Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M
W valg.im.dk
Til samtlige kommuner og Danske Handicaporganisationer, Dansk
Blindesamfund, Foreningen Danske DøvBlinde og IBOS
–
Instituttet
for Blinde og Svagsynede
cc: KL
Dato: 26-04-2024
Enhed: Demokratikontoret
–
Valgenheden
Sagsbeh.: Maria Pasmiyah Hansen
Lolle
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 837
Dok. nr.: 124150
Informationsfolder om hjælp til stemmeafgivning og
hjælpemidler
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udfærdiget vedlagte informationsfolder om
hjælp til stemmeafgivning og hjælpemidler til brug for Europa-Parlamentsvalget
søndag den 9. juni 2024 (bilag 1). Informationsfolderen fremsendes i webtilgængeligt
Word-format, således at udskriftskvaliteten kan ændres efter behov. Der må ikke
foretages yderligere ændringer af informationsfolderen.
Informationsfolderen giver vælgere, der har brug for hjælp til stemmeafgivningen,
deres pårørende og andre interesserede en kort orientering om mulighederne for at
få hjælp til stemmeafgivningen på valgdagen og ved brevstemmeafgivningen, jf.
Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 49,
stk. 2 og 4, og § 61, stk. 4 og 6.
Endvidere indeholder informationsfolderen oplysning om hjælpemidler, som
kommunen skal stille til rådighed ved stemmeafgivningen, samt om muligheden for
at ansøge om at skifte til et andet valgsted i kommunen, hvis det hjælpemiddel, som
vælgeren ønsker at benytte, ikke er tilgængeligt på vælgerens oprindelige valgsted, jf.
bekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2018 om hjælpemidler, der skal stilles til
rådighed ved stemmeafgivningen, og Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 2, jf.
folketingsvalglovens § 47 a.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
opfordrer
kommunerne til at gøre
informationsfolderen tilgængelig for vælgerne, f.eks. i borgerservice, på bo- og
opholdssteder og på kommunens hjemmeside.
Handicaporganisationerne inviteres også til at dele informationsfolderen med deres
medlemmer, brugere og andre samarbejdspartnere.
Ved hvert valg får Indenrigs- og Sundhedsministeriet henvendelser fra borgere og
organisationer om episoder, hvor valgstyrere, tilforordnede vælgere og
brevstemmemodtagere ikke har været tilstrækkeligt bekendt med reglerne om hjælp
til stemmeafgivning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal derfor endnu engang
indskærpe,
at
kommunerne skal sikre, at valgstyrere, tilforordnede vælgere og
brevstemmemodtagere har modtaget tilstrækkelig instruktion, så de er bekendt med
reglerne om hjælp til stemmeafgivning, herunder muligheden for at få hjælp alene af
én person, som vælgeren selv har udpeget, samt muligheden for, at vælgere, der
alene kan kommunikere ved brug af tegnsprog (herunder taktilt tegnsprog), kan
anvende en tegnsprogstolk efter eget valg, f.eks. en personlig hjælper eller
ægtefælle.