Udvalget til Valgs Prøvelse 2023-24
UVP Alm.del Bilag 8
Offentligt
2884623_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 20-06-2024
Enhed: Demokratikontoret
Valgenheden
Sagsbeh.: Benedicte Nybye Ågesen
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 7813
Dok. nr.: 178785
Valgklage fra Asger R. Sørensen i forbindelse med Europa-
Parlamentsvalget den 9. juni 2024
Fra Asger R. Sørensen, Greve, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtaget
vedhæftede e-mail af 9. juni 2024, hvori Asger R. Sørensen har klaget over, at han
telefonisk havde ansøgt i god tid om at stemme i eget hjem, men at Greve
Kommunes folkeregister gav ham afslag på sin ansøgning.
Klageren har i den forbindelse oplyst følgende:
”Jeg tillader mig at skrive til dig, fordi jeg er godt sur på folkeregisteret,
jeg er en mand
på 76 år har haft 2 blodpropper og har hjemmepleje og gå meget dårligt, jeg ringede i
god tid til jer om at kunne stemme her hjemme jeg fik nej af hende på folkeregisteret,
jeg vil forslår det bliver hjemmeplejens opgave Ved næste valg at få lavet aftaler om
afstemning i hjemmet for os der ikke selv kan møde op”
Greve Kommune har i anledning af klagen ved vedhæftede e-mail af 13. juni 2024
oplyst, at folkeregisteret ikke husker at have været i kontakt med Asger R. Sørensen,
og at kommunen, hvis dette havde været tilfældet, havde imødekommet
ansøgningen, hvis den var indgivet rettidigt. Kommunen har videre oplyst, at
kommunen intet har journaliseret på borgeren.
Greve Kommune har ved vedhæftede e-mail af 17. juni 2024 supplerende oplyst
følgende:
”Vælgeren
har oplyst, at han har kontaktet Greve Kommunes Borgerservice forud for
afholdelse af EP-valget og har fået et nej til at kunne brevstemme hjemme. Han
oplyser, at han modtager hjemmehjælp og er dårligt gående.
Greve Kommune har undersøgt om, der er givet afslag på en konkret anmodning i
perioden og har konstateret, at Greve kommune ikke har registreret, at vælgeren har
anmodet om at stemme i eget hjem, hvorfor der heller ikke er givet et afslag.
Greve Kommune har herefter undersøgt, om vælgeren har kontaktet Greve Kommune
telefonisk i og omkring perioden, og om der ved denne lejlighed er givet et mundtlig
afslag på anmodningen.
Det har ikke været muligt at konstatere om vælgeren har foretaget et opkald i
perioden. Dertil er der for mange opkald, og telefoner kan være sat op forskellig, så det
ikke giver mulighed for at telefonnummeret noterer sig i Greve Kommunes log. Det er
dog konstateret, at der ikke er gjort et telefonnotat om afslaget for vælgeren, hvilket
der i givet fald ville være foretaget efter de almindelige regler om notatpligt.
UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Valgklage fra Asger R. Sørensen om europaparlamentsvalget.
Greve Kommune har endeligt undersøgt om borgeren har fået udleveret
ansøgningsskema via hjemmeplejen, og har konstateret, at vælgeren alene modtager
hjælp til medicinhåndteringen. Greve Kommune har derfor antaget, at han ikke
opfyldte betingelserne for at brevstemme i eget hjem og har ikke af egen drift
udleveret et ansøgningsskema.
Forud for valget har Greve Kommune informeret medarbejderne i Borgerservice og
Hjemmeplejen om de særlige muligheder, som et valg afføder. Det er bl.a. sket for at
skærpe opmærksomheden på at vejlede borgere, der ønsker at afgive en stemme og
som af forskellige årsager har brug for hjælp til dette. Det er ikke muligt at
dokumentere den information som er blevet givet til medarbejderne.
Greve Kommune har desuden offentliggjort vejledningen på sin hjemmeside i perioden
og har haft annoncer om proceduren i det lokale dagblad, samt på kommunens
Facebookside.
Det følger af bekg. Nr. 33 af 10. januar 2024, § 3, at
1) Kommunalbestyrelsen skal gennem annoncering i de stedlige dagblade eller
lokalaviser sørge for, at vælgerne orienteres om muligheden for at brevstemme i
hjemmet og om de nærmere betingelser herfor, jf. § 4.
2) Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgere, der modtager personlig og praktisk
hjælp m.v. i hjemmet, jf. § 83, stk. 1, i lov om social service, eller hjemmesygepleje, og
som må antages at opfylde betingelserne for at stemme i hjemmet, får udleveret et
ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet udleveres af den person, der yder den
personlige og praktiske hjælp m.v., eller hjemmesygeplejersken eller en anden aktivt
udøvende i hjemmesygeplejerskeordningen. Den pågældende hjælper vælgeren med at
udfylde og indsende skemaet, hvis det er nødvendigt.
3) Kommunalbestyrelsen skal udlevere ansøgningsskemaet på borgerservice.
4) Kommunalbestyrelsen skal fastsætte den dag eller de dage, hvor der kan
brevstemmes i vælgernes hjem inden for den periode, der er nævnt i § 2.
5) Kommunalbestyrelsen skal udpege stemmemodtagere, jf. § 10, og sørge for, at disse
bliver oplyst om tid og adresser for brevstemmeafgivningen. Kommunalbestyrelsen skal
desuden sørge for, at stemmemodtagerne er bekendt med deres opgaver i forbindelse
med gennemførelsen af brevstemmeafgivningen og med de særlige pligter, der påhviler
dem efter folketingsvalglovens § 62, stk. 1, og § 100, stk. 6, og den kommunale og
regionale valglovs § 68, stk. 1, samt bliver forsynet med de fortegnelser over de
opstillingsberettigede partier henholdsvis opstillede kandidatlister og kandidater m.v.,
der er nævnt i § 21, stk. 1 og 2.
Det følger af offentlighedsloven, § 13
I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en myndighed m.v., skal den pågældende
myndighed m.v., når den mundtligt eller på anden måde bliver bekendt med
oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af
betydning for sagens afgørelse, snarest muligt gøre notat om indholdet af
oplysningerne eller vurderingerne. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne eller
vurderingerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.
Stk. 2. En myndighed m.v. skal i sager, hvor der vil blive truffet en afgørelse, endvidere
snarest muligt tage notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt, der ikke i øvrigt
fremgår af sagens dokumenter.
Det er således Greve Kommunes opfattelse, at et sådan opkald til Greve Kommune ville
have ført til notat, samt at en ansøgning om at brevstemme i eget hjem var blevet
sendt til borgeren med fysisk post eller at borgeren ville have modtaget vejledning i at
Side 2
UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Valgklage fra Asger R. Sørensen om europaparlamentsvalget.
downloade ansøgningsskemaet, eller have ført til en kontakt til hjemmeplejen om
udlevering af ansøgningsskema.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt Greve Kommunes udtalelser af 13. og
17. juni 2024 i høring ved Asger R. Sørensen den 17. juni 2024. Asger R. Sørensen har
udtalt følgende ved vedhæftede e-mail af 19. juni 2024:
”Tak for mail jeg kan se jeg har ringet til greve
kommune den 30 maj om det er til
folkeregister husker jeg ikke, og hjemmeplejen har ikke givet mig noget skema”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af
§ 26, stk. 1, 2 og 7, i Europa-Parlamentsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 5 af 8.
januar 2024):
Ӥ
26.
Ved valg til Europa-Parlamentet kan der brevstemmes efter reglerne i kapitel 8 i
lov om valg til Folketinget, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2.
Her i landet kan brevstemmeafgivning på de steder i kommunerne, hvor enhver
vælger efter reglerne i lov om valg til Folketinget kan brevstemme, finde sted de sidste
6 uger før valgdagen, dog senest den tredjesidste hverdag, herunder lørdag, før
valgdagen. Brevstemmeafgivning de steder, der er nævnt i § 54 og § 58, stk. 4, i lov om
valg til Folketinget, kan finde sted de sidste 3 uger før valgdagen til og med tredjesidste
hverdag, herunder lørdag, før valgdagen.
[…]
Stk. 3-6.
[…]
Stk.
7. Om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning samt om modtagelse og kontrol
af brevstemmer gælder i øvrigt reglerne i kapitel 8 i lov om valg til Folketinget.
Stk. 8.
[…]”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden oplyse, at følgende fremgår af § 54,
stk. 4, i kapitel 8 i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 2024):
Ӥ
54.
[…]
Stk. 2-3.
[…]
Stk. 4.
Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde
frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed
for at stemme i en af de institutioner, boformer m.v., der er nævnt i stk. 2. Anmodning
om at brevstemme i hjemmet skal indgives senest kl. 18 tolv dage før valgdagen. Hvis
tolv dage før valgdagen er en lørdag eller søndag eller anden helligdag, forlænges
fristen for at indgive anmodning om at brevstemme i hjemmet til førstkommende
arbejdsdag kl. 12. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en senere frist for indgivelsen af
anmodningen om at brevstemme i hjemmet, dog senest den tredjesidste hverdag,
herunder lørdag, før valgdagen. Anmodningen skal indgives til opholdskommunen.
Stk. 5.
[…]”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden oplyse, at følgende fremgår af § 3,
stk. 1, nr. 1 og 2, og § 4, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i
vælgerens hjem (bekendtgørelse nr. 33 af 10. januar 2024):
Ӥ
3.
Der påhviler kommunalbestyrelsen følgende opgaver:
1) Kommunalbestyrelsen skal gennem annoncering i de stedlige dagblade eller
lokalaviser sørge for, at vælgerne orienteres om muligheden for at brevstemme i
hjemmet og om de nærmere betingelser herfor, jf. § 4.
2) Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgere, der modtager personlig og praktisk
hjælp m.v. i hjemmet, jf. § 83, stk. 1, i lov om social service, eller hjemmesygepleje, og
Side 3
UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Valgklage fra Asger R. Sørensen om europaparlamentsvalget.
som må antages at opfylde betingelserne for at stemme i hjemmet, får udleveret et
ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet udleveres af den person, der yder den
personlige og praktiske hjælp m.v., eller hjemmesygeplejersken eller en anden aktivt
udøvende i hjemmesygeplejerskeordningen. Den pågældende hjælper vælgeren med
at udfylde og indsende skemaet, hvis det er nødvendigt.
3)-5)
[…]
Stk. 2.
[…]
[…]
§ 4.
Ansøgning om at brevstemme i hjemmet skal sendes til vælgerens
opholdskommune senest kl. 18 tolv dage før valgdagen. Hvis tolv dage før valgdagen er
en lørdag eller søndag, forlænges fristen for at indgive ansøgning om at brevstemme i
hjemmet til førstkommende mandag kl. 12. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en
senere frist for indgivelsen af ansøgningen om at brevstemme i hjemmet, dog senest
tredjesidste hverdag, herunder lørdag, før valgdagen. Der kan tidligst ansøges 4 uger
før valgdagen, ved folketingsvalg dog tidligst, når valget er udskrevet.
Stk. 2.
[…]
Stk. 3.
Ansøgningen kan sendes på et ansøgningsskema, der er godkendt af Indenrigs-
og Sundhedsministeriet. Ansøgningsskemaet kan fås hos kommunen
(borgerservicecentret). Ansøgning kan også ske på anden vis, f.eks. telefonisk.
Stk. 4.
[…]”
Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 9106 af 28. februar 2024 om
afholdelse af Europa-Parlamentsvalg søndag den 9. juni 2024 fremgår bl.a. følgende
om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem:
”8.4.
Brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social service og
boliglovgivningen samt i vælgerens hjem
Det er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge og gennemføre
brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social service og
boliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger, samt i vælgerens hjem.
[…]
8.4.1. Betingelserne for brevstemmeafgivning
[…]
8.4.1.2. Særligt om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem
Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem
på afstemningsstedet, kan brevstemme hjemme, medmindre de har mulighed for at
brevstemme i en af de boformer og boliger, der er nævnt i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse
om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social service og
boliglovgivningen. Se folketingsvalglovens § 54, stk. 4.
[…]
Ansøgning om at brevstemme i eget hjem kan tidligst indgives 4 uger før valgdagen,
dvs. tidligst søndag den 12. maj 2024. Se § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 33 af 10.
januar 2024 om brevstemmeafgivning i eget hjem. Sidste frist for at søge om at
Side 4
UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Valgklage fra Asger R. Sørensen om europaparlamentsvalget.
brevstemme i eget hjem er kl. 18 tolv dage før valgdagen, dvs. tirsdag den 28. maj
2024. Kommunalbestyrelsen kan dog fastsætte en senere frist for at ansøge om at
brevstemme i hjemmet, dog senest tredjesidste hverdag før valgdagen, dvs. torsdag
den 6. juni 2024, som er den sidste dag, hvor der kan brevstemmes her i landet. Se
folketingsvalglovens § 54, stk. 4, 4. pkt., og Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2, 2.
pkt.
[…]
Ansøgningen skal indgives til opholdskommunen, der ikke nødvendigvis er den samme
som bopælskommunen. Ansøgningen kan indgives skriftligt eller på anden vis, f.eks.
telefonisk eller ved hjælp af en elektronisk selvbetjeningsløsning, hvis en sådan løsning
tilbydes af kommunen.
[…]
[…]
Kommunalbestyrelsen skal gennem annoncering i de stedlige dagblade eller lokalaviser
sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i
hjemmet og de nærmere betingelser herfor, se § 3, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelsen.
Kommunalbestyrelsen skal også sørge for, at vælgere, der får personlig og praktisk
hjælp m.v. i hjemmet eller hjemmesygepleje, og som må antages at opfylde
betingelserne for at stemme i hjemmet, får udleveret et ansøgningsskema af den
person, der yder den personlige og praktiske hjælp m.v., eller en person fra
hjemmesygeplejen. Dette gælder, uanset om vedkommende er ansat i kommunen eller
hos en privat leverandør, kommunen har antaget. Den, der udleverer
ansøgningsskemaet, skal også hjælpe vælgeren med at udfylde og indsende skemaet,
hvis det er nødvendigt. Se § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelsen.
Det er kommunen, der skal foretage vurderingen af, om den enkelte vælger må
antages at opfylde betingelserne for at brevstemme i hjemmet, se § 3 i
bekendtgørelsen. Denne vurdering skal således ikke foretages af den person, der yder
den personlige og praktiske hjælp m.v., eller af en person fra hjemmesygeplejen. Dette
gælder, uanset om vedkommende er ansat i kommunen eller hos en privat leverandør,
kommunen har antaget.
I det omfang der går længere tid imellem, at ovennævnte vælgere, som må antages at
opfylde betingelserne for at brevstemme i hjemmet, får besøg af hjemmepleje m.v.,
bør kommunen ved brev oplyse vælgerne om muligheden for at brevstemme i
hjemmet og evt. vedlægge et ansøgningsskema.
[…]
Ansøgere, der ikke opfylder betingelserne for at brevstemme i hjemmet, herunder har
indgivet ansøgning efter fristens udløb, skal have skriftlig underretning herom med
angivelse af grunden til, at deres anmodning om at stemme i hjemmet ikke har kunnet
imødekommes, se § 6 i bekendtgørelsen. Et afslag skal således, uanset om ansøgningen
er indgivet skriftligt eller telefonisk, under alle omstændigheder gives skriftligt.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at fristen for at søge om at
brevstemme i eget hjem efter valglovgivningen var tirsdag den 28. maj 2024 kl. 18,
men at kommunerne har mulighed for at fastsætte en senere frist. Det fremgår af
Greve Kommunes hjemmeside, at kommunen ikke havde fastsat en senere frist for
indgivelse af ansøgning om at brevstemme i hjemmet. Det fremgår af Asger R.
Side 5
UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 8: Valgklage fra Asger R. Sørensen om europaparlamentsvalget.
Sørensens høringssvar af 19. juni 2024, at han har ringet til Greve Kommune den 30.
maj 2024. Asger R. Sørensen har således ringet til kommunen efter fristens udløb.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt klageren har været i telefonisk kontakt
med Greve Kommune, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at der ikke
er overensstemmelse mellem Asger R. Sørensens og Greve Kommunes oplysninger.
Greve Kommune har oplyst, at kommunen har undersøgt, om Asger R. Sørensen har
kontaktet kommunen telefonisk i og omkring perioden, men at kommunen ikke har
kunnet konstatere, om Asger R. Sørensen har foretaget et opkald i perioden.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ikke heraf udlede, om kommunen også har
undersøgt opkald efter fristens udløb.
For det tilfælde, at Asger R. Sørensen har ringet til Greve Kommune den 30. maj
2024, er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at kommunen ville have
været berettiget til at afvise en anmodning om at brevstemme i hjemmet, og at
kommunen over for klager skulle begrunde det med, at fristen var overskredet.
Greve Kommune har oplyst, at kommunen har antaget, at Asger R. Sørensen ikke
opfyldte betingelserne for at brevstemme i eget hjem og derfor ikke af egen drift
udleverede et ansøgningsskema til vælgeren. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har
lagt til grund, at kommunen har vurderet, at vælgeren ikke var omfattet af
persongruppen i § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i
vælgerens hjem, hvorefter kommunen skal sørge for, at vælgere, der modtager
personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet eller hjemmesygepleje, og som må
antages at opfylde betingelserne for at stemme i hjemmet, får udleveret et
ansøgningsskema.
Det er videre Indenrigs- og Sundhedsministeriets forståelse, at Greve Kommune, hvis
kommunen havde modtaget en ansøgning fra Asger R. Sørensen rettidigt, ville have
imødekommet ansøgningen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig Greve Kommunes oplysninger om,
at hvis kommunen havde modtaget et opkald om at stemme i eget hjem, ville
kommunen have sendt et ansøgningsskema om at stemme i eget hjem til vælgeren
med fysisk post eller have vejledt vælgeren i at downloade ansøgningsskemaet eller
have taget kontakt til hjemmeplejen om udlevering af et ansøgningsskema.
Hertil skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærke, at det er ministeriets
opfattelse, at muligheden for at indgive ansøgning om at brevstemme i hjemmet
telefonisk ved fremtidige valg bør fremgå af Greve Kommunes annoncering om
brevstemmeafgivning i eget hjem og på kommunens hjemmeside. Kommunen bør
også telefonisk vejlede en vælger om muligheden for at indgive en ansøgning
telefonisk, hvis kommunen modtager en telefonisk henvendelse herom, og
kommunen vurderer, at der er behov herfor.
Klageren er herfra underrettet om, at sagen er oversendt til Folketinget.
Med venlig hilsen
Nikolaj Stenfalk
/Christine Boeskov
Side 6