Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2810309_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 8751
15. januar 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. december 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 103 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Vic-
toria Velasquez (Enhedslisten).
Spørgsmål nr. 103:
Vil ministeren uddybe sin besvarelse af BEU alm. del spørgsmål 17, herunder
komme ind på, hvilke(n) instans(er), der sørger, at arbejdstidsreglerne for arbejdere
uden overenskomst, overholdes, og dermed at arbejdstidsdirektivet ikke bliver
brudt?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at uden for det overenskomstdækkede område er det lønmodtage-
ren selv, der, eventuelt bistået af sin fagforening, må rejse en sag om krænkelse af
den pågældendes rettigheder efter lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdi-
rektivet. Lønmodtageren vil i medfør af lovens § 8, stk. 1, kunne blive tilkendt en
godtgørelse for en sådan krænkelse.
Der er således ikke nogen myndighed, der fører tilsyn med reglerne om arbejdstid.
Regler om hviletid findes i arbejdsmiljølovgivningen og håndhævelse heraf vareta-
ges af Arbejdstilsynet. De bestemmelser om registrering af lønmodtagernes daglige
arbejdstid, som indgår i L 68 (samling 2023-24), vil kunne være en hjælp i forhold
til håndhævelse af såvel arbejdstids- som hviletidsreglerne.
Det er normalt i Danmark, at der ikke er nogen myndighed, som fører tilsyn med,
at ansættelsesvilkår, herunder løn og arbejdstid, som typisk overenskomstreguleres,
bliver overholdt.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister