Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2834328_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
5. marts 2024
J.nr. 20245200045
2024-
885
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
160 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 160:
”I
afsnit 5.1. i Arbejdstilsynets vejledning »Indretning og brug af dagrenovations-
systemer« står der, at »Underlaget skal være jævnt og kørefast og have egenskaber,
der svarer til fx fliser.« Mener ministeren, at græs, jord, flis, grus og perlesten er
dækket ind under forståelsen af underlag fastsat i vejledningen?”
Svar:
Det er efter arbejdsmiljøreglerne både udbyders og den enkelte arbejdsgivers an-
svar at sikre, at arbejde med dagrenovationsopgaver kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. min besvarelse af BEU alm. del spørgsmål
157 (samling 2023-24).
Jeg har anmodet Arbejdstilsynet om bidrag til brug for besvarelsen.
Arbejdstilsynet har oplyst følgende:
”Manuel
transport af transportbeholdere til opbevaring af dagrenovation skal ske
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Forsvarlig manuel transport af
transportbeholderne beror bl.a. på, hvordan beholderne er indrettede, og om det un-
derlag, som beholderne skal transporteres ad, er kørefast.
Større jævne og plane flader med fliser, asfalt eller tilsvarende uden huller eller an-
dre former for niveauspring vil normalt være at betragte som kørefaste.
Græs, perlegrus, granitskærver, jord eller tilsvarende, som affaldsbeholdernes hjul
kan synke eller køre ned i, vil normalt ikke betragtes som kørefast underlag. Hvor-
vidt transport af transportbeholdere på et sådant underlag kan betragtes som sikker-
heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt beror på en konkret vurdering af risi-
koen for fysisk nedslidning og ulykker.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om afsnit 5.1. i Arbejdstilsynets vejledning »Indretning og brug af dagrenovationssystemer«
Konstaterer Arbejdstilsynet, at der transporteres dagrenovation på underlag, hvor
det vurderes at indebære fare for de ansattes sikkerhed og sundhed, vil tilsynet på
baggrund af en konkret vurdering kunne reagere med et påbud.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger og vil i den forbindelse un-
derstrege, at jeg forventer, at både arbejdsgivere og udbydere lever op til deres an-
svar.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2