Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2842802_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 1449
22. marts 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
211 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 211:
”Hvad
er ministerens holdning til, at danskere, der er opvokset i udlandet, uden-
landske borgere, der har boet i Danmark og som taler dansk, borgere der taler et
beslægtet sprog som svensk eller norsk, borgere med dobbelt statsborgerskab og di-
mittender, der sprogligt sagtens kan begå sig på arbejdsmarkedet, ikke har adgang
til dagpengesystemet pga. formelle sprogkrav som følge af ændringen af dagpenge-
reglerne, der blev indført med L 173 Forslag til lov om ændring af lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (folketingsåret 2021-
22)?”.
Svar:
Jeg anser det for rimeligt, at dagpengemodtagere har de rette forudsætninger, der
skal til for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked. Derfor finder jeg det ri-
meligt, at der kan stilles krav om dokumentation for dette, herunder at man kan
begå sig sprogligt.
Siden 2008 er der sket en kraftig stigning i antallet af udlændinge, som modtager
dagpenge på dimittendsats. Fra at udgøre ca. 7 pct. af alle dimittender i dagpenge-
systemet i 2008, er udenlandske dimittenders andel fordoblet og har ligget konstant
på omkring 15 pct. siden 2017. Samtidig kan det konstateres, at udenlandske dimit-
tender har længere dagpengeforløb. Det har vi politisk besluttet at gøre op med, og
det er en af årsagerne til, at vi pr. 1. maj 2023 har indført et sprogkrav.
Overordnet er sprogkravet med til at sikre, at udenlandske dimittender står til rå-
dighed for det danske arbejdsmarked, da det er en forudsætning for arbejdet i
mange brancher, at man kan sproget. Taler den udenlandske dimittend ikke dansk,
kan det være en hindring for, at visse virksomheder ønsker at ansætte den ledige di-
mittend. Derfor omfatter sprogkravet ikke f.eks. nordiske borgere, der har taget ud-
dannelsen i Danmark på dansk, da de dokumenteret kan begå sig på sproget.
Hvis en borger ikke har gennemført en uddannelse på dansk eller færdiggjort
mindst 6. klasse i en dansk grundskole, er det muligt gratis at gå til danskuddan-
nelse og opfylde sprogkravet ved at bestå prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om ministerens holdning til, at danskere, der er opvokset i udlandet, udenlandske borgere, der har boet i Danmark og som taler dansk, borgere der taler et beslægtet sprog som svensk eller norsk, borgere med dobbelt statsborgerskab og dimittender, der sprogligt sagtens kan begå sig på arbejdsmarkedet, ikke har adgang til dagpengesystemet pga. formelle sprogkrav
tilsvarende eller højere niveau. Det er ligeledes muligt for selvstuderende at gå op
til en prøve i dansk, herunder for borgere med skandinaviske modersmål.
Der er også mulighed for at opfylde betingelserne for dimittenddagpenge, hvis man
viser aktuel tilknytning til det danske arbejdsmarked. Kan man ikke opfylde sprog-
kravet, kan man alligevel få ret til dagpenge som dimittend, hvis man opfylder et
tilknytningskrav, hvor personen inden for 12 måneder i løbet af de seneste 24 må-
neder forud for ledigheden har indberettet mindst 600 løntimer (kravet for et fuld-
tidsforsikret medlem).
Derfor er det hverken min holdning eller vurdering, at disse dimittender udelukkes
for adgang til dagpengesystemet. Det er altså ikke personers nationalitet, men deres
konkrete forudsætninger for at kunne få beskæftigelse, der er afgørende. Derfor er
kravet som nævnt også indført med det saglige formål at forbedre udsigten til be-
skæftigelse for nyuddannede.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2