Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Astrid Carøe (SF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 1151
11. marts 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
182 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid
Carøe (SF).
Spørgsmål nr. 182:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad det ville koste at udvide refusionsugerne efter
barnets fødsel til 48 uger via barsel.dk? Omkostningerne bedes opgjort i de sam-
lede årlige udgifter, og fordelt mellem de eventuelle ekstra statslige udgifter og
virksomhedernes merbidrag til barsel.dk.”
Svar:
Indledningsvist kan jeg oplyse, at den lovregulerede barselsudligningsordning Bar-
sel.dk udelukkende finansieres af bidrag fra de private arbejdsgivere og selvstæn-
digt erhvervsdrivende, som er tilknyttet ordningen. Alle ændringer i refusionsvilkår
vil således udelukkende skulle finansieres via bidrag til ordningen.
I 2024 er det årlige bidrag for private arbejdsgivere 1.350 kr. pr. fuldtidsansat med-
arbejder. Selvstændige betaler ligeledes 1.350 kr. årligt.
Dernæst vil jeg gøre opmærksom på, at længden af refusionsperioden i Barsel.dk
efter barselsudligningslovens § 3, stk. 3, reguleres efter indstilling fra ATP’s besty-
relse.
Det har fra ordningens etablering i 2006 været en grundpræmis, at vilkårene i Bar-
sel.dk skulle følge udviklingen på det private arbejdsmarked og i de overenskomst-
fastsatte ordninger på DA/LO-området. Heri ligger også, at Barsel.dk ikke skulle
konkurrere med de overenskomstfastsatte ordninger ved at give bedre refusionsvil-
kår end dem, som arbejdsmarkedets parter selv har fastsat ved forhandling.
Af lovbemærkningerne til barselsudligningsloven fra 2006 fremgår det således, at
refusionsperioden på DA/LO-området i 2006 var 26 uger og at refusionsperioden i
Barsel.dk derfor på tidspunktet for lovens ikrafttræden også blev fastsat til 26 uger.
Det fremgår tillige af lovbemærkningerne, at
”refusionsperioden i barseludlig-
ningsordningen kan ændres, såfremt udviklingen på arbejdsmarkedet i forhold til
perioden for løn under barsel senere skulle medføre væsentlige ændringer i det nu-
værende billede. Derfor foreslås det, at ministeren efter indstilling fra bestyrelsen