Beretning af almen art - 2023-24 nr. 9

2023-24
Alm.del Beretning 9
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2023-24

Beretning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. september 2024

Beretning

over

behandlingen af lovforslaget om afskaffelse af store bededag

1. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne

Et flertal i udvalget (S, V og M) finder ikke, at kritik-

ken af beskæftigelsesministerens ageren i processen om

lovforslag nr. L 13 om konsekvenserne ved afskaffelse af

store bededag som en helligdag, folketingsåret 2022-23, 2.

samling, og lovforslag nr. L 161 om neutralisering af virk-

ning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en

helligdag, folketingsåret 2023-24, som fremføres af et min-

dretal i Beskæftigelsesudvalget, er berettiget. Der henvises

til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2022-23, 2.

samling, tillæg A, L 13 som fremsat, og Folketingstidende

2023-24, tillæg A, L 161 som fremsat

Regeringen har hele tiden ønsket at neutralisere den af-

ledte virkning på ydelserne. Det fremgik direkte af lovfor-

slag nr. L 13 om konsekvenserne af afskaffelse af store be-

dedag som en helligdag. Det er korrekt, at det ikke fremgik

af lovforslagets økonomiske bemærkninger, hvad de økono-

miske konsekvenser er, når der er taget højde for de ad-

færdsmæssige konsekvenser af den afledte ydelsesændring i

2026. Det er efterfølgende oplyst, at det havde været mere

retvisende og i overensstemmelse med praksis for Beskæfti-

gelsesministeriets område, hvis tabellen havde præsenteret

virkningen efter skat, tilbageløb og adfærd. Dette er dog

ikke en politisk vurdering, men et fagligt skøn. Der er tale

om en adfærdseffekt på 200 mio. kr. alene i 2026. De sam-

lede varige økonomiske konsekvenser af at afskaffe store

bededag som en helligdag er således uændrede.

På samrådet den 11. september 2024 blev det oplyst,

at beskæftigelsesministeren først den 22. juni 2023 blev

orienteret om en ændring af det faglige skøn, således at

adfærdsvirkningen burde have fremgået af lovforslag nr. L

13 om konsekvenserne ved at afskaffe store bededag som

en helligdag. Der henvises til besvarelse af BEU alm. del

– samrådsspørgsmål L. Beskæftigelsesministeren havde så-

ledes ikke et grundlag for at oplyse Folketinget herom under

selve lovbehandlingen tidligere på året.

Flertallet kan konstatere, at beskæftigelsesministeren

henvendte sig til forligskredsen den 2. januar 2024 for at sø-

ge opbakning til at gennemføre neutraliseringen af virknin-

gen på regulering af overførselsindkomster, altså forud for

lovbehandlingen af lovforslag nr. L 161 om neutralisering af

virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af

en helligdag. Her blev der redegjort for adfærdsvirkningen

ved en afskaffelse af store bededag som en helligdag. Des-

uden blev der tydeligt redegjort for de adfærdsmæssige

konsekvenser i lovforslag nr. L 161 om neutralisering af

virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af

en helligdag, som blev vedtaget i Folketinget den 30. maj

2024.

Flertallet vurderer på den baggrund, at beskæftigelsesmi-

nisterens håndtering af processen omkring de to lovforslag

har været tilstrækkelig, og derfor er kritikken, som fremfø-

res af mindretallet, ikke berettiget.

Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal

Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og

Dansk Folkeparti

Et mindretal i udvalget (SF, DD, LA, KF, EL og DF)

har i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 13

om konsekvenserne ved afskaffelse af store bededag som

en helligdag, folketingsåret 2022-23, 2. samling, konstateret,

at der har været mangler i den information, som beskæftigel-

sesministeren har givet til Folketinget. Mindretallet mener,

at ministeren ikke i tilstrækkelig grad har informeret Folke-

tinget om de forventede økonomiske konsekvenser som føl-

ge af afskaffelsen af store bededag som en helligdag. Yder-

mere har ministeren ikke straks, da ministeren blev bekendt

med det, gjort Folketinget opmærksom på den manglende

information.

Folketinget har ret til at modtage korrekt og fyldestgø-

rende information fra regeringen, og mangelfuld eller mis-

visende information svækker Folketingets mulighed for at

udøve sin parlamentariske kontrolfunktion, ligesom det fra-

tager Folketinget et ordentligt grundlag at træffe beslutnin-

AX030319

Beretning af almen art - 2023-24 nr. 9

ger på. Dette strider imod grundlæggende principper om

gennemsigtighed og ansvarlighed i det danske demokrati.

Mindretallet udtrykker hermed kritik af beskæftigelses-

ministeren for ikke at have givet tilstrækkelig information til

Folketinget i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr.

L 13 om konsekvenserne ved afskaffelse af store bededag

som en helligdag, folketingsåret 2022-23, 2. samling. Min-

dretallet mener, at manglen på gennemsigtighed og fyldest-

gørende information har været kritisabel, og mindretallet

finder det uacceptabelt, at det tilsyneladende kun er i beslut-

ningsgrundlaget i så vigtig en sag som denne, at Beskæf-

tigelsesministeriet har skønnet, at grundlaget skulle have

været mangelfuldt.

Mindretallet påpeger, at det er afgørende, at alle forslag

og beslutninger, der påvirker arbejdsmarkedet og arbejdsta-

gerrettigheder, skal underbygges med korrekt og fyldestgø-

rende information, så Folketinget har mulighed for at vareta-

ge sin rolle som lovgivende magt.

Mindretallet finder, at beskæftigelsesministeren har hand-

let kritisabelt i denne sag, og udtrykker en kraftig kritik

af ministerens håndtering af informationspligten over for

Folketinget. Mindretallet ønsker med denne kritik at sende

et klart signal om, at gennemsigtighed og ordentlig informa-

tion fra regeringen til Folketinget er en forudsætning for

tillidsfuldt samarbejde og demokratisk kontrol.

2. Udvalgsarbejdet

Udvalget har behandlet beretningen i 1 møde.

P.u.v.

Bjarne Laustsen

formand