Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Mikkel Bjørn (DF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
16. januar 2024
J.nr. 23/16715
–
2023-8760
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. december 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 106 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem
Mikkel Bjørn (DF).
Spørgsmål nr. 106:
”Vil
ministeren
–
velvidende at hundredvis af MENAPT-indvandrere bor i deres
hjemlande med dansk førtidspension, hvor den danske førtidspension svarer til alt
mellem 5 og 15 gange gennemsnitsindkomsten for en almindelig funktionær, i forlæn-
gelse af svar på BEU alm. del spørgsmål 80
–
tage initiativ til at regulere denne, så
den svarer til gennemsnitsindkomsten i det pågældende land, så den danske stat ikke
forgylder disse mennesker med danske skattekroner?”
Svar:
Det fremgår af tabel 1, at i november 2023 fik i alt 196 personer med et statsbor-
gerskab fra et MENAPT-land udbetalt førtidspension, mens de pågældende har bo-
pæl i et MENAPT-land. Blandt de 196 personer havde 110 personer, hvilket svarer
til 56 pct., ikke optjent ret til fuld pension. Dvs. de modtager en nedsat pension
(brøkpension).
Tabel 1
Antal modtagere, herunder fra MENAPT-lande, af førtidspension november
2023.
Antal
Antal modtagere af førtidspension
- Antal modtagere fra et MENAPT-land
Antal modtagere fra et MENAPT-land, der får udbetalt ydelsen til udlandet
- Herunder udbetaling til modtagere fra et MENAPT-land bosat i et MENAPT-land
-
Antal modtagere fra et MENAPT-land, som får udbetalt til et MENAPT-land,
der er brøkpensionister
242.174
11.465
220
196
110
Anm.:
Statsborgerskab er opgjort per 1. november 2023. Bopælsland er baseret på ATP’s registre og viser landekoden
for det land, som borgene bor i ved udbetaling af ydelsen. Det er på det foreliggende datagrundlag ikke muligt
at opgøre personer fra Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østjerusalem, som Udlændinge- og integrationsministe-
riet siden 2022 har inkluderet i opgørelsen af MENAPT-lande.
Kilde: Udbetaling Danmark Pension, cpr-registret og egne beregninger.