Udvalget til Valgs Prøvelse 2023-24
UVP Alm.del Bilag 28
Offentligt
2893943_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse
[email protected]
Dato: 09-07-2024
Enhed: Demokratikontoret
Valgenheden
Sagsbeh.: Mie Sofie Andersen
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 2001
Dok. nr.: 57543
Orientering om rettelse i den uddybende publikation om
folketingsvalget den 1. november 2022
Danmarks Statistik har netop udgivet den uddybende publikation om folketingsvalget
den 1. november 2022.
Publikationen indeholder en rettelse i forhold til publikationen »Opgørelse af
folketingsvalget den 1. november 2022«, der indeholder de officielle beregninger af
valgresultatet, og som Danmarks Statistik udgav den 7. december 2022 på vegne af
det daværende Indenrigs- og Boligministerium.
Ændringen har ikke haft betydning for opgørelsen af valget, og resultatet af
opgørelsen er uændret.
Ændringen vedrører tabel 62, der indeholder de beregninger, der ligger til grund for
fordelingen af tillægsmandater mellem partierne. Enkelte decimaler i tabellens
kolonne 2 og 4 afviger således fra tallene i den tilsvarende tabel 3 i hæftet
»Opgørelse af folketingsvalget den 1. november 2022« af 11. november 2022
(revideret den 7. december 2022). Tabellen i den reviderede udgave af
valgopgørelsen af 7. december 2022 illustrerede ikke fuldt ud de beregninger, der
rettelig ligger bag mandatfordelingen, hvor den såkaldte valgkvotient benyttes
uafrundet til at beregne partiernes mandatandele. Tallene i den uddybende
publikation er rettet i overensstemmelse hermed og med hidtidig praksis. Det
indebærer, at mandatandelene i tabel 62, kolonne 2, for enkelte partier er ændret
med 0,001, hvis man sammenligner med den reviderede opgørelse fra 7. december
2022.
Danmarks Statistik har oplyst, at der i fremtidige publikationer om opgørelse af
folketingsvalg vil blive anvendt den hidtidige praksis, hvor valgkvotienten anvendes
uafrundet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde