Udvalget til Valgs Prøvelse 2023-24
UVP Alm.del Bilag 5
Offentligt
2884437_0001.png
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Demokratikontoret – Valgenheden (valg@im.dk)
Hanne Hans (duelundsimonsen@gmail.com)
Re: Kvittering for modtagelse af klage
Re: Kvittering for modtagelse af klage((ISM) Id nr.: 178993)
15-06-2024 12:43
Supplerende bemærkninger til min mail ovenfor - dateret 13. juni 14.27
Til kontoret for Demokrati, Valgenheden
Jeg fremsender hermed nogle nødvendige supplerende bemærkninger til hændelsesforløbet i valglokalet i Orø
Forsamlingshus d. 9. juni.
I går fredag d. 14. juni 2024 var jeg optaget af behandling og træning, og fik derfor først om aftenen lejlighed
til at gennemgå kommunens forklaringspakke en gang til.
Følgende sætning falder i øjnene.
”Valgstyreren vælger derfor at gå med ind i stemmerummet (det af rummene på valgstedet, der er særlig
indrettet med ekstra plads og hjælpemidler til handicappede) hvor han
ifølge valgstyrerformanden og
valgsekretærens oplysninger
stiller sig diskret med blikket bortvendt fra stemmesedlen.”
Det er jo helt evident en sammenflikket og konstrueret ”forklaring” og derudover er det totalt usandt!!
Situationen er nemlig følgende:
Da min hustru og jeg selv går ind i rummet sammen med valgtilforordnet vælger Henrik Persson er der
INGEN andre personer tilstede i rummet udenfor, bortset fra 2 tilforordnet ved bordet ovre langs væggen, som
uddeler stemmesedler.
Der er som sagt ingen tilstede udenfor rummet – og hvordan i alverden kan disse to personer
(valgstyrerformand og valgsekretær) så konstatere og afgive forklaring på, at han (Henrik Persson) stiller sig
med blikket bortvendt fra stemmesedlen, når de 1) ikke er tilstede og 2) gardinet er trukket for til
stemmerummet???
Efter nu at have brugt en halv dag ekstra, må jeg anmode om, at jeg inden for 1. arbejdsdøgn herefter, dvs.
senest tirsdag d. 18. juni 2024
får både en bekræftelse fra kontoret for Demokrati, Valgenheden i Ministeriet,
at disse mine 2 (to) mails med bemærkninger til Holbæk Kommunes sammenflikkede hændelsesforløb er
modtaget i ministeriet, samt en bekræftelse på, hvornår jeg herefter kan forvente at modtage en
forklaring
diverse usandheder og ukorrektheder i kommunens beskrivelse af hændelsen via ministeriet.
Imødeser tilbagemelding tirsdag i næste uge.
Med venlig hilsen
Hans Simonsen
UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Valgklage fra Hans Simonsen og Hanne Duelund Larsen om europaparlamentsvalget.
2884437_0002.png
Den tors. 13. jun. 2024 kl. 14.27 skrev Hanne Hans <duelundsimonsen@gmail.com>:
Til kontoret for Demokrati, Valgenheden
Forløbet på hændelsen ER som beskrevet i min og min hustrus skrivelse d. 9. juni.
Hændelsesforløbet, som Holbæk Kommune har beskrevet, er til gengæld ikke korrekt.
Jeg vil nu give mine bemærkninger til kommunens udtalelse.
Selvfølgelig henvendte VI os til tilforordnet vælger (Henrik Persson), men kan nu konstatere, at det kun
skulle have været MIG, som ønskede fysisk hjælp, der kunne sige, at jeg ønskede min hustru med ind i
stemmerummet. Dét ved jeg så til næste gang.
Så vi gik ikke ”blot sammen ind i stemmerummet”, som kommunen skriver!
Desværre henvendte tilforordnet vælger sig hverken pænt eller høfligt til os, hvilket var en meget
grænseoverskridende oplevelse for os begge. Derfor kan jeg nu konstatere, at jeg ved en sådan opførsel en
anden gang fra en tilforordnet vælger straks skal bevæge mig væk fra vedkommende og råbe op. Dét ved jeg
så næste gang.
Det er ukorrekt, at tilforordnet vælger stillede sig diskret med blikket bortvendt, mens jeg satte mit kryds,
han gloede på sedlen.
Til gengæld er det korrekt, at jeg i denne yderst ubehagelige stemning spurgte min hustru om kandidatens
navn. Hun svarede mig selvfølgelig ikke, men sagde blot, at jeg kunne sætte kryds ved partiet.
Det er igen ukorrekt, at vi begge to forlod stemmeboksen, efter at jeg havde sat mit kryds. Min hustru
foldede stemmesedlen til mig, og jeg forlod boksen. Til gengæld fortæller min hustru, at HUN måtte bede
tilforordnet vælger om at gå ud af boksen, før hun satte sit kryds.
Så desværre er hændelsesforløbet, som kommunen har brugt 4 dage på at beskrive, fra vi afleverede vor
klage og til i dag, uden sammenhæng med dét der virkelig skete, og som min hustru og jeg skrev det d. 9.
juni.
Jeg sender derfor straks i dag mine bemærkninger, da der jo således er afsat ca. 1 døgn til bemærkninger fra
klagers side!
Samtidig er jeg blevet meget bevidst om, at jeg på grund af eftervirkningerne af mine lammelser, bliver nødt
UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Valgklage fra Hans Simonsen og Hanne Duelund Larsen om europaparlamentsvalget.
2884437_0003.png
til at intensivere min ergo træning med armen, således at jeg ved næste valg kan køre med min rollator ind i
stemmerummet og med min skadede arm (højre) fastholde listen og med den for mig forkerte arm (venstre)
kan sætte mit kryds, således at også JEG kan få lov til at varetage mine demokratiske rettigheder uden
ubehagelige oplevelser.
Med venlig hilsen
Hans Simonsen
Den tors. 13. jun. 2024 kl. 09.56 skrev Demokratikontoret – Valgenheden <valg@im.dk>:
Kære Hans Simonsen og Hanne Duelund Larsen
Ved e-mail af 9. juni 2024 har I klaget over Holbæk Kommune i forbindelse med stemmeafgivningen til Europa-Parlamentsvalget
samme dag. I har oplyst, at Hans blev forhindret i at afgive sin stemme anonymt, og at den tilforordnede vælger på valgstedet
nægtede at lade Hans få hjælp alene af én personligt udpeget hjælper.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fra Holdbæk Kommune modtaget jeres klage sammen med kommunens udtalelse hertil.
Kommunens udtalelse er vedhæftet. Såfremt I har bemærkninger til kommunens udtalelse, skal disse være ministeriet i hænde
senest i morgen, fredag den 14. juni 2024, kl. 14.00.
Det er Folketinget, der træffer afgørelse i klager over Europa-Parlamentsvalg. Der henvises til § 38 i Europa-
Parlamentsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 5 af 8. januar 2024). Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil derfor sende din klage
og udtalelsen fra kommunen til Folketinget. Din klage og myndigheders svar herpå vil blive offentliggjort på Folketingets
hjemmeside, efterhånden som de modtages.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet gør opmærksom på, at Folketinget som led i godkendelsen af valget udarbejder en
betænkning, hvor de modtagne klager gennemgås. Betænkningen vil ligeledes blive offentliggjort på Folketingets hjemmeside.
Klagers navne, og hvilken by klager bor i, vil fremgå af betænkningen.
Med venlig hilsen
Maria Pasmiyah Hansen Lolle
Fuldmægtig
Kontoret for Demokrati, Valgenheden
M
72 28 25 22
@
mphl@im.dk
@
valg@im.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tlf. 7226 9000
Læs ministeriets datapolitik
her
valg.im.dk