Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2833007_0001.png
DA
P-003522/2023
Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne
af Nicolas Schmit
(22.1.2024)
Kommissionen er bekendt med det igangværende arbejde i Danmark med at revidere
ordningerne for tilrettelæggelse af arbejdstiden. Den 8. november 2023 fremsatte den danske
regering et forslag om ændring af den danske lov om gennemførelse af dele af
arbejdstidsdirektivet. Kommissionen vil vurdere overensstemmelsen af den reviderede
gennemførelse af direktivet, når lovgivningen er vedtaget og meddelt Kommissionen.
I sin dom af 14. maj 2019 i sag C-55/18, CCOO, konkluderede EU-Domstolen, at indførelsen
af et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver
enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid, indgår i medlemsstaternes og arbejdsgivernes
generelle forpligtelse til at tilrettelægge en ordning og tilvejebringe de nødvendige midler til
beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.
Domstolen fastslog imidlertid, at det tilkommer medlemsstaterne ved udøvelsen af det vide
skøn, de herved er tillagt, at fastsætte de nærmere bestemmelser om et sådant system, navnlig
med hensyn til hvilken form det skal have og i givet fald under hensyntagen til de særlige
forhold inden for hver af de berørte virksomhedssektorer, herunder de særlige forhold, der gør
sig gældende for visse virksomheder, navnlig henset til deres størrelse, dog med forbehold af
muligheden for at fravige nævnte direktivs artikel 3-6, når varigheden af arbejdstiden på
grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for den udøvende virksomhed, ikke måles
og/eller fastsættes på forhånd eller kan fastsættes af arbejdstagerne selv
1
.
Kommissionen vil se nærmere bestemmelserne i den reviderede nationale lovgivning om
registrering af arbejdstid i lyset af denne dom.
Dom af 14. maj 2019, Federación de Servicios de Comisiones Obreras (CCOO) mod Deutsche Bank SAE, C-
55/18, ECLI:EU:C:2019:402, præmis 62 og 63 -
https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/?uri=CELEX:62018CJ0055
1