Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2877073_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Charlotte Munch (DD)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024-591
31. maj 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
140 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Char-
lotte Munch (DD).
Spørgsmål nr. 140:
”Vil
ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser for staten ved at fjerne
modregningen af lønindtægt i efterlønnen for de personer, som er overgået til efter-
løn før den 1. januar 2024? En sådan ordning vil have midlertidig virkning, idet
den udelukkende har effekt frem til, at målgruppen overgår til folkepension. Bereg-
ningen bedes desuden omfatte det estimerede øgede arbejdsudbud og skattepro-
venu.”
Svar:
Spørgsmålet forstås således, at der spørges til de økonomiske konsekvenser for sta-
ten ved at fjerne modregningen af lønindtægt i efterlønnen for de personer, som har
fået et efterlønsbevis før 2024 og afgår fra efterlønsordningen
–
dvs. uanset omfang
af arbejde
–
i perioden 2024-2026. Der er således tale om personer født i perioden
1957-1959.
Det skal indledningsvist bemærkes, at et medlem af en a-kasse, der har ret til at gå
på efterløn, har mulighed for at optjene en skattefri præmie. Det er i svaret lagt til
grund, at målgruppen for ændringen skitseret i spørgsmålet også omfatter personer,
der optjener skattefri præmie, så der ikke er forskel i modregningen alene som
følge af hidtidigt valg af arbejdsindsats.
Det følger af reglerne om skattefri præmie i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
at der højst kan medregnes 5.772 timer til optjening af præmien. I det timetal fra-
drages bl.a. de timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn. Timer med efter-
løn, der udbetales samtidig med arbejde, nedsætter således antallet af timer, der
maksimalt kan medregnes til optjening af den skattefri præmie.
Med den skitserede ændring vil beskæftigelse ikke medføre fradrag i efterlønnen,
men vil på den anden side heller ikke medføre optjening af den skattefri præmie,
såfremt man får udbetalt efterløn, jf. ovenstående.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om de økonomiske konsekvenser for staten ved at fjerne modregningen af lønindtægt i efterlønnen for de personer, som er overgået til efterløn før den 1. januar 2024
De økonomiske konsekvenser af forslaget består af et dødvægtstab vedr. dem der
allerede i dag vælger at arbejde og en eventuel adfærdseffekt.
Dødvægtstabet udgøres af de direkte ydelsesmæssige nettomerudgifter til personer,
som uden lempelsen i modregning alligevel ville have arbejdet i efterlønsperioden.
Dødvægten består dels af
merudgifter
til efterløn dels af
mindreudgifter
til skattefri
præmie. Det vurderes, at merudgifterne er væsentlig større end mindreudgifterne.
Det skønnes på baggrund af de berørtes nuværende beskæftigelsesomfang og en
beregningsteknisk fremskrivning heraf, at forslaget samlet set over perioden 2024-
2026 vil medføre offentlige merudgifter før skat og tilbageløb på i størrelsesorden
4,3 mia. kr. svarende til merudgifter efter skat og tilbageløb på i størrelsesorden 1,4
mia. kr. Skønnet er behæftet med stor usikkerhed.
Udgiftsskønnet tager udgangspunkt i de berørtes beskæftigelsesomfang ved gæl-
dende regler for modregning. Hertil må der forventes en afledt adfærdsvirkning på
beskæftigelsesomfanget af, at modregningen i efterlønsydelsen afskaffes. Adfærds-
virkningen dækker imidlertid over to modsatrettede effekter, som samlet set vurde-
res at være små og omtrent neutrale for de offentlige finanser. Det er dog ikke på
nuværende grundlag muligt konkret at skønne over arbejdsudbudsvirkningen. De
modsatrettede effekter afspejler, at forslaget på den ene side vil indebære en lavere
sammensat marginalprocent af arbejdsindkomst, hvilket vil øge arbejdsudbuddet.
På den anden side vil personerne opleve en indkomstfremgang ved samme arbejd-
somfang, hvilket kan få nogle til at arbejde mindre, da de kan få samme disponible
indkomst for en lavere arbejdsindsats.
Når de skønnede offentlige merudgifter er markant højere, end skønnet i forbin-
delse med fx fjernelse af modregning af arbejdsindkomst i efterløn for medarbej-
dere i sundhedsvæsenet og plejesektoren i 2023 og 2024, skal det ses i sammen-
hæng med, at der til denne var knyttet en række supplerende betingelser til perso-
nens arbejdsmarkedstilknytning i udgangspunktet, herunder at der enten skulle
være tale om tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller, hvis personen allerede var an-
sat i sundhedssektoren, at det alene er overarbejde, der ikke fører til modregning.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2