Udvalget til Valgs Prøvelse 2023-24
UVP Alm.del Bilag 4
Offentligt
2884414_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M
[email protected]
W valg.im.dk
Til samtlige kommuner og Danske Handicaporganisationer, Dansk
Blindesamfund, Foreningen Danske DøvBlinde og IBOS
Instituttet
for Blinde og Svagsynede
cc: KL
Dato: 26-04-2024
Enhed: Demokratikontoret
Valgenheden
Sagsbeh.: Maria Pasmiyah Hansen
Lolle
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 837
Dok. nr.: 124150
Informationsfolder om hjælp til stemmeafgivning og
hjælpemidler
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udfærdiget vedlagte informationsfolder om
hjælp til stemmeafgivning og hjælpemidler til brug for Europa-Parlamentsvalget
søndag den 9. juni 2024 (bilag 1). Informationsfolderen fremsendes i webtilgængeligt
Word-format, således at udskriftskvaliteten kan ændres efter behov. Der må ikke
foretages yderligere ændringer af informationsfolderen.
Informationsfolderen giver vælgere, der har brug for hjælp til stemmeafgivningen,
deres pårørende og andre interesserede en kort orientering om mulighederne for at
få hjælp til stemmeafgivningen på valgdagen og ved brevstemmeafgivningen, jf.
Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 49,
stk. 2 og 4, og § 61, stk. 4 og 6.
Endvidere indeholder informationsfolderen oplysning om hjælpemidler, som
kommunen skal stille til rådighed ved stemmeafgivningen, samt om muligheden for
at ansøge om at skifte til et andet valgsted i kommunen, hvis det hjælpemiddel, som
vælgeren ønsker at benytte, ikke er tilgængeligt på vælgerens oprindelige valgsted, jf.
bekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2018 om hjælpemidler, der skal stilles til
rådighed ved stemmeafgivningen, og Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 2, jf.
folketingsvalglovens § 47 a.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
opfordrer
kommunerne til at gøre
informationsfolderen tilgængelig for vælgerne, f.eks. i borgerservice, på bo- og
opholdssteder og på kommunens hjemmeside.
Handicaporganisationerne inviteres også til at dele informationsfolderen med deres
medlemmer, brugere og andre samarbejdspartnere.
Ved hvert valg får Indenrigs- og Sundhedsministeriet henvendelser fra borgere og
organisationer om episoder, hvor valgstyrere, tilforordnede vælgere og
brevstemmemodtagere ikke har været tilstrækkeligt bekendt med reglerne om hjælp
til stemmeafgivning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal derfor endnu engang
indskærpe,
at
kommunerne skal sikre, at valgstyrere, tilforordnede vælgere og
brevstemmemodtagere har modtaget tilstrækkelig instruktion, så de er bekendt med
reglerne om hjælp til stemmeafgivning, herunder muligheden for at få hjælp alene af
én person, som vælgeren selv har udpeget, samt muligheden for, at vælgere, der
alene kan kommunikere ved brug af tegnsprog (herunder taktilt tegnsprog), kan
anvende en tegnsprogstolk efter eget valg, f.eks. en personlig hjælper eller
ægtefælle.
UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Valgklage fra Lene og Jørn Schriver om europaparlamentsvalget.
Kommunerne skal endvidere være særligt opmærksomme på vælgere, der bærer
Solsikkesnoren eller Demenssymbolet, og instruere valgstyrere, tilforordnede
vælgere og brevstemmemodtagere i, hvordan man bedst hjælper disse vælgere.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
henstiller
derfor til, at kommunerne udleverer
informationsfolderen til valgstyrere, tilforordnede vælgere og
brevstemmemodtagere, således at kommunerne sikrer, at valgstyrere, tilforordnede
vælgere og brevstemmemodtagere er bekendt med reglerne om hjælp til
stemmeafgivning.
Derudover kan informationsfolderen med fordel være tilgængelig for såvel vælgere
som valgstyrere, tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere på valgstederne og
brevstemmestederne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden
udfærdiget en ”Tip en 13’er” om
hjælp til stemmeafgivning og hjælpemidler (bilag 2). Ministeriet
opfordrer
kommunerne
til at udlevere vedlagte Tip en 13’er (spørgsmål og svar) til valgstyrere,
tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere sammen med
informationsfolderen.
Spørgsmål til dette brev kan sendes til [email protected].
Med venlig hilsen
Christine Boeskov
Valgkonsulent
Side 2