Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2842380_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge (SF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 1264
22. marts 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
209 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 209:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor udbredt problemet med lønmodtagere, der ikke
får udbetalt dagpenge pga. mindstetimekravet er, og hvordan udviklingen på områ-
det har været de sidste 5 år? Der henvises til
artiklen ”Slår sig på dagpengesyste-
met: Emil risikerer at blive sendt hjem uden penge”, bragt på fagbladet3f.dk den 9.
februar 2024.
Svar:
Mindsteudbetalingsreglen betyder, at et medlem af en a-kasse kun kan få udbetalt
dagpenge, hvis retten til dagpenge i en kalendermåned udgør mere end 14,8 timer,
svarende til to dages ledighed for fuldtidsforsikrede, jf. §51 a lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. Hvis et medlem derfor har været beskæftiget eller har fradrags-
timer for mere end 145,53 timer inden for en kalendermåned (normeret til 160,33
timer) i forbindelse med ferie, sygdom m.m., udbetales de resterende timer ikke.
Tabel 1 viser, hvor mange der berøres af mindsteudbetalingsreglen på årsniveau.
Det fremgår, at mellem 17.100 og 22.600 personer årligt berøres af mindsteudbeta-
lingsreglen. Det svarer til ca. 7 pct. af det samlede antal dagpengemodtagere årligt.
Opgørelsen omfatter personer, der har indsendt et dagpengekort, men som har haft
mere end 145,53 timers beskæftigelse eller fradrag inden for en eller flere måneder
i året. I denne opgørelse indgår alle fradragstimer, uanset om der er tale om lønti-
mer, ferie, tekniske belægninger eller øvrige fradrag.
Det bemærkes, at personer som har en dagpengeret på mindre end 14,8 timer i en
given måned, og som på den baggrund ikke indsender et dagpengekort til a-kassen,
ikke indgår i opgørelsen.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om hvor udbredt problemet med lønmodtagere, der ikke får udbetalt dagpenge pga. mindstetimekravet er, og hvordan udviklingen på området har været de sidste 5 år
2842380_0002.png
Tabel 1
Antal unikke personer berørt af mindsteudbetalingsreglen i alt, 2019-2023.
2019
Antal unikke dagpen-
gemodtagere
Antal unikke personer
berørt af mindsteud-
betalingsreglen i
mindst én måned
Andel berørte ift. alle
dagpengemodtagere
257.054
2020
306.822
2021
271.872
2022
225.316
2023
235.929
19.900
22.600
19.800
17.100
17.700
7,7%
7,4%
7,3%
7,6%
7,5%
Anm.: Tabellen opgør antal unikke dagpengemodtagere for hvert år i perioden 2019-2023.
Kilde: FLEUR og egne beregninger.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2