Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt
2810294_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 8751
15. januar 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. december 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 102 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Vic-
toria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 102:
”Vil
ministeren
i forlængelse af samråd i Beskæftigelsesudvalget den 23. novem-
ber 2023, jf. samrådsspørgsmål B, C og D
redegøre for sin holdning til at indføre
en ordning, hvor kun virksomheder, der allerede har overenskomst for det ordinære
personale, kan ansætte elever?”
Svar:
Da spørgsmålet vedrører ansættelse af elever har jeg bedt Børne- og Under-
visningsministeriet om et bidrag til besvarelse heraf. Børne- og undervisningsmini-
steren oplyser:
”For
at kunne ansætte og uddanne elever skal virksomheden være godkendt som
oplæringsvirksomhed af det faglige udvalg for uddannelsen. Det faglige udvalg er
sammensat af arbejdsmarkedets parter. Når et fagligt udvalg træffer afgørelse om at
godkende en oplæringsvirksomhed, skal udvalget i henhold til reglerne træffe be-
slutningen på baggrund af en konkret vurdering af, om virksomheden vil kunne
gennemføre oplæringen i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i bekendt-
gørelsen om uddannelsen, og om virksomheden kan give eleven/lærlingen tilfreds-
stillende oplæringsforhold.
I erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2, er der anført krav om, at lønnen for elever
som minimum skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektive overenskomster in-
den for uddannelsesområdet. I § 56 er der ydermere angivet krav om, at der for an-
sættelse af elever gælder de bestemmelser, der er fastsat ved kollektive overens-
komster eller i lovgivningen om arbejdstagerens ansættelses- og arbejdsvilkår m.v.,
i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter denne lov.
De faglige udvalg kan tilbagekalde en godkendelse helt eller delvist, hvis oplæ-
ringsvirksomhed ikke opfylder betingelserne for tilfredsstillende oplæringsforhold.
Eksempelvis kan det faglige udvalg tilbagekalde godkendelsen, hvis de bliver be-
kendte med, at virksomheden overtræder arbejdsmiljølovgivningen, regler om løn-
og ansættelsesvilkår m.v., hvor overtrædelsernes omfang og virksomhedens indsats
for at rette op på forholdene har en sådan karakter, at det faglige udvalg skønner, at
BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om ministerens holdning til at indføre en ordning, hvor kun virksomheder, der allerede har overenskomst for det ordinære personale, kan ansætte elever
virksomheden ikke opfylder betingelsen om, at der skal være tilfredsstillende oplæ-
ringsforhold i virksomheden.”
Jeg kan henholde mig til bidraget fra Børne- og Undervisningsministeriet, idet jeg
bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt arbejde er overenskomstdækket eller ej, er
et anliggende for arbejdsmarkedets parter
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2