Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2834340_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
5. marts 2024
J.nr. 20245200045
2024-
885
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
162 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 162:
”Er
ministeren villig til at se på, om der i udbuddene inden for dagrenovation ikke
skal stilles krav om at stille egnede faciliteter til rådighed, såsom omklædningsfaci-
liteter med adskillelse af rent og beskidt tøj som det fremgår af Arbejdstilsynets
vejledning »Indretning og brug af dagrenovationssystemer«?”
Svar:
Jeg har anmodet Arbejdstilsynet om bidrag til brug for besvarelsen, som oplyser
følgende:
”Efter
arbejdsmiljølovgivningen påhviler det arbejdsgiveren at sikre, at arbejdet
med afhentning af dagrenovation sker sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for-
svarligt. Denne pligt indebærer blandt andet, at arbejdsgiveren stiller de nødven-
dige velfærdsforanstaltninger til rådighed i forbindelse med de ansattes arbejde,
herunder omklædningsfaciliteter i det omfang det kræves efter arbejdsmiljøreg-
lerne. Der påhviler ikke udbyder af en tjenesteydelse en pligt til at sikre, at de an-
satte, beskæftiget med udførelsen af tjenesteydelsen, har velfærdsforanstaltninger
til rådighed.
Der er således en klar ansvarsfordeling i arbejdsmiljøreglerne i forhold til de plig-
ter, som påhviler arbejdsgiveren og de pligter, som påhviler udbyderen af tjeneste-
ydelsen. Udbyder har ikke ansvar for at sikre omklædningsfaciliteter for arbejdsgi-
verens ansatte.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger, og jeg vil lade det være op
til kommunerne at beslutte, om omklædningsfaciliteter for arbejdsgivernes ansatte
skal indgå i deres udbud om afhentning af dagrenovation. Under alle omstændighe-
der forudsætter jeg, at arbejdsgiver overholder arbejdsmiljølovgivningen, og at
man som udbyder naturligvis kan forvente, at et udbudstilbud lægger sig inden for
rammerne af gældende lovgivning.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 162: Spm. om ministeren er villig til at se på, om der i udbuddene inden for dagrenovation ikke skal stilles krav om at stille egnede faciliteter til rådighed, såsom omklædningsfaciliteter med adskillelse af rent og beskidt tøj som det fremgår af Arbejdstilsynets vejledning »Indretning og brug af dagrenovationssystemer«
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2