Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Dato: 18-06-2024
Enhed: Forvaltningsjura
Sagsbeh.: Christine Voigt
Christjansen
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 7854
Dok. nr.: 180166
Valgklage fra Camilla-Kenya Julendal i forbindelse med
Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024
Fra Camilla-Kenya Julendal, Randers, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtaget
vedhæftede e-mail af 10. juni 2024, hvori Camilla-Kenya Julendal har klaget over, at
hun som kørestolsbruger måtte afgive stemme på et gangareal uden for
stemmeboksene på det pågældende valgsted i Randers Kommune. Camilla-Kenya
Julendal har desuden fremsendt en video, der ligeledes er vedhæftet, hvoraf man kan
se stedet, hvor hun har afgivet sin stemme.
Klageren har i den forbindelse oplyst følgende:
”Kære Randers Kommune,
Jeg er ikke klar over, hvem jeg skal kontakte for at denne mail rammer rette person,
men se gerne den vedhæftede video (som jeg også har delt på alle mine sociale medier
- Instagram, Facebook og TikTok).
Den korte skriftlige version er, at jeg i dag skulle stemme til EU Parlamentsvalget. Jeg er
siddende i kørestol. Mit valgsted var Søndermarksskolen, hvor der er trapper, hvilket
jeg først ser da jeg holder ved trappen. Der kommer en valgtilforordnede op til mig,
som tager imod mit valgkort. Efterfølgende kommer vedkommende tilbage med, hvad
jeg må formode er en kollega, som har en boks til stemmeseddel med + en plade jeg
kan ligge min seddel på til mit kryds. De valgtilforordnede vender ryggen til, så de ikke
ser, hvor jeg sætter mig kryds, men jeg er uforstående overfor, at jeg skal sætte mit
kryds et sted, hvor folk som skal stemme/har stemt vandre frem og tilbage - hvor ved
de potentielt kan se, hvor jeg sætter mit kryds.
I situationen sagde jeg ingenting, fordi;
1. Jeg synes det er de valgtilforordnede, som burde være blevet vejledt ordentligt i,
hvordan man sikre, at jeg kan stemme fortroligt på lige fod med andre borgere.
2. Jeg er ikke god til steder med mange mennesker, så jeg tænker oftest kun på at
komme væk derfra igen dvs. jeg lukker lidt af og fokusere på det jeg “skal”.
Jeg ønsker naturligvis en forklaring på, hvorfor min oplevelse var sådan?
Samt ønsker jeg en viden om, hvordan jeg skal forholde mig næste gang ved et valg,
hvor jeg sikkert har samme valgsted som i dag?