Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2832319_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 112
Offentligt
25. januar 2024
J.nr. 2024 - 589
Til Folketinget
Beskæftigelsesudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 112 af 5. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 111: MFU spm. om udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste for 2022 og 2023, som udbetales som et samlet beløb i 2024, modregnes i førtidspensionen for 2024
2832319_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om tabt arbejdsfortjeneste for 2022, som udbetales i 2024, kan
medføre betaling af strafrenter fra SKAT?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste er skattepligtig, idet den erstatter en indkomst. Er-
statningen er en kompensation for et tab i den løbende indkomsterhvervelse og skal be-
skattes på samme måde som det, den træder i stedet for.
Efter retserhvervelsesprincippet vil beskatning som udgangspunkt ske på det tidspunkt,
hvor der erhverves endelig ret til et formuegode. Ved besvarelsen af spørgsmålet lægges
det til grund, som oplyst, at udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste har fundet
sted i indkomståret 2024, og at der fra dette tidspunkt er erhvervet endelig ret til erstat-
ning for tabt arbejdsfortjeneste. Erstatningen skal derfor medregnes ved indkomstopgø-
relsen for indkomståret 2024.
En eventuel restskat som følge heraf vil kunne undgås ved at anmode Skatteforvaltningen
om at få ændret forskudsopgørelsen eller ved betaling af yderligere forskudsskat. Hvis
den yderligere forskudsskat betales inden den 1. januar 2025, vil der ikke påløbe renter.
Sker denne betaling derimod i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med den 1.
juli 2025, vil der ifølge kildeskatteloven påløbe dag-til-dag-renter, der fragår i det indbe-
talte beløb, inden restbeløbet godskrives skatteyderen som yderligere forskudsskat. Dag-
til-dag-renten fastsættes årligt som rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt.,
med fradrag af 0,5 procentpoint og afrundet til en decimal. Får man en restskat, fordi der
ikke er betalt yderligere forskudsskat, skal der betales et procenttillæg af restskatten. Pro-
centtillægget beregnes årligt som rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt.,
med tillæg af 1,5 procentpoint og afrundet til en decimal.
Supplerende kan oplyses, at der er mulighed for at ansøge om, at få periodiseret beløb ud-
betalt som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, når nærmere betingelser er opfyldt, her-
under hvis det har en væsentlig økonomisk betydning for erstatningsmodtageren. Det be-
tyder, at erstatningsmodtageren har mulighed for at ansøge om, at den tabte arbejdsfortje-
neste i stedet skal beskattes i indkomståret 2022 fremfor ved udbetalingen i 2024.
Det vil indebære en ændret årsopgørelse for 2022 og medføre, at der efter kildeskattelo-
ven påløber renter af restskatten inklusive procenttillæg, og det samme gælder, hvis den
ændrede årsopgørelse medfører nedsættelse eller bortfald af en allerede udbetalt oversky-
dende skat, der inklusive procenttillæg skal tilbagebetales. I begge tilfælde forrentes belø-
bet i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med et tillæg på 0,4 procentpoint pr. påbe-
gyndt måned fra den 1. september 2023 og indtil udskrivningsdatoen for den ændrede
årsopgørelse.”
Side 2 af 2