Udvalget til Valgs Prøvelse 2023-24
UVP Alm.del Bilag 4
Offentligt
2884417_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketinget
[email protected]
Dato: 17-06-2024
Enhed: Demokratikontoret
Valgenheden
Sagsbeh.: Maria Pasmiyah Hansen
Lolle
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 7742
Dok. nr.: 178234
Valgklage fra Lene og Jørn Schriver i forbindelse med
afholdelse af Europa-Parlamentsvalget søndag den 9. juni 2024
Fra Lene og Jørn Schriver, Tranbjerg, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtaget
vedhæftede e-mail af 9. juni 2024, hvori Lene og Jørn Schriver har klaget over Aarhus
Kommune i forbindelse med afholdelse af Europa-Parlamentsvalget søndag den 9.
juni 2024, idet valgstyrerne og de tilforordnede vælgere på valgstedet på Tranbjerg
Skole ikke var tilstrækkeligt instrueret i reglerne om hjælp til stemmeafgivning alene
af én personlig hjælper.
Klagerne har i den forbindelse oplyst følgende:
”Ved afgivelse af stemme den 9. juni 2024 på Tranbjerg Skole, 8310 Tranbjerg,
forlangte den valgtilforordnede at være til stede under valghandlingen, da min kone er
handicappet/kørestolsbruger og har behov for assistance.
Ved valgbordet, hvor stemmesedlen blev udleveret, gjorde min kone opmærksom på,
at hun alene ønskede min tilstedeværelse i stemmeboksen. Dette blev gentaget over
for den valgtilforordnede (bar et skilt med
ordet ”frivillig”).
Den valgtilforordnede kontaktede herefter hvad der må formodes at være en
valgstyrer. Mens dette foregik gennemførte jeg og min kone valghandlingen uden
indblanding.
Herefter måtte jeg på mobiltelefonen vise ”7.4.
Reglerne om hjælp til
stemmeafgivningen på valgdagen” (fra Vejledning nr. 9106 af 28. februar 2024 om
afholdelse af Europa-Parlamentsvalg søndag den 9. juni 2024).
Først herefter godtog valgstyrer/tilforordnede at det nok var acceptabelt at jeg alene
assisterede min kone.
Anmodning:
Med udgangspunkt i ovenstående bedes det oplyst i hvilket omfang
valgstyrere/valgtilforordnede/frivillige bliver oplyst om reglerne ved afholdelse af
valg/folkeafstemninger.”
Aarhus Kommune har i anledning af klagen ved vedhæftede e-mail af 12. juni 2024
bl.a. oplyst følgende:
UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Valgklage fra Lene og Jørn Schriver om europaparlamentsvalget.
”Valgsekretæren
på afstemningsstedet Tranbjerg Skole har udtalt følgende om
forløbet:
”Ved valgbordet anmodede et ægtepar om hjælp til hustruens stemmeafgivelse, da hun
er kørestolsbruger og de tilforordnede henviste dem derfor til informationsbordet.
Ægteparret gik dog direkte ind i en stemmeboks sammen, hvilket en tilforordnet
påtalte. Den tilforordnede informerede dem om, at der ifølge reglerne skal to hjælpere
med ind i stemmeboksene. Manden reagerede vredt og afviste dette.
Mens de var ved at afgive deres stemme, kontaktede den tilforordnede derfor
informationsbordet. Efter de kom ud fra stemmeboksen, bekræftede hustruen, at hun
havde bedt om hjælp til stemmeafgivelsen og jeg vurderede derfor, at
stemmeafgivelsen var sket korrekt i henhold til hendes ønske og informerede dem om
dette.
Manden var dog utilfreds med den tilforordnedes påtale og henviste til reglerne om
hjælp til stemmeafgivning på valgdagen. Jeg beklagede situationen over for vælgerne
og forklarede, at de tilforordnede er instrueret i at henvise vælgere, der ønsker hjælp, til
valgsekretæren eller valgstyrerformanden ved informationsbordet.”
I Aarhus Kommune er de tilforordnede ved valgbordene instrueret i at kontakte
afstemningsstedets Information, hvis en vælger ønsker hjælp til stemmeafgivningen.
Informationen, der er bemandet af valgsekretær, administrative medarbejdere samt
valgstyrere, vil så være behjælpelige med hjælp til stemmeafgivningen.
Det er Valgsekretariatets vurdering, at det er en fejl, hvis den tilforordnede ved
valgbordet har fastholdt, at der skal ydes bistand af to personer, efter at vælgeren har
fremsat sit ønske om kun at have sin ægtemand med i stemmerummet. Vælgeren
opfylder kriterierne for at få personlig bistand alene af en person, vælgeren selv har
udpeget. Den tilforordnede burde ikke have udtalt sig om, på hvilken måde vælgeren
kan få hjælp til stemmeafgivningen, når vedkommende ikke fuldt ud kender reglerne
om hjælp til stemmeafgivningen. Grunden til, at der altid skal henvises til
Informationen er, at de tilforordnede ikke forventes at kende reglerne for hjælp til
stemmeafgivningen i detaljer.
Den tilforordnede har dog fulgt den anviste procedure og kontaktet Information på
afstemningsstedet, da vælgeren udtrykte ønske om hjælp til stemmeafgivningen. Efter
det oplyste har ægteparret ikke ønsket at vente på, at Informationen blev involveret.
Afslutningsvis anfører klageren:
”Anmodning: Med udgangspunkt i ovenstående bedes
det oplyst i hvilket omfang valgstyrere/valgtilforordnede/frivillige bliver oplyst om
reglerne ved afholdelse af valg/folkeafstemninger.”
Aarhus Kommune kan oplyse, at valgsekretærerne samt valgstyrerformændene er
undervist i reglerne for afholdelse af valg, herunder reglerne om hjælp til
stemmeafgivning.
Aarhus Kommune vil ved kommende valg fortsat indskærpe over for de tilforordnede,
at proceduren omkring hjælp til stemmeafgivningen bliver fulgt. Aarhus Kommune vil
endvidere instruere de tilforordnede ved valgbordene i at informere vælgerne om, at
Informationen på afstemningsstedet altid skal involveres ved en anmodning om hjælp
til stemmeafgivningen.”
Side 2
UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Valgklage fra Lene og Jørn Schriver om europaparlamentsvalget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af
§ 25, stk. 1, i Europa-Parlamentsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 5 af 8. januar 2024):
Ӥ
25.
Afstemning på valgdagen og forberedelsen hertil finder sted efter reglerne i § 44
og kapitel 7 i lov om valg til Folketinget med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan
opstilles kandidater uden for partierne, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-6.
[…]”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden oplyse, at følgende fremgår af § 49,
stk. 1 og 2, i kapitel 7 i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 2024):
Ӥ
49.
Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke
kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage
stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 48, kan forlange fornøden hjælp til
stemmeafgivningen, jf. dog stk. 4. Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig
bistand, jf. stk. 2, og ved brug af eventuelle hjælpemidler, der skal stilles til rådighed
ved stemmeafgivningen, jf. stk. 5. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den
foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning
umiddelbart uden for stemmelokalet.
Stk. 2.
Personlig bistand til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede
vælgere. I stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger kan vælgeren
forlange personlig bistand til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af
vælgeren selv. Tilkendegiver vælgeren over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger
udtrykkeligt og utvetydigt et ønske herom, og er vælgerens ønske begrundet i en
umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse, kan den personlige bistand ydes alene af en person, der er
udpeget af vælgeren selv.
Stk. 3-5.
[…]”
Det følger således af folketingsvalglovens § 49, stk. 2, 3. pkt., at en vælger, der har en
umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse, kan få personlig bistand i forbindelse med stemmeafgivningen
alene af én personlig hjælper, hvis vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt fremsætter et
ønske herom over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger.
Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 9106 af 28. februar 2024 om
afholdelse af Europa-Parlamentsvalg søndag den 9. juni fremgår af pkt. 7.4.2 bl.a.
følgende om personlig bistand alene af én personlig hjælper:
”Vælgeren
kan i visse tilfælde forlange, at personlig bistand ydes
alene
af én person,
som vælgeren selv har udpeget, dvs. uden at der tillige skal medvirke en valgstyrer eller
tilforordnet vælger.
To betingelser skal være opfyldt, for at den personlige bistand kan ydes alene af en
person, som vælgeren selv har udpeget: 1) Vælgeren skal
udtrykkeligt og utvetydigt
tilkendegive et ønske herom,
og 2) ønsket skal være begrundet i en
umiddelbart
konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,
se
folketingsvalglovens § 49, stk. 2, 3. pkt.
Betingelse 1: Udtrykkelig og utvetydig tilkendegivelse
For at personlig bistand kan ydes alene af én person, som vælgeren selv har udpeget,
skal vælgeren over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt
Side 3
UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Valgklage fra Lene og Jørn Schriver om europaparlamentsvalget.
tilkendegive et ønske herom. Vælgerens ønske om alene at få hjælp af en personligt
udpeget hjælper skal dermed være udtrykkeligt og utvetydigt og må ikke kunne
misforstås.
Det er vælgeren selv, der over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger skal udtrykke,
at vælgeren alene ønsker hjælp af en personligt udpeget hjælper. Valgstyrerne og de
tilforordnede vælgere har desuden ikke pligt til at spørge, om vælgeren alene ønsker
hjælp til stemmeafgivningen af én personligt udpeget hjælper.
Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der vurderer, om vælgeren
udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske herom.
[…]
Betingelse 2: Umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse
Vælgerens ønske om at få hjælp alene af én person, som vælgeren selv har udpeget,
skal være begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse.
En »umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse« er en funktionsnedsættelse, som valgstyrerne eller de
tilforordnede vælgere kan se eller konstatere, f.eks. i form af brækkede lemmer m.v.
eller brug af kørestol, krykkestokke, mobilitystok, førerhund el.lign.
[…]
Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der vurderer, om betingelsen er
opfyldt, og dermed, om personlig bistand kan ydes alene af en personligt udpeget
hjælper.
Hvis det vurderes, at personlig bistand ikke kan ydes alene af en personligt udpeget
hjælper
fordi en eller begge af ovenstående betingelser ikke er opfyldt
skal
vælgeren i stedet tilbydes, at personlig bistand ydes af en personligt udpeget hjælper
sammen med en valgstyrer eller tilforordnet vælger, eller at personlig bistand ydes af
to valgstyrere eller tilforordnede vælgere.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 26. april 2024 sendt vedhæftede brev og
vedhæftede to bilag til samtlige kommuner med henblik på at sætte særskilt fokus på
de nævnte regler forud for valget. Følgende fremgår bl.a. af brevet:
”Indenrigs-
og Sundhedsministeriet har udfærdiget vedlagte informationsfolder om
hjælp til stemmeafgivning og hjælpemidler til brug for Europa-Parlamentsvalget søndag
den 9. juni 2024 (bilag 1). Informationsfolderen fremsendes i webtilgængeligt Word-
format, således at udskriftskvaliteten kan ændres efter behov. Der må ikke foretages
yderligere ændringer af informationsfolderen.
Informationsfolderen giver vælgere, der har brug for hjælp til stemmeafgivningen,
deres pårørende og andre interesserede en kort orientering om mulighederne for at få
hjælp til stemmeafgivningen på valgdagen og ved brevstemmeafgivningen, jf. Europa-
Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 2 og
4, og § 61, stk. 4 og 6.
Side 4
UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Valgklage fra Lene og Jørn Schriver om europaparlamentsvalget.
[…]
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
opfordrer
kommunerne til at gøre
informationsfolderen tilgængelig for vælgerne, f.eks. i borgerservice, på bo- og
opholdssteder og på kommunens hjemmeside.
[…]
Ved hvert valg får Indenrigs- og Sundhedsministeriet henvendelser fra borgere og
organisationer om episoder, hvor valgstyrere, tilforordnede vælgere og
brevstemmemodtagere ikke har været tilstrækkeligt bekendt med reglerne om hjælp
til stemmeafgivning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal derfor endnu engang indskærpe, at
kommunerne skal sikre, at valgstyrere, tilforordnede vælgere og
brevstemmemodtagere har modtaget tilstrækkelig instruktion, så de er bekendt med
reglerne om hjælp til stemmeafgivning, herunder muligheden for at få hjælp alene af
én person, som vælgeren selv har udpeget […].
[…]
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
henstiller
derfor til, at kommunerne udleverer
informationsfolderen til valgstyrere, tilforordnede vælgere og
brevstemmemodtagere, således at kommunerne sikrer, at valgstyrere, tilforordnede
vælgere og brevstemmemodtagere er bekendt med reglerne om hjælp til
stemmeafgivning.
Derudover kan informationsfolderen med fordel være tilgængelig for såvel vælgere
som valgstyrere, tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere på valgstederne og
brevstemmestederne.
Indenrigs-
og Sundhedsministeriet har desuden udfærdiget en ”Tip en 13’er” om hjælp
til stemmeafgivning og hjælpemidler (bilag 2). Ministeriet opfordrer
kommunerne til at udlevere vedlagte Tip en 13’er (spørgsmål og svar) til valgstyrere,
tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere sammen med
informationsfolderen.”
Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse må det
som sagen foreligger
oplyst
lægges til grund, at Lene Schriver er omfattet af den persongruppe, der efter
valglovgivningen har ret til at få hjælp til stemmeafgivningen alene af én personlig
hjælper.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Aarhus
Kommune har oplyst, at det er Valgsekretariatets vurdering, at det er en fejl, hvis den
tilforordnede vælger har fastholdt, at der skal ydes bistand af to personer, da klager
opfylder betingelserne for at få hjælp alene af en person, som vælgeren har udpeget.
Ministeriet har derudover noteret sig, at valgsekretæren på valgstedet beklagede
situationen over for Lene og Jørn Schriver, og at Lene Schriver ved
stemmeafgivningen fik hjælp alene af sin mand, Jørn Schriver.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere noteret sig Aarhus Kommunes
oplysninger om, at valgsekretærerne og valgstyrerformændene er undervist i
Side 5
UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Valgklage fra Lene og Jørn Schriver om europaparlamentsvalget.
reglerne om hjælp til stemmeafgivning, og at de skal involveres af de tilforordnede
vælgere, hvis der er vælgere, der ønsker hjælp til stemmeafgivningen. Endelig har
ministeriet noteret sig, at Aarhus Kommune ved fremtidige valg fortsat vil indskærpe
og instruere de tilforordnede vælgere i proceduren herom.
Henset til, at Lene Schriver fik hjælp til stemmeafgivningen alene af sin mand, at
valgsekretæren på valgstedet beklagede situationen, og at Aarhus Kommune ved
fremtidige valg fortsat vil indskærpe og instruere de tilforordnede vælgere i
proceduren for hjælp til stemmeafgivning, giver kommunens udtalelse herefter ikke
Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.
Klageren er herfra underrettet om, at sagen er oversendt til Folketinget.
Med venlig hilsen
Nikolaj Stenfalk
/Christine Boeskov
Side 6