Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2835578_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Torsten Gejl (ALT)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 946
7. marts 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
169 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten
Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 169:
”Er
ministeren i forbindelse med forhandlingerne om et nyt sygedagpengesystem
villig til at sørge for at inddrage lægefaglige eksperter til at sikre, at lovgivningen
ikke fortsat baserer sig på kategorier og definitioner af sygdomsvirkelighed, som
ikke er i overensstemmelse med den sansede virkelighed og den konsensus, som
der findes hos læger om, hvad man kan vide og udtale sig om, og hvad man ikke
kan?”
Svar:
Det gælder helt generelt, at kommunen efter retssikkerhedsloven er ansvarlig for, at
sager på beskæftigelsesområdet er tilstrækkeligt oplyst, inden kommunen træffer
afgørelse. Det betyder også, at kommunen skal sikre, at der er de nødvendige hel-
bredsmæssige oplysninger i sagerne.
Retten til sygedagpenge er bl.a. betinget af, at man er uarbejdsdygtig på grund af
egen sygdom. Kommunen skal foretage en samlet vurdering af sygdommen og
dens indvirkning på borgerens arbejdsevne. Således skal både sygdommens karak-
ter, borgerens hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, resultater af eventuelle af-
klarende foranstaltninger og borgerens egne oplysninger indgå i helhedsvurderin-
gen af uarbejdsdygtighed. Selvom helbredsmæssige oplysninger har stor betydning
ved vurderingen af borgerens uarbejdsdygtighed, er der altså tale om en helheds-
vurdering, hvor alle relevante elementer skal indgå.
Personer, som har en sygdom, men som ikke er uarbejdsdygtige i lovens forstand,
har ikke ret til sygedagpenge. Der er således ikke ret til sygedagpenge alene på
baggrund af bestemte diagnoser. Det afgørende for at have ret til sygedagpenge er,
om den sygdom, man har, betyder, at man ikke kan varetage sit arbejde.
Sygedagpenge er som udgangspunkt en korttidsydelse. Når der er udbetalt syge-
dagpenge i 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder (revurderingstidspunktet)
skal kommunen ud fra sagens samlede oplysninger træffe afgørelse om, hvorvidt
der er grundlag for at forlænge den sygemeldtes sygedagpengeperiode. Kommunen
anvender som udgangspunkt de foreliggende helbredsoplysninger. Det afhænger af
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om at sikre, at lægefaglige vurderinger fremover i både selve lovgivningens definitioner og i forvaltningen af den tillægges større vægt i vurderingen af, om en sygemeldt kan få forlænget sygedagpenge
en konkret vurdering, om der er behov for at rekvirere yderligere helbredsmæssig
dokumentation i forbindelse med revurderingen.
Jeg mener ikke, at der kan eller skal fastsættes regler om vægtningen af enkelte ele-
menter ved de skønsmæssige vurderinger.
Beskæftigelsesministeriet har i 2023 gennemført en afdækning af regler for alvor-
ligt syge. Denne fandt bl.a., at både praktiserende læger og kommuner ønsker bedre
og mere gennemsigtige rammer for samarbejdet i sygedagpengesager. Der henvises
bl.a. til forskellige fagsprog, der kan vanskeliggøre kommunikationen og skabe
uens forståelser af borgeren sygedagpengesag.
Regeringen forhandler lige nu om ændringer på sygedagpengeområdet sammen
med forligskredsen bag sygedagpengereformen. Forhandlingerne tager udgangs-
punkt i nogle af afdækningens fund, og der ses derfor bl.a. også på lægesamarbej-
det.
Der pågår samtidig et større arbejde i
Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigel-
sesindsats,
der skal komme med anbefalinger til en reform af hele beskæftigelses-
området på tværs af målgrupper, herunder sygedagpengeområdet.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2