Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Nick Zimmermann (DF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 1009
11. marts 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. februar stillet følgende spørgsmål nr. 176
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Zim-
mermann (DF).
Spørgsmål nr. 176:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad udgifterne vil være såfremt førtidspensionister
fra før 2003 ved overgangen til folkepensionen berettiges til at beholde deres inva-
liditetsbeløb?”
Svar:
Invaliditetsbeløbet er i 2024 på 41.856 kr. årligt og udbetales som en skattefri del
af førtidspensionen til modtagere af højeste eller mellemste førtidspension efter den
gamle ordning for førtidspension (dvs. reglerne fra før 2003).
Som beskrevet i svaret på BEU alm. del spørgsmål 175 (samling 2023-24) kan in-
validitetsbeløbet efter de gældende regler ikke udbetales til folkepensionister. Det
skyldes, at førtidspension er forbeholdt personer i den erhvervsaktive alder, som på
grund af en nedsættelse af erhvervsevnen ikke kan forsørge sig selv.
Såfremt det var muligt for modtagere af højeste eller mellemste førtidspension fort-
sat at modtage invaliditetsbeløb efter folkepensionsalderen, ville denne gruppe
blive stillet bedre end andre folkepensionister.
Det vurderes, at der er 6.900 nuværende folkepensionister, som tidligere har mod-
taget invaliditetsbeløb, fordi de har modtaget højeste eller mellemste førtidspen-
sion.
Der vil løbende være en tilgang til folkepension af personer, der på nuværende tids-
punkt modtager højeste eller mellemste førtidspension. Ligeledes vil der løbende
være en afgang fra folkepension af personer, som inden de overgik til folkepension
modtog højeste eller mellemste førtidspension. På baggrund af aldersfordelingen
for modtagere af højeste og mellemste førtidspension, forventes det, at der vil være
ca. lige mange årligt, der hhv. tilgår og afgår fra folkepension.
Antallet af nuværende folkepensionister, som tidligere har modtaget højeste eller
mellemste førtidspension, vurderes således at være stabilt de kommende år.