Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2835590_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Torsten Gejl (ALT)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 946
7. marts 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 8. februar 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 172 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Tor-
sten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 172:
”Vil
ministeren sikre, at ny sygedagpengelovgivning tager hensyn til det forhold, at
nogle sygemeldte må vente længe på overhovedet at få den lægelige eller f.eks.
psykologiske behandling, som de har brug for som led i deres sygdom? Vil mini-
steren således sikre, at der ikke kommer sygemeldte, der må vente meget længe på
f.eks. at komme i psykologbehandling eller få udredt bestemte sygdomme i sund-
hedssystemet, yderligere til last i deres forsørgelse, at sundhedssystemet er presset
mange steder, og at f.eks. psykiatrien slet ikke tilbyder hjælp til alle dem, der rent
faktisk har brug for det?”
Svar:
Efter gældende regler kan man som udgangspunkt få sygedagpenge i 22 uger,
hvorefter kommunen skal tage stilling til den sygemeldtes situation. Kommunen
skal herunder tage stilling til, om udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges ef-
ter en af de gældende syv forlængelsesregler. Der findes ikke en regel, der sikrer, at
personer, der venter på lægelig udredning, altid får forlænget sygedagpengene.
Hvis der er tale om en sygemeldt, som er under eller venter på lægebehandling og
forventes at kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger fra
revurderingstidspunktet, kan udbetalingen af sygedagpenge forlænges. Kommunen
skal i sin vurdering se bort fra ventetid på behandling på offentligt sygehus
her-
under også ventetid i det private, der skyldes udnyttelse af behandlingsgaranti
når
det skal afgøres, om den sygemeldte kan få forlænget udbetalingen af sygedag-
penge. Der kan ikke ses bort fra ventetid på f.eks. udredning eller undersøgelse.
Hvis den sygemeldte ikke har ret til at få sine sygedagpenge forlænget, men fortsat
er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har den sygemeldte ret til et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse. Jobafklaringsforløb blev indført med syge-
dagpengereformen fra 2013 for at skabe tryghed og give et økonomisk sikkerheds-
net til de sygemeldte, som ikke har ret til at få deres sygedagpenge forlænget, men
som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom.
Når det så er sagt, så har vi set en række ulykkelige historier i medierne. Beskæfti-
gelsesministeriet har for nyligt afdækket området, som viser at der er udfordringer.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om at sikre, at ny sygedagpengelovgivning tager hensyn til det forhold, at nogle sygemeldte må vente længe på overhovedet at få den lægelige eller f.eks. psykologiske behandling, som de har brug for som led i deres sygdom
Regeringen forhandler lige nu ændringer på sygedagpengeområdet sammen med
forligskredsen bag sygedagpengereformen. Formålet er at gennemføre de første,
oplagte justeringer, mens de større, strukturelle greb
herunder eventuelle justerin-
ger i forlængelsesreglerne
må afvente ekspertgruppens afrapportering, der er
planlagt til at ske til sommer. Der pågår samtidig et større arbejde i
Ekspertgruppen
for fremtidens beskæftigelsesindsats,
der skal komme med anbefalinger til en re-
form af hele beskæftigelsesområdet på tværs af målgrupper, herunder sygedagpen-
geområdet.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2