Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Sv: Borgerhenvendelse om afstemningsregler følges ikke
Sv: Borgerhenvendelse om afstemningsregler følges ikke((ISM) Id nr.: 173128)
06-06-2024 17:15
Til Emilie Plovgaard
Tak for dit svar.
Jeg, klageren, er : Dorthe Flarup, Sudanvej 24, 2770 Kastrup. Jeg er stærkt synshæmmet, og medlem af
Dansk Blindesdamfund.
Stemmeafgivningen foregik på Tårnby Rådhus, til stede var 2 stemmemodtagere fra kommunen.
KLAGE: Undertegnede medbragte en ven, som jeg klart og tydeligt meddelte dem var medbragt fordi jeg
ønskede vedkommendes hjælp til min stemmeafgivning. Jeg kan ikke se, forklarede både jeg selv, samt min
medbragte assistent.
Desuden forklarede vi at have studeret bestemmelserne inden vi kom, godt nok på en anden kommunes
hjemmeside, men antog reglerne var ens for alle kommuner.
Svaret: Hvorvidt der hersker andre regler i andre kommuner ved vi ikke, HER i kommunen må du ikke bruge
egen medbragt assistent, her SKAL det være een af os der assisterer.
Vi bad dem se på reglerne der nemt kan findes på internettet, men det ville de ikke, de kendte reglerne.
Jeg aner således ikke om det jeg bad vedkommende stemme rent faktisk blev gjort. Jeg siger ikke at den
offentligt ansatte ikke gjorde som jeg bad om, men aner det jo ikke.
Næste problem: Jeg ville selv lægge min stemme i en låst box, men det kunne ikke lade sig gøre for der var
ingen box. Den er i et andet lokale sagde man, vi tager os af det.
Jeg siger ikke at de ikke på et tidspunkt har lagt min stemme i en korrekt box, men ingen kan jo vide om den
endte i papirkurven, og som jeg påpegede, alle så Statsministeren brevstemme, og hun lagde personligt sin
stemme i en stemmebox, mærkeligt at samme system ikke gælder i alle kommuner.
Jeg har således ikke på noget tidspunkt haft min stemmeseddel i hånden.
Min assistent benyttede sig af chancen for at brevstemme, og bortset fra han selv skrev på stemmesedlen,
var procedyren den samme: Hans stemme blev også overtaget af personalet, ingen box.
Jeg er sikker på at det beskrevne ikke er i overensstemmelse med det af jer udstedte reglement, og som en
bibemærkning vil jer nævne at samme debat med personalet fandt sted ved sidste folketingsvalg hvor jeg
på samme vis blev nægtet at bruge min egen hjælper, jeg klagede også dengang, og forventede derfor at
systemet var tydeliggjort for personalet denne gang, men det er det ikke.
NB: Jeg har højtlæsningsfunktion på min PC så i behøver ikke skrive til andre end mig, men må meget gerne
bekræfte modtagelsen af min klage.
De venligste hilsener
Dorthe Flarup.