Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2819502_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velásquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 174
2. februar 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 5. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
123 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velásquez (Enhedslisten).
Spørgsmål nr. 123:
”Vil
ministeren redegør for, hvordan Aftale om en ny arbejdspligt fra oktober 2023
stiller mennesker, som endnu ikke er rådighedsvurderet, men ikke har mulighed for
at stå til rådighed 37 timer om ugen? Vil ministeren herunder oplyse, hvorvidt de
vil blive sanktioneret?”
Svar:
Det er det klare udgangspunkt, at alle personer i arbejdspligten skal bidrage op til
37 timer om ugen. Kommunen skal dog altid foretage en konkret og individuel vur-
dering af den enkeltes forudsætninger, så arbejdspligtens indhold og omfang bliver
afstemt herefter. Således vil det blive fastlagt af kommunen, hvor mange timer den
enkelte med rimelighed kan forventes at bidrage med.
Hvis den enkelte borger ikke bidrager i de tilbud efter integrationsloven eller lov
om aktiv beskæftigelsesindsats og i det timetal, man er forpligtet til, vil man blive
sanktioneret i hjælpen efter gældende regler - herunder de gældende regler om,
hvorvidt den enkelte har haft en rimelig grund til ikke at deltage i indsatsen.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister