagligt krav.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2