Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2835587_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Torsten Gejl (ALT)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024-946
7. marts 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
166 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten
Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 166:
”Vil
ministeren oplyse antallet af personer, der er afgået ved døden, mens de har
fået kontanthjælp i perioden fra den 1. oktober 2016 til dags dato, og hvor stor en
andel disse udgør i forhold til det samlede antal personer på kontanthjælp i denne
periode? Kan ministeren oplyse, hvor mange af de døde der var kategoriseret som
henholdsvis aktivitetsparate, uddannelsesparate og jobparate? Vil ministeren endvi-
dere oplyse, hvor mange af disse dødsfald som vurderes at være selvmord?
Svar:
I perioden fra den 1. oktober 2016 til og med uge 43 i oktober 2023
1
har 369.697
personer modtaget en kontanthjælpslignende ydelse. Blandt disse er 3.325 personer
afgået ved døden senest fem uger efter afslutningen af forløbet.
Det svarer til, at dødeligheden blandt personer berørt af en kontanthjælpslignende
ydelse i den omtalte periode var 0,9 pct. Det er, på baggrund af de registre som be-
skæftigelsesministeriet har adgang til, ikke muligt at opgøre dødsårsagen.
Metoden til opgørelsen af dødeligheden blandt personer berørt af en kontanthjælps-
lignende ydelse, er den samme som anvendt i besvarelsen af BEU alm. del spørgs-
mål nr. 659 (samling 2020-21), der omfattede perioden 1. juli 2016 til og med uge
25 i juni 2021. I denne periode blev dødeligheden blandt personer berørt af en kon-
tanthjælpslignende ydelse opgjort til 0,8 pct.
Tabel 1 viser opgørelsen fordelt på visitationskategori.
1
Ved opgørelsen var seneste måned med data i forløbsdatabasen DREAM uge 48 i novem-
ber 2023. Opgørelsen er afgrænset til personer berørt af en kontanthjælpslignende ydelse til
og med uge 43 i 2023, så det er muligt at identificere eventuelle dødsfald i de efterfølgende
5 uger.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om antallet af personer, der er afgået ved døden, mens de har fået kontanthjælp i perioden fra den 1. oktober 2016 til dags dato
2835587_0002.png
Tabel 1
Ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet, fordelt på visitationskategori,
oktober 2016
oktober 2023
Antal borgere
Ydelsesmodtagere i
kontanthjælpssystemet
Aktivitetsparate
Uddannelsesparate
Jobparate
Uoplyst
369.697
155.129
81.894
111.726
20.948
Antal, som er afgået ved døden 5
uger efter afslutning af forløb
3.325
2.826
91
376
32
Andel
0,9
1,8
0,1
0,3
0,2
Anm.: Ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet omfatter kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydel-
sesmodtagere. Personer, som har flere forløb i kontanthjælpssystemet i perioden, optræder med seneste forløb.
Visitationskategorien er opgjort som visitationskategori ved forløbets afslutning. For personer, der ikke har
afsluttet deres seneste kontanthjælpsforløb er visitationskategorien opgjort som den seneste visitationskate-
gori i perioden. Der anvendes et 4 ugers afbrydelseskriterium. Der ses på antallet af personer, som er afgået ved
døden senest 5 uger efter afslutning af deres forløb.
Kilde: DREAM og egne beregninger.
Som det fremgår af svaret på BEU alm. del spørgsmål 659 (samling 2020-21), bør
det bemærkes, at der er en række forskellige faktorer, der gør at det ikke er me-
ningsfuldt at sammenligne dødeligheden direkte på tværs af ydelsesgrupper eller
over tid. Det skyldes bl.a. forskelle i befolkningssammensætningen for ydelses-
grupperne, forskellige målgrupper for de enkelte ordninger, en ændret folkepensi-
onsalder, ligesom strukturelle forhold og konjunkturforhold har betydning for ydel-
sesgruppernes sammensætning over tid.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2