UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

Udvalget til Valgs Prøvelse 2023-24
UVP Alm.del Bilag 26
Offentligt

Beslutningsforslag nr.

B 213

Folketinget 2023-24

Udkast til Betænkning og indstilling afgivet af Udvalget til Valgs Prøvelse den 21. juni 2024

Betænkning og indstilling

fra

Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9.

juni 2024.

Indledning

Søndag den 9. juni 2024 afholdtes der valg af danske

medlemmer til Europa-Parlamentet. Ifølge § 1 i bekendtgø-

relse nr. 37 af 10. januar 2024 vælges 15 danske medlem-

mer. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 1 i lov om

valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 5 af 8. januar 2024.

Bestemmelserne om valgproceduren fremgår af samme

lov, og de nærmere bestemmelser om Folketingets godken-

delse af valget indeholdes i lovens kapitel 11.

Valget i Danmark den 9. juni 2024

Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse

af 24. april 2024 om godkendte kandidatlister og valgfor-

bund var følgende partier godkendt til deltagelse i europa-

parlamentsvalget den 9. juni 2024:

A. Socialdemokratiet

B. Radikale Venstre

C. Det Konservative Folkeparti

F. SF – Socialistisk Folkeparti

I. Liberal Alliance

M. Moderaterne

O. Dansk Folkeparti

V. Venstre, Danmarks Liberale Parti

Æ. Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne

Å. Alternativet.

Der var anmeldt valgforbund mellem kandidatlisterne for

følgende partier:

I. Socialdemokratiet, SF – Socialistisk Folkeparti og Al-

ternativet

II. Radikale Venstre, Moderaterne og Venstre, Danmarks

Liberale Parti

III. Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance

I henhold til § 36 i lov om valg til Europa-Parlamentet

har indenrigs- og sundhedsministeren den 20. juni 2024

fremsendt:

1. Valgbogskopierne.

2. Beregningerne af mandaternes fordeling.

3. Opgørelsen af, hvilke kandidater der har opnået valg.

4. Fortegnelserne over de kandidater, der ikke er valgt.

Endvidere medfulgte en redegørelse for gennemgangen af

stemmesedlerne og valgbøgerne.

Ministeren har under henvisning til lovens § 36, stk. 2,

oplyst, at der til valget ikke var opstillet nogen kandida-

ter, som er statsborgere i et af de øvrige medlemslande i

Den Europæiske Union. Endelig har ministeren oplyst, at

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke har modtaget nogen

underretning om, at nogen af kandidaterne også har været

opstillet til valget i en af de øvrige medlemsstater i Den

Europæiske Union, jf. lovens § 36, stk. 3.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i overensstemmelse

med lovens § 38 fremsendt 22 klager.

Udvalgsarbejdet

Udvalgets arbejde med det fremsendte materiale vedrører

tre spørgsmål. For det første spørgsmålet om gyldigheden

af valghandlingen, herunder valgets forberedelse, stemmeaf-

givningen, optællingen af stemmesedlerne og vurderingen af

disse samt valgbøgerne og disses førelse m.v. For det andet

spørgsmålet om godkendelse af de af ministeren fremsendte

opgørelser og beregninger. For det tredje spørgsmålet om

godkendelse af de kandidater, der har opnået valg.

Udvalget har i et møde gennemgået det modtagne materi-

ale. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har afgivet nedenstå-

ende redegørelse vedrørende stemmesedlerne, valgbøgerne

og de ugyldige stemmer:

DokumentId

Journalnummer

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

Den gennemgang af stemmesedlerne og valgbøgerne, der

er foretaget i forbindelse med den endelige opgørelse af

valget, har givet Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet anledning til nedenstående bemærkninger

om stemmesedlerne (1), valgbøgerne (2), de ugyldige stem-

mer (3) og brevstemmer, der ikke er taget i betragtning m.v.

(4). Endvidere har ministeriet fundet det relevant at oplyse

Folketinget om brevstemmer afgivet på brevstemmemateri-

ale til andre valgtyper (5), optagelse af herboende EU-bor-

gere på valglisten (6), cykelløb i flere fynske kommuner

på valgdagen (7), kandidater, der har trukket sig fra valget

(8), flagning med EU-flaget og det ukrainske flag (9), fejl

på valgkort (10), anvendelse af Solsikkesnoren og Demens-

symbolet (11), kommunernes beredskaber i forbindelse med

Europa-Parlamentsvalget (12), overbelastningsangreb på In-

denrigs- og Sundhedsministeriets valghjemmeside (13) og

klager over Folketingets oplysningsindsats (14).

Et bilag med en opgørelse af brevstemmer og ugyldige

stemmer, jf. afsnit 3 og 4, og to bilag med eksempler på

Indenrigs- og Sundhedsministeriets underretningsbreve til

herboende EU-borgere er omdelt til udvalget.

Stemmesedlerne

Regler om stemmesedlers indhold og udformning

De nærmere regler om stemmesedlernes indhold og ud-

formning er i henhold til § 24, stk. 4, i lov om valg af dan-

ske medlemmer til Europa-Parlamentet (lovbekendtgørelse

nr. 5. af 8. januar 2024) fastsat i Indenrigs- og Sundheds-

ministeriets bekendtgørelse nr. 24 af 10. januar 2024 om

stemmesedler til brug ved Europa-Parlamentsvalg.

Reglerne om stemmesedlerne er ændret en smule i forhold

til de regler, der fandt anvendelse ved Europa-Parlaments-

valget den 26. maj 2019. Ændringen består navnlig i, vej-

ledningsteksten øverst på stemmesedlen er blevet forenklet,

og at mindstemålene for afkrydsningsrubrikkerne er blevet

fastsat med bindende virkning. Tilsvarende bestemmelser er

indført for stemmesedlerne til kommunale og regionale valg

samt til folketingsvalg. Ministeriet orienterede Folketingets

Udvalg til Valgs Prøvelse herom den 11. december 2023 for-

ud for udstedelse af bekendtgørelserne for de nævnte valg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ligesom ved de tid-

ligere Europa-Parlamentsvalg ladet fremstille et forlæg til

stemmesedlen til brug for valgbestyrelserne ved trykning af

stemmesedlerne. Ministeriet fremsendte den 3. maj 2024

stemmeseddelforlægget i PDF- og InDesign-formater til

valgbestyrelserne. Ministeriet fremkom samtidig med nogle

praktiske bemærkninger om udformningen af stemmesedler-

ne.

Stemmesedlerne er derfor af helt ensartet udformning,

bortset fra anførelsen af navnet på opstillingskredsen i øver-

ste højre hjørne.

Alle stemmesedler var udformet korrekt.

Valgbøgerne

Alle valgbestyrelser fører en valgbog med alle væsentlige

oplysninger om afstemningen i opstillingskredsen samt re-

sultatet heraf. Valgbøgerne er gennemgået af Danmarks Sta-

tistik for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ved gennem-

gangen af valgbøgerne er der i nogle få tilfælde konstateret

forskellige sammentællingsfejl m.v., der alle har kunnet be-

rigtiges efter telefonisk henvendelse til de pågældende valg-

bestyrelser.

Indhold, udformning og indsendelse

Alle valgbestyrelser benytter KMD A/S’ valgopgørelses-

system, hvorfra valgbestyrelsen kan udskrive sin valgbog

med bilag.

Alle valgbestyrelser har således via KMD A/S’ valgopgø-

relsessystem elektronisk overført de dele af selve valgbogen,

der kan overføres elektronisk, til Danmarks Statistik, sam-

men med bilaget med opgørelsen pr. afstemningsområde

af personlige stemmer og partistemmer. Valgbestyrelserne

har endvidere indsendt en papirudgave af selve valgbogen

via sikker e-post til både Danmarks Statistik og Indenrigs-

og Sundhedsministeriet. Det nævnte bilag til valgbogen er

alene indsendt elektronisk.

Ved kontrollen af, at indholdet af den elektroniske valg-

bog er identisk med indholdet af papirvalgbogen, er det i

alle tilfælde konstateret, at dette var tilfældet.

Det kan endelig tilføjes, at det af valgbøgerne fremgår,

at antallet af afstemningsområder/afstemningssteder siden

folketingsvalget i 2022 er reduceret fra 1.347 til 1.298.

Fejl og mangler bortset fra fejl vedrørende kandidaternes

stemmetal

Ved gennemgangen af valgbøgerne blev der i 12 valgbø-

ger konstateret fejl på side 9 vedrørende ikke rettidigt mod-

tagne brevstemmer. Tallene angivet i valgbøgerne så meget

høje ud, og de ansvarlige valgbestyrelser meddelte efter te-

lefonisk henvendelse, at der var tale om fejl. Der blev i alle

tilfælde indsendt en ny korrekt udgave af side 9.

Der var færre rettidigt modtagne brevstemmer, der ikke

kunne komme i betragtning, i forhold til Europa-Parlaments-

valget i 2019. Der var i alt 1.322 brevstemmer, der ikke

kom i betragtning, mod 1.981 ved Europa-Parlamentsvalget

i 2019. De mest hyppige tilfælde er, at afsenderen ikke

var opført på valglisten, at den foreskrevne fremgangsmå-

de ved stemmeafgivning ikke var fulgt, samt at vælgeren

havde afgivet mere end en stemme. Ved opkald til kredse-

ne vedrørende et højt antal brevstemmer, der ikke kunne

komme i betragtning, fordi den foreskrevne fremgangsmåde

ved stemmeafgivning ikke har været fulgt, har Danmarks

Statistik fået forklaring om, at der har manglet underskrift

fra henholdsvis vælger eller myndighed eller stempel fra

myndighed.

I fem tilfælde har der været fejl i stemmeseddelregnskabet

(antallet af udleverede og afleverede stemmesedler). I Kø-

benhavns Storkreds 2. kreds Sundbyvester, Nordsjællands

Storkreds 4. kreds Frederikssund og Sydjyllands Storkreds

6. kreds Varde manglede tal for »udleverede stemmesedler

ifølge valglisten« fra et eller flere afstemningssteder. Fejlen

blev rettet i den elektroniske valgbog, og ny valgbog med

rettelse på side 26 blev indsendt. I Københavns Omegns

Storkreds 2. kreds Lyngby og Sjællands Storkreds 4. kreds

Næstved var der fejl i stemmeseddelregnskabet på side 28,

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

hvor der manglede tal for »optalte ikke udleverede stemme-

sedler« for et afstemningssted. Fejlen blev rettet i den elek-

troniske valgbog, og ny valgbog med rettelse på side 28 blev

indsendt.

Fejl vedrørende kandidaternes stemmetal

Ved den talmæssige revision af valgbogen kan det ikke

kontrolleres, hvorvidt de personlige stemmetal, der er an-

ført for de enkelte kandidater, er korrekte, herunder at der

ikke er sket ombytning af personlige stemmetal eller lignen-

de. Som et supplement til den talmæssige revision foretager

Danmarks Statistik derfor i et vist omfang en kritisk revi-

sion bestående i, at man sideløbende med den talmæssige

revision gennemgår tallene for de personlige stemmer for at

vurdere, om de forekommer rigtige ud fra kandidaternes pla-

cering på stemmesedlen i den pågældende opstillingskreds,

kandidatens bopæl m.v. En sådan vurdering er i sagens natur

af overordnet karakter og skal foretages inden for de snævre

tidsrammer, der gælder for valgopgørelsen.

Siden folketingsvalget i 2001 har der ved gennemgangen

af valgbøgerne været anvendt et analyseværktøj, som kan

afdække, om der er variationer i personlige stemmetal, der

er atypiske, og som derfor eventuelt kan være udtryk for, at

der er fejl vedrørende de personlige stemmer.

Danmarks Statistik kontaktede 29 kredse vedrørende mu-

lig stemmeombytning. Der var et enkelt tilfælde, hvor de

nærmere undersøgelser medførte, at opstillingskredsen er-

kendte, at der var sket ombytning af stemmetal. Det drejer

sig om

Københavns Omegns Storkreds 7. kreds, Taastrup,

Springcenter Nærheden, hvor der var anledning til at under-

søge stemmetal for kandidater for Ø. Enhedslisten – De

Rød-Grønne, idet Christian Schmidt Jacobsen havde fået 7

stemmer her, men kun 13 i hele kredsen, mens Ibrahim Ben-

li ikke havde fået nogen stemmer her, men 276 i hele opstil-

lingskredsen. De personlige stemmetal blev rettet, således at

de korrekte tal indgår i valgopgørelsen. Der er indsendt ny

side 47, og rettelsen er blevet gennemført i de elektroniske

valgbøger.

Den fundne fejl har ikke haft betydning for hverken kan-

didatudvælgelsen eller den rækkefølge, hvori kandidaterne

er valgt. Heller ikke stedfortræderrækkefølgen er blevet på-

virket for nogen af de involverede partier.

Lodtrækninger

Der har ikke været nogen lodtrækninger i forbindelse med

dette valg, da ingen kandidater for et parti med valgte kan-

didater har opnået helt samme stemmetal som en anden

kandidat for samme parti.

Bemærkninger i valgbøgerne

Indledning

I 73 valgbøger er der gjort bemærkninger om valgets

forberedelse, afstemningens gennemførelse på valgdagen,

om mere væsentlige stemmeforskydninger ved fintællingen i

forhold til optællingen på valgaftenen, om mulige forklarin-

ger på uoverensstemmelser i stemmeseddelregnskabet m.v.

19 valgbøger har ikke bemærkninger.

Blandt de tilførte bemærkninger til valgbøgerne skal In-

denrigs- og Sundhedsministeriet særligt bemærke følgende:

Oplysning om fødselsdato

I fem kredse (Taastrup, Helsingør, Varde, Skanderborg og

Holstebro) har vælgere kommenteret eller protesteret over at

skulle oplyse deres fødselsdato til valglisteføreren. I tre af

kredsene (Taastrup, Helsingør og Skanderborg) har vælgere

af denne grund forladt afstemningsstedet uden at stemme.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den forbindelse

oplyse, at det siden 2013 ved lov nr. 1252 af 18. december

2012 har været et krav, at vælgeren skal oplyse sin fødsels-

dato. Kravet indførtes for at højne sikkerheden af identifika-

tionen af vælgeren. Efter folketingsvalglovens § 47, 4. pkt.,

der også gælder ved Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Par-

lamentsvalglovens § 25, stk. 1, skal valglisteføreren således

forlange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsdato.

Det bemærkes desuden, at antallet af kredse, hvor disse

episoder har fundet sted (5), baseret på oplysningerne i valg-

bøgerne er lidt lavere end niveauet ved Europa-Parlaments-

valget i 2014 (10), folketingsvalget i 2015 (9), Europa-Par-

lamentsvalget i 2019 (6) og folketingsvalget i 2019 (9), men

på samme niveau som ved folketingsvalget i 2022 (5).

Ligesom ved folketingsvalget i 2022 havde KMD, der

trykker valgkortene for kommunerne, ved dette valg på In-

denrigs- og Sundhedsministeriets foranledning påtrykt infor-

mation om, at vælgeren skal oplyse sin fødselsdato i forbin-

delse med afleveringen af valgkortet for at få udleveret en

stemmeseddel. Hensigten hermed er at sikre, at vælgerne på

forhånd er informeret om dette krav, således at der opstår

færre episoder herom på valgstederne. Baseret på ovenståen-

de tal er det for usikkert at konkludere, om det virkede efter

hensigten, men ministeriet bemærker, at antallet af episoder

er faldet.

Optagelse af EU-borgere på valglisten

I en række valgbøger er der bemærkninger om EU-borge-

re, som ønskede at stemme, men som ikke var optaget på

valglisten. Herom henvises til afsnit 6.

Øvrige væsentlige bemærkninger

Valgbogen for Københavns Storkreds, 1. kreds, Østerbro,

indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger med-

bringer partnerens valgkort. Det sandsynliggøres ved frem-

møde af partneren, at der er sket en ombytning af valgkort,

og vælgeren får lov til at stemme. På et valgsted var en

række EU-borgere ikke optaget på valglisten. Der var dialog

med folkeregisteret, om hvorvidt borgerne skulle optages

på valglisten. En svagsynet vælger fik hjælp til stemmeaf-

givning af valgstyrer og datter. Telefonen blev brugt som

lup. Der blev taget billede af stemmesedlen med afkryds-

ning. Det blev påtalt, at dette ikke er lovligt. På et valgsted

blev en tysk statsborger optaget på valglisten efter aftale

med folkeregisteret. På et valgsted blev der ved en fejl udle-

veret to stemmesedler til samme vælger, sandsynligvis fordi

stemmesedlerne var klistret sammen. En vælger får udleve-

ret stemmeseddel, men vil ikke lægge den i urnen. Politi og

Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev kontaktet. Vælgeren

beholdt stemmesedlen. Det medfører, at valget først blev

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

lukket kl. 20:26. En vælger har fået oplyst i e-Boks, at

flytning er registreret. Folkeregisteret har registreret flytnin-

gen den 31. maj 2024. Vælgeren kan derfor ikke afgive

stemme. Der var kryds på opslag i stemmeboksen. Opslaget

blev fjernet. Kandidater blev filmet i valglokalet af pressen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i relation til

bemærkningen i valgbogen om vælgeren, der var flyttet den

31. maj 2024, at skæringsdatoen for optagelse på valglisten

var den 24. maj 2024. Dvs. at vælgere, der er flyttet, skal

stemme dér, hvor de havde adresse den 24. maj 2024. Væl-

geren kunne derfor have stemt på det valgsted, der hørte

til vælgerens tidligere bopæl, og som har været angivet på

vælgerens valgkort. Det var derfor korrekt at afvise vælge-

ren fra det valgsted, der hørte til vælgerens nye adresse. I

forbindelse med anmeldelse af flytning op til et valg giver

kommunerne vælgerne besked om disse frister m.v.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 2. kreds, Sundby-

vester, indeholder på side 5 bemærkninger om, at flere væl-

gere, som ikke fremgik af valglisten, mødte op og blev

henvist til det rigtige valgsted. En østrigsk statsborger hav-

de ikke modtaget valgkort, men var ifølge Indenrigs- og

Sundhedsministeriet stemmeberettiget og blev oprettet på

valglisten. På et valgsted havde en gangbesværet vælger

problemer med rampen ved indgangen. En udenlandsk stats-

borger blev optaget på valglisten. Vedkommende havde søgt

om optagelse. De digitale valglister blev stoppet i 2 min,

da en PC låste. På et valgsted tog en valgtilforordnet bille-

der under optællingen. Det blev påtalt, og billederne blev

slettet. En underskrift på et følgebrev til en brevstemme var

ikke vælgerens. Markeringen på valglisten af, at vælgeren

havde brevstemt, blev slettet, og vælgeren fik lov til at stem-

me. Mange vælgere gik forkert, da et valgsted var flyttet til-

bage til den oprindelige lokation efter renovering. Der blev

opsat skilte, og tilforordnede informerede på den tidligere

valglokation.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 3. kreds, Indre By,

indeholder på side 5 bemærkninger om, at to vælgere klage-

de over manglende skiltning til et valgsted. Der blev opsat

vejviserskilte. En vælger ønskede at afgive stemme på trods

af at have brevstemt og blev afvist. En svensk statsborger

ønskede at afgive stemme til det svenske EP-valg og blev

oplyst om, at det ikke var muligt. En vælger mødte op

uden valgkort og identifikation. Folkeregisteret verificerede

identitet ved kontrolspørgsmål, og vælgeren fik lov til at

stemme. En filtpen manglede ved inspektion af en handicap-

stemmeboks kl. 17, og en ny blev sat op.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 4. kreds, Sundbyø-

ster, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger

ikke var optaget på valglisten, men havde en kvittering på

optagelsen. Efter kontakt med folkeregisteret blev fejlen ret-

tet ved manuel optagelse på valglisten. Der var desuden to

andre borgere, som ikke var optaget på valglisten og ønske-

de at stemme, men de havde ikke søgt om optagelse. Et

opslag i et stemmerum blev udskiftet efter påskrift.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 5. kreds, Nørrebro,

indeholder på side 5 bemærkninger om, at to borgere blev

afvist, da de ikke var optaget på valglisten. En blev oplyst

om muligheden for at indgive valgklage. Der blev ved en

fejl udleveret to stemmesedler til en vælger, da stemmesed-

lerne var klistret sammen. Der blev fjernet valgagitation

fra en stemmeboks. En stemmeseddel blev udleveret til en

vælger, der havde brevstemt. Markeringen i valglisten af,

at vælgeren havde brevstemt, blev fjernet, og brevstemmen

blev fjernet fra bunken. Vælgeren blev registreret som ha-

vende stemt ved fremmøde. På et valgsted var der en af-

mærkning for meget i valglisten pga. fejl ved scanning af

valgkort. En vælger blev tilføjet valglisten af folkeregisteret,

da vælgeren fejlagtigt var registreret som udrejst. En vælger

var registreret som havende brevstemt. Brevstemmen kunne

ikke findes. Registreringen blev ændret, og vælgeren fik lov

at stemme.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 6. kreds, Bispe-

bjerg, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en spansk

statsborger bosat i Danmark ikke fremgik af valglisten. Bor-

geren oplyste at have søgt om optagelse på valglisten ved

seneste Europa-Parlamentsvalg, men det var ikke registreret

af folkeregisteret. Det blev konstateret, at der ved en fejl

er udleveret to stemmesedler til en vælger, formentlig fordi

stemmesedlerne var klistret sammen.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 7. kreds, Brønshøj,

indeholder på side 5 bemærkninger om, at en valgtilforord-

net havde regnbueflag og palæstinensisk flag på. Det blev

fjernet. En valgtilforordnet havde tørklæde med ukrainske

farver. Det blev også fjernet. En EU-statsborger blev manu-

elt tilføjet til valglisten efter aftale med folkeregisteret. En

vælger mødte op med forkert valgkort, som ved en fejl blev

tjekket ind. Fejlen blev opdaget, inden vælger fik udleveret

stemmesedlen, og valgkortet blev tjekket ud. På et valgsted

var der udfordringer med en døralarm, da valget åbnede. Det

blev løst, men en vælger klagede til en valgtilforordnet over

det. En vælger mødte op for at stemme på vegne af sin

hustru. Anmodningen blev afvist.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 8. kreds, Valby,

indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger, der

ønskede at afgive stemme, havde brevstemt og derfor blev

afvist. På et valgsted blev valget ringet af kl. 20. En vælger

mødte frem kl. 20:07 og blev afvist. På et valgsted blev

valgplakater nedtaget af valgstyrelsen, da det blev vurderet,

at der var tale om valgagitation i umiddelbar nærhed af

valgstedet. Enkelte vælgere bemærkede udfordringer med

skiltning grundet vejarbejde i umiddelbar nærhed af et valg-

sted og nyt afstemningslokale.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 9. kreds, Vesterbro,

indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger fejl-

agtigt blev henvist til et andet valgsted. De kom tilbage

til afstemningsstedet og afgav deres stemme. Et folketings-

medlem oplyste i forbindelse med nedlæggelse af stemme

i urnen, hvem hun havde stemt på. Hun blev oplyst om, at

dette ikke er tilladt. En udenlandsk statsborger fremgik ikke

af valglisten. Folkeregisteret oplyste, at vælgeren er optaget

på listen, og vælgeren blev derfor tilføjet. Valghandlingen

blev afbrudt i 30 sekunder, da systemet skulle genstartes

pga. fejl. En vælger fremgik som havende brevstemt. Un-

derskriften på følgebrevet til brevstemmen var ikke væl-

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

gers. Valglisten blev rettet, vælgeren fik lov at stemme, og

brevstemmen blev sorteret fra. Flere vælgere gik forkert og

oplyste, at de havde fået information om at skulle stemme

på andet valgsted. Vælgerne havde misforstået information

om ændret valgsted.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 10. kreds, Falkoner,

indeholder på side 5 en bemærkning om, at en vælger, der

kom for at afgive sin stemme, var registreret som »brev-

stemt«. Hun oplyste, at hun ikke havde brevstemt. Man

gennemgik de indkomne brevstemmer, der var lagt i num-

merorden, og fandt ingen brevstemme under vælgernumme-

ret. Herefter gennemgik man samtlige brevstemmer og fandt

ingen brevstemme fra den pågældende vælger. Efter aftale

med valgkontoret på rådhuset blev det herefter besluttet - da

vælgeren virkede troværdig - at registreringen af brevstem-

men blev annulleret, og pågældende vælger fik herefter lov

til at afgive sin stemme på afstemningsstedet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det frem-

går af ministeriets valgvejledning, at valglisteføreren, inden

stemmesedlen udleveres, må sikre sig, at vælgeren ikke er

afmærket på valglisten som en vælger, der tidligere har

stemt eller brevstemt, og at afmærkningen på valglisten er

korrekt. Viser det sig, at vælgeren er afmærket på valglisten

som en vælger, der tidligere har stemt eller brevstemt, må

valglisteføreren derfor undersøge, om vælgerens valgkort

eller brevstemme er afleveret til afstemningsstedet.

Hvis vælgerens brevstemme ikke kan findes frem, må

det efter ministeriets opfattelse kunne lægges til grund, at

registreringen af vælgeren som havende brevstemt er en fejl,

og vælgeren skal have adgang til at stemme. Dette beror

ikke på en vurdering af vælgerens troværdighed.

Valgbogen for Københavns Storkreds, 12. kreds, Tårnby,

indeholder på side 5 bemærkninger om, at det på et valg-

sted kl. 9.28 ikke var muligt at udprinte (erstatnings)valg-

kort samt scanne valgkort ved bordene. Valget blev sat på

pause og kørte igen kl. 9.35. En vælger, som ikke kunne

få sit valgkort printet, forlod valgstedet og ville stemme

senere. På et valgsted oplyste en vælger ved udgangen til

stemmelokalet, at hun havde fået to stemmesedler, undladt

at gøre opmærksom på det og lagt begge stemmesedler i

stemmekassen.

På side 27 i valgbogen er der en bemærkning om, at der

på et andet valgsted er afgivet en stemme mere, end der er

krydser i valglisten. Man formoder, at en vælger ved en fejl

har fået udleveret to stemmesedler og lagt begge sedler i

stemmekassen.

Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 1. kreds,

Gentofte, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en æld-

re vælger faldt på trappen på et valgsted og blev kørt til

tjek på hospitalet. På et valgsted mente en vælger, at der var

afkrydset på en stemmeseddel. Vælgeren fik ombyttet sin

stemmeseddel.

Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 2. kreds,

Lyngby, indeholder på side 4 en bemærkning om, at en væl-

ger på valgstedet Engelsborg blev afvist i systemet Digital

Valgliste, da vælgeren allerede var registreret som havende

stemt kl. 12.47. En anden havde tilsyneladende vist legiti-

mation og fået udleveret erstatningsvalgkort. Derved kan en

person have stemt uretmæssigt.

Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 4. kreds,

Rødovre, indeholder på side 4 en bemærkning om, at en

stedfortræder, der var indkaldt til valgbestyrelsesmødet den

10. juni 2024, grundet akut indkaldt møde i Børne- og Un-

geudvalget ikke kunne deltage. Da stedfortræder er person-

lig, blev anden suppleant ikke indkaldt.

På side 5 i valgbogen er der bemærkninger om en hændel-

se på de tre valgsteder i Herlev Kommune. Mellem kl. 9

og 10 var fremmøderegistrering fra et tidligere valg ved en

fejl ikke fjernet fra PC-B og PC-C [betegnelsen for de PC’er

med den digitale valgliste, der anvendes ved de valgborde,

hvor vælgerne henvender sig og får skannet valgkortet, mi-

nisteriets tilføjelse]. KMD instruerede kommunen i at rette

fejlen. Dette medførte kortvarig overgang til manuel valg-

liste. Fejlen bevirkede desuden, at brevstemmerne skulle

registreres på ny. Dette forhold var kommunen ikke blevet

vejledt om af KMD. Kommunen blev opmærksom på dette,

da en vælger, der havde brevstemt, mødte op og forsøgte at

afgive stemme på ny, hvilket var muligt, da brevstemmerne

ikke var blevet registreret på ny. Vælgeren oplyste dog selv

at have brevstemt, hvorfor der ikke blev udleveret stemme-

seddel. Man havde dialog med vælgeren, som efterfølgende

forlod stedet. På baggrund af dette kontaktede kommunen

KMD, som oplyste, at de fejlagtigt ikke havde instrueret i

særskilt genregistrering af brevstemmerne. Efter udbedring

af fejlen overgik valghandlingen på ny til Digital Valgliste.

Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 5. kreds,

Hvidovre, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en

valgtilforordnet forlod valgstedet kl. 9.10, da hun ikke måt-

te sidde ved valgbordet, som hendes partiformand havde

lovet. Hun blev tilbudt plads ved bordet, men afslog og

gik. En vælger påtalte, at den røde blyant har samme farve

som på vejledningen om, hvordan krydset sættes. Farverne

kan misforstås og kan sende forkerte signaler.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der er

modtaget en valgklage fra en vælger i Hvidovre Kommune

over anvendelsen af røde blyanter. Der henvises til ministe-

riets udtalelse vedrørende valgklage fra Jonas Hofland.

Valgbogen indeholder på side 5 endvidere en bemærkning

om, at alt netværk gik ned på et valgsted kl. 13.55. Valgbord

2 bippede et valgkort lige inden nedbrud og var i tvivl, om

afmærkningen var registreret. Vælgeren ventede ikke på,

at netværket fungerede igen, og fik derfor ikke udleveret

stemmesedlen. Derfor er der en difference på 1 i stemme-

seddelregnskabet for dette valgbord.

Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 6. kreds,

Brøndby, indeholder på side 5 og på et vedlagt tillæg be-

mærkninger om to forskellige episoder, hvor en vælger ved

en fejl fik udleveret en stemmeseddel og stemte, selv om

vælgeren hørte til et andet valgsted. I det ene tilfælde er

det angivet, at det andet valgsted blev orienteret om hæn-

delsen. En borger beklagede sig over manglende skiltning

ved vejen ved et valgsted. En vælger mødte op på valgste-

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

det Brønden, selvom vælgeren hørte til valgstedet Søholthal-

len. Vælger ønsker at stemme på Brønden, da gangstier til

Brønden med rollator er sikrere end til Søholthallen. Vælger

blev vejledt om, at der ikke kunne ændres på valglisten, men

blev tilbudt en taxabon til Søholthallen. Dette ønskede væl-

geren ikke at modtage og angav ikke at ville stemme. Om

forløbet af stemmeoptællingen på et valgsted er det oplyst,

at flere stemmesedler havde røde blækpletter fra de røde

kuglepenne. På et valgsted gik alarmen i gang på grund af

en bagdør, der var blevet åbnet af en tilforordnet. Et par

borgere fra en anden kommune ville gerne stemme. De blev

afvist og fik forklaret reglerne. De mente, at de i 2019 havde

stemt i Brøndby, så de var noget utilfredse. På et valgsted

blev der kl. 19.53 ringet til politiet på grund af unge menne-

sker, der chikanerede foran valgstedet og sparkede på døren

til aflåste arealer. På et valgsted ville en borger med østrigsk

statsborgerskab gerne stemme. Vedkommende havde ikke

søgt optagelse på valglisten og blev afvist.

Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 7. kreds,

Taastrup, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en

vælger på et valgsted oplyste at være henvist fra Rådhu-

set. Vælgeren skal stemme på et andet valgsted. Vælgeren

forlangte det noteret. En vælger ville ikke oplyse fødselsda-

to eller fremvise sundhedskort. Vælgeren forlod valgstedet

uden at afgive stemme. Der opstod en misforståelse, da

vælgeren skulle oplyste sin fødselsdato. Vælgeren følte sig

krænket. Valgstyrerformanden blev orienteret. På et valgsted

blev der udleveret to stemmesedler til en vælger. Der er

fejlscannet et valgkort, som efterfølgende slettes i systemet.

Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 8. kreds,

Ballerup, indeholder på side 4 en bemærkning om, at yder-

dørene på et valgsted låste, så de måtte stå åbne. Lyset i

stemmerummene blinkede, når printer blev brugt.

På side 5 indeholder valgbogen bemærkninger om, at

en valgstyrer på et valgsted ser to personer komme ud af

samme stemmerum. Man kender ikke årsagen. På et valg-

sted var der netværksfejl kl. 19.55. Manuel valgliste blev ta-

get i brug. Seks vælgere stemte, og deres valgkort blev efter-

følgende skannet ind, da netværket kom igen. Ved et valg-

sted blev der afbrændt papir foran bygningen, og en person

blev sendt væk. På et valgsted gjorde en valgstyrer indsigel-

se mod valgplakater, der var synlige fra valgstedet. Han blev

gjort opmærksom på, at de hang uden for matriklen. Valg-

styrformanden besluttede ikke at fjerne dem. En vælger kom

med fuldmagt fra hustruen for at stemme for hende. Han

fik afslag og fik valgkortet med retur. En vælger kom med

en tidligere nabos valgkort, da vælgeren passede naboens

postkasse. Valgkortet blev lagt til side. En vælger gjorde op-

mærksom på, at det ikke er juridisk bindende at underskrive

med rødt, og ville klage over brug af røde kuglepenne. På

et valgsted blev stemmestatus opdateret for to personer, da

en brevstemme var registreret på den forkerte person. På et

valgsted blev der fjernet en ulovligt opsat plakat. En vælger

blev tilføjet på valglisten på valgdagen. En vælger var flyttet

efter skæringsdatoen og blev afvist. En vælger blev afvist,

da vælgeren skulle stemme på et andet valgsted. En vælger

blev afvist, da vælgeren havde brevstemt. På et valgsted

blev nogle plakater vendt pga. placeringen. En borger blev

afvist, da vedkommende ikke var på valglisten.

På side 27 indeholder valgbogen en bemærkning om, at

en difference mellem antal angivne stemmer og antal frem-

mødte vælgere ifølge valglisten skyldtes, at brevstemmerne

ikke var medregnet på valgaftenen. På et valgsted var der en

brevstemme mere end antal konvolutter. Der må have været

to brevstemmer i en konvolut.

Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 1. kreds, Helsing-

ør, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger

var utilfreds med ikke at være på valglisten, da han havde

stemt til kommunalvalget. En vælger blev stoppet i at tage

stemmesedlen med sig og rev den i stykker. En værge mødte

undrende op med et valgkort til en person med psykisk

handicap. En vælger ønskede ikke at oplyse sin fødselsdato

og fik derfor ikke udleveret en stemmeseddel. Vælgeren gik

uden at stemme. En vælger mødte op kl. 20.03 og blev

afvist, da valgstedet var lukket kl. 20.01.

Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 2. kreds, Fredens-

borg, indeholder i et tillæg til side 5 bemærkninger om, at

en tysk vælger, som ikke var opført i CPR med valgret,

blev oprettet i valglisten på valgstedet Niverød. Vælgerens

ansøgning om optagelse på valglisten var modtaget rettidigt

og bekræftet. Valgkort blev herefter udskrevet. På valgstedet

var to PC’er til den digitale valgliste låst kl. 9.45. It blev

tilkaldt og løste problemet. Der blev udleveret en stemme-

seddel for meget, da den sad fast på en udleveret stemme-

seddel. Den blev dog fundet i forbindelse med optællingen,

da den fortsat var klistret sammen med den udleverede

stemmeseddel.

Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 3. kreds, Hille-

rød, indeholder på side 5 en bemærkning om, at en vælger

blev vred over, at han ikke kunne finde den, han ønskede at

stemme på, på listen. Han krøllede stemmesedlen sammen

og smed den i skraldespanden. Stemmesedlen blev samlet

op og lagt i urnen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det ikke

er i overensstemmelse med valglovgivningen at lægge en

stemmeseddel i stemmekassen imod vælgerens ønske. Det

korrekte i den konkrete situation havde efter ministeriets

opfattelse været at betragte stemmesedlen som tilbageleveret

af vælgeren.

Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 4. kreds, Frede-

rikssund, indeholder på side 83 en bemærkning om, at et

valgsted havde problemer med valgsystemet lige efter åb-

ning af valget. Kl. 10 blev afstemningen sat på pause, mens

systemudfordringer blev afhjulpet. Kl. 10:30 blev afstem-

ningen genoptaget.

Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 6. kreds, Ruders-

dal, indeholder på side 4 en bemærkning om, at en kvinde

stemte med ægtefællens valgkort. Det blev opdaget, da han

ville stemme. Manden virkede troværdig og stemte. På et

valgsted erfarede man, at en stemmeseddel blev udleveret

uden modtagelse af valgkort. En vælger blev henvist til at

stemme i København. Vælgeren kom retur fra København,

da København mener, at han skal stemme her. Den pågæl-

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

dende er optaget på valglisten i København, da flyttedato

hertil er den 31.05.2024. Et kærestepar blev afvist i at kunne

stemme i samme rum. Et valgsted blev rømmet kl. 15 på

grund af en brandalarm. Seks vælgere forlod stedet uden at

stemme inden genåbning kl. 15.10.

Rudersdalkredsen har efterfølgende over for Indenrigs- og

Sundhedsministeriet oplyst telefonisk, at man har positivt

kendskab til, at én vælger vendte tilbage og stemte senere,

mens man ikke har oplysning om de øvrige fem.

Valgbogen for Bornholms Storkreds, 1. kreds, Rønne, in-

deholder på side 5 en bemærkning om, at en valgtilforordnet

aldrig mødte frem.

Valgbogen for Bornholms Storkreds, 2. kreds, Aakirkeby,

indeholder på side 5 en bemærkning om, at en tysk mand

henvendte sig og sagde, at han havde ansøgt om at stemme,

men ikke fået svar. Folkeregisteret blev kontaktet med op-

lysninger om navn og cpr-nr. Folkeregisteret oplyste, at de

havde ansøgningen, og at han var stemmeberettiget. Vælge-

ren blev optaget på valglisten, fik udskrevet valgkort, stemte

og forlod afstemningsstedet. Folkeregisteret henvendte sig

efterfølgende om, at der var taget fejl af navnet, idet en

anden vælger havde samme fornavn. Valgsekretariatet er

underrettet om hændelsen. Det vil fremadrettet blive tillagt

større opmærksomhed, at både navn og cpr-nr. er korrekt, så

lignende hændelser ikke gentages.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 2. kreds, Guldborg-

sund, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en EU-

borger med bopæl i Guldborgsund Kommune havde søgt

om optagelse på valglisten med Digital Post den 5. april

2024. Vælgeren havde ikke modtaget valgkort, men frem-

viste dokumentation for fremsendelse af ansøgning. Folke-

registret blev kontaktet. De havde ikke modtaget ansøgnin-

gen, og der blev ikke udleveret stemmeseddel. Folkeregis-

tret undersøger sagen nærmere.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 3. kreds, Vordingborg,

indeholder på side 4 bemærkninger om, at valgbestyrelsen

havde besluttet, at vælgere mellem 18-29 år fik opfordring

om at gøre brug af deres stemmeret. Valgbestyrelsen havde

også besluttet, at to fra valgbestyrelsen deltog ved gennem-

gangen af brevstemmer forud for valgdagen.

På side 5 indeholder valgbogen bemærkninger om, at en

borger henvendte sig for at stemme sammen med sin ægte-

fælle. Borgerens mand var uden tale og sprog. Borgeren

ville »stemme« for ham uden andres tilstedeværelse. Det

blev i første omgang afvist, at manden kunne stemme, da

han ikke kunne udtrykke sig ifølge hustruen. Efter afvisning

kom hustruen ind igen og bad om klagevejledning. Efter

nærmere overvejelser blev det godkendt, hvis manden var i

stand til at nikke »ja« til, at hustruen måtte sætte kryds. To

personer fra valgstedet gik ud til bilen, og hustruen hjalp

manden med at stemme. Forinden havde han nikket ja til

spørgsmålet. Hustruen fik klagevejledning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser til ministeriets

udtalelse vedrørende valgklage fra Albert og Nana Iversen.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 4. kreds, Næstved,

indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger var

fremmødt, før valgstedet åbnede. Vælgeren smed valgkortet

ud og gik i vrede. En vælger var ikke på valglisten og

blev henvist til sin hjemkommune. På et valgsted afgav en

vælger sin stemme i en bil (vognstemme). En borger uden

valgkort blev sendt til et andet valgsted, hvor det viste sig, at

han var tysk statsborger og ikke havde ansøgt om at kunne

stemme. En vælger var flyttet fra Grønland til Danmark den

1. juni 2024, men var ikke på valglisten. Folkeregistret regi-

strerede vælgeren. En vælger mere blev oprettet manuelt på

valglisten. En vælger mødte uden valgkort, men med sund-

hedskort med bopæl i kommunen. Han var ikke på valgli-

sten. Folkeregistret oplyste, at han skulle stemme på et andet

valgsted, hvortil han blev henvist. En vælger var udrejst, og

valglisten blev rettet. På et valgsted blev et valgbord lukket

midlertidigt, indtil en difference blev fundet. Efter forman-

den havde spurgt, om flere ønskede at afgive stemme kl. 20,

og valget blev erklæret lukket, kom en vælger kl. 20.04. Han

blev afvist og reagerede med fagter uden for valgstedet.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 5. kreds, Faxe, inde-

holder på side 4 bemærkninger om, at brevstemmegennem-

gang forud for valgdagen varetages af mindst to medlemmer

fra valgbestyrelsen. En medarbejder i kommunens forvalt-

ning blev bemyndiget til at attestere valgbogen og foretage

evt. midlertidige lodtrækninger, således at Danmarks Stati-

stik foretager de endelige. I Faxe Kommune havde hjemme-

plejens omdeling af ansøgningsskemaer til borgere om mu-

ligheden for at stemme i eget hjem været mangelfuld. Iden-

tificerede berørte borgere blev kontaktet og fik tilbud om

kørsel til valgstedet. Det samme gælder en beboergruppe,

som ikke havde fået tilbud om at stemme på plejehjemmet.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 6. kreds, Køge, inde-

holder i et bilag til side 5 bemærkninger om, at ingen pc’er

virkede ved afstemningens åbning kl. 9 på et valgsted. Det

blev forsøgt løst uden held. Valget startede derfor først

kl. 9.10, hvor der blev brugt manuelle valglister. Alle pc’er

virkede igen kl. 10.15. Alle valgkort blev scannet, og det

hele stemte. På et andet valgsted var der også it-problemer

ved opstart af afstemningen. Der blev anvendt manuelle

valglister i tidsrummet kl. 9.00-9.22. Valgkortene blev ind-

scannet efterfølgende. Kl. 11.30 blev en vælger afhentet

med ambulance, efter vedkommende faldt om. Flere valgtil-

forordnede forlod valgstedet i løbet af dagen pga. reduktion

i antal valgborde. Dette blev afstemt med valgsekretariatet

og valgstyrerformand. En valgstyrer forlod valgstedet, da

optællingen startede. Vedkommende blev ringet tilbage til

valgstedet. En valgstyrer meddelte ved valgets start, at han

ikke kunne blive hele dagen. En politisk valgtilforordnet

blev valgstyrer i stedet. Ved modtagelse af brevstemmer på

et valgsted manglede en blå kuvert med brevstemmeseddel.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 7. kreds, Greve, inde-

holder på side 5 en bemærkning om, at der på et valgsted i

Solrød blev fundet et valgkort i en stemmeurne.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 8. kreds, Roskilde,

indeholder på side 5 en bemærkning om, at tre ikke-danske

statsborgere mødte op for at stemme, men ikke var registre-

ret på valglisten. En vælger, der havde brevstemt, blev flyt-

tet fra valglisten i Roskilde Bymidte til valglisten i Trekro-

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

ner, idet brevstemmen pga. en administrativ fejl befandt sig

der. [Brevstemmen talte således med, ministeriets bemærk-

ning]. En vælger mødte op med to identiske valgkort. Væl-

geren stemte, og det ekstra valgkort blev destrueret.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sammen med Ros-

kilde Kommune og KMD undersøgt, hvordan en vælger kan

have været i besiddelse af to identiske valgkort. Efter at

have undersøgt de to valgkort har KMD oplyst, at det ene

valgkort er udskrevet af kommunens borgerservice, forment-

lig fordi vælgeren har henvendt sig om ikke at have modta-

get valgkort. Borgerservice kan i sådan et tilfælde udskrive

et erstatningsvalgkort fra valgsystemet. Hvis begge valgkort

var blevet skannet på valgstedet, ville der være kommet en

besked på skærmen til valglisteføreren om, at der ikke måtte

udleveres en stemmeseddel, fordi vælgeren allerede havde

stemt. Vælgeren har derfor ikke haft mulighed for at stemme

to gange.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 9. kreds, Holbæk, in-

deholder på side 5 en bemærkning om, at der på et valgsted

var et teknisk problem i opstarten med den digitale valgli-

ste. Manuel valgliste blev anvendt frem til kl. 10.07. Heref-

ter blev den digitale valgliste taget i brug igen og blev ajour-

ført i forhold til en manuel valgliste. På et valgsted blev der

indgivet en klage i forbindelse med hjælp fra ægtefælle til

stemmeafgivning. Valgstedet oplyste reglerne for hjælp til

stemmeafgivning og bistod med stemmeafgivningen. Klage

er indsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser til ministeriets

udtalelse vedrørende valgklage fra Hans Simonsen og Han-

ne Duelund Larsen.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 10. kreds, Kalund-

borg, indeholder på side 83 en bemærkning om, at alt forløb

godt og uproblematisk.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 11. kreds, Ringsted,

indeholder på side 4 bemærkninger om, at der på flere

valgsteder var 1-3 vælgere, der var gået fra valgstedet med

deres stemmeseddel. På et valgsted må to vælgere have fået

udleveret hver to stemmesedler.

På side 27 i valgbogen er der en bemærkning om, at der

på et valgsted er ændret i antal fremmødte efter optælling af

valgkort. Det konkluderes, at man har glemt at skanne flere

valgkort.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 12. kreds, Slagelse,

indeholder på side 4 bemærkninger om, at der er truffet

afgørelse om optagelse af en EU-borger på valglisten med

virkning for valget i 2029, da ansøgningen først blev ind-

givet den 30. maj 2024 [fristen var den 6. maj 2024, mini-

steriets bemærkning]. Afgørelsen registreres i CPR i den

tro, at systemet selv beregner, at afgørelsen først skal have

virkning for valget i 2029. Den 6. juni 2024 konstateres det

i forbindelse med andre manuelle rettelser af valglisten, at

EU-borgeren er blevet optaget på valglisten for det aktuelle

valg. Folkeregistret ringede til Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet, som oplyste, at vælgeren skulle forblive på valglisten

og kunne stemme ved valget.

En ægtefælle ønskede at stemme for hustruen, der var

indlagt. Han havde fuldmagt med, men blev afvist og accep-

terede dette.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i relation til

sagen om optagelse af EU-borgeren på valglisten, at mini-

steriet ved brev af 9. februar 2024 instruerede kommunerne

i behandling af ansøgninger om optagelse på valglisten fra

herboende EU-borgere. Ministeriet oplyste bl.a. følgende i

brevet, som havde et antal standardafgørelser som bilag:

»Brev B skal anvendes fra og med lørdag den 25.

maj 2024, og indtil valgdatoen for Europa-Parlamentsval-

get i 2029 er fastsat. Brevet skal således sendes til de

EU-borgere, der optages på valglisten med virkning for

valget i 2029. Kommunen skal dog først begynde at opta-

ge de pågældende personer på valglisten efter den 9. juni

2024. Kommunen skal indberette afgørelser om optagelse på

valglisten til CPR.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan endvidere bekræf-

te, at ministeriet vejledte som beskrevet i valgbogen, da

ministeriet blev kontaktet telefonisk af Slagelse Kommu-

ne. Når borgeren således faktisk var blevet optaget på valg-

listen og (antageligt) havde modtaget valgkort, kunne kom-

munen efter ministeriets opfattelse ikke slette vælgeren fra

valglisten igen.

Valgbogen for Fyns Storkreds, 4. kreds, Assens, indehol-

der på side 5 bemærkninger om, at flere vælgere udtrykte

utilfredshed med manglende parkeringsmuligheder ved et

valgsted. Der blev i tilknytning til idrætscenteret, hvor valg-

stedet lå, afholdt et stort hundestævne, som optog p-pladser-

ne indtil ca. kl. 12.00. En vælger smed sin stemmeseddel,

da hans ægtefælle ikke var registreret på valglisten. Stem-

mesedlen blev registreret som en blank stemme, da det ikke

var muligt at genfinde vælgeren.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det ikke

er i overensstemmelse med valglovgivningen at lægge en

stemmeseddel i stemmekassen imod vælgerens ønske. Det

korrekte i den konkrete situation havde efter ministeriets

opfattelse været at betragte og registrere stemmesedlen som

tilbageleveret af vælgeren.

Valgbogen for Fyns Storkreds, 5. kreds, Middelfart, in-

deholder på side 5 bemærkninger om, at TV2 havde fået

accept til at filme på et valgsted i salen og udenfor på be-

tingelse af samtykke. Valgstyrerformanden orienterede alle

vælgere i salen om, at der blev filmet, og at det var muligt

at forlade salen inden, ligesom alle vælgere var orienteret

om optagelser inden indgang til salen. Varighed ca. 5 minut-

ter. TV2 har optaget interviews med vælgere efter samtykke

uden andre i baggrunden. En vælger nåede ikke ud, inden

optagelsen startede, og blev vred herover, da han ikke havde

givet samtykke. TV2 har lovet at klippe pågældende ud efter

aftale med valgstyrerformanden og flere tilforordnede. Op-

tagelserne foregik kl. ca. 13.05.

Valgbogen for Fyns Storkreds, 7. kreds, Svendborg, inde-

holder på side 5 bemærkninger om, at nogle pro-palæstinen-

siske aktivister uden for et valgsted blev bedt om at forlade

området. De gik uden nogen problemer. En vælger henvend-

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

te sig for at stemme. Vedkommende havde modtaget be-

kræftelse, men var ikke på valglisten. Vælgeren blev optaget

på listen. En tysk statsborger blev afvist, da han ikke havde

ansøgt og derfor ikke var optaget på valglisten. På et andet

valgsted var en tysk statsborger ikke på valglisten. Borger-

service oprettede vælgeren, men alligevel skulle det også

gøres på valgstedet.

Valgbogen for Fyns Storkreds, 8. kreds, Faaborg, indehol-

der på side 4 en bemærkning om, at der på et af Faaborg-

Midtfyn Kommunes Borgerservicecentre ved en fejl var ble-

vet udleveret brevstemmemateriale til brug ved folketings-

valg. Det forkerte brevstemmemateriale er blevet benyttet

i mindst 29 og højst 100 tilfælde. Kommunen har været i

dialog med ministeriet om, hvordan situationen skal håndte-

res. Ministeriet har meddelt, at eventuelle brevstemmesedler

i Faaborgkredsen, som måtte blive opdaget i forbindelse

med optællingen og bedømmelse af stemmesedlerne, er gyl-

dige, medmindre de måtte være ugyldige af andre årsager.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser til afsnit 5,

hvor spørgsmålet er nærmere behandlet.

På side 5 indeholder valgbogen en bemærkning om, at fire

vælgere var registreret som havende brevstemt. Ingen brev-

stemme kunne fremfindes på disse vælgere. De fik derfor

lov til at stemme.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 1. kreds, Sønder-

borg, indeholder på side 27 en bemærkning om, at der er

uoverensstemmelser i stemmeseddelregnskabet (+/- 2) på ot-

te valgsteder, og at der er uoverensstemmelser mellem antal

afgivne stemmer og antal vælgere afmærket i valglisten (+/-

2) på seks valgsteder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der ifølge

kredsens valgbog samlet set ikke er nogen difference for

kredsen, idet antal afgivne stemmer og antal vælgere afmær-

ket i valglisten er identisk.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 2. kreds, Aabenraa,

indeholder på side 5 bemærkninger om, at en hoveddør på

et valgsted var lukket automatisk, hvilket betød, at det ikke

var muligt at overvære optællingen. En vælger fik udleveret

stemmeseddel, men valgkortet blev ikke skannet. Vælgeren

tog valgkortet med hjem. To vælgere fik lov til at stemme

ved fremmøde, selvom de havde brevstemt. Brevstemme-

markeringen blev fjernet i valglisten. Brevstemmerne blev

taget fra, og antal brevstemmer på valgstedet blev nedju-

steret. En vælger præsenterede sig som valgobservatør fra

Udenrigsministeriet. Han stillede en række spørgsmål til

valget, og politiet er efterfølgende gået ind i sagen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fået oplyst fra Aa-

benraa Kommune, at sagen fortsat er under behandling hos

politiet.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 3. kreds, Tønder, in-

deholder på side 5 bemærkninger om, at en tysk statsborger

på et valgsted blev afvist fra at stemme, da han ikke var

optaget på valglisten. Der blev truffet skriftlig afgørelse med

begrundelse og givet mundtlig klagevejledning. På et andet

valgsted blev to tyske statsborgere afvist fra at stemme, da

de ikke var optaget på valglisten. På et tredje valgsted blev

en EU-borger afvist fra at stemme, da vedkommende ikke

stod på valglisten og havde indsendt ansøgning herom efter

fristudløb. På et valgsted fik en vælger ved en fejl udleveret

to stemmesedler, som blev lagt i stemmeurnen.

På side 27 indeholder valgbogen en bemærkning om, at

der ved en fejl under den foreløbige optælling blev angivet

antallet af stemmeberettigede i stedet for antallet af frem-

mødte vælgere ifølge valglisten. Tallet er korrigeret i forbin-

delse med fintællingen, så antallet af vælgere, der ifølge

valglisten har afgivet stemme, udgør 205, i stedet for 414.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 4. kreds, Esbjerg

By, indeholder på side 5 en bemærkning om, at da valg-

handlingen skulle starte, virkede valgbordspc�½erne ikke. Den

manuelle valgliste blev taget i brug. Pc�½erne blev genstartet,

og så virkede de igen. Alle valgkort blev scannet ind, så

statistikken passer.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 5. kreds, Esbjerg

Omegn, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en valg-

styrer forlod valgstedet, inden afstemningsbogen var under-

skrevet, selvom hun fik besked på, at hun skulle være til

stede. En vælger afleverede sit valgkort og blev registreret

i valglisten. Derefter scannede valglisteføreren valgkortet på

ny, hvorefter systemet meddelte, at der ikke kunne udleveres

stemmeseddel. Vælgeren forlod valgstedet uden at få udle-

veret stemmeseddel og uden at få tilbageleveret valgkortet.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 6. kreds, Varde, in-

deholder på side 5 bemærkninger om, at to borgere var

udsendt og havde fået oplyst fra ambassaden, at de kunne

stemme, når de var i Danmark. De havde ikke søgt om at

blive optaget på valglisten. En vælger havde ophængt læse-

rbreve, som blev fjernet kort tid efter. En tysk statsborger

bosiddende i Danmark i 24 år mente ikke at have fået be-

sked om at blive optaget på valglisten. De var fem personer,

der var berørt af samme problem. En vælger var utilfreds

med at oplyse sin fødselsdato. En mor ønskede at gå med

sin myndige søn ind i stemmerummet. Han valgte at udpege

sin mor til at være hjælper samt en myndighedsperson. En

vælger har afgivet stemme for sin bror på fuldmagt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Varde

Kommune om at redegøre for episoden, hvor en vælger

afgav stemme for en anden vælger ved fuldmagt. Ministeriet

har i den forbindelse henvist til, at det følger af Europa-Par-

lamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens §

47, 1. pkt., at valgret udøves ved personligt fremmøde på

afstemningsstedet.

Varde Kommune har oplyst, at en vælger mødte frem med

fuldmagt til at stemme for sin bror. En valgstyrer på valgste-

det kendte personligt begge personer og kunne fastslå identi-

teten. Fuldmagten blev fremvist til valgstyrerformanden og

valgstyreren.

Varde Kommune har videre oplyst, at valgstyrerforman-

den for det pågældende valgsted er blevet orienteret om, at

ingen vælgere må stemme på vegne af andre, selv med en

fuldmagt, og at afstemningen med fuldmagt dermed ikke var

lovlig i henhold til folketingsvalglovens § 47, 1. pkt. Til

fremtidige valghandlinger vil alle formænd inden valget få

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

en endnu grundigere introduktion i, at afgivelse af stemme

kun kan ske ved personligt fremmøde.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse er epi-

soden udtryk for en klar og grov overtrædelse af valglovgiv-

ningen. Det er efter ministeriets opfattelse af central betyd-

ning for valgets integritet og for stemmehemmeligheden, at

ingen afgiver stemme på vegne af andre. Ministeriet har

noteret sig Varde Kommunes oplysning om, at der ved frem-

tidige valg vil blive givet endnu grundigere instruktion om

reglerne.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 8. kreds, Vejle

Nord, indeholder på side 4 og 5 bemærkninger om, at en

ældre vælger klagede over adgang via trappen. Elevatoren

var ude af drift i en periode. På et valgsted gik en brevstem-

me itu ved åbning. Den blev sat sammen med tape. På et

valgsted gik brandalarmen i valglokalet kl. 15.09. Én person

blev tilbage. Valgstyrerformanden afbrød afstemningen og

genoptog den kl. 15.11.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 9. kreds, Vejle Syd,

indeholder på side 5 og 6 bemærkninger om, at en stem-

meseddel blev revet i stykker og efterfølgende tapet sam-

men. På et valgsted kunne en vælger ikke finde ind til

valgstedet/stemmelokalet.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 10. kreds, Frederi-

cia, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger tog

sin søn på 18-19 år med ind i stemmerummet, hvilket han

blev nægtet på en pæn måde. Vælger blev meget ophidset

over dette og fremsagde truende sætninger og nedværdigen-

de sprogbrug over for de tilstedeværende. Da valgstedet

sagde, de ville kontakte politiet, valgte vælgeren at forlade

valgstedet. En vælger havde brevstemt og blev meget vred

over, at han ikke efterfølgende kunne trække brevstemmen

tilbage. På et valgsted virkede den digitale valgliste ikke fra

kl. 9. Valget blev igangsat med manuel kontrol af, om væl-

gere måtte stemme, via valglisten og folkeregistret. Kl. ca.

10.45 virkede valglisten. Alle vælgere, der havde stemt, blev

scannet ind i den digitale valgliste, og køen på valgstedet

var afviklet. Resten af dagen forløb uden problemer.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 11. kreds, Kolding

Nord, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en hol-

landsk statsborger ønskede at stemme, men ikke havde an-

søgt om at blive optaget på valglisten. Borgeren blev vejledt

om klagemulighed. På et andet valgsted blev der ved et af

bordene udleveret dobbelt stemmeseddel til en vælger. Der-

for er der en difference på én stemmeseddel.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 12. kreds, Kolding

Syd, indeholder på side 5 bemærkninger om, at to uden-

landske statsborgere mødte op uden at have søgt om at

være stemmeberettiget. Ved det ene valgbord på et valgsted

manglede et valgkort i valgkort-kassen. En vælger havde

været til stede kl. 15:23-15:36. Det vides ikke, om vælgeren

har fået valgkortet med hjem. Affald er rodet igennem, uden

at det er fundet. Ved valgbord 2 på et valgsted manglede der

et valgkort, som ikke er sat i kassen. Måske er det udleveret

til vælger igen. Antal afmærkede vælgere i valglisten og

antal stemmesedler stemmer.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 13. kreds, Haders-

lev, indeholder på side 4 bemærkninger om, at flere EU-

borgere, der ikke var optaget på valglisten, mødte op. De

blev vejledt om at søge i Borgerservice til næste valg. Det

var et generelt problem, at der ikke var det antal stemme-

sedler i pakkerne, som var angivet af trykkeriet. Der var

desværre konstateret fejl i valgsted på valgkortet til distrikt

Fjelstrup. Vælgerne er oplyst om fejlen via brev sendt med

digital post og via kommunens hjemmeside. Derudover er

der lavet opslag på flere lokationer lokalt, opslag på lokal

hjemmeside og Facebooksiden samt annonce i den lokale

avis.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at kommu-

nens fejl på valgkortene er nærmere omtalt i afsnit 10.

På side 5 i valgbogen er der bemærkninger om, at der

var udfordringer med den digitale valgliste på et valgsted,

hvor pc�½erne kom op at køre kl. 9.30. Papirvalglister var

i brug. Et andet valgsted havde kortvarigt strømsvigt, og

papirvalglisterne var kort i brug. Adgangsforholdene for

gangbesværede og handicappede på to valgsteder var ikke

optimale. En medarbejder på et valgsted glemte at tage

stemmesedlerne med ind til afleveringsstedet på valgafte-

nen. Det blev hurtigt opdaget, og stemmesedlerne blev staks

hentet. De var pakket forsvarligt, og der var ikke tegn på,

at poserne var blevet åbnet. På et valgsted havde en vælger

sin ægtefælles valgkort med, som ved en fejl blev scannet

og godkendt. Det blev opdaget, inden stemmesedlen blev

udleveret. Vælgeren havde sit eget valgkort med og fik her-

efter udleveret en stemmeseddel. På samme valgsted stod en

vælger fejlagtigt registreret som havende brevstemt. Fejlen

blev fundet, og vælgeren fik udleveret stemmeseddel.

Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 1. kreds, Aarhus

Syd, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger

indgav en valgklage til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

vedr. en indsamling ved valgstedet Mårslet Skole. Indsamle-

ren havde ikke fået tilladelse til indsamlingen, og den blev

omgående bragt til ophør. På et valgsted havde valglistefø-

reren ved en fejl nummereret ca. 20 stemmesedler. Efter

kontakt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev det kon-

kluderet, at stemmesedlerne skulle anses for gyldige.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser for så vidt an-

går den omtalte valgklage til ministeriets udtalelse vedrøren-

de valgklage fra Anna Madsen.

Om nummerering af stemmesedler kan det oplyses, at føl-

gende fremgår af Indenrigs- og Sundhedsministeriets valg-

vejledning:

»Der er […] ikke noget i vejen for, at der i valglisten

af praktiske årsager sættes et nummer ud for vælgerne, efter-

hånden som de møder op for at stemme på valgdagen, og at

samme nummer påføres den pågældende vælgers valgkort.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal dog indskærpe,

at de stemmesedler, der udleveres til vælgerne, ikke må

påføres et nummer eller nogen anden form for påskrift før

udleveringen til vælgeren.

Valgstyrerne og de tilforordnede vælgere skal gives klare

instrukser herom.«

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan bekræfte, at mini-

steriet på valgdagen telefonisk vejledte Aarhus Kommune

som beskrevet i valgbogen. Ministeriet henviste til, at mini-

steriet i forbindelse med en valgklage, som er gengivet i

beretning nr. 4 om klager i forbindelse med folkeafstemnin-

gen den 25. maj 2014 om en fælles patentdomstol afgivet

af Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse den 4. juni 2014,

har udtalt, at reglerne om en stemmeseddels ugyldighed på

grund af påskrift eller andet særpræg er rettet mod den

situation, hvor vælgeren påfører stemmesedlen særpræg i

form af påskrift el.lign., og at ministeriet ikke finder, at

en tilforordnet vælgers påføring af nummerering, som sker

uden vælgerens medvirken, indebærer, at den pågældende

stemmeseddel af den grund vil være ugyldig som følge af

dette særpræg.

Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 7. kreds, Randers

Syd, indeholder på side 5 bemærkninger om, at der på et

valgsted var tekniske problemer ved opstarten. Man starte-

de derfor op med papirvalglisten. En vælger i kørestol var

utilfreds med håndtering af »vognstemme« pga. manglende

afskærmning fra andre vælgere.

For så vidt angår vælgeren i kørestol henviser Indenrigs-

og Sundhedsministeriet til ministeriets udtalelse vedrørende

valgklage fra Camilla-Kenya Julendal.

Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 8. kreds, Favrskov,

indeholder på side 5 bemærkninger om, at en britisk stats-

borger blev afvist, da han ikke er stemmeberettiget. På et

valgsted blev tre vælgere henvist til at stemme på tidligere

valgsted, da de var flyttet efter skæringsdatoen den 24. maj

2024. En borger, der ikke havde meldt adresseflytning til

Danmark og derfor ikke var på valglisten, blev afvist og var

indforstået hermed.

Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 9. kreds, Skander-

borg, indeholder på side 5 en bemærkning om, at det på

valgkortet er angivet, at »fødselsdato« skal oplyses ved regi-

strering i valglisten. En vælger nægtede at angive andet end

datoen, og da der blev krævet fødselsmåned og -år, forlod

han stedet i vrede uden at afgive stemme. Der var sket

registrering i valglisten, og der var dermed en tilbageleveret

stemmeseddel på valgstedet, hvilket giver en difference mel-

lem kryds i valglisten og antal afgivne stemmer.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 1. kreds, Struer, in-

deholder på side 5 bemærkninger om, at en brevstemme,

der ikke var taget i betragtning, fejlagtigt blev åbnet ved

optællingen og medtaget i opgørelsen, hvorfor der er én

afgiven stemme mere end antallet af registrerede brevstem-

mer og fremmødte vælgere. Ved opstart af valget var der

på et valgsted problemer med, at USB-nøglen [der løbende

tager backup af valglisten, ministeriets tilføjelse] ikke kun-

ne indlæses. Det havde ingen betydning for indscanning af

valgkort, så valget kunne startes uden problemer. Der blev

leveret ny USB-nøgle kl. 10.05, og problemet var løst.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 2. kreds, Skive, in-

deholder på side 5 bemærkninger om, at en vælger blev

afvist pga. forkert valgsted. Vælgerens far var utilfreds med

afvisningen og blev efterfølgende vist ud af valglokalet

pga. upassende opførsel. En vælger ønskede at tage foto af

stemmesedlen. Dette blev påtalt af en valgtilforordnet. Væl-

geren var utilfreds med dette.

På side 27 i valgbogen er der bemærkninger om, at en

uoverensstemmelse ved optællingen fra valgaftenen på et

valgsted blev fundet ved fintællingen. På et andet valgsted

stemte optællingen på valgaftenen, men ved fintællingen

manglede en stemmeseddel. Årsagen er ukendt.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 3. kreds, Viborg

Vest, indeholder på side 4 en bemærkning om, at Viborg

Kommune har været i dialog med Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet efter en hændelse, hvor kommunen opdagede

brevstemmemateriale til brug for folketingsvalg i kommu-

nens »valgbar« på rådhuset. Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet har den 31. maj 2024 meddelt, at brevstemmer afgi-

vet i kommunen til valget den 9. juni 2024 kan tages i

betragtning til trods for, at brevstemmerne måtte være afgi-

vet på brevstemmemateriale til folketingsvalg, medmindre

brevstemmerne af andre grunde måtte være ugyldige. Ved

gennemgang og optælling af brevstemmerne blev der kon-

stateret 0 stk. brevstemmer afgivet på brevstemmemateriale

til folketingsvalg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser til afsnit 5,

hvor spørgsmålet er nærmere behandlet.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 4. kreds, Viborg

Øst, indeholder på side 4 den samme bemærkning som valg-

bogen for den ovennævnte Viborg Vest-kreds om anvendelse

af forkert brevstemmemateriale.

På side 5 i valgbogen er der bemærkninger om, at enkelte

vælgere mødte op mellem kl. 8 og 9 for at stemme. En væl-

ger med både dansk og svensk statsborgerskab fremmødte

med gyldigt valgkort og stod opført på valglisten. Vælgeren

havde brevstemt til det svenske valg og ville vide, om han

også kunne stemme i Danmark. Valgsekretariatet var i dia-

log med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og fik oplyst, at

Danmark og Sverige ikke udveksler oplysninger i situatio-

nen. Vælger havde ikke grund til at tro, at hans brevstemme

ikke kunne tages i betragtning og ville ikke overtræde Euro-

pa-Parlamentsvalglovens § 47. Vælgeren undlod derfor at

stemme på valgdagen i Danmark.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministe-

riet på valgdagen blev kontaktet telefonisk af Viborg Kom-

mune vedrørende vælgeren med dobbelt statsborgerskab og

vejledte om, at det er strafbart at afgive stemme både ved

valget i Danmark og i en af de øvrige EU-medlemsstater, jf.

Europa-Parlamentsvalglovens § 47.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i øvrigt oplyse,

at Danmark (i form af ministeriet) udveksler oplysninger

med de andre medlemsstater om herboende EU-borgere, der

efter ansøgning er optaget på valglisten. Dette sker efter

en procedure, der er fastlagt i henhold til Rådets direktiv

93/109/EF af 6. december 1993 som ændret ved Rådets

direktiv 2013/1/EU om fastsættelse af de nærmere regler

for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet

for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor

de ikke er statsborgere. Proceduren skal sikre, at EU-borge-

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

re, der bor i et andet land end det, de er statsborgere i,

kun optages på valglisten i enten deres bopælsland eller

deres hjemland. Danske statsborgere med bopæl i Danmark

optages automatisk – uden ansøgning – på valglisten i Dan-

mark. Sådanne borgere er i Det Centrale Personregister

(CPR) registreret som danske statsborgere, uanset om de

også er statsborgere i andre lande, da dette giver dem den

bedste retsstilling i en række henseender (f.eks. opholdsret

og valgret til Folketinget). Der findes ikke i Danmark noget

skab. Derfor kan Danmark ikke udveksle oplysninger med

de andre EU-lande om personer med både dansk og andet

EU-statsborgerskab. Af den grund kan den situation, som er

beskrevet i valgbogen for Viborg Øst-kredsen, opstå, hvor

en person med dobbelt statsborgerskab er optaget på valgli-

sten og modtager valgkort i begge lande. Som anført er det

imidlertid strafbart at afgive stemme ved valgene i begge

lande.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 5. kreds, Silkeborg

Nord, indeholder på side 4 og 5 bemærkninger om, at der

i to tilfælde er blevet udpeget et nyt medlem af valgbesty-

relsen, da både det ordinære medlem og stedfortræderen

havde meldt afbud. På et valgsted blev der fjernet graffiti

fra en stemmeboks (et partibogstav skrevet med blyant på

boksen). Ved udskrivning af erstatningsvalgkort identificere-

de en vælger sig som mand, men dokumenterne viste kvin-

de. Et rejsekort dokumenterede det mandlige navn. På et

valgsted ønskede en ikke-EU-borger at stemme. Der blev

fjernet fem valgplakater på to valgsteder. På et valgsted

var der blevet byttet om på valgkort for to ægtefæller. På

et valgsted blev det konstateret, at en vælger havde fået

udleveret to stemmesedler (fundet som dobbelt ved optæl-

lingen). På et valgsted tog en vælger billede af partner på vej

ind i stemmeboksen. På et valgsted var stemmeboksene for-

synet med forkerte opslag. Korrekt opslag kom op kl. 10.50.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har telefonisk fået op-

lyst af Silkeborg Kommune, at der var tale om et opslag

med vejledning om, hvordan vælgeren skal sætte kryd-

set. Opslaget var fra folketingsvalget og gav derfor korrekt

vejledning til vælgerne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

har udsendt et forlæg til dette opslag, som er udformet me-

re pædagogisk end tidligere opslag, men dels er forlægget

frivilligt at benytte for kommunerne, dels er indholdet af

vejledningen den samme. Der er derfor ikke tale om, at

vælgerne er blevet forkert vejledt af det ”forkerte” opslag.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 6. kreds, Silkeborg

Syd, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en østrigsk

kvinde afleverede sit danske valgkort og oplyste, at hun

havde brevstemt i Østrig. En mulepose med partilogo og

kandidatnavn blev pakket væk på et valgsted. På tre valgste-

der blev der fjernet i alt 35 valgplakater. På et valgsted blev

en borger, der ville brevstemme, afvist (den pågældende

boede i Randers). På et valgsted blev der fjernet graffiti fra

en stemmeboks. Teksten var »Stem på Jens! «.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 7. kreds, Ikast, in-

deholder på side 5 en bemærkning om, at en kvindelig væl-

ger ville stemme med sin mands valgkort, da han – ifølge

hende – havde stemt med hendes valgkort. Efter kontakt

til Indenrigs- og Sundhedsministeriet ringede valgstedet til

manden og fik bekræftet, at dette var korrekt. Kvinden fik

derefter lov til at stemme.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at følgende

fremgår af ministeriets vejledning om Europa-Parlaments-

valget:

»Vælgere, der har afgivet en brevstemme, som er taget

i betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgda-

gen, se folketingsvalglovens § 67.

Valglisteføreren må, inden stemmesedlen udleveres, sikre

sig, at vælgeren ikke er afmærket på valglisten som en

vælger, der tidligere har stemt eller brevstemt, og at afmærk-

ningen på valglisten er korrekt. Viser det sig, at vælgeren

er afmærket på valglisten som en vælger, der tidligere har

stemt eller brevstemt, må valglisteføreren derfor undersøge,

om vælgerens valgkort eller brevstemme er afleveret til af-

stemningsstedet.

I særlige tilfælde, hvor en vælger på valgdagen

møder op

for at stemme og nægter at have stemt tidligere på dagen,

kan det vise sig nødvendigt at undersøge, om en anden væl-

ger ved en fejl har afleveret den pågældende vælgers valg-

kort. Kan det ved nærmere undersøgelse sandsynliggøres, at

en vælger ved en fejl har fået adgang til at stemme med en

anden vælgers valgkort med det resultat, at den retmæssige

ejer af valgkortet dermed i princippet uretmæssigt afskæres

fra at stemme, kan valgstyrerformanden – når omstændig-

hederne taler for det – give den pågældende vælger uden

valgkort adgang til at stemme alligevel. I givet fald skal der

gøres en bemærkning herom i afstemningsbogen.«

På side 27 indeholder valgbogen en bemærkning om, at

der fra den foreløbige optælling for et valgsted til fintællin-

gen blev flyttet 14 stemmer fra Venstre til Liberal Alliance.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 9. kreds, Herning

Nord, indeholder på side 27 en bemærkning om, at der

ved fintællingen var få større korrektioner, som skyldtes

kommunikationsfejl i forbindelse med indtelefonering af re-

sultaterne.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 10. kreds, Holste-

bro, indeholder på side 4 og 5 bemærkninger om, at valg-

lokalet på et valgsted var flyttet til hal 2 på grund af

byfest. Samtidig med byfesten var der fodboldarrangement

bag ved hallen, hvorfor der var meget pres på parkerings-

pladsen. Der blev opstillet skilte til parkering forbeholdt

vælgere. En ældre herre påkørte bommen ind til et valgsted,

hvilket ses af personale på stedet. Politiet blev kontaktet og

tog over. En vælger var utilfreds med at skulle oplyse fød-

selsdato og ville ikke oplyse måned og år. Der blev nedtaget

to valgplakater fra adgangsvejen til et valgsted på grund af

synlighed fra valgstedet. Det ene parti udtrykte utilfredshed

hermed.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 11. kreds, Ringkø-

bing, indeholder på side 4 bemærkninger om, at en person

blev bedt om at forlade matriklen. Den pågældende lave-

de underskriftsindsamling vedrørende »Nej tak til VE-an-

læg«. En borger med svensk statsborgerskab fik lov til at

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

afgive stemme ved en fejl. Vedkommende var ikke opført på

valglisten, men var i besiddelse af et dansk sundhedskort. På

et valgsted nægtede en valgstyrer en borger adgang til op-

tællingen.

Ringkøbing-Skjern Kommune har oplyst følgende til In-

denrigs- og Sundhedsministeriet om den sidstnævnte episo-

de:

»En borger kommer til afstemningsstedet Velling med

ønske om at overvære optællingen. Vedkommende bortvi-

ses uretmæssigt af en valgstyrer med den fra valgstyrerens

side fejlagtige begrundelse, at der ikke må være andre i

optællingslokalet end valgtilforordnede. De øvrige valgsty-

rere får ikke korrigeret situationen, førend borgeren havde

forladt afstemningsstedet igen. I efterfølgende dialog på af-

stemningsstedet fastholdte den pågældende valgstyrer sin

fejlagtige opfattelse af regelgrundlaget. Det bemærkes, at

reglerne omkring offentlighed i optællingen er indeholdt i

såvel den mundtlige som skriftlige vejledning af valgstyrer-

formanden. Dette indgår naturligvis i kommunens egen eva-

luering af Europa-Parlamentsvalget med hensyn til fremtidig

valgafvikling.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det frem-

går af folketingsvalglovens § 68, stk. 1, 2. pkt., at stem-

meoptællingen er offentlig. Bestemmelsen gælder også ved

Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §

28, stk. 2. Offentlighed om stemmeoptællingen er efter In-

denrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse et centralt ele-

ment i at sikre åbenhed og transparens og dermed tillid til

valghandlingen. Det er således en klar og alvorlig fejl, at en

borger er blevet nægtet adgang til at overvære optællingen.

Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 1. kreds, Frede-

rikshavn, indeholder på side 83 en bemærkning om, at en

udlandsdansker ikke var optaget på valglisten, men at hun

blev tilføjet. Det gav en difference på 1 til optællingen på

valgaftenen, men det blev rettet til fintællingen.

Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 2. kreds, Hjørring,

indeholder på side 4 bemærkninger om, at en valglistefører

har sat kryds midt på siden i valglisten. Krydset blev flyttet

til højre side. Dermed er der to kryds i valglisten. I øvrigt

mangler et kryds i valglisten. På et andet valgsted blev der

talt 19 stemmesedler i et bundt, som burde være på 25 stk.

Man har ikke formået at finde de manglende 6 stk., da resten

stemte.

Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 3. kreds, Brønder-

slev, indeholder på side 5 bemærkninger om, at to vælge-

re mødte op for at stemme i Aabybro. De fremgik ikke

af valglisten. De var flyttet til en adresse i kommunen,

men fremgik stadig af deres adresse i Brovst i Jammerbugt

Kommune, selv om der ifølge vælgerne var registreret flyt-

ning. De var meget utilfredse. To optællere mødte ikke op til

optællingen kl. 20.

Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 4. kreds, Thisted,

indeholder på side 5 en bemærkning om, at der på to valg-

steder var en vælger, som havde brevstemt, og som var

afgået ved døden. Valglisten blev tilrettet, og brevstemmen

blev ikke taget i betragtning. Der blev i den forbindelse

konstateret en fejl i KMD�½s valgsystem, idet antal vælgere

blev nedjusteret, mens antallet af brevstemmer ikke blev

nedjusteret tilsvarende. KMD har anerkendt fejlen og vil til-

rette systemet, hvis der skal afholdes flere valg med KMD’s

valgsystem.

Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 5. kreds, Himmer-

land, indeholder på side 5 en bemærkning om, at der på

et valgsted kom en vælger i EU-trøje med kandidatnavn på

ryggen. Valgstyrerformanden bad vælgeren om at forlade

valgstedet. Vælgeren blev vejledt i, at han kunne gå ud

og skifte trøje og komme igen, hvis han ønskede at stem-

me. Det accepterede vælgeren.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at valgsty-

rerne skal sørge for, at vælgerne ikke bliver udsat for valg-

agitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning

i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning

hertil. Det følger af folketingsvalglovens § 50, 3. pkt., der

også gælder ved Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parla-

mentsvalglovens § 25, stk. 1.

Det fremgår af Indenrigs- og Sundhedsministeriets valg-

vejledning (afsnit 7.6), at holdningsmæssig påvirkning fra

andre vælgere er omfattet af forbuddet. Det er dog forudsat

i loven, at valgstyrerne alene skal skride ind, når manife-

stationerne er af en vis påtrængende karakter. At vælgere,

der møder op for at stemme, bærer emblemer, mærkater

el.lign. med opfordringer til at stemme på et bestemt parti

eller en bestemt kandidat eller har deres mobiltelefoner,

smartphones, tablets m.v. tændte, er normalt ikke i sig selv

nok til, at valgstyrerne skal skride ind.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse er det

normalt heller ikke i sig selv nok til, at valgstyrerne skal

skride ind, at vælgere, der møder op for at stemme, bærer en

trøje påført et kandidatnavn.

På baggrund af beskrivelsen i valgbogen af den konkrete

episode er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattel-

se, at valgstyreren ikke var berettiget til at bede vælgeren

forlade stedet, fordi vælgeren var iført tøj med reklame for

en kandidat, navnlig ikke før vælgeren havde haft mulighed

for at afgive sin stemme.

Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 6. kreds, Mariager-

fjord, indeholder på side 5 bemærkninger om, at det ved

optællingen på et valgsted blev konkluderet, at to stemme-

sedler havde været klæbet sammen. Der var markering på

den første, men den bagerste var blank. Antal afmærkede

vælgere i valglisten stemmer derfor ikke med antal afgivne

stemmesedler. Der er en difference på den ene stemme. På

et valgsted kom den digitale valgliste ikke op at køre fra

start, og der blev brugt manuel valgliste. Da det digitale

system kom op at køre omkring kl. 10.30, scannede man

alle valgkort ind. I stemmeoptællingen opdagede man, at 25

af valgkortene manglede at blive scannet ind og derfor ikke

indgik i antal vælgere, der ifølge valglisten havde afgivet

stemme på valgdagen. De 25 stemmer er talt med i afstem-

ningsbogen og optællingen, men er ikke scannet ind, da det

først blev opdaget, efter at valget var afsluttet i systemet.

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

På side 27 indeholder valgbogen en bemærkning om, at

der ved fintællingen for fire valgsteder blev fundet 2-5 stem-

mer, som havde manglet i den foreløbige optælling.

Valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 8. kreds, Aalborg

Vest, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en væl-

ger, der mødte frem, var registreret som havende brev-

stemt. Brevstemme og følgebrev blev fundet, og det blev

konstateret, at følgebrevet var brugt til naboens brevstem-

me. Fejlen blev rettet efter kontakt med borgerservice, og

vælgeren fik lov at stemme.

De ugyldige stemmer

Ved gennemgangen af valgbøgerne er optalt i alt 57.598

ugyldige stemmesedler, heraf 51.315 blanke stemmesedler

og 6.283 andre ugyldige stemmesedler.

Ugyldighedsprocenten – ugyldige stemmesedler i procent

af i alt afgivne stemmesedler (2.505.381) – blev 2,30. Ved

Europa-Parlamentsvalget i 2019 var ugyldighedsprocenten

1,47.

Ugyldighedsprocenten for blanke stemmesedler (51.315)

blev 2,05 mod 1,16 ved valget i 2019. Ugyldighedsprocen-

ten for andre ugyldige stemmesedler (6.283) blev 0,25 mod

0,31 ved valget i 2019. Stigningen i andelen af ugyldige

stemmesedler skyldes således udelukkende en stigning i an-

tallet af blanke stemmesedler.

Af de i alt 57.598 ugyldige stemmesedler var 53.077 afgi-

vet på afstemningsstedet (48.498 blanke, 4.579 andre ugyl-

dige), mens 4.521 var ugyldige brevstemmesedler (2.817

blanke, 1.704 andre ugyldige). Målt i forhold til antal gyldi-

ge stemmesedler afgivet på afstemningsstedet (2.277.765)

var ugyldighedsprocenten for stemmesedler afgivet på af-

stemningsstedet 2,33. Målt i forhold til antal brevstemmer

taget i betragtning (227.616) var ugyldighedsprocenten for

brevstemmesedler 1,99.

Som det fremgår, er antallet af andre ugyldige stemmer

(ikke-blanke) faldet fra 0,31 pct. i 2019 til 0,25 pct. i 2024. I

2019 var der 8.658 andre ugyldige stemmer, mens tallet ved

valget i 2024 var 6.283. Set over en længere periode har

andelen af andre ugyldige stemmer ligget mellem 0,20 pct.

(2009) og 0,34 pct. (1999 og 2014).

Selv om der tages højde for den lavere valgdeltagelse ved

valget i 2024 end ved valget i 2019, er der dog visse fald i

antallet af ugyldige stemmer, der skiller sig ud. Antallet af

stemmesedler, der blev bedømt som ugyldige, fordi de var

afmærket med andet end et kryds, er således faldet fra 1.231

i 2019 til 194 i 2024. Antallet af stemmesedler, der blev

bedømt som ugyldige, fordi de var afmærket med et over-

streget, udvisket eller halvt kryds, er faldet fra 358 i 2019 til

143 i 2024. Antallet af stemmesedler, der blev berømt som

ugyldige, fordi de var afmærket med andet mærke end kryds

foruden kryds, er faldet fra 463 i 2019 til 196 i 2024.

Reglerne om bedømmelse af stemmesedler blev ændret

med virkning fra den 1. januar 2024. Europa-Parlamentsval-

get den 9. juni 2024 er således det første valg, hvor de nye,

lempede regler har været gældende.

Bogstavet X og tegnet for plus (+) er som hidtil gyldige

afmærkninger på stemmesedlen. Lempelsen af reglerne in-

debærer, at det som udgangspunkt også er en gyldig stem-

meseddel, hvis vælgeren i stedet har afmærket sin stemme

på stemmesedlen med en tilsvarende afmærkning som en

asterisk/stjerne (*), en helt udfyldt/helt skraveret afkryds-

ningsrubrik eller en cirkel om afkrydsningsrubrikken.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at

det lavere antal ugyldige stemmer, der ikke var blanke, i

hvert fald delvis kan tilskrives de nye, lempede regler. Mi-

nisteriet hæfter sig navnlig ved det store fald i antallet af

stemmer, der var ugyldige, fordi de var afmærket med andet

end et kryds.

Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning

Ved gennemgangen af valgbøgerne er optalt i alt 1.322

rettidigt modtagne brevstemmer, der ikke er taget i betragt-

ning. Ved 2019-valget var antallet 1.981. Særligt kan næv-

nes, at der er et fald i antallet af brevstemmer, der ikke kom

i betragtning som følge af, at den foreskrevne fremgangsmå-

de ikke var fulgt (udfyldning, attestation, underskrift m.v.),

dvs. typisk fejl, der ikke kan tilskrives den pågældende væl-

ger, men må tilskrives stemmemodtageren. Dem var der

denne gang 492 af mod 712 ved valget i 2019. Der er også

færre brevstemmer, der ikke kom i betragtning ved dette

valg som følge af, at vælgeren har afgivet mere end én

brevstemme. Antallet er faldet fra 377 i 2019 til 237 i 2024.

Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning, indgår ikke i

opgørelsen af antal afgivne stemmer og dermed heller ikke i

opgørelsen af stemmeprocenten.

Ud over de rettidigt modtagne brevstemmer, der ikke

blev taget i betragtning, var der ifølge valgbøgerne i alt

15 brevstemmer, der blev modtaget på afstemningsstederne

fra afstemningens begyndelse og indtil dens slutning. Disse

brevstemmer blev uåbnede henlagt som ikke rettidigt mod-

tagne og kom ikke i betragtning. Ved sidste Europa-Parla-

mentsvalg var dette tal 38.

Brevstemmer afgivet på brevstemmemateriale til andre

valgtyper

Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev den 24. maj 2024

og 6. juni 2024 kontaktet af Viborg Kommune henholdsvis

Faaborg-Midtfyn Kommune i anledning af, at de to kommu-

ner var kommet til at lade nogle vælgere brevstemme på

brevstemmemateriale til folketingsvalg. Brevstemmemateri-

ale til folketingsvalg har på nuværende tidspunkt samme blå

farve som brevstemmemateriale til Europa-Parlamentsvalg.

Det bemærkes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har

fået fremstillet nyt orange brevstemmemateriale til folke-

tingsvalg for at undgå risikoen for forveksling med brev-

stemmemateriale til Europa-Parlamentsvalg. Lageret af blåt

brevstemmemateriale til folketingsvalg bruges dog op, før

der sælges af det orange. Der er fortsat en betragtelig mæng-

de blåt brevstemmemateriale til folketingsvalg på lager.

I Viborg Kommune var der mistanke, men ikke positiv

viden om, at op til 517 vælgere kunne have brevstemt på

brevstemmemateriale til folketingsvalg. Heraf var 38 brev-

stemmer blevet sendt til andre kommuner.

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

I Faaborg Midtfyn Kommune var der tale om, at op til 100

brevstemmer var afgivet på forkert brevstemmemateriale,

heraf et ukendt antal, som skulle sendes til andre kommuner.

Retsgrundlag

Det følger af folketingsvalglovens § 65, stk. 2, nr. 4, der

også gælder ved Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parla-

mentsvalglovens § 26, stk. 1 og 7, at en brevstemme ikke

kan komme i betragtning, hvis der ikke er anvendt det brev-

stemmemateriale, som indenrigs- og sundhedsministeren har

tilvejebragt.

Dette antages i hvert fald som udgangspunkt også at inde-

bære, at en brevstemme, der er afgivet på

brevstemmemate-

riale

til folketingsvalg, folkeafstemninger eller kommunale

og regionale valg, ikke kan komme i betragtning, jf. således

Nicoline Nyholm Miller og Jørgen Elklit, Folketingsvalglo-

ven med kommentarer, 2019, s. 432.

En brevstemme kan dog tages i betragtning, selv om der

ved brevstemmeafgivningen er anvendt

følgebreve

til en an-

den type valg end Europa-Parlamentsvalg. Det skal således

ikke komme vælgeren til skade, at administrationen har be-

gået en fejl. Det er dog en forudsætning, at der ikke er

anledning til tvivl om, at der er tale om en administrativ

fejl. Dette fremgår af Europa-Parlamentsvalgvejledningen

afsnit 8.7.4.3.

Det følger af Europa-Parlamentsvalglovens § 29, stk. 2,

nr. 4, at en brevstemmeseddel er ugyldig, hvis det må anta-

ges, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigs- og

sundhedsministeren. Det samme følger af § 28 i bekendtgø-

relse nr. 29 af 10. januar 2024 om bedømmelse af stemme-

sedler afgivet til Europa-Parlamentsvalg.

Brevstemmer til Europa-Parlamentsvalg, der er afgivet på

brevstemmesedler til folketingsvalg, folkeafstemninger eller

kommunale og regionale valg, antages i hvert fald som ud-

gangspunkt at være ugyldige i medfør af bekendtgørelsens

§ 28. Dette fremgår af Europa-Parlamentsvalgvejledningen

afsnit 9.4.2.6.

Gennemgang af brevstemmer forud for valgdagen

Uanset udgangspunktet om, at brevstemmer afgivet på

forkert

brevstemmemateriale

ikke kan tages i betragtning,

fandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet i de aktuelle situati-

oner, at eventuelle brevstemmer afgivet i Viborg Kommune

eller Faaborg-Midtfyn Kommune på brevstemmemateriale

til folketingsvalg, som valgbestyrelsen eller valgstyrerne

måtte opdage i forbindelse med gennemgangen af brevstem-

mer forud for valgdagen, godt kunne tages i betragtning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet lagde i den forbindelse

vægt på, at det ikke følger udtrykkeligt af folketingsvalglo-

vens § 65, stk. 2, nr. 4, at de pågældende brevstemmer

ikke kan tages i betragtning, idet der rent faktisk er anvendt

brevstemmemateriale, som indenrigs- og sundhedsministe-

ren har tilvejebragt, sammenholdt med, at det hensyn, der

ligger bag anerkendelsen af, at en brevstemme godt kan

tages i betragtning, selv om der ved brevstemmeafgivnin-

gen er anvendt følgebreve til en anden type valg end Euro-

pa-Parlamentsvalg, også gør sig gældende i den aktuelle

situation. Ministeriet lagde i den forbindelse vægt på, at

der er tale om en administrativ fejl, der ikke skal komme

vælgeren til skade. Der er således i denne situation tale

om, at kommunerne har positivt kendskab til, at der kan

være begået en fejl med materialet. Ministeriet lagde videre

vægt på, at der ikke samtidig afholdes folketingsvalg, og

at eventuelle berørte vælgere således ikke reelt kan have

troet, at de afgav brevstemme til folketingsvalg. Ministeriet

lagde desuden vægt på det relativt store antal vælgere, der

potentielt kan være berørt af fejlen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kunne ikke pege på

andre egnede foranstaltninger i den aktuelle situation. I lyset

af det store antal potentielt berørte vælgere fandt ministeriet

det ikke forsvarligt f.eks. at lade Viborg Kommune og Faa-

borg-Midtfyn Kommune åbne yderkuverterne til brevstem-

merne for at konstatere, om der er anvendt det korrekte

brevstemmemateriale, med henblik på at bede eventuelt be-

rørte vælgere om at brevstemme på ny eller stemme på

valgdagen.

Det bemærkes, at det efter Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriets opfattelse fortsat er udgangspunktet, at en brevstem-

me til Europa-Parlamentsvalg, der er afgivet på brevstem-

memateriale til folketingsvalg, folkeafstemninger eller kom-

munale og regionale valg, ikke kan komme i betragtning. En

brevstemme afgivet på forkert materiale, hvor der ikke er

positivt kendskab til baggrunden herfor, kan således ikke

tages i betragtning.

Bedømmelse af brevstemmer på valgdagen

Konsekvensen af, at Viborg Kommune og Faaborg-Midt-

fyn Kommune godt kan tage eventuelle brevstemmer afgivet

på brevstemmemateriale til folketingsvalg i betragtning ved

gennemgangen af brevstemmer forud for valgdagen, er, at

der ved åbningen af de blå konvolutter med stemmesedler

på valgdagen, efter at afstemningen er slut, kan findes brev-

stemmesedler til folketingsvalg blandt de brevstemmesedler,

der skal optælles og bedømmes.

Uanset udgangspunktet om, at brevstemmesedler til folke-

tingsvalg er ugyldige ved et Europa-Parlamentsvalg, fandt

Indenrigs- og Sundhedsministeriet i den aktuelle situation,

at eventuelle brevstemmesedler i de to Viborgkredse og Faa-

borgkredsen, som måtte blive opdaget i forbindelse med

optællingen og bedømmelsen af stemmesedlerne på valgda-

gen, efter at afstemningen er slut, er gyldige, medmindre de

måtte være ugyldige af andre årsager.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet lagde i den forbindel-

se vægt på, at det ikke følger udtrykkeligt af Europa-Par-

lamentsvalglovens § 29, stk. 2, nr. 4, at de pågældende

brevstemmer er ugyldige, idet de rent faktisk er afgivet på

stemmesedler, som indenrigs- og sundhedsministeren har

tilvejebragt, sammenholdt med, at det hensyn, der ligger

bag anerkendelsen af, at en brevstemme godt kan tages

i betragtning, selv om der ved brevstemmeafgivningen er

anvendt følgebreve til en anden type valg end Europa-Parla-

mentsvalg, også gør sig gældende i relation til bedømmelsen

af brevstemmerne. Ministeriet lagde i den forbindelse vægt

på, at der er tale om en administrativ fejl, der ikke skal

komme vælgeren til skade. Der er således i denne situation

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

tale om, at kommunerne har positivt kendskab til, at der

kan være begået en fejl med materialet. Ministeriet lagde

videre vægt på, at der ikke samtidig afholdes folketingsvalg,

og at eventuelle berørte vælgere således ikke reelt kan have

troet, at de afgav brevstemme til folketingsvalg. Ministeriet

lagde desuden vægt på det relativt store antal vælgere, der

potentielt kan være berørt af fejlen.

Det bemærkes, at det efter Indenrigs- og Sundhedsmi-

nisteriets opfattelse fortsat er udgangspunktet, at en brev-

stemme til Europa-Parlamentsvalg, der er afgivet på en

brevstemmeseddel til folketingsvalg, folkeafstemninger eller

kommunale og regionale valg, er ugyldig.

Brevstemmer sendt til andre kommuner

På grund af det lille antal potentielt berørte brevstemmer,

der er sendt til andre kommuner, fandt Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet ikke anledning til at instruere samtlige kom-

muner i landet om håndteringen af eventuelle brevstemmer

afgivet på forkert brevstemmemateriale i Viborg Kommune

og Faaborg-Midtfyn Kommune. Hvis ministeriet i forbindel-

se med brevstemmegennemgangen forud for valgdagen blev

kontaktet af andre kommuner, der havde fundet brevstem-

mer afgivet på forkert brevstemmemateriale med følgebrev

fra Viborg Kommune eller Faaborg-Midtfyn Kommune, vil-

le ministeriet give kommunerne besked på at håndtere brev-

stemmerne på samme måde som Viborg Kommune og Faa-

borg-Midtfyn Kommune.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev ikke kontaktet af

andre kommuner, som fandt brevstemmer afgivet på forkert

brevstemmemateriale.

Optagelse af herboende EU-borgere på valglisten til Euro-

pa-Parlamentsvalg i Danmark

Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtog på valgdagen

den 9. juni 2024 enkelte henvendelser fra herboende EU-

borgere, der var utilfredse med at være blevet afvist fra

valgsteder som følge af, at de ikke var på valglisten, og fra

kommuner, som var i tvivl om, hvordan sådanne situationer

skulle håndteres på valgstederne. De pågældende EU-borge-

re var uforstående overfor, at de ikke var optaget på valg-

listen, idet en række af dem mente, at de havde stemt til

Europa-Parlamentsvalget i Danmark i 2019.

Retsgrundlaget for optagelse på valglisten af herboende

EU-borgere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse følgende

om proceduren for optagelse på valglisten af EU-borgere

bosat i Danmark:

Følgende fremgår af § 3, stk. 1, nr. 3, § 4, § 14 a, stk. 1, 1.

pkt., § 14 a, stk. 2, § 14 a, stk. 4, 1. pkt., og § 15, stk. 1, 1.

pkt., i Europa-Parlamentsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 5

af 8. januar 2024):

»§

Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på

valgdagen

[…]

3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den

Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folke-

tinget og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i

Udenrigsministeriets protokol, jf. dog stk. 3 og 4, […]«

»§ 4.

Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på

valglisten.«

»§ 14 a.

Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, jf.

dog § 3, stk. 3 og 4, optages efter anmodning, jf. dog stk. 2,

på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i

Det Centrale Personregister (CPR). […]

Stk. 2.

Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, jf.

dog § 3, stk. 3 og 4, optages på valglisten efter tilsvarende

regler som dem, der gælder for personer, der har valgret

efter § 3, stk. 1, nr. 1, og som er bopælsregistreret i Det

Centrale Personregister (CPR), såfremt de pågældende var

optaget på valglisten i Danmark til det sidst afholdte valg

til Europa-Parlamentet, siden da uafbrudt har haft fast bopæl

i Danmark eller siden da uafbrudt har været registreret i

Udenrigsministeriets protokol og ikke har anmodet om at

blive slettet af valglisten.

[…]

Stk. 4.

Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter nær-

mere regler om optagelse på valglisten af personer, der har

valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, jf. dog § 3, stk. 3 og 4, […]«

»§ 15.

Kommunalbestyrelsen udsender forud for afstem-

ningen valgkort til de vælgere, der er optaget på valglisten

og registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bo-

pæl eller fast opholdssted i kommunen eller registreret i

Udenrigsministeriets protokol.«

Følgende fremgår af § 1, stk. 1, § 15, § 20, stk. 1 og

2, og § 21, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 127 af 1. februar

2019 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg

i Danmark af statsborgere i en af de øvrige medlemsstater

i Den Europæiske Union, der er bopælsregistreret i CPR,

der er udstedt med hjemmel i § 14 a, stk. 4, 1. pkt., i

Europa-Parlamentsvalgloven:

»§

Statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den

Europæiske Union, der har valgret til Europa-Parlaments-

valg i Danmark efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og som ikke

optages automatisk på valglisten i medfør af lovens § 14 a,

stk. 2, optages efter ansøgning på valglisten til det førstkom-

mende valg til Europa-Parlamentet, hvis de senest 5 uger

før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne efter lovens §

3, stk. 1, nr. 3, bortset fra aldersbetingelsen, de indgiver

ansøgning om optagelse på valglisten efter reglerne i §§

2-8, og afgørelse om optagelse på valglisten er truffet senest

15.-dagen før valgdagen.«

»§ 15.

Kommunalbestyrelsen skal indberette afgørelser

om optagelse på valglisten af personer, der har valgret efter

lovens § 3, stk. 1, nr. 3, til CPR i overensstemmelse med de

nærmere fastsatte regler herfor.«

»§ 20.

Forud for hvert valg til Europa-Parlamentet sender

Indenrigs- og Sundhedsministeriet 3 måneder før valgdagen

eller snarest muligt derefter underretning, jf. stk. 2, til stats-

borgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske

Union, som

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

3 måneder før valgdagen er registreret i CPR med bopæl

eller fast opholdssted i en kommune i Danmark, vil være

fyldt 18 år senest på valgdagen, ikke opfylder betingelserne

for at blive optaget automatisk på valglisten i medfør af lo-

vens § 14 a, stk. 2, og ikke efter ansøgning efter det seneste

valg til Europa-Parlamentet er blevet optaget på valglisten.

Stk. 2.

Underretningen oplyser om de betingelser og be-

stemmelser, der gælder for udøvelse af retten til at stemme

og opstille til valg i Danmark, samt henviser til nærmere in-

formation på Indenrigs- og Sundhedsministeriets valghjem-

meside, hvor også det relevante ansøgningsskema, jf. § 6,

stk. 1, samt en vejledning hertil vil være til rådighed i for-

skellige sprogversioner. Underretningen indeholder endvide-

re relevant kontaktinformation til Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet.«

»§ 21.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender til de

personer, der 3 måneder før valgdagen opfylder betingelser-

ne for at blive optaget på valglisten i medfør af lovens § 14

a, stk. 2, eller som efter ansøgning efter det seneste valg til

Europa-Parlamentet er blevet optaget på valglisten, under-

retning om, at de automatisk vil blive optaget på valglisten

i Danmark, medmindre de anmoder om at blive slettet af

valglisten, jf. § 19, stk. 2. Derudover henviser underretnin-

gen til ministeriets valghjemmeside for nærmere oplysning

om betingelserne for at opstille til valg i Danmark. Under-

retningen indeholder endvidere relevant kontaktinformation

til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Underretning sendes

til de pågældende personer 3 måneder før valgdagen eller

snarest muligt derefter.«

Underretning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til de

herboende EU-borgere

I overensstemmelse med den nævnte bekendtgørelses §

20, stk. 1, udsendte Indenrigs- og Sundhedsministeriet i be-

gyndelsen af marts 2024 underretning til den i bekendtgørel-

sens § 20, stk. 1, nævnte personkreds (herboende EU-borge-

re, der ikke var registreret i CPR med valgret til Europa-Par-

lamentsvalget i 2019, og som derfor ikke automatisk blev

optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i 2024).

I overensstemmelse med den nævnte bekendtgørelses §

20, stk. 2, oplyste Indenrigs- og Sundhedsministeriet i un-

derretningen de pågældende om, hvor de kunne hente et

ansøgningsskema til brug for ansøgning om optagelse på

valglisten. Desuden blev der i underretningen oplyst om

fristen for indgivelse af ansøgning. Underretningen var ud-

formet på dansk og engelsk og indeholdt derudover kortere

tekster på fransk, tysk, polsk og rumænsk. Underretningen

blev sendt individuelt til de nævnte EU-borgere med Digital

Post eller – hvis de pågældende var fritaget for Digital Post

– med almindeligt brev.

Dette brev blev sendt til 219.509 EU-borgere, som pr. den

11. marts 2024 havde bopæl i Danmark (og var bopælsregi-

streret i CPR), og som ikke allerede var optaget på valgli-

sten.

Herboende EU-borgere, der 3 måneder før valgdagen var

optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i Danmark,

f.eks. fordi de ved et tidligere Europa-Parlamentsvalg efter

anmodning var blevet optaget på valglisten på baggrund af

registreringen i CPR, og fordi registreringen i CPR ikke ef-

terfølgende var blevet slettet, modtog en anden underretning

fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at de automatisk

ville blive optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget

i Danmark den 9. juni 2024, medmindre de anmodede om

sletning, jf. § 21 i den nævnte bekendtgørelse.

Dette brev blev sendt til 10.924 EU-borgere, som pr. den

11. marts 2024 allerede var optaget på valglisten.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte således forskel-

lige og individuelt målrettede underretninger afhængig af,

om den herboende EU-borger allerede var optaget på valgli-

sten og derfor automatisk blev optaget på valglisten ved det

aktuelle valg, eller om den herboende EU-borger først skulle

søge om optagelse på valglisten.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved udformningen

af brevene lagt vægt på at anvende et så enkelt og klart

sprog som muligt, så det ville stå klart for modtageren, hvad

det væsentligste budskab i brevet var.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden tilpasset

indholdet af adviseringsmails og adviseringsSMS’er til

modtagere af Digital Post, der er tilmeldt adviseringer. Mod-

tagere af brevet har fået tilsendt en e-mail med følgende

indhold: »Du kan stemme til EU-valget i Danmark søndag

den 9. juni 2024, hvis du ansøger om det.«, og en SMS med

følgende indhold: »Hvis du vil stemme til EU-valget den

9. juni 2024, skal du ansøge. Log ind og læs brevet på bor-

ger.dk, Digital Post-appen, e-Boks.dk eller mit.dk.«. Mod-

tagere af brevet har fået tilsendt en e-mail med følgende

indhold: »Du kan stemme til EU-valget i Danmark søndag

den 9. juni 2024.«, og en SMS med følgende indhold: »Du

kan stemme til EU-valget søndag den 9. juni 2024. Log ind

og læs brevet på borger.dk, Digital Post-appen, e-Boks.dk

eller mit.dk.«. De fremsendte e-mails indeholder derudover

henvisninger til, hvor brevet kan læses.

PostNord Strålfors A/S (herefter Strålfors) har på vegne

af Indenrigs- og Sundhedsministeriet stået for forsendelsen

af de ovennævnte underretninger om valgret og valgbarhed

til de 230.433 herboende EU-borgere i begyndelsen af marts

2024.

225.244 breve blev sendt via Digital Post, mens 5.189

blev sendt som almindelige breve.

I alt 119 breve kunne ikke afsendes som følge af, at mod-

tageren ikke var tilmeldt Digital Post. Disse breve var alle

til personer registreret uden adresse i CPR, og til hvem man

derfor ikke i stedet kunne sende fysiske breve.

Det fremgår af forsendelsesloggen fra Strålfors, at Strål-

fors har leveret alle 225.244 afsendte digitale breve til Digi-

tal Post.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets undersøgelse af kon-

krete henvendelser

Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtog som nævnt på

valgdagen den 9. juni 2024 enkelte henvendelser fra både

herboende EU-borgere, der var utilfredse med at være blevet

afvist fra valgsteder som følge af, at de ikke var på valgli-

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

sten, og kommuner, som var i tvivl om, hvordan sådanne

situationer skulle håndteres på valgstederne.

På baggrund af de henvendelser, Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet modtog på valgdagen, undersøgte ministeriet, om

de pågældende personer i CPR var registreret med oplysnin-

ger om valgret, og om de pågældende havde fået brevet

fra ministeriet om, hvorvidt de skulle søge om at komme

på valglisten, eller brevet om, at de allerede var optaget på

valglisten.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet undersøgte således for

det første ved opslag i CPR, om der aktuelt var registreret

oplysninger om valgret for den pågældende EU-borger. Mi-

nisteriet undersøgte desuden, om der i hændelseskataloget i

CPR var oplysninger om tidligere registreringer om valgret.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet undersøgte for det an-

det, om de pågældende personers CPR-numre indgik i ud-

sendelsesloggen for de breve, som ministeriet udsendte til

alle herboende EU-borgere i marts 2024, og hvilket brev

de pågældende personer i givet fald havde modtaget. I al-

le tilfælde viste undersøgelsen, at de pågældende personer

havde modtaget det brev fra ministeriet, som vedrørte her-

boende EU-borgere, der ikke allerede var på valglisten, og

som instruerede de pågældende om at søge om optagelse på

valglisten, hvis de ønskede at stemme i Danmark.

De undersøgelser, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet

foretog, viste således ikke i nogen tilfælde, at den pågælden-

de person burde have været optaget på valglisten.

Der henvises i øvrigt til Indenrigs- og Sundhedsministeri-

ets udtalelser vedrørende valgklager fra Bernd Wisskirchen,

Mario Nils Rottländer og Georg Karl Steigleder.

De EU-retlige regler

Flere personer har over for Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet udtrykt undren over, hvorfor de som EU-borgere skal

søge om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg,

mens personer med dansk indfødsret (og bopæl i Danmark)

automatisk optages på valglisten. Begge persongrupper op-

tages desuden automatisk på valglisten til kommunale og

regionale valg i Danmark.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at herboen-

de EU-borgere, der var optaget på valglisten i Danmark til

det sidst afholdte valg til Europa-Parlamentet, som siden da

uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark, og som ikke har

anmodet om at blive slettet af valglisten, automatisk optages

på valglisten til Europa-Parlamentet, jf. Europa-Parlaments-

valglovens § 14 a, stk. 2. Den gruppe af EU-borgere, der

kun efter anmodning optages på valglisten til Europa-Parla-

mentsvalget i Danmark, omfatter EU-borgere, der ikke var

optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 26.

maj 2019, som siden da har været registreret som udrejst

til udlandet og siden på ny indrejst, eller som siden da har

anmodet om at blive slettet af valglisten.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan endvidere oplyse,

at de særlige regler om ansøgning om optagelse på valgli-

sten for så vidt angår Europa-Parlamentsvalg skyldes det

forhold, at EU-borgere, der bor i en anden medlemsstat end

der, hvor de er statsborgere, selv kan vælge, om de vil stem-

me til Europa-Parlamentsvalget i deres hjemland eller deres

bopælsland. Formålet med reglerne er derfor på den ene side

at give EU-borgere, der bor i en anden medlemsstat end

der, hvor de er statsborgere, valgfrihed mellem, om de vil

stemme til Europa-Parlamentsvalget i deres hjemland eller

deres bopælsland, og på den anden side at forhindre, at de

afgiver mere end én stemme. Reglerne er fælles EU-regler,

som følger af artikel 4, 8 og 9 i Rådets direktiv 93/109/EF af

6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for

valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for

unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke

er statsborgere, som ændret ved Rådets direktiv 2013/1/EU

af 20. december 2012 om ændring af direktiv 93/109/EF

for så vidt angår nærmere regler for valgbarhed ved valg til

Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en

medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udveksler inden valget

i henhold til artikel 13 i det nævnte direktiv oplysninger

med de relevante myndigheder i vedkommende medlemsstat

om, hvilke af medlemsstatens borgere der er optaget på

valglisten til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, således

at de pågældende medlemsstater kan træffe de nødvendige

foranstaltninger til at hindre, at dets statsborgere afgiver

stemme to gange.

Den gældende procedure i Danmark følger således af EU-

retten.

Cykelløb i flere fynske kommuner på valgdagen

Forud for valget blev Indenrigs- og Sundhedsministeriet

kontaktet af arrangøren bag cykelløbet Gran Fondo Svend-

borg, der bl.a. er kvalifikationsløb til amatør-VM i lande-

vejscykling. Løbet skulle finde sted på valgdagen, og arran-

gøren ønskede lukning af udvalgte veje i nogle kommuner

i nogle timer, hvilket ville afskære adgangen for biler til

flere valgsteder i de pågældende kommuner, ligesom nogle

borgere i de pågældende tidsrum ville være forhindret i at

forlade deres hjem i bil.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste over for arran-

gøren bag cykelløbet, at det er kommunen, der er den lokale

valgmyndighed og har ansvar for valgstedernes tilgængelig-

hed, samt at det må bero på en konkret vurdering, hvorvidt

der kan lukkes udvalgte veje i de enkelte kommuner. Lov-

givningen forhindrer ikke nødvendigvis, at der på valgdagen

kan afholdes arrangementer på offentlig vej og plads med

indvirkning på trafikken, men det bør eksempelvis tages

i betragtning, hvordan de påvirker adgang til valgstederne

og valgstedernes integritet. Ministeriet oplyste desuden, at

valgstederne generelt skal være tilgængelige i åbningstiden,

herunder for vælgere med handicap, og at det vil være et

problem, hvis et arrangement forstyrrer valgets afholdelse

eller forhindrer adgang til valgstedet.

Efterfølgende blev Indenrigs- og Sundhedsministeriet

kontaktet af tre berørte kommuner, der af arrangøren hav-

de fået oplyst, at ministeriet havde godkendt forholdene i

forbindelse med løbet. Kommunerne bad ministeriet om at

forholde sig til, om det var foreneligt med valghandlingen,

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

at der lukkes udvalgte veje, som vedrører flere valgsteder, i

forbindelse med afholdelsen af cykelløbet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet svarede alle tre kom-

muner, at ministeriet ikke havde givet nogen konkret god-

kendelse af forholdene i forbindelse med cykelløbet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærkede i den for-

bindelse, at kompetencen til at træffe beslutning om valg-

steder tilkommer kommunalbestyrelsen, jf. folketingsvalglo-

vens § 45, stk. 2, 1. pkt., jf. Europa-Parlamentsvalglovens

§ 25, stk. 1. En sådan beslutning beror på en konkret vur-

dering af, hvorvidt lukning af veje vil forhindre adgang

til valgstederne eller vælgeres mulighed for at forlade eget

hjem i bil i en sådan grad, at det er i strid med valglo-

ven. Ministeriet kunne ikke udtale sig om bestemmelser i

vejlovgivningen, der ligeledes kunne være af betydning for

sagens juridiske spørgsmål.

Det var Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at

det i nogle tilfælde ville være vanskeligt at sikre den for-

nødne adgang til valgstederne på baggrund af materiale om

cykelløbets rute, konsekvenserne heraf for specifikke valg-

steder og varigheden af lukningen af udvalgte strækninger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet lagde vægt på, at luk-

ningen af adgangsveje til valgsteder for biler i op til flere ti-

mer vil være til stor gene for vælgerne og i praksis forhindre

adgang til valgstederne i det pågældende tidsrum, særligt på

valgsteder hvor adgang primært foregår i bil. Dette gælder

både i forhold til de almindelige adgangsforhold på valgste-

det samt for vælgere med handicap, som bl.a. skal have

adgang til at afgive stemme i deres bil umiddelbart uden

for valglokalet. Det kunne ikke udelukkes, at nogle vælgere

som resultat heraf ville afholde sig fra at deltage i Europa-

Parlamentsvalget, hvilket efter ministeriets opfattelse ville

være uacceptabelt.

På den baggrund opfordrede Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet til, at kommunalbestyrelserne i de berørte kommuner

i samarbejde med arrangøren af cykelløbet forsøgte at til-

rettelægge en alternativ rute, der med den fornødne sikker-

hed sikrede tilstrækkelig adgang til kommunernes valgsteder

samt vælgernes mulighed for at forlade eget hjem, selvom

en alternativ rute i øvrigt kunne påvirke trafikken og forår-

sage behov for omkørsel. Alternativt opfordrede ministeriet

til, at der aftaltes en anden dato for afholdelse af cykelløbet

med den planlagte rute.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtog forud for valg-

et en enkelt henvendelse fra en vælger, der var utilfreds med

de gener, som cykelløbet ville medføre. Ministeriet vejledte

vælgeren om reglerne og om muligheden for at klage. Mi-

nisteriet har ikke efterfølgende modtaget en klage fra den

pågældende vælger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke oplysninger

om, i hvilket omfang ruten for cykelløbet blev ændret som

følge af ministeriets svar til kommunerne. Ministeriet mod-

tog ikke nogen henvendelser på valgdagen om cykelløbet.

Kandidater, der har trukket sig fra valget

I løbet af de to sidste uger inden valgdagen meddelte to

kandidater offentligt, at de ønskede at trække deres kandida-

tur tilbage. Det drejer sig om Irina Bjørnø fra Alternativet

og Alexandra Sasha fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Den offentlige omtale medførte et stort antal henvendel-

ser til Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra kommuner, der

var i tvivl om, hvorvidt de skulle ændre i kandidatopslag,

stemmesedler m.v., og om de skulle opsætte opslag på valg-

stederne om de to kandidater.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte derfor alle

landets kommuner, at det følger af valglovgivningen, at en

kandidat ikke kan trække sit tilsagn om at virke som kandi-

dat tilbage, efter at kandidatlisten er indleveret til indenrigs-

og sundhedsministeren, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §

20, stk. 2. Kommunerne skulle derfor ikke foretage sig no-

get i den anledning.

Stemmesedler og kandidatopslag skulle forblive uændre-

de, og kommunerne skulle ikke lave opslag om, at vælgerne

ikke kan stemme på de to kandidater.

Optælling af stemmer på kandidaterne (både brevstemmer

og stemmer afgivet på valgdagen) skulle foretages og regi-

streres på sædvanlig vis.

Flagning med EU-flaget og det ukrainske flag

Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtog op til valget

flere henvendelser om muligheden for at flage med EU-fla-

get og det ukrainske flag på brevstemmesteder.

Navnlig det forhold, at brevstemmeafgivningen foregår

over en længere periode og på fysiske lokaliteter som f.eks.

kommunale borgerservicecentre, biblioteker, kulturhuse og

danske ambassader i udlandet, hvor der også foregår mange

andre aktiviteter, gav Indenrigs- og Sundhedsministeriet an-

ledning til at overveje den nærmere rækkevidde af forbuddet

mod valgagitation i forhold til flagning med EU-flaget og/

eller det ukrainske flag i brevstemmeperioden.

Vælgerne skal kunne afgive deres brevstemme uden at

blive udsat for valgagitation eller anden form for holdnings-

mæssig påvirkning i umiddelbar tilknytning til brevstem-

meafgivningen. Det følger af folketingsvalglovens § 61, stk.

8, der også gælder i forbindelse med Europa-Parlaments-

valg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1.

EU-flaget repræsenterer en bestemt international organisa-

tion. Selvom flaget ikke i sig selv agiterer for et bestemt po-

litisk synspunkt, udtrykker det efter Indenrigs- og Sundheds-

ministeriets opfattelse synspunkter af en sådan ikke-neutral

karakter, at det er omfattet af forbuddet mod valgagitation.

Både borgerservicecentre og biblioteker har opgaver af

oplysende karakter ud over opgaver med at modtage brev-

stemmer.

Danske ambassader og andre diplomatiske repræsentatio-

ner i udlandet repræsenterer til enhver tid Danmark som

stat, herunder i udenrigspolitiske sammenhænge, og flag-

ning med det ukrainske flag som en udenrigspolitisk tilken-

degivelse er derfor en naturlig opgave for ambassaderne.

Forbuddet mod valgagitation i forbindelse med brevstem-

meafgivningen handler først og fremmest om, at der ikke

må være fremlagt eller ophængt materiale i stemmelokalet,

der kan tolkes som agiterende eller i øvrigt holdningspåvir-

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

kende. Om forbuddet kan udstrækkes til at omfatte hele

bygningen (f.eks. hele borgerservicecentret, biblioteket eller

ambassaden) beror på en konkret vurdering, som foretages

af den ansvarlige myndighed for det pågældende brevstem-

mested. Heri indgår bl.a. de konkrete bygningsmæssige for-

hold, bygningens størrelse, afstanden mellem den påtænkte

flagning og selve brevstemmelokalet samt brevstemmeste-

dets øvrige opgavevaretagelse.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse gæl-

der der således ikke et ubetinget forbud mod at flage med

EU-flaget eller det ukrainske flag på steder, hvor der bl.a.

modtages brevstemmer, så længe det ikke foregår i selve

lokalet. Dette vil bero på en konkret vurdering.

Afslutningsvis bemærker Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet, at der ikke må flages med EU-flaget eller det ukrainske

flag i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknyt-

ning hertil på selve valgdagen, da princippet om neutralitet

med hensyn til de ydre omstændigheder i forbindelse med

valghandlingen skal overholdes, og da valgstederne ikke

varetager andre opgaver på valgdagen.

Fejl på valgkort

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fra Haderslev

Kommune fået oplyst, at kommunen ved en fejl ikke har få-

et opdateret en adresse i valgadministrationssystemet. Der-

for har 915 vælgere i Fjelstrup fået et valgkort, hvor valg-

stedet er angivet til Fjelstrup Kro i stedet for Fjelstrup For-

samlingshus, som ligger 250 m. væk. Der var tale om en

menneskelig fejl i kommunen.

Kommunen sendte den 3. juni 2024 digital post ud til alle

stemmeberettigede i Fjelstrup, hvor de gjorde opmærksom

på fejlen og oplyste det rigtige valgsted. Der var blevet sat

skilte op flere steder i byen – ved hallen, hos købmanden,

på skolen samt kroen (det forkerte valgsted), hvor der hen-

vises til det rigtige valgsted. Der var endvidere opslag på

kommunens hjemmeside, på Fjelstrups egen hjemmeside og

Facebookside, og der blev sat en notits i den lokale avis,

Christiansfeld Avis.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte Haderslev

Kommune, at ministeriet fandt kommunens tiltag fornuftige,

og at ministeriet ikke kunne pege på andre nødvendige til-

tag.

Det kan oplyses, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ik-

ke har modtaget henvendelser fra vælgere i anledning af

fejlen.

Anvendelse af Solsikkesnoren og Demenssymbolet

Som noget nyt har Indenrigs- og Sundhedsministeriet ind-

sat et afsnit i vejledningen om afholdelse af Europa-Parla-

mentsvalget om usynlige handicaps, Solsikkesnoren og De-

menssymbolet.

Blandt andet gennem Indenrigs- og Sundhedsministeriets

løbende dialog med handicaporganisationerne er ministeriet

blevet opmærksomt på, at en del vælgere med usynlige han-

dicaps kan opleve det som overvældende at komme ind på et

valgsted. Ministeriet ønsker at øge kommunernes fokus på

disse vælgere, så flest mulige vælgere stemmer, og så alle

får en god oplevelse med at stemme.

I både vejledningen og et særskilt brev af 26. april 2024

til kommunerne og Danske Handicaporganisationer har In-

denrigs- og Sundhedsministeriet derfor bedt kommunerne

være særligt opmærksomme på vælgere, der bærer Solsikke-

snoren eller Demenssymbolet, og at instruere valgstyrere,

tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere i, hvordan

man bedst hjælper disse vælgere.

Sammen med brevet sendte Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet en folder til både kommunerne og Danske Handica-

porganisationer, hvor rettigheder for vælgere med handicap

er beskrevet. Her er Solsikkesnoren og Demenssymbolet

også omtalt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har opfordret kommu-

nerne til at gøre informationsfolderen tilgængelig for væl-

gerne, f.eks. i borgerservice, på bo- og opholdssteder og

på kommunens hjemmeside, og for valgstyrerne og de valg-

tilforordnede. Ministeriet har også bedt om, at folderen er

tilgængelig på valgstederne. Endelig er handicaporganisatio-

nerne blevet opfordret til at dele folderen med deres med-

lemmer.

Solsikkesnoren kan købes i supermarkeder m.v., og der

sker ikke nogen visitation. Solsikkesnoren giver derfor ikke

særlige rettigheder, men er et signal til medarbejderne på

valgstederne om at tage særligt hensyn.

Demenssymbolet (en blå og en grøn hånd, der rækker

ud mod hinanden) udleveres primært af demensfagligt per-

sonale og kan i sig selv bruges som dokumentation for et

handicap, der giver særlige rettigheder i forhold til at få

hjælp til stemmeafgivningen.

Kommunernes beredskaber i forbindelse med Europa-Par-

lamentsvalget

I lyset af det aktuelle skærpede trusselsbillede sendte In-

denrigs- og Sundhedsministeriet den 31. maj 2024 kommu-

nerne et notat med nedenstående indhold:

»Baggrund

Trusselsvurderingen i forhold til Danmark er generelt

skærpet, og selv om der lige nu ikke er grundlag for at

antage, at der foreligger en konkret trussel mod Danmark,

er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen til enhver tid har det

nødvendige fokus på og tager de nødvendige skridt til at

sikre, at valghandlingen på valgdagen søndag den 9. juni

2024 kan afvikles forsvarligt og med højst mulig grad af

sikkerhed.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udarbejdet nærvæ-

rende notat, som kommunerne kan bruge – sammen med

kommunens eksisterende beredskabsplan – til at gøre sig

overvejelser om beredskabet i tilfælde af, at valghandlin-

gen enten ikke kan gennemføres på det pågældende afstem-

ningssted, men skal flyttes til en anden lokation for at kunne

fortsætte med sikker drift, eller at valghandlingen påvirkes

af it-forstyrrelser eller strømsvigt m.v. på afstemningsstedet.

Løsning

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

Kommunerne kan forud for Europa-Parlamentsvalget ori-

entere sig indgående i deres beredskabsplaner og dermed

sikre, at det beredskab, der skal aktiveres, såfremt et afstem-

ningssted bliver utilgængeligt på valgdagen og skal flyttes,

er orienteret om deres rolle. Det bemærkes i den forbindelse,

at Europa-Parlamentsvalget afholdes en søndag, hvor ikke

alle kan forventes at stå til rådighed.

Det kan være forskelligt for de enkelte kommuner, hvem

de samarbejder med i nødsituationer, og det vil derfor være

en konkret vurdering, hvilke forberedelser der lokalt kræ-

ves for at kunne handle hurtigt på dagen. Hvis der opstår

en nødsituation, kan kommunerne naturligvis også kontakte

Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på i fælles-

skab at vurdere situationen og finde en løsning.

Hvis et afstemningssted bliver utilgængeligt på valgda-

gen

Bliver et afstemningssted utilgængeligt, og er der ikke

udsigt til, at afstemningsstedet inden for kort tid kan genåb-

nes, må kommunen hurtigst muligt aktivere sit beredskab

med henblik på at få flyttet afstemningsstedet til en anden

lokation for at genoptage valghandlingen dér. Den anden

lokation kan f.eks. være i et andet lokale, i et opsat telt

uden for afstemningsstedet eller på et andet eksisterende

afstemningssted.

Da etablering af et afstemningssted i et andet lokale eller

i et opsat telt uden for afstemningsstedet vil frembyde bå-

de logistiske og tidsmæssige udfordringer, kan kommunen

overveje, om det i en nødsituation vil være muligt at flyt-

te afstemningsstedet til et andet afstemningssted inden for

kommunen. Det kan på forhånd overvejes, hvilket afstem-

ningssted der vil være bedst egnet til med kort varsel at

rumme flere vælgere.

Brandstiftelse, bombetrusler eller fund af pulver m.v.

på et afstemningssted

Ved brandstiftelse, bombetrusler eller fund af pulver m.v.

på afstemningsstedet skal anvisninger fra politiet og andre

myndigheder følges.

I en sådan ekstraordinær situation på afstemningsstedet,

der frembyder akut fare for de tilstedeværende personer, er

det hovedprioriteten at sikre disse personers sikkerhed og

først i anden række at sikre valghandlingen.

Der kan opstå tilfælde, hvor det ikke er muligt at få alt

materiale, udstyr m.v. med ud fra afstemningsstedet. Kom-

muner med digitale valglister kan med fordel sikre hoved-

computeren fra det pågældende valgsted (PC A’en). Kom-

munerne kan f.eks. på forhånd udpege en ansvarlig til at

sikre denne computer, således at valghandlingen kan genop-

tages med valglisten på et andet afstemningssted eller en

anden lokation.

Derudover vil det af hensyn til den fortsatte drift af valg-

handlingen være hensigtsmæssigt, hvis kommunerne ligele-

des har udpeget en eller flere ansvarlige for at sikre hen-

holdsvis stemmekasser og valgkort, således at valgstyrere

og tilforordnede vælgere m.fl. i en nødsituation har en fast

opgave.

Disse tiltag med henblik på at sikre den fortsatte drift af

valghandlingen gælder naturligvis kun, i det omfang de er

sikkerhedsmæssigt forsvarlige at udføre.

Cyberangreb, systemnedbrud, strømsvigt m.v.

Ved brug af digitale valglister skal der træffes foranstalt-

ninger, der sikrer, at valghandlingen hurtigt kan genoptages,

hvis systemet bliver utilgængeligt, eller hvis der sker strøm-

svigt eller lignende på valgdagen. Dette er beskrevet i afsnit

4.8 i Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 9106

af 28. februar 2024 om afholdelse af Europa-Parlamentsvalg

søndag den 9. juni 2024.

Ved brug af digitale valglister skal der som hidtil til en-

hver tid være en papirudgave af valglisten tilgængelig på det

enkelte afstemningssted på valgdagen. Det er således ikke

tilstrækkeligt, at der i tilfælde af systemnedbrud, strømsvigt

eller lignende fremskaffes en papirudgave af valglisten ved

at udskrive en sådan på afstemningsstedet eller et andet sted.

Kommunerne kan i øvrigt undersøge, om de har nødgene-

ratorer eller lignende, således at valghandlingen i tilfælde af

strømsvigt umiddelbart kan genoptages.

Spredning af desinformation på sociale medier m.v.

De sociale medier m.v. giver aktører mulighed for at an-

gribe valghandlingen via spredning af desinformation om

hændelser på et afstemningssted. Kommunerne kan gøre

sig overvejelser om et passende presseberedskab til hurtigst

muligt at imødegå desinformation, således at vælgerne ikke

afholder sig fra at tage til afstemningsstedet på et fejlagtigt

grundlag.

Hvis kommunen vurderer, at desinformationen går brede-

re end den enkelte kommune og omfatter flere kommuner,

kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet ligesom i alle andre

tilfælde kontaktes med henblik på at vurdere situationen.

Orientering til vælgerne

I tilfælde af flytning af et afstemningssted skal vælgerne

straks orienteres herom. Orientering kan f.eks. ske direkte til

vælgerne, via pressemeddelelse, sociale medier og kommu-

nens hjemmeside.

Der bør så vidt muligt også opsættes en synlig meddelelse

på det lukkede afstemningssted eller i umiddelbar tilknyt-

ning hertil med oplysning om det nye afstemningssted med

angivelse af adresse og rutevejledning. Det bør overvejes,

om der kan afsættes personale til at være fysisk til stede ved

det lukkede afstemningssted til at orientere de vælgere, der

måtte møde frem.«

Overbelastningsangreb på Indenrigs- og Sundhedsministe-

riets valghjemmeside

Indenrigs- og Sundhedsministeriets valghjemmeside

(valg.im.dk) blev på valgdagen søndag den 9. juni 2024 i

tidsrummet mellem ca. kl. 11 og ca. kl. 12 ramt af et overbe-

lastningsangreb (et såkaldt DDoS-angreb). Overbelastnings-

angrebet indebar, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets

valghjemmeside – der indeholder generel information rettet

mod borgere, vælgere og andre offentlige myndigheder om

det danske valgsystem og de forskellige valgtyper – frem-

stod periodevis utilgængelig i det nævnte tidsrum. Inden-

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

rigs- og Sundhedsministeriet konstaterede selv nedbruddet

ca. kl. 11 og kontaktede herefter hjemmesideleverandøren,

der fastslog, at der var tale om et overbelastningsangreb på

valghjemmesiden, og iværksatte foranstaltninger med hen-

blik på at imødegå angrebet. Valghjemmesiden var på ny til-

gængelig ca. kl. 12. Indenrigs- og Sundhedsministeriet ori-

enterede sideløbende hermed Udenrigsministeriet, Justitsmi-

nisteriet, Forsvarsministeriet, Forsvarets Efterretningstjene-

stes Center for Cybersikkerheds Situationscenter, Danmarks

Statistik og KMD A/S.

Overbelastningsangrebet på Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriets valghjemmeside havde ingen indflydelse på afhol-

delsen af valget. Ingen valgprocesser blev påvirket, og ingen

data blev kompromitteret.

Der blev i løbet af valgdagen og valgaftenen ikke kon-

stateret andre cyberangreb rettet mod danske valgmyndighe-

ders it-systemer.

Til brug for Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørel-

se til Folketinget om Europa-Parlamentsvalget den 9. juni

2024 har Forsvarsministeriet oplyst følgende:

»Flere europæiske lande oplevede i perioden 6.-9. juni

2024 overbelastningsangreb (Distributed Denial of Service

(DDoS)) relateret til afvikling af Europa-parlamentsvalget

2024. Målene var hjemmesider i transportsektoren bredt set,

politiske partier samt nationale og europæiske myndigheders

hjemmesider.

I forbindelse med valgafviklingen i Danmark den 9. juni

2024 blev hjemmesiden valg.im.dk ramt og var kortvarigt

utilgængelig.

CFCS [Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cyber-

sikkerhed, Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkning]

vurderer, at pro-russiske cyberaktivister stod bag DDoS-an-

grebet.

Forud for Europa-parlamentsvalget varslede Center for

Cybersikkerhed relevante danske modtagere om, at der kun-

ne forekomme DDoS-angreb den 9. juni 2024.

DDoS-angreb er overbelastningsangreb, hvor kompromit-

terede enheder anvendes til at generere store mængder data-

trafik mod eksempelvis en hjemmeside (webserver). Målet

er at gøre hjemmesiden eller systemet utilgængelig for legi-

tim trafik, mens angrebet står på.«

Klager over Folketingets oplysningsindsats

Som led i Folketingets oplysningsindsats i forbindelse

med valget til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024 udsendte

Folketinget i dagene op til valget sms’er og digital post

til 75 pct. af vælgerne. Disse vælgere var tilfældigt ud-

valgt. Udsendelsen havde til formål at bidrage til at løfte

valgdeltagelsen ved valget og at bidrage til en valgforsk-

ningsundersøgelse, som gennemføres af professor Kasper

Møller Hansen fra Institut for Statskundskab ved Køben-

havns Universitet.

Folketingets Administration modtog efterfølgende en ræk-

ke henvendelser fra vælgere, herunder vælgere, der var util-

fredse med at have modtaget en sms eller digital post.

Folketingets Administration har i et brev af 11. juni 2024

til Indenrigs- og Sundhedsministeriet (omdelt til Udvalget

til Valgs Prøvelse som bilag 2 (alm. del)) oplyst, at det er

Folketingets Administrations opfattelse, at spørgsmål om til-

rettelæggelsen af Folketingets oplysningsindsats om valget

til Europa-Parlamentet falder uden for området for klager

over valghandlingen efter § 38 i lov om valg af danske med-

lemmer til Europa-Parlamentet. Det er i forlængelse heraf

Folketingets Administrations opfattelse, at henvendelser, der

indeholder klager over denne tilrettelæggelse, heller ikke

bør forelægges Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig det op-

lyste.

Underretning af valgbestyrelserne

Når valget er godkendt, får alle valgbestyrelser tilsendt et

eksemplar af denne redegørelse tillige med oplysning om,

at Betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse

kan ses på Folketingets hjemmeside.

Valgklager

1) Dorthe Flarup, Kastrup,

har klaget over Tårnby Kom-

mune i forbindelse med afholdelse af europaparlamentsval-

get den 9. juni 2024, idet hun, selv om hun er stærkt syns-

hæmmet, ikke fik lov til at få hjælp alene af sin ven ved

brevstemmeafgivningen på Tårnby Rådhus. Dorthe Flarup

har derudover klaget over, at der ikke var en stemmekasse

på rådhuset, hvori hun selv kunne aflevere sin brevstemme.

Dorthe Flarup har oplyst, at hun er stærkt synshæmmet

og medlem af Dansk Blindesamfund, og at hun klart og

tydeligt meddelte de to stemmemodtagere på rådhuset, at

hun ønskede hjælp til stemmeafgivningen af sin medbrag-

te hjælper. Dorthe Flarup har desuden oplyst, at hun på

forhånd havde studeret bestemmelserne herom på en anden

kommunes hjemmeside, men at stemmemodtagerne oplyste,

at bestemmelserne herom ikke var gældende i Tårnby Kom-

mune, og at hun derfor skulle modtage hjælp af en af dem.

I den forbindelse har Dorthe Flarup oplyst, at stemme-

modtagerne oplyste, at stemmekassen befandt sig i et andet

lokale, og at de ville tage sig af det. Dorthe Flarup har til

dette bemærket, at statsministeren lagde sin brevstemme i en

stemmekasse, og at hun derfor finder det mærkeligt, at dette

system ikke gælder i alle kommuner.

Dorthe Flarup har afsluttende bemærket, at hun er sikker

på, at ovenstående ikke er i overensstemmelse med det af

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udstedte reglement, og at

hun, for så vidt angår hjælp til stemmeafgivningen, havde

samme debat med personalet til seneste folketingsvalg.

Tårnby Kommune har i anledning af klagen over for

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bl.a. oplyst, at borgerser-

vicechef Zacharias Richardy har fremlagt episoden for bor-

gerserviceteamet, og at de to konkrete medarbejdere har

tilkendegivet godt at kunne huske episoden, som klageren

beskriver. Medarbejderne er gjort opmærksom på gældende

lov og på, at der ikke har været handlet i overensstemmelse

hermed. Kommunen vil sikre, at ovennævnte procedurer

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

og forskrifter fremad overholdes, og at medarbejderne får

undervisning forud for valgaktiviteter, så der vejledes og

ageres i overensstemmelse med gældende lov.

I forhold til klagen over brevstemmemodtagerens håndte-

ring af brevstemmen har kommunen bemærket, at det følger

af folketingsvalglovens § 61, stk. 7, at yderkuverten sendes

til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er

optaget på valglisten. Kommunen har endvidere anført, at

der derfor ikke foreligger nogen definerede regler for, at

brevstemmeafgiver selv skal kunne lægge brevstemmen i

en aflukket stemmeurne ligesom ved stemmeafgivelse på

selve valgdagen. De indleverede brevstemmer har dog været

opbevaret i aflukket boks efter indlevering til kommunens

medarbejder. Dette vurderes derfor at være i overensstem-

melse med gældende lov.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i forhold til klagen

over ikke at få lov til at få hjælp alene af sin ven ved

brevstemmeafgivningen på Tårnby Rådhus oplyst, at det

følger af europaparlamentsvalglovens § 26, stk. 1, at der ved

valg til Europa-Parlamentet kan brevstemmes efter reglerne

i kapitel 8 i folketingsvalgloven.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i den forbindelse

oplyst, at det følger af folketingsvalglovens 61, stk. 4, at

hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen

eller udfylde og underskrive følgebrevet, eller hvis vælgeren

i øvrigt ønsker hjælp i forbindelse med brevstemmeafgiv-

ningen, skal den eller de stemmemodtagere, brevstemmen

afgives til, yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 6. Hjælp til

stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bistand og ved

brug af eventuelle hjælpemidler, der skal stilles til rådighed

ved brevstemmeafgivningen, jf. § 63, 2. pkt. Ud over stem-

memodtageren eller, hvis der medvirker flere stemmemodta-

gere, i stedet for den ene af disse kan vælgeren forlange

personlig bistand til stemmeafgivningen af en person, der

er udpeget af vælgeren selv. Tilkendegiver vælgeren over

for stemmemodtageren udtrykkeligt og utvetydigt et ønske

herom, og er vælgerens ønske begrundet i en umiddelbart

konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funk-

tionsnedsættelse, kan den personlige bistand ydes alene af

en person, der er udpeget af vælgeren selv. Er der ydet

personlig bistand skal dette fremgå af følgebrevet.

Det følger således af folketingsvalglovens § 61, stk. 4,

4. pkt., at en vælger, der har en umiddelbart konstaterbar el-

ler dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,

kan få personlig bistand i forbindelse med brevstemmeaf-

givningen alene af én personlig hjælper, hvis vælgeren ud-

trykkeligt og utvetydigt fremsætter et ønske herom over for

en stemmemodtager.

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om af-

holdelse af europaparlamentsvalg søndag den 9. juni 2024

fremgår det ligeledes, at vælgeren i visse tilfælde kan for-

lange, at personlig bistand ydes alene af én person, som

vælgeren selv har udpeget, dvs. uden at der tillige skal med-

virke en stemmemodtager. To betingelser skal være opfyldt,

for at den personlige bistand kan ydes alene af en person,

som vælgeren selv har udpeget. For det første skal vælgeren

udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegive et ønske herom. For

det andet skal ønsket være begrundet i en umiddelbart kon-

staterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktions-

nedsættelse.

I forhold til betingelsen om en udtrykkelig og utvetydig

tilkendegivelse fremgår det af vejledningen, at for at person-

lig bistand kan ydes alene af én person, som vælgeren selv

har udpeget, skal vælgeren over for en stemmemodtager ud-

trykkeligt og utvetydigt tilkendegive et ønske herom. Væl-

gerens ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget

hjælper skal dermed være udtrykkeligt og utvetydigt og må

ikke kunne misforstås. Det er vælgeren selv, der over for

en stemmemodtager skal udtrykke, at vælgeren alene ønsker

hjælp af en personligt udpeget hjælper. Stemmemodtageren

har desuden ikke pligt til at spørge, om vælgeren alene

ønsker hjælp til stemmeafgivningen af én personligt udpeget

hjælper.

Det følger endvidere af vejledningen, at det er stemme-

modtageren, der vurderer, om vælgeren udtrykkeligt og

utvetydigt tilkendegiver et ønske herom.

I forhold til betingelsen om en umiddelbart konstaterbar

eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættel-

se fremgår det af vejledningen, at vælgerens ønske om at få

hjælp alene af én person, som vælgeren selv har udpeget,

skal være begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller do-

kumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det

fremgår endvidere, at en »umiddelbart konstaterbar eller

dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse«

er en funktionsnedsættelse, som stemmemodtagerne kan se

eller konstatere, f.eks. i form af brækkede lemmer m.v. el-

ler brug af kørestol, krykkestokke, mobilitystok, førerhund

og lign. Det omfatter også funktionsnedsættelser, som ikke

umiddelbart er synlige, men som vælgeren kan dokumente-

re, f.eks. i form af ledsagekort eller parkeringskort for per-

soner med handicap udstedt af Danske Handicaporganisatio-

ner eller en lægeerklæring eller en erklæring/attest udstedt af

en offentlig myndighed.

Det følger endvidere af vejledningen, at det er stemme-

modtageren, der vurderer, om betingelsen er opfyldt, og der-

med, om personlig bistand kan ydes alene af en personligt

udpeget hjælper. Hvis det vurderes, at personlig bistand ikke

kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper – fordi

en eller begge af ovenstående betingelser ikke er opfyldt –

skal vælgeren i stedet tilbydes, at personlig bistand ydes af

en personligt udpeget hjælper sammen med en stemmemod-

tager, eller at personlig bistand ydes af en eller to stemme-

modtagere.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere oplyst, at

ministeriet den 26. april 2024 sendte et brev med bilag til

samtlige kommuner med henblik på at sætte særskilt fokus

på de nævnte regler forud for valget. Af brevet fremgår bl.a.

følgende:

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udfærdiget ved-

lagte informationsfolder om hjælp til stemmeafgivning og

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

hjælpemidler til brug for Europa-Parlamentsvalget søndag

den 9. juni 2024 (bilag 1). Informationsfolderen fremsendes

i webtilgængeligt Word-format, således at udskriftskvalite-

ten kan ændres efter behov. Der må ikke foretages yderlige-

re ændringer af informationsfolderen.

Informationsfolderen giver vælgere, der har brug for hjælp

til stemmeafgivningen, deres pårørende og andre interesse-

rede en kort orientering om mulighederne for at få hjælp til

stemmeafgivningen på valgdagen og ved brevstemmeafgiv-

ningen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, og §

26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 2 og 4, og § 61,

stk. 4 og 6.

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet opfordrer kommunerne

til at gøre informationsfolderen tilgængelig for vælgerne,

f.eks. i borgerservice, på bo- og opholdssteder og på kom-

munens hjemmeside.

[…]

Ved hvert valg får Indenrigs- og Sundhedsministeriet hen-

vendelser fra borgere og organisationer om episoder, hvor

valgstyrere, tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere

ikke har været tilstrækkeligt bekendt med reglerne om hjælp

til stemmeafgivning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal derfor endnu en-

gang indskærpe, at kommunerne skal sikre, at valgstyrere,

tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere har modta-

get tilstrækkelig instruktion, så de er bekendt med reglerne

om hjælp til stemmeafgivning, herunder muligheden for at

få hjælp alene af én person, som vælgeren selv har udpeget

[…].

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henstiller derfor til, at

kommunerne udleverer informationsfolderen til valgstyrere,

tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere, således at

kommunerne sikrer, at valgstyrere, tilforordnede vælgere og

brevstemmemodtagere er bekendt med reglerne om hjælp til

stemmeafgivning.

Derudover kan informationsfolderen med fordel være til-

gængelig for såvel vælgere som valgstyrere, tilforordnede

vælgere og brevstemmemodtagere på valgstederne og brev-

stemmestederne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden udfærdiget

en »Tip en 13’er« om hjælp til stemmeafgivning og hjæl-

pemidler. Ministeriet opfordrer kommunerne til at udlevere

vedlagte Tip en 13’er (spørgsmål og svar) til valgstyrere, til-

forordnede vælgere og brevstemmemodtagere sammen med

informationsfolderen.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det efter

ministeriets opfattelse – som sagen foreligger oplyst – må

lægges til grund, at Dorthe Flarup er omfattet af den per-

songruppe, der efter valglovgivningen har ret til at få hjælp

til brevstemmeafgivningen alene af én personlig hjælper.

Det er således Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfat-

telse, at Dorthe Flarup skulle have mulighed for at afgive

sin stemme alene med hjælp af sin ven, såfremt hun udtryk-

keligt og utvetydigt fremsatte ønske herom over for stemme-

modtageren, hvilket hun – som sagen foreligger oplyst –

gjorde.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derfor fundet det

beklageligt, at Dorthe Flarup ikke fik lov til at afgive sin

stemme alene med hjælp af sin ven.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere bemær-

ket, at konsekvensen af, at Dorthe Flarup – som anført

uretmæssigt – blev nægtet ret til at få hjælp alene af én

personligt udpeget hjælper, burde have været, at Dorthe Fla-

rup var blevet tilbudt at få hjælp af én personligt udpeget

hjælper sammen med én stemmemodtager og ikke – som i

det konkrete tilfælde – alene af én stemmemodtager.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Tårnby

Kommune har oplyst, at de pågældende medarbejdere på

Tårnby Rådhus er blevet gjort opmærksom på, at de ikke

har handlet i overensstemmelse med gældende lovgivning,

og at kommunen fremover vil sikre sig, at medarbejderne får

undervisning, således at de er i stand til at vejlede og agere i

overensstemmelse med loven.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden fundet det

beklageligt, at Tårnby Kommune – på trods af Indenrigs-

og Sundhedsministeriets indskærpelse omkring reglerne om

hjælp til brevstemmeafgivning alene af én personlig hjæl-

per – ikke har formået at instruere kommunens brevstemme-

modtagere herom.

For så vidt angår denne del af klagen, har Tårnby Kom-

munes udtalelse herefter – henset til at Tårnby Kommune

har erkendt ikke at have ageret i overensstemmelse med

valglovgivningen vedrørende retten til hjælp til brevstem-

meafgivning alene af én personlig hjælper, og at kommunen

fremover vil sikre sig, at medarbejderne får undervisning,

således at de er i stand til at vejlede og agere i overensstem-

melse med loven – ikke givet Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet anledning til yderligere bemærkninger.

I forhold til den del af klagen, der vedrører den manglende

stemmekasse, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst,

at det ikke er reguleret i valglovgivningen, hvordan en brev-

stemme afgives til kommunen, når vælgeren er færdig med

at udfylde stemmesedlen. Ministeriet har endvidere oplyst,

at det af af vejledningen om afholdelse af europaparlaments-

valg søndag den 9. juni 2024 om kommunens håndtering

af afgivne brevstemmer bl.a. fremgår, at når den enkelte

vælger er færdig med at stemme, vil det være hensigtsmæs-

sigt, at brevstemmen (yderkuvert med indhold) lægges ned

i en særlig brevstemmekasse i vælgerens påsyn, sådan at én

stemmekasse er beregnet til »indenbys« brevstemmer, dvs.

brevstemmer fra vælgere, der hører til i den kommune, hvor

brevstemmerne er afgivet og derfor ikke skal sendes videre,

mens en anden stemmekasse er beregnet til »udenbys« brev-

stemmer, dvs. brevstemmer, der skal sendes videre til andre

kommuner.

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i forlængelse heraf

oplyst, at der ikke er et lovkrav om brevstemmekasser på de

steder, hvor vælgere kan brevstemme, hvorfor kommunerne

selv fastlægger retningslinjerne herfor. Ministeriet har i den

forbindelse bemærket, at det er afgørende for valgets inte-

gritet, at selve brevstemmeafgivningen opleves betryggende

for den enkelte vælger. Ministeriet lægger her – ud over,

at brevstemmeafgivningen foregår på betryggende vis og

i overensstemmelse med valglovgivningen – vægt på, at

brevstemmeafgivningen også opleves som betryggende for

vælgeren. På denne baggrund fremgår det af ministeriets

vejledning, at det vil være hensigtsmæssigt, at der er en

særlig brevstemmekasse, og at brevstemmen lægges i denne

i vælgerens påsyn.

Med hensyn til denne del af klagen har Indenrigs- og

Sundhedsministeriet noteret sig Tårnby Kommunes oplys-

ning om, at de indleverede brevstemmer har været opbevaret

i aflukket boks efter indlevering til kommunens medarbej-

der.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse bør

Tårnby Kommune sikre sig, at brevstemmeafgivningen op-

leves betryggende for vælgere, der brevstemmer i kommu-

nen.

Udvalget tager det af Tårnby Kommune og Indenrigs- og

Sundhedsministeriet oplyste til efterretning. Udvalget finder

det meget beklageligt, at Dorthe Flarup ikke fik mulighed

for at få hjælp til stemmeafgivning alene af én personlig

hjælper, som hun selv havde udpeget. Udvalget finder det

i den forbindelse meget beklageligt, at Tårnby Kommune –

på trods af Indenrigs- og Sundhedsministeriets indskærpelse

omkring reglerne om hjælp til brevstemmeafgivning alene

af én personlig hjælper – ikke har formået at instruere kom-

munens brevstemmemodtagere herom. Udvalget finder det

endvidere beklageligt, at vælgeren i stedet fik hjælp af en

brevstemmemodtager og ikke af én brevstemmemodtager og

sin personlige hjælper.

Udvalget noterer sig i lighed med Indenrigs-og Sundheds-

ministeriet, at Tårnby Kommune har oplyst, at de pågælden-

de medarbejdere på Tårnby Rådhus er blevet gjort opmærk-

som på, at de ikke har handlet i overensstemmelse med

gældende lovgivning, og at Tårnby Kommune fremover vil

sikre sig, at medarbejderne får undervisning, således at de

er i stand til at vejlede og agere i overensstemmelse med

loven.

Udvalget finder det meget væsentligt, at der er stor op-

mærksomhed på reglerne om hjælp til stemmeafgivningen.

Udvalget tilslutter sig Indenrigs- og Sundhedsministeriets

opfattelse af, at Tårnby Kommune bør sikre sig, at brevstem-

meafgivningen opleves betryggende for vælgere, der brev-

stemmer i kommunen.

2) Lene og Jørn Schriver, Aarhus,

har klaget over, at valg-

styrerne og de tilforordnede vælgere på valgstedet Tranbjerg

Skole ikke var tilstrækkeligt instrueret i reglerne om hjælp

til stemmeafgivning alene af én personlig hjælper.

Lene og Jørn Schriver har oplyst, at den valgtilforordnede

forlangte at være til stede under Lene Schrivers valghand-

ling, da Lene Schriver er kørestolsbruger og har behov

for assistance. Lene og Jørn Schriver har oplyst, at Lene

Schriver ved valgbordet gjorde opmærksom på, at hun ale-

ne ønskede sin ægtefælles tilstedeværelse i stemmeboksen,

og at dette blev gentaget over for den valgtilforordnede,

der herefter kontaktede en valgstyrer. Mens dette foregik,

gennemførte Lene Schriver og Jørn Schriver valghandlingen

uden indblanding, hvorefter Jørn Schriver måtte fremvise

reglerne om hjælp til stemmeafgivning over for valgstyrer

og tilforordnede, der først herefter godtog, at det var accep-

tabelt, at Jørn Schriver assisterede sin ægtefælle.

Lene og Jørn Schriver har endelig anmodet om at få

oplyst, i hvilket omfang valgstyrerne og de tilforordnede

vælgere bliver oplyst om reglerne ved afholdelse af valg.

Aarhus Kommune har i anledning af klagen over for In-

denrigs- og Sundhedsministeriet bl.a. oplyst, at valgsekretæ-

ren på valgstedet har udtalt, at et ægtepar ved valgbordet

anmodede om hjælp til hustruens stemmeafgivelse, da hun

er kørestolsbruger, og at de tilforordnede derfor henviste

dem til informationsbordet. Ægteparret gik dog direkte ind i

en stemmeboks sammen, hvilket en tilforordnet påtalte. Den

tilforordnede informerede dem om, at der ifølge reglerne

skal to hjælpere med ind i stemmeboksene. Mens de var

ved at afgive deres stemme, kontaktede den tilforordnede

derfor informationsbordet. Efter de kom ud fra stemmebok-

sen, bekræftede hustruen, at hun havde bedt om hjælp til

stemmeafgivelsen, og valgsekretæren vurderede derfor, at

stemmeafgivelsen var sket korrekt i henhold til hendes øns-

ke og informerede dem om dette. Manden var dog utilfreds

med den tilforordnedes påtale og henviste til reglerne om

hjælp til stemmeafgivning på valgdagen. Valgsekretæren be-

klagede situationen over for vælgerne og forklarede, at de

tilforordnede er instrueret i at henvise vælgere, der ønsker

hjælp, til valgsekretæren eller valgstyrerformanden ved in-

formationsbordet.

Aarhus Kommune har i forlængelse heraf oplyst, at de

tilforordnede ved valgbordene er instrueret i at kontakte

afstemningsstedets Information, hvis en vælger ønsker hjælp

til stemmeafgivningen. Informationen, der er bemandet af

valgsekretær, administrative medarbejdere samt valgstyre-

re, vil så være behjælpelige med hjælp til stemmeafgivnin-

gen. Grunden til, at der altid skal henvises til Informationen

er, at de tilforordnede ikke forventes at kende reglerne for

hjælp til stemmeafgivningen i detaljer. Aarhus Kommune

har oplyst, at den tilforordnede har fulgt den anviste proce-

dure og kontaktet Informationen på afstemningsstedet, da

vælgeren udtrykte ønske om hjælp til stemmeafgivningen,

og at ægteparret efter det oplyste ikke har ønsket at vente på,

at Informationen blev involveret.

Aarhus Kommune har desuden oplyst, at det er en fejl,

hvis den tilforordnede ved valgbordet har fastholdt, at der

skal ydes bistand af to personer, efter at vælgeren har frem-

sat sit ønske om kun at have sin ægtemand med i stemme-

rummet. Vælgeren opfylder kriterierne for at få personlig

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

bistand alene af én person, som vælgeren selv har udpe-

get. Den tilforordnede burde ikke have udtalt sig om, på

hvilken måde vælgeren kan få hjælp til stemmeafgivningen,

når vedkommende ikke fuldt ud kender reglerne om hjælp

til stemmeafgivningen.

Aarhus Kommune har endvidere oplyst, at valgsekretærer-

ne samt valgstyrerformændene er undervist i reglerne for

afholdelse af valg, herunder reglerne om hjælp til stemmeaf-

givning.

Aarhus Kommune har endelig oplyst, at kommunen ved

kommende valg fortsat vil indskærpe over for de tilforord-

nede, at proceduren omkring hjælp til stemmeafgivningen

bliver fulgt, og at kommunen endvidere vil instruere de

tilforordnede ved valgbordene i at informere vælgerne om,

at Informationen på afstemningsstedet altid skal involveres

ved en anmodning om hjælp til stemmeafgivningen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det frem-

går af europaparlamentsvalglovens § 25, stk. 1, at afstem-

ning på valgdagen og forberedelsen hertil finder sted efter

reglerne i § 44 og kapitel 7 i folketingsvalgloven med de

afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles kandidater

uden for partierne, jf. dog europaparlamentsvalglovens § 25,

stk. 2-4.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har henvist til folke-

tingsvalglovens § 49, stk. 1 og 2. Det fremgår heraf bl.a.,

at vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelig-

hed el.lign. ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller

stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen

på den foreskrevne måde, kan forlange fornøden hjælp til

stemmeafgivningen, jf. dog folketingsvalglovens § 49, stk.

4. Personlig bistand til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyre-

re eller tilforordnede vælgere. I stedet for den ene valgstyrer

eller tilforordnede vælger kan vælgeren forlange personlig

bistand til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget

af vælgeren selv. Tilkendegiver vælgeren over for en valg-

styrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt et

ønske herom, og er vælgerens ønske begrundet i en umid-

delbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse, kan den personlige bistand ydes alene

af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere henvist

til ministeriets vejledning om afholdelse af europaparla-

mentsvalg søndag den 9. juni, punkt 7.4.2, hvor reglerne

om personlig bistand alene af én hjælper er beskrevet. Her

fremgår bl.a., at vælgeren i visse tilfælde kan forlange, at

personlig bistand ydes alene af én person, som vælgeren

selv har udpeget, dvs. uden at der tillige skal medvirke en

valgstyrer eller tilforordnet vælger. To betingelser skal være

opfyldt, for at den personlige bistand kan ydes alene af en

person, som vælgeren selv har udpeget. For det første skal

vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegive et ønske

herom. For det andet skal ønsket være begrundet i en umid-

delbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse.

Med hensyn til den første betingelse fremgår det bl.a., at

for at personlig bistand kan ydes alene af én person, som

vælgeren selv har udpeget, skal vælgeren over for en valg-

styrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt

tilkendegive et ønske herom. Det er valgstyreren eller den

tilforordnede vælger, der vurderer, om vælgeren udtrykke-

ligt og utvetydigt tilkendegiver et ønsker herom.

Med hensyn til den anden betingelse fremgår det bl.a., at

ønsket om at få hjælp alene af én person, som vælgeren selv

har udpeget, skal være begrundet i en umiddelbart konstater-

bar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsned-

sættelse. En »umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar

fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse« er en funktions-

nedsættelse, som valgstyrerne eller de tilforordnede vælgere

kan se eller konstatere, f.eks. i form af brækkede lemmer

m.v. eller brug af kørestol, krykkestokke, mobilitystok, fø-

rerhund el.lign. Det er valgstyreren eller den tilforordnede

vælger, der vurderer, om betingelsen er opfyldt, og dermed,

om personlig bistand kan ydes alene af en personligt udpe-

get hjælper. Hvis det vurderes, at personlig bistand ikke

kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper – fordi

en eller begge af ovenstående betingelser ikke er opfyldt –

skal vælgeren i stedet tilbydes, at personlig bistand ydes af

en personligt udpeget hjælper sammen med en valgstyrer

eller tilforordnet vælger, eller at personlig bistand ydes af to

valgstyrere eller tilforordnede vælgere.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere oplyst,

at ministeriet den 26. april 2024 sendte et brev til samtlige

kommuner med henblik på at sætte særskilt fokus på de

nævnte regler forud for valget. Af brevet fremgår bl.a. føl-

gende:

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udfærdiget ved-

lagte informationsfolder om hjælp til stemmeafgivning og

hjælpemidler til brug for Europa-Parlamentsvalget søndag

den 9. juni 2024 (bilag 1). Informationsfolderen fremsendes

i webtilgængeligt Word-format, således at udskriftskvalite-

ten kan ændres efter behov. Der må ikke foretages yderlige-

re ændringer af informationsfolderen.

Informationsfolderen giver vælgere, der har brug for hjælp

til stemmeafgivningen, deres pårørende og andre interesse-

rede en kort orientering om mulighederne for at få hjælp til

stemmeafgivningen på valgdagen og ved brevstemmeafgiv-

ningen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, og §

26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 2 og 4, og § 61,

stk. 4 og 6.

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

opfordrer

kommunerne

til at gøre informationsfolderen tilgængelig for vælgerne,

f.eks. i borgerservice, på bo- og opholdssteder og på kom-

munens hjemmeside.

[…]

Ved hvert valg får Indenrigs- og Sundhedsministeriet hen-

vendelser fra borgere og organisationer om episoder, hvor

valgstyrere, tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

ikke har været tilstrækkeligt bekendt med reglerne om hjælp

til stemmeafgivning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal derfor endnu en-

gang indskærpe, at kommunerne skal sikre, at valgstyrere,

tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere har modta-

get tilstrækkelig instruktion, så de er bekendt med reglerne

om hjælp til stemmeafgivning, herunder muligheden for at

få hjælp alene af én person, som vælgeren selv har udpeget

[…].

[…]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

henstiller

derfor til, at

kommunerne udleverer informationsfolderen til valgstyrere,

tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere, således at

kommunerne sikrer, at valgstyrere, tilforordnede vælgere og

brevstemmemodtagere er bekendt med reglerne om hjælp til

stemmeafgivning.

Derudover kan informationsfolderen med fordel være til-

gængelig for såvel vælgere som valgstyrere, tilforordnede

vælgere og brevstemmemodtagere på valgstederne og brev-

stemmestederne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden udfærdiget

en »Tip en 13’er« om hjælp til stemmeafgivning og hjæl-

pemidler (bilag 2). Ministeriet opfordrer kommunerne til

at udlevere vedlagte Tip en 13’er (spørgsmål og svar) til

valgstyrere, tilforordnede vælgere og brevstemmemodtagere

sammen med informationsfolderen.«

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet oplyst, at det efter ministeriets opfattelse – som sagen

foreligger oplyst – må lægges til grund, at Lene Schriver

er omfattet af den persongruppe, der efter valglovgivningen

har ret til at få hjælp til stemmeafgivningen alene af én

personlig hjælper.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig, at Aar-

hus Kommune har oplyst, at det er en fejl, hvis den tilfor-

ordnede vælger har fastholdt, at der skal ydes bistand af to

personer, da klager opfylder betingelserne for at få hjælp

alene af en person, som vælgeren har udpeget. Ministeriet

har derudover noteret sig, at valgsekretæren på valgstedet

beklagede situationen over for Lene og Jørn Schriver, og at

Lene Schriver ved stemmeafgivningen fik hjælp alene af sin

mand, Jørn Schriver.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere noteret

sig Aarhus Kommunes oplysninger om, at valgsekretærerne

og valgstyrerformændene er undervist i reglerne om hjælp

til stemmeafgivning, og at de skal involveres af de tilfor-

ordnede vælgere, hvis der er vælgere, der ønsker hjælp til

stemmeafgivningen. Endelig har ministeriet noteret sig, at

Aarhus Kommune ved fremtidige valg fortsat vil indskærpe

og instruere de tilforordnede vælgere i proceduren herom.

Henset til, at Lene Schriver fik hjælp til stemmeafgiv-

ningen alene af sin mand, at valgsekretæren på valgstedet

beklagede situationen, og at Aarhus Kommune ved frem-

tidige valg fortsat vil indskærpe og instruere de tilforord-

nede vælgere i proceduren for hjælp til stemmeafgivning,

har kommunens udtalelse herefter ikke givet Indenrigs- og

Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det oplyste til efterretning, herunder at der

ikke er fuld klarhed om hændelsesforløbet i forbindelse med

stemmeafgivelsen.

Udvalget noterer sig i lighed med Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet det af kommunen oplyste om, at kommunen

ved fremtidige valg fortsat vil indskærpe over for de tilfor-

ordnede og instruere de tilforordnede i, at proceduren om-

kring hjælp til stemmeafgivningen bliver fulgt.

Udvalget finder det meget væsentligt, at der er stor op-

mærksomhed såvel på reglerne om hjælp til stemmeafgivnin-

gen som på, hvordan man bedst henvender sig til og vejleder

vælgere, der har brug for hjælp.

3) Hans Simonsen og Hanne Duelund Larsen, Orø,

har

klaget over, at Hans Simonsen blev forhindret i at stemme

anonymt på valgdagen i Holbæk Kommune, og over be-

handlingen på valgstedet.

Hans Simonsen og Hanne Duelund Larsen har bl.a. oplyst,

at Hans Simonsen efter en blodprop i hjernen og højresidig

lammelse i både ben og arm ikke havde mulighed for at

stå med sin rollator, holde fast på den lange stemmeseddel

og samtidig sætte sit kryds med den forkerte hånd. Han-

ne Duelund Larsen gik derfor med Hans Simonsen ind i

stemmerummet for at holde fast på sedlen, mens han satte

sit kryds. Hans Simonsen havde hjemmefra fortalt, hvor

han ville sætte krydset, så Hanne Duelund Larsen kunne

holde sedlen ud for det pågældende parti. Klagerne blev af

en valgtilforordnet nægtet at gå sammen ind i stemmerum-

met. De insisterede dog på at gøre dette, hvorefter den valg-

tilforordnede på en meget aggressiv måde først nægtede,

hvorefter han sagde, at han så ville gå med ind i stemme-

rummet og maste sig ind. Klagerne oplevede denne opfør-

sel som meget ubehagelig og grænseoverskridende. Hans

Simonsen blev ubehagelig til mode, og for at han kunne få

afgivet sin stemme, lagde Hanne Duelund Larsen stemme-

sedlen, således at der var fast underlag under det pågælden-

de parti. Hans Duelund reagerede med ubehag over at være

presset inde i stemmerummet med den valgtilforordnede,

og sagde derfor henvendt til Hanne Duelund Larsen, hvad

hed han nu (kandidaten). Den valgtilforordnede snerrede,

I må ikke tale sammen. Hanne Duelund Larsen sagde så

til Hans Simonsen, at han bare kunne stemme på partiet,

hvorefter den valgtilforordnede bemærkede, at hun ikke må

sige noget.

Hans Simonsen og Hanne Duelund Larsen har endvide-

re oplyst, at den valgtilforordnede stod og kiggede på, at

Hans Simonsen satte sit kryds i partirubrikken. Hanne Du-

elund Larsen samlede derefter Hans Simonsens stemmesed-

del sammen for ham, og han forlod stemmerummet. Hanne

Duelund Larsen måtte derefter bede den valgtilforordnede

om at forlade stemmerummet, mens hun skulle sætte sit

kryds. Hans Simonsen og Hanne Duelund Larsen Klagerne

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

fandt denne opførsel fuldstændig utilladelig, ubehagelig og

voldsomt grænseoverskridende.

Hans Simonsen og Hanne Duelund Larsen har yderligere

oplyst, at så vidt de ved, så har personer med fysiske handi-

cap mulighed for at få hjælp, f.eks. fra hjemmeplejepersona-

le.

Holbæk Kommune har i anledning af klagen over for

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bl.a. oplyst, at valgstyrer-

formanden og valgsekretæren på valgstedet over for valgse-

kretariatet har oplyst, at ingen af klagerne henvendte sig til

en valgstyrer eller en valgtilforordnet på stedet og gjorde

opmærksom på, at den ene af klagerne havde brug for bi-

stand til stemmeafgivningen. Efter de begge havde modtaget

deres stemmesedler, gik de blot sammen ind i et af stemme-

rummene. Da en af de meget erfarne valgstyrere på valgste-

det så, at klagerne var på vej ind i stemmerummet sammen,

gjorde han dem pænt og høfligt opmærksom på, at der som

hovedregel skal være mindst en valgstyrer eller tilforordnet

til stede, når en vælger får hjælp til stemmeafgivningen. Den

klager, der havde brug for hjælp til stemmeafgivningen,

gav på intet tidspunkt over for valgstyreren udtryk for, at

han ønskede personlig bistand af alene én person, han selv

havde udpeget. Valgstyreren valgte derfor at gå med ind i

det stemmerum på valgstedet, der er særligt indrettet med

ekstra plads og hjælpemidler til handicappede, hvor han

ifølge valgstyrerformanden og valgsekretærens oplysninger

stillede sig diskret med blikket bortvendt fra stemmesedlen.

Kommunen har endvidere oplyst, at den klager, der havde

brug for hjælp til stemmeafgivningen, inde i stemmerummet

spurgte den anden klager, hvor han skulle stemme. Valgsty-

reren gjorde i den forbindelse klagerne opmærksomme på,

at når man yder hjælp til stemmeafgivning, må man ikke

inde i stemmerummet sige til vælgeren, hvem eller hvilket

parti den pågældende skal stemme på. Den vælger, der hav-

de brug for hjælp til stemmeafgivningen, stemte herefter,

og begge klagere forlod herefter stemmerummet. Den anden

klager stemte derefter alene, og begge klagere forlod valg-

stedet efter at have stemt.

Det fremgår af kommunens udtalelse, at Holbæk Kommu-

nes valgsekretariat på det foreliggende grundlag har vurde-

ret, at valgstyreren har handlet korrekt.

Hans Simonsen har i anledning af Holbæk Kommunes

udtalelse bl.a. oplyst, at det hændelsesforløb, som Holbæk

Kommune beskriver, ikke er korrekt. Klagerne henvendte

sig til den valgtilforordnede, og de gik derfor ikke blot

sammen ind i stemmerummet, som kommunen skriver. Den

valgtilforordnede stillede sig heller ikke diskret med blikket

bortvendt, han gloede derimod på stemmesedlen mens Hans

Simonsen satte sit kryds.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i sine bemærknin-

ger til klagen henvist til europaparlamentsvalglovens § 25,

stk. 1, og folketingsvalglovens § 49, stk. 1 og 2, om hjælp

til stemmeafgivning til personer, der på grund af manglende

førlighed, svagelighed el.lign. ikke kan bevæge sig ind i

stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage

stemmeafgivningen på den foreskrevne måde. Endvidere har

ministeriet henvist til folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 1.

pkt., om, at de personer, der forestår eller yder personlig

bistand til afstemningen, ikke under afstemningen må give

en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti

eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere henvist

til ministeriets vejledning om afholdelse af europaparla-

mentsvalg søndag den 9. juni, punkt 7.4.2, hvor reglerne

om personlig bistand alene af én hjælper er beskrevet. Her

fremgår bl.a., at vælgeren i visse tilfælde kan forlange, at

personlig bistand ydes alene af én person, som vælgeren

selv har udpeget, dvs. uden at der tillige skal medvirke en

valgstyrer eller tilforordnet vælger. To betingelser skal være

opfyldt, for at den personlige bistand kan ydes alene af en

person, som vælgeren selv har udpeget. For det første skal

vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegive et ønske

herom. For det andet skal ønsket være begrundet i en umid-

delbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse.

Med hensyn til den første betingelse fremgår det bl.a., at

for at personlig bistand kan ydes alene af én person, som

vælgeren selv har udpeget, skal vælgeren over for en valg-

styrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt

tilkendegive et ønske herom. Det er valgstyreren eller den

tilforordnede vælger, der vurderer, om vælgeren udtrykke-

ligt og utvetydigt tilkendegiver et ønsker herom.

Med hensyn til den anden betingelse fremgår det bl.a., at

ønsket om at få hjælp alene af én person, som vælgeren selv

har udpeget, skal være begrundet i en umiddelbart konstater-

bar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsned-

sættelse. En »umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar

fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse« er en funktions-

nedsættelse, som valgstyrerne eller de tilforordnede vælgere

kan se eller konstatere, f.eks. i form af brækkede lemmer

m.v. eller brug af kørestol, krykkestokke, mobilitystok, fø-

rerhund el.lign. Det er valgstyreren eller den tilforordnede

vælger, der vurderer, om betingelsen er opfyldt, og dermed,

om personlig bistand kan ydes alene af en personligt udpe-

get hjælper. Hvis det vurderes, at personlig bistand ikke

kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper – fordi

en eller begge af ovenstående betingelser ikke er opfyldt –

skal vælgeren i stedet tilbydes, at personlig bistand ydes af

en personligt udpeget hjælper sammen med en valgstyrer

eller tilforordnet vælger, eller at personlig bistand ydes af to

valgstyrere eller tilforordnede vælgere.

Herudover har ministeriet henvist til, at det i pkt. 7.4.3 i

vejledningen om, hvem der kan yde personlig bistand ved

stemmeafgivningen bl.a. fremgår, at den person, vælgeren

udpeger til at yde personlig bistand ved stemmeafgivningen,

er forpligtet til at hjælpe vælgeren i overensstemmelse med

valglovgivningen. Den person, vælgeren udpeger, må ikke

give vælgeren råd eller opfordring med hensyn til, hvad

vælgeren skal stemme på, ligesom vedkommende ikke må

udsætte vælgeren for anden form for holdningsmæssig på-

virkning.

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at Hans Si-

monsen efter ministeriets opfattelse – som sagen foreligger

oplyst – er omfattet af den persongruppe, der efter valglov-

givningen har ret til at få hjælp

til stemmeafgivningen alene af én personlig hjælper. Hjæl-

pen kan dog kun ydes alene af én personlig hjælper, hvis

vælgeren selv udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et

ønske herom over for en valgstyrer eller tilforordnet væl-

ger. Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der

vurderer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegi-

ver et ønske herom. Ministeriet har på baggrund af det op-

lyste lagt til grund, at Hans Simonsen ikke selv har tilkende-

givet et ønske om alene at få hjælp af sin hustru. Ministeriet

har i den forbindelse noteret sig, at konsekvensen af, at Hans

Simonsen ikke selv har tilkendegivet et ønske om alene at få

hjælp af én personlig hjælper, rettelig blev, at hjælpen blev

ydet af hans hustru sammen med en tilforordnet vælger.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet noteret sig, at der ikke er enighed mellem på den

ene side Hans Simonsen og Hanne Duelund Larsen og på

den anden side Holbæk Kommune om sagens faktiske om-

stændigheder. Hans Simonsen og Hanne Duelund Larsen

har således bl.a. oplyst, at de henvendte sig til en tilforord-

net vælger om hjælp til stemmeafgivningen. Heroverfor har

Holbæk Kommune bl.a. oplyst, at ingen af klagerne hen-

vendte sig til en valgstyrer eller en tilforordnet vælger på

stedet og gjorde opmærksom på, at den ene af klagerne hav-

de brug for bistand til stemmeafgivningen. Der er desuden

ikke enighed om den tilforordnede vælgers opførsel.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i den forbindelse

oplyst, at der er bevismæssige spørgsmål i klagen, der ikke

lader sig afklare inden for de rammer, der gælder for mini-

steriets oplysning af sagen. Ministeriet har således ikke mu-

lighed for at gå nærmere ind i den bevismæssige vurdering

af sagens faktiske omstændigheder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har dog bemærket, at

Holbæk Kommune fortsat bør være særligt opmærksom på

reglerne om hjælp til stemmeafgivningen, og at kommunen

fortsat bør instruere valgstyrere og tilforordnede vælgere i,

hvordan man bedst hjælper og henvender sig til vælgere,

der har brug for hjælp. Holbæk Kommunes udtalelse giver

herefter – som sagen foreligger oplyst – ikke Indenrigs- og

Sundhedsministeriet anledning til yderligere bemærkninger.

Udvalget tager det oplyste til efterretning, herunder at der

ikke er fuld klarhed om hændelsesforløbet i forbindelse med

stemmeafgivelsen.

Udvalget finder det meget væsentligt, at der er stor op-

mærksomhed såvel på reglerne om hjælp til stemmeafgivnin-

gen som på, hvordan man bedst henvender sig til og vejleder

vælgere, der har brug for hjælp.

4) Camilla-Kenya Julendal, Randers,

har klaget over, at

hun som kørestolsbruger måtte afgive stemme på et gang-

areal uden for stemmeboksene på det pågældende valgsted

i Randers Kommune. Camilla-Kenya Julendal har desuden

fremsendt en video, hvoraf man kan se stedet, hvor hun har

afgivet sin stemme.

Randers Kommune har i anledning af klagen over for

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst, at der på det på-

gældende valgsted var mulighed for at komme ind med

kørestol via en anden indgang end hovedindgangen. Der var

ved hovedindgangen opsat et skilt med telefonnummer til

valgstyrerformanden og valgstyrersekretæren, så vælgerne

kunne ringe, hvis de havde brug for at benytte den alternati-

ve indgang. Dette var ved en fejl ikke blevet kommunikeret

godt nok ud til alle tilforordnede på valgstedet. I den pågæl-

dende situation valgte to tilforordnede derfor at modtage

borgerens stemme på et gangareal, hvor de sammen med

Camilla-Kenya Julendal trak sig lidt ud til siden, hvorefter

de vendte ryggen til, da Camilla-Kenya Julendal skulle sætte

sit kryds, hvilket også fungerede som en form for afskærm-

ning.

Kommunen har over for ministeriet erkendt, at det var

en uhensigtsmæssig måde, den pågældende situation blev

håndteret på, og kommunen vil fremover sørge for, at skilt-

ningen bliver meget tydelig, og at alle de tilforordnede på

valgstederne i kommunen bliver orienteret om, hvordan man

skal håndtere sådanne situationer.

Kommunen har efterfølgende via en e-mail til Camilla-

Kenya Julendal beklaget den uhensigtsmæssige måde, situa-

tionen blev løst på.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det frem-

går af § 25, stk. 1, i lov om valg af danske medlemmer til

Europa-Parlamentet, at afstemning på valgdagen og forbere-

delsen hertil finder sted efter reglerne i § 44 og kapitel 7 i

folketingsvalgloven med de afvigelser, der følger af, at der

ikke kan opstilles kandidater uden for partierne, jf. dog stk.

2-4.

Ministeriet har endvidere oplyst, at det bl.a. fremgår af

§ 45, stk. 2, § 47, stk. 1, 1. pkt., og § 48, stk. 1, 1. pkt.,

i folketingsvalgloven, at kommunalbestyrelsen sørger for lo-

kaler til afstemningen og for det fornødne antal stemmerum

og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet således,

at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvordan

vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det

fornødne udstyr til stemmeafgivning. Valgret udøves ved

personligt fremmøde på afstemningsstedet, og stemmeafgiv-

ningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være

til stede.

Ministeriet har endelig oplyst, at det bl.a. fremgår af §

49, stk. 1, i folketingsvalgloven, at vælgere, der på grund

af manglende førlighed, svagelighed el.lign. ikke kan bevæ-

ge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øv-

rigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde,

jf. § 48, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivnin-

gen. Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig

bistand og ved brug af eventuelle hjælpemidler, der skal stil-

les til rådighed ved stemmeafgivningen. Der kan herved ske

de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmå-

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

de, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning

umiddelbart uden for stemmelokalet.

Ministeriet har derudover henvist til afsnit 7.2.3 i mini-

steriets vejledning om afholdelse af europaparlamentsvalg,

hvoraf der bl.a. fremgår følgende om fysisk tilgængelighed

ved stemmeafgivningen:

»Når kommunalbestyrelsen udpeger de bygninger og lo-

kaler, der skal bruges under afstemningen, skal kommunal-

bestyrelsen i øvrigt tage hensyn til, at lokalerne og stem-

merummene så vidt muligt skal være tilgængelige for køre-

stolsbrugere og andre stærkt bevægelseshæmmede.«

Af vejledningens afsnit 7.4.5 fremgår bl.a. følgende om

muligheden for at vognstemme:

»Hvis det er nødvendigt, skal en vælger have mulighed

for at afgive stemme umiddelbart uden for stemmelokalet

– en såkaldt vognstemme – f.eks. i en bil parkeret ved

afstemningsstedet, se folketingsvalglovens § 49, stk. 1, sids-

te pkt. To valgstyrere eller tilforordnede vælgere skal i så

fald bringe stemmesedlen ud til vælgeren, når de har sik-

ret sig vælgerens identitet efter reglerne i folketingsvalglo-

vens § 47. Når vælgeren har stemt og foldet stemmesedlen

sammen, lægger valgstyrerne eller de tilforordnede vælgere

stemmesedlen ned i en transportabel stemmekasse og bærer

stemmekassen tilbage til stemmelokalet. Det er meget vig-

tigt, at stemmeafgivningen sker på en betryggende måde, så

de pågældende vælgere ikke bliver udsat for nogen påvirk-

ning med hensyn til, hvordan de skal stemme, og så ingen

får mulighed for at finde ud af, hvad vælgeren har stemt.«

Ministeriet har sluttelig oplyst, at det således følger af fol-

ketingsvalglovens § 49, stk. 1, sidste pkt., at der kan gives

adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden

for stemmelokalet. Som det fremgår af ministeriets vejled-

ning, er det meget vigtigt, at stemmeafgivning uden for

stemmelokalet sker på en betryggende måde, og at ingen får

mulighed for at finde ud af, hvad vælgeren har stemt. Mini-

steriet har derfor fundet det beklageligt, at Camilla-Kenya

Julendal har afgivet stemme på et sted, som andre vælgere

har passeret, og hvor andre vælgere dermed potentielt har

kunnet se, hvor hun har sat sit kryds.

Ministeriet noteret sig Randers Kommunes oplysninger

om, at der på det pågældende valgsted var mulighed for at

komme ind med kørestol via en anden indgang end hoved-

indgangen, og at der ved hovedindgangen var opsat et skilt

med telefonnummer til valgstyrerformanden og valgstyrer-

sekretæren, så vælgerne kunne ringe, hvis de havde brug for

at benytte den alternative indgang. Ministeriet har derudover

noteret sig kommunens oplysning om, at dette ved en fejl

ikke var blevet godt nok kommunikeret ud til alle tilforord-

nede på valgstedet.

Ministeriet har derudover noteret sig, at Randers Kommu-

ne har erkendt, at det var en uhensigtsmæssig måde, den

pågældende situation blev håndteret på, og at kommunen

fremadrettet vil sørge for, at skiltningen bliver meget tyde-

lig, og at alle de tilforordnede vælgere på valgstederne i

kommunen bliver orienteret om, hvordan man skal håndtere

sådanne situationer.

Henset til, at Randers Kommune har erkendt, at situatio-

nen blev håndteret på en uhensigtsmæssig måde, at kommu-

nen har beklaget forløbet over for Camilla-Kenya Julendal,

og at kommunen fremadrettet vil sørge for, at skiltningen

bliver meget tydelig, og at alle de tilforordnede vælgere

bliver orienteret om, hvordan man skal håndtere sådanne

situationer, har kommunens udtalelse herefter ikke givet mi-

nisteriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tilslutter sig Randers Kommunes beklagelse af,

at Camilla-Kenya Julendals stemmeafgivelse på det pågæl-

dende valgsted blev håndteret på en uhensigtsmæssig måde,

idet hun måtte afgive sin stemme på et gangareal, som andre

vælgere samtidig passerede, og hvor andre vælgere dermed

potentielt har kunnet se, hvor hun har sat sit kryds. Udvalget

noterer sig Randers Kommunes oplysninger om, at der på

det pågældende valgsted var mulighed for at komme ind

med kørestol via en anden indgang end hovedindgangen,

at der ved hovedindgangen var opsat et skilt med telefon-

nummer til valgstyrerformanden og valgstyrersekretæren, så

vælgerne kunne ringe, hvis de havde brug for at benytte den

alternative indgang, og at kommunen har beklaget forløbet

over for Camilla-Kenya Julendal. Udvalget noterer sig end-

videre, at Randers Kommune har oplyst, at kommunen frem-

adrettet vil sørge for, at skiltningen bliver meget tydelig, og

at alle de tilforordnede vælgere fremover vil blive orienteret

om, hvordan man skal håndtere sådanne situationer.

5) Albert og Nana Iversen, Stege,

har klaget over nedvær-

digende behandling fra personalet i forbindelse med udle-

vering af stemmeseddel til Albert Iversen på valgstedet i

Vordingborg Kommune. Albert og Nana Iversen har bl.a.

oplyst, at da de kom til valgstedet for at afgive deres stem-

me, afleverede de deres valgkort, men Albert Iversen blev

nægtet en stemmeseddel, fordi han ikke selv kunne sige sin

fødselsdato på grund af sit handicap. Klagerne blev bedt om

at gå igen, da Albert Iversen skulle kunne give udtryk for

sine data. Nana Iversen var med, og som hans ledsager op-

lyste hun selvfølgelig det nødvendige, hvilket ifølge klagen

er, hvordan det har fungeret i 24 år, men det var ikke godt

nok. Klagerne fik dog efter en halv time med meget snak og

nedværdigende tale fra personalet pludselig alligevel lov til

at afgive deres stemme med kontrollører på.

Vordingborg Kommune har i anledning af klagen over

for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst, at valgsekre-

tariatet i forbindelse med redegørelsen har gennemgået af-

stemningsbogen, hvor der er lavet et notat under forløbet af

afstemningen, hvor der skete følgende, som gav anledning

til bemærkninger:

»En borger henvender sig for at stemme sammen med sin

ægtefælle. Borgerens mand er uden tale og sprog. Ægtefæl-

len vil »stemme« for ham uden andres tilstedeværelse. Jeg

afviser i første omgang, at manden kan stemme, da han ikke

kan udtrykke sig ifølge konen. Efter afvisning kommer ko-

nen ind igen og beder om en klagevejledning. Efter nærmere

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

overvejelser, taler vi om at det kan godkendes hvis manden

er i stand til at nikke »ja« til at konen må sætte kryds. Vi går

to ud til bilen, og konen hjælper sin mand med at stemme

(forinden havde han nikket ja til spørgsmålet). Konen fik

klagevejledningen.«

Derudover har kommunen oplyst, at valgstyrerformanden

har fremsendt en yderligere udtalelse på baggrund af valg-

klagen, hvoraf følgende fremgår:

»Jeg overvejede flere gange ved opslag i vores info mappe

om borgeren havde ret til at stemme eller ej. Min første

afvisning skyldes at konen starter dialogen med at sige at

hendes mand intet sprog har, jeg spurgte til om han via hjæl-

pemidler kunne pege eller vise hvor han vil stemme. Konen

oplyste at han kun kunne kommunikere via hende og ingen

andre ville kunne forstå ham. Jeg spurgte om vi kunne gå

med ind i stemmeboksen, men det afviste konen også. Da

konen kommer tilbage meget oprørsk og spørg efter klage-

vejledning, går jeg igen i dialog med hende. Hun oplyser at

de i de sidste 24 år ikke har haft denne problematik som jeg

stiller dem i. Efter dialog spørg jeg om manden kan nikke

hvis jeg spørg ham om konen må hjælpe ham. Vi aftaler

at jeg og 1 valgstyrere går med ud i bilen og jeg spørger

manden om det er okay at hans kone hjælper ham. Manden

nikker og siger en lyd, hvorefter vi vender ryggen til og

konen hjælper manden. Jeg syntes det var en meget svær

sag og beslutte hvad der var korrekt i forhold til mandens

vanskeligheder«.

Kommunens borgmester har endvidere til brug for kom-

munens udtalelse udtalt, at »jeg overhørte ikke samtalen

mellem borgeren og personalet på valgstedet. Det så dog

ud som om der blev talt stille og dæmpet fra persona-

lets side. Borgeren var frustreret over den indledende afvis-

ning. Det er min opfattelse at situationen blev løst og borge-

ren fik lejlighed til at stemme fra sin bil«.

Det er valgsekretariatets opfattelse, at personalet på

valgstedet har handlet som reglerne foreskriver. At borge-

ren/vælgeren har en oplevelse af, at der er nedværdigende

tale fra personalet, tages naturligvis til efterretning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt Vordingborg

Kommunes udtalelse i høring hos Albert og Nana Iver-

sen. Albert og Nana Iversen har som svar herpå oplyst, at

det, som Vordingborg Kommune har beskrevet, ikke var,

hvad de har klaget over. De klager over, at Albert Iversen

blev nægtet en stemmeseddel, på grund af, at han ikke kun-

ne sige sin fødselsdag eller give udtryk for den på anden

måde. Det var efter klagernes opfattelse meget nedværdi-

gende og ubehageligt i andres påhør, hvilket også står i

klagen. Nana Iversen har ifølge høringssvaret ikke nægtet

tilstedeværelse af kontrollører i stemmeboksen. Albert Iver-

sen har sin egen mening om, hvad han vil stemme, og det er

der ingen andre, der har indflydelse på. Men da han ikke kan

læse, skrive eller tale, skal han have hjælp og det er så Nana

Iversen, og sådan vil han have det.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af de

supplerende oplysninger fra Albert og Nanna Iversen anmo-

det Vordingborg Kommune om en supplerende udtalelse.

Kommunen har oplyst, at valgstyrerformanden hertil har

fremsendt følgende bemærkninger:

»Det er selvfølgelig beklageligt at vi ikke har samme

opfattelse af hvad der er sket. Borger og hans kone henven-

der sig for at stemme, da vi scanner valgkort og spørg om

mandens fødselsdag fortæller konen at manden intet sprog

har og derfor skal han også stemme igennem hende (med

hende som hjælper) vi spørg om vi kan gå med ind i boksen,

men det afviser konen da de ikke før er spurgt om det

mener hun ikke at vi skal »blande« os i det. Jeg læser i

vores informationsmaterialer og vurdere på baggrunden af

mandens manglende kommunikationsevne at afvise at han

kan stemme.

Da konen kommer tilbage meget oprørsk og spørg efter

klagevejledning, går jeg igen i dialog med hende. Hun oply-

ser at de i de sidste 24 år ikke har haft denne problematik

som jeg stiller dem i. Efter dialog spørg jeg om manden kan

nikke hvis jeg spørg ham om konen må hjælpe ham. Vi afta-

ler at jeg og 1 valgstyrere går med ud i bilen og jeg spørg

manden om det er okay at hans kone hjælper ham. Manden

nikker og siger en lyd, hvorefter vi vender ryggen til og

konen hjælper manden. Jeg syntes det var en meget svær

sag og beslutte hvad der var korrekt i forhold til mandens

vanskeligheder.

Jeg beklager selvfølgelig hvis parret har følt sig dårligt

behandlet, jeg syntes vi prøvede at løse det til alles tilfreds-

hed«.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i forhold til klage-

punktet om identifikation af vælgeren oplyst, at det fremgår

af europaparlamentsvalglovens § 25, stk. 1, at afstemning på

valgdagen og forberedelsen hertil finder sted efter reglerne

i § 44 og kapitel 7 i folketingsvalgloven med de afvigelser,

der følger af, at der ikke kan opstilles kandidater uden for

partierne, jf. dog stk. 2-4.

Ministeriet har desuden oplyst, at det følger af § 47 i

folketingsvalgloven, at valgret udøves ved personligt frem-

møde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeaf-

givningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en

vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Valg-

listeføreren skal forlange, at vælgeren giver oplysning om

sin fødselsdato. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel gi-

ve oplysning om sit navn og sin bopæl. Hvis der er tvivl

om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent

ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når

valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten,

udleveres en stemmeseddel til vælgeren.

Det følger af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejled-

ning om afholdelse af europaparlamentsvalg søndag den 9.

juni 2024 pkt. 7.3.1 om identifikation af vælgeren, at valgli-

steføreren skal forlange, at vælgeren giver oplysning om sin

fødselsdato (dvs. dag, måned og årstal). Det er alene vælge-

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

rens fødselsdato, der skal oplyses, men ikke CPR-numme-

ret. Hvis vælgeren ikke ønsker at sige sin fødselsdato højt,

kan oplysningen også gives ved at skrive fødselsdatoen på

et stykke papir eller ved f.eks. at vise sundhedskortet. Dette

skal højne sikkerheden omkring identifikation af vælgeren

på valgdagen. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel oplyse

sit navn og sin bopæl/adresse, se folketingsvalglovens.

Det følger således af reglerne i valglovgivningen, at væl-

geren inden stemmeafgivningen skal aflevere sit valgkort til

valglisteføreren, og at valglisteføreren af hensyn til sikker-

heden omkring identifikationen af vælgeren på valgdagen

skal forlange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsda-

to. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om

sit navn og sin bopæl, og hvis der er tvivl om en vælgers

identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggel-

se af dokumentation herfor. Det er således en betingelse for,

at vælgeren kan få udleveret en stemmeseddel, at vælgerens

identitet kan fastslås.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at

det, i hvert fald som udgangspunkt, er vælgeren, der skal

give oplysning om sin fødselsdato eller på anden måde

legitimere sig over for valglisteføreren. Dog vil der ikke

være noget i vejen for, at en vælger legitimerer sig ved

hjælp af en tegnsprogstolk eller i øvrigt får praktisk hjælp i

forbindelse med legitimationen, men der må forudsættes en

vis personlig deltagelse fra vælgerens side.

På den baggrund er det Indenrigs- og Sundhedsministeri-

ets opfattelse, at Albert Iversen har haft ret til at få praktisk

hjælp af Nana Iversen i forbindelse med, at han skulle legiti-

mere sig, når der i den forbindelse har været udøvet en vis

personlig deltagelse fra hans side.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse er det

– som sagen foreligger oplyst – uklart, hvordan selve iden-

tifikationen af Albert Iversen konkret er foregået på det

pågældende valgsted i Vordingborg Kommune.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har dog noteret sig bå-

de Albert og Nana Iversens og Vordingborg Kommunes op-

lysninger om, at Albert Iversen fik udleveret sin stemmesed-

del og herefter fik afgivet sin stemme til europaparlaments-

valget.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet videre noteret sig, at der ikke er enighed mellem på

den ene side Albert og Nana Iversen og på den anden side

Vordingborg Kommune om behandlingen af Albert og Nana

Iversen på det pågældende valgsted. Albert og Nana Iver-

sen har således bl.a. oplyst, at talemåden fra personalet var

nedværdigende og ubehagelig. Heroverfor har Vordingborg

Kommune bl.a. oplyst, at det er Vordingborg Kommunes

opfattelse, at personalet talte stille og afdæmpet, og at perso-

nalet handlede, som reglerne foreskriver.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministe-

riet ikke har mulighed for at gå nærmere ind i den bevis-

mæssige vurdering af sagens faktiske omstændigheder, men

ministeriet har noteret sig, at valgstyrerformanden på det

pågældende valgsted i Vordingborg Kommune har beklaget,

hvis Albert og Nana Iversen har følt sig dårligt behandlet,

og at Vordingborg Kommune har taget Albert og Nana Iver-

sens oplevelse til efterretning.

Vordingborg Kommunes udtalelse har herefter – henset

til, at Albert Iversen fik udleveret sin stemmeseddel, at Vor-

dingborg Kommune har taget klagernes oplevelse til efter-

retning, og at kommunen har beklaget forløbet – ikke givet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærknin-

ger.

I forhold til klagepunktet om personlig bistand til stemme-

afgivning har Indenrigs- og Sundhedsministeriet som oven-

for oplyst, at det følger af § 25, stk. 1, i europaparlaments-

valgloven, at afstemning på valgdagen og forberedelsen

hertil finder sted efter reglerne i § 44 og kapitel 7 folketings-

valgloven med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan

opstilles kandidater uden for partierne, jf. dog stk. 2-4.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden oplyst,

at det følger af 49, stk. 1 og 2, i folketingsvalgloven, at

vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed

el. lign. ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller

stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen

på den foreskrevne måde, jf. § 48, kan forlange fornøden

hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 4. Hjælp til stem-

meafgivningen kan ydes ved personlig bistand, jf. stk. 2, og

ved brug af eventuelle hjælpemidler, der skal stilles til rådig-

hed ved stemmeafgivningen, jf. stk. 5. Der kan herved ske

de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmå-

de, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning

umiddelbart uden for stemmelokalet.

Personlig bistand til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyre-

re eller tilforordnede vælgere. I stedet for den ene valgstyrer

eller tilforordnede vælger kan vælgeren forlange personlig

bistand til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget

af vælgeren selv. Tilkendegiver vælgeren over for en valg-

styrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt et

ønske herom, og er vælgerens ønske begrundet i en umid-

delbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse, kan den personlige bistand ydes alene

af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere henvist

til ministeriets vejledning om afholdelse af europaparla-

mentsvalg søndag den 9. juni, punkt 7.4.2, hvor reglerne

om personlig bistand alene af én hjælper er beskrevet. Her

fremgår bl.a., at vælgeren i visse tilfælde kan forlange, at

personlig bistand ydes alene af én person, som vælgeren

selv har udpeget, dvs. uden at der tillige skal medvirke en

valgstyrer eller tilforordnet vælger. To betingelser skal være

opfyldt, for at den personlige bistand kan ydes alene af en

person, som vælgeren selv har udpeget. For det første skal

vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegive et ønske

herom. For det andet skal ønsket være begrundet i en umid-

delbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse.

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

Med hensyn til den første betingelse fremgår det bl.a., at

for at personlig bistand kan ydes alene af én person, som

vælgeren selv har udpeget, skal vælgeren over for en valg-

styrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt

tilkendegive et ønske herom. Vælgerens ønske om alene at

få hjælp af en personligt udpeget hjælper skal dermed være

udtrykkeligt og utvetydigt og må ikke kunne misforstås.

Det er vælgeren selv, der over for en valgstyrer eller til-

forordnet vælger skal udtrykke, at vælgeren alene ønsker

hjælp af en personligt udpeget hjælper. Valgstyrerne og de

tilforordnede vælgere har desuden ikke pligt til at spørge,

om vælgeren alene ønsker hjælp til stemmeafgivningen af

én personligt udpeget hjælper.

Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der vur-

derer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver

et ønsker herom.

Tilkendegivelsen fra vælgeren kan som udgangspunkt ik-

ke formidles gennem en anden person, f.eks. et familiemed-

lem eller en tolk.

Med hensyn til den anden betingelse fremgår det bl.a., at

ønsket om at få hjælp alene af én person, som vælgeren selv

har udpeget, skal være begrundet i en umiddelbart konstater-

bar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsned-

sættelse. En »umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar

fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse« er en funktions-

nedsættelse, som valgstyrerne eller de tilforordnede vælgere

kan se eller konstatere, f.eks. i form af brækkede lemmer

m.v. eller brug af kørestol, krykkestokke, mobilitystok, fø-

rerhund el.lign.

Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der vur-

derer, om betingelsen er opfyldt, og dermed, om personlig

bistand kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper.

Hvis det vurderes, at personlig bistand ikke kan ydes alene

af en personligt udpeget hjælper – fordi en eller begge af

ovenstående betingelser ikke er opfyldt – skal vælgeren i

stedet tilbydes, at personlig bistand ydes af en personligt

udpeget hjælper sammen med en valgstyrer eller tilforordnet

vælger, eller at personlig bistand ydes af to valgstyrere eller

tilforordnede vælgere.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det efter

ministeriets opfattelse– som sagen foreligger oplyst – må

lægges til grund, at Albert Iversen er omfattet af den per-

songruppe, der efter valglovgivningen har ret til at få hjælp

til stemmeafgivningen alene af én personlig hjælper. Hjæl-

pen kan dog kun ydes alene af én personlig hjælper, hvis

vælgeren selv udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et

ønske herom over for en valgstyrer eller tilforordnet væl-

ger. Tilkendegivelsen fra vælgeren kan ikke formidles gen-

nem en anden person, f.eks. et familiemedlem. Det er valg-

styreren eller den tilforordnede vælger, der vurderer, om

vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske

herom.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan på baggrund af det

oplyste ikke umiddelbart lægge til grund, at Albert Iversen

selv udtrykkeligt og utvetydigt har tilkendegivet et ønske

om alene at få hjælp af sin hustru, Nana Iversen. Det er

endvidere – på baggrund af Vordingborg Kommunes udta-

lelse – uklart, hvorvidt Albert Iversen alene modtog hjælp til

stemmeafgivningen af sin hustru eller af både sin hustru og

én eller flere valgstyrere.

Vordingborg Kommunes udtalelse har herefter – henset til

uklarheden om sagens faktiske omstændigheder – ikke givet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærknin-

ger.

Udvalget tager det oplyste til efterretning, herunder at der

ikke er fuld klarhed om hændelsesforløbet i forbindelse med

stemmeafgivelsen.

Udvalget finder det meget væsentligt, at der er stor op-

mærksomhed såvel på reglerne om hjælp til stemmeafgivnin-

gen som på, hvordan man bedst henvender sig til og vejleder

vælgere, der har brug for hjælp.

6) Asger R. Sørensen, Greve,

har klaget over, at han tele-

fonisk havde ansøgt i god tid om at stemme i eget hjem,

men at Greve Kommunes folkeregister gav ham afslag på

sin ansøgning.

Asger R. Sørensen har oplyst, at han er 76 år, har haft 2

blodpropper, har hjemmepleje og går meget dårligt. Han har

oplyst, at han i god tid ringede til Greve Kommunes folkere-

gister om at kunne stemme hjemme, men fik afslag. Asger

R. Sørensen foreslår, at det bliver hjemmeplejens opgave

ved næste valg at få lavet aftaler om afstemning i hjemmet

for vælgere, der ikke selv kan møde op.

Greve Kommune har over for Indenrigs- og Sundhedsmi-

nisteriet oplyst, at kommunens folkeregister ikke husker at

have været i kontakt med Asger R. Sørensen, og at kommu-

nen, hvis dette havde været tilfældet, havde imødekommet

ansøgningen, hvis den var indgivet rettidigt. Kommunen har

videre oplyst, at kommunen intet har journaliseret på borge-

ren.

Greve Kommune har over for Indenrigs- og Sundhedsmi-

nisteriet supplerende oplyst, at kommunen har undersøgt

om, der er givet afslag på en konkret anmodning i perioden,

og har konstateret, at kommunen ikke har registreret, at

vælgeren har anmodet om at stemme i eget hjem, hvorfor

der heller ikke er givet afslag.

Greve Kommune har endvidere oplyst, at kommunen har

undersøgt, om vælgeren har kontaktet kommunen telefonisk

i og omkring perioden, og om der ved denne lejlighed er

givet et mundtligt afslag på anmodningen. Greve Kommu-

ne har oplyst, at det ikke har været muligt at konstatere,

om vælgeren har foretaget et opkald til kommunen i perio-

den. Kommunen har dog konstateret, at der ikke er udarbej-

det et telefonnotat om afslaget for vælgeren, hvilket der i

givet fald ville være foretaget efter de almindelige regler om

notatpligt.

Greve Kommune har endvidere oplyst, at kommunen har

undersøgt, om borgeren har fået udleveret et ansøgnings-

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

skema via hjemmeplejen, og har konstateret, at vælgeren

alene modtager hjælp til medicinhåndteringen. Kommunen

har derfor antaget, at han ikke opfyldte betingelserne for at

brevstemme i eget hjem og har ikke af egen drift udleveret

et ansøgningsskema.

Greve Kommune har desuden oplyst, at kommunen forud

for valget har informeret medarbejderne i Borgerservice og

Hjemmeplejen om de særlige muligheder, som et valg affø-

der. Det er bl.a. sket for at skærpe opmærksomheden på at

vejlede borgere, der ønsker at afgive en stemme, og som af

forskellige årsager har brug for hjælp til dette. Kommunen

har oplyst, at det ikke er muligt at dokumentere den infor-

mation, som er blevet givet til medarbejderne.

Greve Kommune har endvidere oplyst, at kommunen har

offentliggjort vejledningen på sin hjemmeside i perioden og

har haft annoncer om proceduren i det lokale dagblad og på

kommunens facebookside.

Greve Kommune har endelig oplyst, at hvis kommunen

havde modtaget et opkald om at stemme i eget hjem, ville

kommunen have sendt et ansøgningsskema om at stemme

i eget hjem til vælgeren med fysisk post eller have vejledt

vælgeren i at downloade ansøgningsskemaet eller have taget

kontakt til hjemmeplejen om udlevering af et ansøgnings-

skema.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt Greve Kom-

munes udtalelser i høring hos Asger R. Sørensen. Asger

R. Sørensen har supplerende oplyst, at han kan se, at han

har ringet til Greve Kommune den 30. maj, men at han

ikke husker, om det var kommunens folkeregister, som han

ringede til. Asger R. Sørensen har supplerende oplyst, at han

ikke har fået udleveret et skema fra hjemmeplejen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det frem-

går af europaparlamentsvalglovens § 26, stk. 1, at der ved

valg til Europa-Parlamentet kan brevstemmes efter reglerne

i kapitel 8 i folketingsvalgloven, jf. dog europaparlaments-

valglovens § 26, stk. 2-6.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden oplyst, at

det fremgår af europaparlamentsvalglovens § 26, stk. 2,

at brevstemmeafgivning på de steder i kommunerne, hvor

enhver vælger efter reglerne i folketingsvalgloven kan brev-

stemme, kan finde sted de sidste 6 uger før valgdagen, dog

senest den tredjesidste hverdag, herunder lørdag, før valgda-

gen. Brevstemmeafgivning de steder, der er nævnt i § 54 og

§ 58, stk. 4, i folketingsvalgloven, kan finde sted de sidste 3

uger før valgdagen til og med tredjesidste hverdag, herunder

lørdag, før valgdagen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere oplyst,

at det fremgår § 26, stk. 7, at om fremgangsmåden ved

brevstemmeafgivning samt om modtagelse og kontrol af

brevstemmer gælder i øvrigt reglerne i kapitel 8 i folketings-

valgloven.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det frem-

går af folketingsvalglovens § 54, stk. 4, at vælgere, der på

grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne

møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i hjem-

met, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de

institutioner, boformer m.v., der er nævnt i folketingsvalglo-

vens § 54, stk. 2. Anmodning om at brevstemme i hjemmet

skal indgives senest kl. 18 tolv dage før valgdagen. Hvis

tolv dage før valgdagen er en lørdag eller søndag eller an-

den helligdag, forlænges fristen for at indgive anmodning

om at brevstemme i hjemmet til førstkommende arbejdsdag

kl. 12. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en senere frist

for indgivelsen af anmodningen om at brevstemme i hjem-

met, dog senest den tredjesidste hverdag, herunder lørdag,

før valgdagen. Anmodningen skal indgives til opholdskom-

munen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere henvist

til § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om brevstem-

meafgivning i vælgerens hjem. Det fremgår bl.a. heraf,

at kommunalbestyrelsen gennem annoncering i de stedlige

dagblade eller lokalaviser skal sørge for, at vælgerne orien-

teres om muligheden for at brevstemme i hjemmet og om

de nærmere betingelser herfor. Kommunalbestyrelsen skal

endvidere sørge for, at vælgere, der modtager personlig og

praktisk hjælp m.v. i hjemmet, jf. § 83, stk. 1, i lov om

social service, eller hjemmesygepleje, og som må antages at

opfylde betingelserne for at stemme i hjemmet, får udleveret

et ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet udleveres af den

person, der yder den personlige og praktiske hjælp m.v.,

eller hjemmesygeplejersken eller en anden aktivt udøvende

i hjemmesygeplejerskeordningen. Den pågældende hjælper

vælgeren med at udfylde og indsende skemaet, hvis det er

nødvendigt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere henvist

til § 4, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse om brevstemmeafgiv-

ning i vælgerens hjem. Det fremgår heraf, at ansøgning om

at brevstemme i hjemmet skal sendes til vælgerens opholds-

kommune senest kl. 18 tolv dage før valgdagen. Hvis tolv

dage før valgdagen er en lørdag eller søndag, forlænges

fristen for at indgive ansøgning om at brevstemme i hjem-

met til førstkommende mandag kl. 12. Kommunalbestyrel-

sen kan fastsætte en senere frist for indgivelsen af ansøgnin-

gen om at brevstemme i hjemmet, dog senest tredjesidste

hverdag, herunder lørdag, før valgdagen. Der kan tidligst

ansøges 4 uger før valgdagen. Ansøgningen kan sendes på

et ansøgningsskema, der er godkendt af Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet. Ansøgningsskemaet kan fås hos kommunen

(borgerservicecentret). Ansøgning kan også ske på anden

vis, f.eks. telefonisk.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har også henvist til mi-

nisteriets vejledning om afholdelse af europaparlamentsvalg

søndag den 9. juni 2024, hvoraf bl.a. fremgår følgende om

brevstemmeafgivning i vælgerens hjem:

»8.4.

Brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger

efter lov om social service og boliglovgivningen samt i væl-

gerens hjem

Det er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge og

gennemføre brevstemmeafgivning i visse boformer og boli-

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

ger efter lov om social service og boliglovgivningen, herun-

der i pleje- og ældreboliger, samt i vælgerens hjem.

[…]

8.4.1. Betingelserne for brevstemmeafgivning

[…]

8.4.1.2. Særligt om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem

Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlig-

hed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, kan

brevstemme hjemme, medmindre de har mulighed for at

brevstemme i en af de boformer og boliger, der er nævnt

i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i

visse boformer og boliger efter lov om social service og

boliglovgivningen. Se folketingsvalglovens § 54, stk. 4.

[…]

Ansøgning om at brevstemme i eget hjem kan tidligst

indgives 4 uger før valgdagen, dvs. tidligst søndag den 12.

maj 2024. Se § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 33 af 10. januar

2024 om brevstemmeafgivning i eget hjem. Sidste frist for

at søge om at brevstemme i eget hjem er kl. 18 tolv dage før

valgdagen, dvs. tirsdag den 28. maj 2024. Kommunalbesty-

relsen kan dog fastsætte en senere frist for at ansøge om at

brevstemme i hjemmet, dog senest tredjesidste hverdag før

valgdagen, dvs. torsdag den 6. juni 2024, som er den sidste

dag, hvor der kan brevstemmes her i landet. Se folketings-

valglovens § 54, stk. 4, 4. pkt., og Europa-Parlamentsvalglo-

vens § 26, stk. 2, 2. pkt.

[…]

Ansøgningen skal indgives til opholdskommunen, der ik-

ke nødvendigvis er den samme som bopælskommunen. An-

søgningen kan indgives skriftligt eller på anden vis, f.eks.

telefonisk eller ved hjælp af en elektronisk selvbetjenings-

løsning, hvis en sådan løsning tilbydes af kommunen. […]

[…]

Kommunalbestyrelsen skal gennem annoncering i de sted-

lige dagblade eller lokalaviser sørge for, at vælgerne bliver

gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i hjem-

met og de nærmere betingelser herfor, se § 3, stk. 1, nr.

1, i bekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen skal også sørge

for, at vælgere, der får personlig og praktisk hjælp m.v.

i hjemmet eller hjemmesygepleje, og som må antages at

opfylde betingelserne for at stemme i hjemmet, får udleveret

et ansøgningsskema af den person, der yder den personlige

og praktiske hjælp m.v., eller en person fra hjemmesyge-

plejen. Dette gælder, uanset om vedkommende er ansat i

kommunen eller hos en privat leverandør, kommunen har

antaget. Den, der udleverer ansøgningsskemaet, skal også

hjælpe vælgeren med at udfylde og indsende skemaet, hvis

det er nødvendigt. Se § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelsen.

Det er kommunen, der skal foretage vurderingen af, om

den enkelte vælger må antages at opfylde betingelserne for

at brevstemme i hjemmet, se § 3 i bekendtgørelsen. Denne

vurdering skal således ikke foretages af den person, der yder

den personlige og praktiske hjælp m.v., eller af en person fra

hjemmesygeplejen. Dette gælder, uanset om vedkommende

er ansat i kommunen eller hos en privat leverandør, kommu-

nen har antaget.

I det omfang der går længere tid imellem, at ovennævnte

vælgere, som må antages at opfylde betingelserne for at

brevstemme i hjemmet, får besøg af hjemmepleje m.v., bør

kommunen ved brev oplyse vælgerne om muligheden for at

brevstemme i hjemmet og evt. vedlægge et ansøgningsske-

ma.

[…]

Ansøgere, der ikke opfylder betingelserne for at brevstem-

me i hjemmet, herunder har indgivet ansøgning efter fristens

udløb, skal have skriftlig underretning herom med angivelse

af grunden til, at deres anmodning om at stemme i hjemmet

ikke har kunnet imødekommes, se § 6 i bekendtgørelsen. Et

afslag skal således, uanset om ansøgningen er indgivet

skriftligt eller telefonisk, under alle omstændigheder gives

skriftligt.«

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet oplyst, at fristen for at søge om at brevstemme i eget

hjem efter valglovgivningen var tirsdag den 28. maj 2024

kl. 18, men at kommunerne har mulighed for at fastsætte

en senere frist. Det fremgår af Greve Kommunes hjemme-

side, at kommunen ikke havde fastsat en senere frist for

indgivelse af ansøgning om at brevstemme i hjemmet. Det

fremgår af Asger R. Sørensens høringssvar, at han har ringet

til Greve Kommune den 30. maj 2024. Asger R. Sørensen

har således ringet til kommunen efter fristens udløb.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt klageren har

været i telefonisk kontakt med Greve Kommune, har In-

denrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at der ikke er

overensstemmelse mellem Asger R. Sørensens og Greve

Kommunes oplysninger.

Greve Kommune har oplyst, at kommunen har undersøgt,

om Asger R. Sørensen har kontaktet kommunen telefonisk

i og omkring perioden, men at kommunen ikke har kunnet

konstatere, om Asger R. Sørensen har foretaget et opkald i

perioden. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ikke heraf

udlede, om kommunen også har undersøgt opkald efter fri-

stens udløb.

For det tilfælde, at Asger R. Sørensen har ringet til Gre-

ve Kommune den 30. maj 2024, er det Indenrigs- og Sund-

hedsministeriets opfattelse, at kommunen ville have været

berettiget til at afvise en anmodning om at brevstemme i

hjemmet, og at kommunen over for klager skulle begrunde

det med, at fristen var overskredet.

Greve Kommune har oplyst, at kommunen har antaget,

at Asger R. Sørensen ikke opfyldte betingelserne for at brev-

stemme i eget hjem og derfor ikke af egen drift udleverede

et ansøgningsskema til vælgeren. Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet har oplyst, at ministeriet har lagt til grund, at

kommunen har vurderet, at vælgeren ikke var omfattet af

persongruppen i § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om brev-

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

stemmeafgivning i vælgerens hjem, hvorefter kommunen

skal sørge for, at vælgere, der modtager personlig og prak-

tisk hjælp m.v. i hjemmet eller hjemmesygepleje, og som må

antages at opfylde betingelserne for at stemme i hjemmet,

får udleveret et ansøgningsskema.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere oplyst, at

det er ministeriets forståelse, at Greve Kommune, hvis kom-

munen havde modtaget en ansøgning fra Asger R. Sørensen

rettidigt, ville have imødekommet ansøgningen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig Greve

Kommunes oplysninger om, at hvis kommunen havde mod-

taget et opkald om at stemme i eget hjem, ville kommunen

have sendt et ansøgningsskema om at stemme i eget hjem

til vælgeren med fysisk post eller have vejledt vælgeren i

at downloade ansøgningsskemaet eller have taget kontakt til

hjemmeplejen om udlevering af et ansøgningsskema.

Endelig har Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst, at

det er ministeriets opfattelse, at muligheden for at indgi-

ve ansøgning om at brevstemme i hjemmet telefonisk ved

fremtidige valg bør fremgå af Greve Kommunes annonce-

ring om brevstemmeafgivning i eget hjem og på kommu-

nens hjemmeside. Kommunen bør også telefonisk vejlede

en vælger om muligheden for at indgive en ansøgning tele-

fonisk, hvis kommunen modtager en telefonisk henvendelse

herom, og kommunen vurderer, at der er behov herfor.

Udvalget tager det af Greve Kommune og Indenrigs- og

Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

7) Cathrine H. Wills

har ved e-mail af 7. juni 2024 på veg-

ne af sin mor klaget over, at moderen ikke blev tilbudt mu-

ligheden for at brevstemme ved sin plejebolig (Rosenlund)

i Gladsaxe Kommune, hvor kommunen havde arrangeret

brevstemmeafgivning.

Cathrine H. Wills har i klagen oplyst, at hendes mor, der

bor i en plejebolig, er svagtseende og dårligt gående og der-

for desværre ikke i stand til at holde sig orienteret omkring

diverse aktiviteter, der fremgår af stedets opslagstavler. Mo-

deren er afhængig af, at personalet orienterer hende.

Cathrine H. Wills har endvidere oplyst, at det af Rosen-

lunds hjemmeside fremgår, at kommunens valgtilforordnede

møder op på Rosenlund, når der er valg og folkeafstemning

i Danmark, og i samarbejde med personalet sørger for, at

de stemmeberettigede får mulighed for at afgive stemme i

festsalen eller i egen bolig.

Cathrine H. Wills har i klagen anført, at det var meget

frustrerende, at hun onsdag den 5. juni erfarede, at hendes

mor ikke havde stemt mandag den 3. juni, og at moderen

ikke engang var vidende om, at valget på Rosenlund havde

fundet sted. Intet personale havde omtalt dette eller hjulpet

hende af sted til afstemningen. Moderen havde set frem til

at udøve sin demokratisk sikrede ret til at afgive sin stemme

og var dybt skuffet over, at det fuldstændig var blevet neg-

ligeret af personalet. Cathrine H. Wills har anført, at hun

forventer en afklaring af og forklaring på, hvordan dette

kunne ske, og at de involverede bliver holdt ansvarlige for

denne fadæse.

Gladsaxe Kommune har over for Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet oplyst, at kommunen i forbindelse med modta-

gelsen af klagen for at udbedre en eventuel fejl ved brevaf-

stemningen tilbød handicaptransport til beboeren med hen-

blik på transport til Mørkhøj Valgsted på valgdagen 9. juni

2024, men at klageren svarede, at hun selv ville transportere

sin mor til valgstedet, hvis moderen ønskede det og var i

stand til det på dagen.

Gladsaxe Kommune har i anledning af klagen endvidere

oplyst, at kommunens valgbestyrelse i forbindelse med valg

fastsætter en dato for modtagelse af brevstemmer i vælger-

nes eget hjem og ved kommunens plejeboliger. Oplysninger

herom annonceres sammen med øvrige valgoplysninger i

lokalavisen forud for valget. Op til brevafstemningen ved

plejeboligerne den 3. juni 2024 har kommunen fire gange

annonceret brevafstemningen i lokalavisen, hvoraf to af an-

noncerne er indsat i de 2 uger forud for brevafstemningen.

Oplysninger om brevafstemning generelt og ved kommu-

nens plejeboliger fremgår også af kommunens hjemmeside.

Gladsaxe Kommune har endvidere oplyst, at centerlede-

ren på Rosenlund har oplyst, at meddelelse om dato og tid

for brevafstemning omdeles til samtlige beboere/boliger på

plejecentret, at der sættes opslag om muligheden for brev-

afstemning på alle fællesarealer (café og fælleskøkkener),

at alle ansatte på Rosenlund på dagen for brevafstemning

særskilt orienteres om, at de i dagens relation med beboerne

skal huske dem på muligheden for at brevstemme, og at

plejepersonale på Rosenlund på dagen for brevafstemning

bistår beboerne med at komme til og fra bolig og brevaf-

stemningsområde efter behov.

Gladsaxe Kommune har endvidere oplyst, at Rosenlund

gør opmærksom på, at alle beboere modtager tilbud om

hjælp fra personalet, men at ikke alle beboere på dagen

ønsker eller vælger at brevstemme. Kommunens plejeper-

sonale respekterer – ligesom alt øvrig valgpersonale – en

vælgers ønske om ikke at stemme og fører ikke journal

herom ud over kommunens vælgerregistrering i brevstem-

meprotokollen eller valglisten. Det er Rosenlunds vurdering,

at orientering om brevafstemningen 3. juni 2024 er givet til

beboerne, at personalet har været i dialog med alle beboere

om muligheden for at stemme, men at beboeren på dagen

ikke har ønsket at deltage.

Gladsaxe Kommunes har endvidere oplyst, at der i kom-

munens valgsekretariats undersøgelse af hændelsesforløbet

ingen indikationer er på, at Rosenlund ikke skulle være op-

mærksom på kommunens ansvar for bistand til beboerne i

plejeboliger ved valg, eller at plejecentret ikke skulle have

orienteret om brevstemmemuligheden og bistået beboerne

på selve datoen, og klagers beskrivelse af hændelsen kan

ikke genkendes af Rosenlund og ikke afspejler observatio-

nerne ved brevafstemningen på plejecentret. Der er således

forskellige faktiske beskrivelser af forløbet før og under

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

brevafstemningen ved plejeboligerne hos Rosenlund og kla-

ger.

Gladsaxe Kommunes valgsekretariat har ligeledes under-

søgt antallet af brevstemmer modtaget ved kommunens ple-

jeboliger, hvor ansatte og udefrakommende vælgere dog og-

så kan stemme. Der er ikke fundet usædvanlige afvigelser

fra stemmedeltagelsen på Rosenlund i forhold til de øvrige

plejecentre, og der er ingen efterfølgende indikationer på, at

brevafstemningen på Rosenlund skulle være påvirket af en

manglende indsats fra plejepersonalet over for beboerne.

Gladsaxe Kommunes valgsekretariatet har ikke fundet

grundlag for generelt at antage, at der har været fejl ved

brevstemmemodtagelsen på Rosenlund i relation til kommu-

nens pligter over for beboere i plejeboligerne, men kan dog

ikke entydigt afklare, om den pågældende beboer ikke har

ønsket at stemme eller på dagen konkret ikke har fået til-

strækkelig bistand fra plejepersonalet til brevafstemningen.

Gladsaxe Kommune har afslutningsvis oplyst, at kommu-

nen ved kommende valg vil have fokus på, om kommunens

generelle orientering til vælgerne og den konkrete vejled-

ning til beboerne dækker beboernes faktiske behov på pleje-

centrene.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har henvist til § 26, stk.

1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 8, 1. pkt., i europaparlamentsvalglo-

ven sammenholdt med § 54, stk. 2, nr. 1, i folketingsvalglo-

ven, til § 1, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, § 3, stk. 1, nr. 1-3, §

5, stk. 1 og 2, og § 19, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 34 af

10. januar 2024 om brevstemmeafgivning i visse boformer

og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen,

der er udstedt med hjemmel i § 26, stk. 8, 1.pkt., i europa-

parlamentsvalgloven, samt til punkt 8.4 og 8.4.1 i Indenrigs-

og Sundhedsministeriets vejledning om afholdelse af euro-

paparlamentsvalg. De nævnte bestemmelser indeholder bl.a.

regler om brevstemmeafgivning, herunder om, at brevstem-

meafgivning kan ske i boformer eller boliger bl.a. for vælge-

re, der bor på plejehjem og beskyttede boliger efter reglerne

i lov om social service og om kommunernes forpligtelse i

relation til brevstemmeafgivning.

Indenrigs- og Sundhedsministerier har oplyst, at det af

de nævnte bestemmelser følger, at der påhviler kommunal-

bestyrelsen et ansvar for at orientere vælgere, der bor i ple-

jeboliger, om muligheden for at brevstemme i boformen el-

ler boligen. Såfremt vælgerens helbredstilstand taler derfor,

kan der brevstemmes i vælgerens egen bolig frem for i et

lokale indrettet til brevstemmeafgivningen i tilknytning til

eller umiddelbar nærhed af boformen eller boligen. Reglerne

giver endog kommunalbestyrelsen mulighed for at føre lister

over de vælgere, der har brevstemt eller fået tilbud herom,

hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre, at alle vælge-

re, hvis helbredstilstand tilsiger dette, har fået tilbud om at

brevstemme i deres egen bolig.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig Glad-

saxe Kommunes oplysning om, at samtlige beboere/boliger

på plejecentret havde fået omdelt meddelelse om dato og

tid for brevstemmeafgivningen og var orienteret herom ved

opslag. Ministeriet her derudover noteret sig, at personalet

på plejecentret var instrueret i at orientere beboerne og bistå

dem med at komme til og fra boligen til brevstemmeafgiv-

ningen efter behov. Endvidere har ministeriet noteret sig

Cathrine H. Wills’ oplysninger om, at Cathrine H. Wills’

moder ikke har været vidende om muligheden for at brev-

stemme den 3. juni 2024 på plejecentret, ligesom hun ikke

er blevet bistået med at afgive brevstemme. Endelig har mi-

nisteriet noteret sig, at Gladsaxe Kommune ved kommende

valg vil have fokus på, om kommunens generelle orientering

til vælgerne og den konkrete vejledning til beboerne dækker

beboernes faktiske behov på plejecentrene.

Henset til, at Gladsaxe Kommune ved kommende valg vil

have fokus på kommunens orientering og vejledning til be-

boerne på plejecentrene, har kommunens udtalelse herefter

ikke givet Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til

bemærkninger.

Udvalget tager det af Gladsaxe Kommune og Indenrigs-

og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning. Udvalget

bemærker, at det selvsagt er beklageligt, hvis Cathrine

H. Wills’ moder konkret ikke har fået tilstrækkelig oplysning

om muligheden for at deltage i brevstemmeafgivning på

plejecentret, men noterer sig, at der ikke enighed om de

faktiske omstændigheder i sagen, herunder omfanget af in-

formation til beboerne om muligheden. Udvalget noterer sig

i lighed med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at Gladsaxe

Kommune ved kommende valg vil have fokus på, om kom-

munens generelle orientering til vælgerne og den konkrete

vejledning til beboerne dækker beboernes faktiske behov på

plejecentrene.

◊

8) Peter Schloss, København,

har klaget over, at han ikke

blev afhentet på valgdagen.

Københavns Kommune har i første omgang i anledning

af klagen over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst,

at kommunens valgsekretariat ikke varetager en opgave i

forhold til at afhente borgere på valgdagen. Det er borge-

rens eget ansvar at koordinere transport på valgdagen med

f.eks. hjemmeplejen eller flextrafik. Københavns Kommune

sørger dog for, at det er muligt for borgere med nedsat

førlighed at afgive deres stemme på valgstederne. F.eks. er

alle valgsteder indrettet med enten en handicapvenlig stem-

meboks eller en pavillon, og det er muligt at afgive sin

stemme fra et køretøj udenfor valgstedet.

Derudover tilbyder Københavns Kommune at afhente

stemmer i borgernes eget hjem samt på bl.a. plejehjem,

hvis de ikke har mulighed for at møde op på valgdagen

pga. sygdom eller nedsat førlighed. Indsatsen koordineres

mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen, Socialforvaltningen

og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Medarbejdere fra disse forvaltninger, som er i kontakt

med borgerne, kan hjælpe borgeren med at rekvirere og ind-

sende en ansøgning om at stemme i eget hjem samt hjælpe

borgerne med telefonisk at kontakte Københavns Kommu-

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

nes Center for brevstemmer med henblik på at lave en aftale

om at stemme i eget hjem.

Borgerne kan ligeledes selv kontakte Københavns Kom-

munes Center for Brevstemmer telefonisk og anmode om

at brevstemme i eget hjem. Københavns Kommune har ved

europaparlamentsvalget i 2024 informeret borgere for mu-

ligheden om at stemme i eget hjem ved hjælp af et postkort,

der oplyser borgeren om indsatsen og om den relevante

kontaktinformation. Postkortet er bl.a. delt ud på plejehjem

og sociale institutioner.

Den pågældende borger har ifølge Københavns Kommune

ikke indgivet en ansøgning om at brevstemme i eget hjem til

kommunen ved europaparlamentsvalget i 2024.

Efterfølgende har Københavns Kommune oplyst over for

ministeriet, at den pågældende borger bor på Plejecentret

Absalonhus, og at det har været muligt at brevstemme på

det pågældende plejecenter den 21. maj 2024. Københavns

Kommune har været i dialog med forstanderen på plejecen-

tret, der bekræfter, at beboerne på plejecentret er blevet

tilbudt at brevstemme på denne dag.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at Peter

Schloss er undtaget fra Digital Post og har ikke oplyst

sit telefonnummer i forbindelse med sin klage. Ministeriet

har på den baggrund vurderet, at Peter Schloss’ eventuelle

bemærkninger til Københavns Kommunes høringssvar og

supplerende høringssvar ikke ville kunne modtages rettidigt

inden udvalgets behandling af sagen. Københavns Kommu-

nes bemærkninger til sagen er derfor ikke sendt i høring hos

Peter Schloss.

Ministeriet har endvidere oplyst, at det følger af europa-

parlamentsvalglovens § 26, at ved valg til Europa-Parlamen-

tet kan der brevstemmes efter reglerne i kapitel 8 i folke-

tingsvalgloven og der kan brevstemmes de steder, der er

nævnt i folketingsvalgloven, i de sidste 3 uger før valgda-

gen til og med tredjesidste hverdag, herunder lørdag, før

valgdagen. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte

nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af

brevstemmeafgivning og om fremgangsmåden ved afgivelse

af brevstemme.

Ministeriet har desuden oplyst, at det følger af folketings-

valglovens § 54, stk. 2, nr. 1, at vælgere, der bor eller ophol-

der sig på et plejehjem eller beskyttede boliger, der drives

efter reglerne i lov om social service, kan brevstemme i

boformen eller boligen.

I forlængelse heraf har ministeriet oplyst, at det fremgår

af § 1, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, og § 3, stk. 1, nr. 1-3, i be-

kendtgørelse om brevstemmeafgivning i visse boformer og

boliger efter lov om social service og boliglovgivningen, at

vælgere, der bor eller opholder sig i en af de boformer eller

boliger, der er nævnt i stk. 2, kan afgive brevstemme i bofor-

men eller boligen til folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg,

kommunale og regionale valg og landsdækkende folkeaf-

stemninger og bindende kommunale folkeafstemninger. Der

drejer sig bl.a. om plejehjem og beskyttede boliger, jf. § 192

i lov om social service.

Der påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor

boformen eller boligen ligger, at sørge for at vælgere, der

bor eller opholder sig i de nævnte boformer eller boliger,

i god tid inden afstemningen skal finde sted, orienteres

om muligheden for at brevstemme i boformen eller boli-

gen. Vælgerne skal samtidig orienteres om, at de i stedet

for at brevstemme kan stemme på valgdagen. Kommunalbe-

styrelsen er ikke efter denne bekendtgørelse forpligtet til at

afholde eventuelle udgifter i forbindelse med transport eller

ledsagelse til afstemningsstedet.

Det følger endvidere af Indenrigs- og Sundhedsministe-

riets vejledning om afholdelse af Europa-Parlamentsvalg

søndag den 9. juni 2024 pkt. 8.4 og pkt. 8.4.1.1 om bl.a.

brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov

om social service og boliglovgivningen, at det er kommu-

nalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge og gennemføre brev-

stemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om

social service og boliglovgivningen, herunder i pleje- og

ældreboliger, samt i vælgerens hjem.

Det følger af reglerne, at kommunalbestyrelsen skal sørge

for, at vælgere, der bor eller opholder sig i de nævnte bofor-

mer eller boliger, i god tid inden afstemningen skal finde

sted, bliver gjort bekendt med muligheden for at brevstem-

me i boformen eller boligen. Vælgerne skal samtidig gøres

bekendt med, at de i stedet for at brevstemme har mulighed

for at afgive deres stemme ved personligt fremmøde på

afstemningsstedet på valgdagen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endelig oplyst, at

kommunen ikke efter valglovgivningen er forpligtet til at

arrangere transport af vælgere til valgstedet, men at valglov-

givningen ikke er til hinder for, at plejehjem m.v. af egen

drift arrangerer transport til valgsteder, og såfremt et pleje-

hjem, der tidligere af egen drift har arrangeret transport til

valgsteder, ophører hermed, bør beboerne orienteres herom

i god tid forud for valghandlingen. ¬¬Med hensyn til kla-

gen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig Kø-

benhavns Kommunes oplysning om, at beboerne på vælge-

rens plejehjem er blevet tilbudt at brevstemme den 21. maj

2024. På det foreliggende grundlag har Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet fundet det sandsynliggjort, at Peter Schloss

er blevet tilbudt at brevstemme på plejehjemmet. ¬¬Køben-

havns Kommunes udtalelse har herefter ikke givet ministeri-

et anledning til bemærkninger

Udvalget tager det af Københavns Kommune og Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

9) Søren Pedersen, Herlev,

har klaget over, at han på valg-

dagen fik udleveret en stemmeseddel på sit afstemningssted,

selv om han allerede havde brevstemt.

Søren Pedersen har oplyst, at han havde afgivet sin stem-

me til europaparlamentsvalget den 9. juni 2024 som brev-

stemme, men at han alligevel modtog et valgkort. Han ville

derfor kontrollere, om personer, der har brevstemt, faktisk

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

er registreret, så det ikke er muligt at møde op på et afstem-

ningssted på valgdagen og afgive endnu en stemme. Søren

Pedersen mødte derfor op på sit valgsted og fik her udle-

veret en stemmeseddel. Ved udleveringen af stemmesedlen

oplyste han, at der var tale om en kontrol, idet han allerede

havde brevstemt, og der blev herefter tilkaldt en valgbesty-

rer.

Herlev Kommune har i anledning af klagen over for In-

denrigs- og Sundhedsministeriet oplyst, at kommunen på

valgdagen, kort efter afstemningen begyndte, blev opmærk-

som på, at fremmøderegistrering og valglister fra et tidligere

valg ikke var fjernet fra PC-B og PC-C på valgstederne. Det

medførte, at systemet afviste valgkort fra vælgere, som en-

ten ikke var registreret ved det pågældende afstemningssted

ved det tidligere valg, eller som havde brevstemt forud for

det tidligere valg.

På den baggrund kontaktede kommunen systemudbyderen

KMD for at få afhjulpet fejlen, og KMD instruerede kom-

munen i, hvordan den skulle rettes. Kommunen blev instru-

eret i, at fejlen skulle rettes, ved at oplysningerne fra det

tidligere valg blev slettet fra PC-B og PC-C. I forbindelse

med rettelsen overgik valgstederne kortvarigt til brug af ma-

nuel valgliste.

Da oplysningerne blev slettet fra PC-B og PC-C, blev den

allerede udførte registrering af brevstemmer til valget den

9. juni 2024 også slettet. Brevstemmehåndteringen skulle

derfor gendistribueres, men da kommunen ikke var blevet

vejledt herom af KMD, overgik valgstederne igen til digital

valgliste, uden at brevstemmehåndteringen blev gendistribu-

eret. Det betød, at der ikke var oplysninger om brevstemmer

i systemet, hvorfor et valgkort fra en vælger, der allerede

havde brevstemt, ikke ville blive afvist.

Kommunen blev opmærksom på fejlen, da en vælger

mødte op og forsøgte at afgive sin stemme på ny. Da vælge-

ren blev bekendt med, at det var muligt, gjorde han opmærk-

som på, at han havde brevstemt, og han fik herefter ikke

adgang til at afgive sin stemme på ny.

Herefter kontaktede kommunen KMD, som oplyste,

at brevstemmehåndteringen skulle gendistribueres, før sy-

stemet kunne afvise vælger, der allerede havde brev-

stemt. KMD erkendte i den forbindelse, at kommunen ved

en fejl ikke var blevet instrueret heri ved den første henven-

delse. Kommunen sørgede herefter for, at brevstemmehånd-

teringen blev gendistribueret, og valghandlingen overgik

igen til digital valgliste.

Kommunen har videre oplyst, at den vurderer, at fejlen

vedrørende brevstemmehåndtering maksimalt bestod i tids-

rummet kl. 10-12.30, og der således i en periode på op til

2�½ time har været mulighed for, at vælgere, der allerede

havde brevstemt, kunne møde frem på valgstederne og afgi-

ve en stemme på ny.

Umiddelbart efter valgets afslutning sammenholdt kom-

munen derfor lister over de vælgere, der havde brevstemt,

med lister over vælgere, der stemte ved fremmøde, for hvert

afstemningssted. Kommunen kunne i den forbindelse kon-

statere, at ingen vælgere havde afgivet sin stemme mere end

én gang.

Endelig har Herlev Kommune oplyst, at det var dybt

beklageligt, at fejlen opstod, men samtidig oplyst, at den

ikke har medført konsekvenser i form af dobbelt stemmeaf-

givning. På baggrund af fejlen har kommunen tilrettet de

relevante procedurebeskrivelser, så det sikres, at fejlen ikke

kan opstå igen ved et senere valg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det frem-

går af europaparlamentsvalglovens § 15, stk. 1, at kommu-

nalbestyrelsen forud for afstemningen udsender valgkort til

de vælgere, der er optaget på valglisten og registreret i Det

Centrale Personregister (CPR) med bopæl eller fast opholds-

sted i kommunen eller registreret i Udenrigsministeriets pro-

tokol.

Af § 26, stk. 1, 2 og 7, fremgår det endvidere, at der

ved valg til Europa-Parlamentet kan brevstemmes efter reg-

lerne i kapitel 8 i folketingsvalgloven. Det fremgår videre, at

brevstemmeafgivning her i landet på de steder i kommuner-

ne, hvor enhver vælger efter reglerne i folketingsvalgloven

kan brevstemme, kan finde sted de sidste 6 uger før valgda-

gen, dog senest den tredjesidste hverdag, herunder lørdag,

før valgdagen. Endelig fremgår det, at for så vi angår frem-

gangsmåden ved brevstemmeafgivning samt om modtagelse

og kontrol af brevstemmer gælder i øvrigt reglerne i kapitel

8 i folketingsvalgloven til Folketinget.

Ministeriet har desuden oplyst, at det fremgår af folke-

tingsvalgslovens § 65, stk. 1, at valgbestyrelsen sørger

for, at brevstemmerne bliver gennemgået inden afstemnin-

gens begyndelse og om nødvendigt 1 til 2 dage før valg-

dagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brev-

stemmerne kan komme i betragtning. Ved gennemgangen,

herunder ved undersøgelsen og afgørelsen af, om en brev-

stemme kan komme i betragtning, skal medvirke mindst 2

valgstyrere eller 2 medlemmer af valgbestyrelsen.

Det fremgår videre af § 66, stk. 1, 1. pkt., at når en

brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved

vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har

afgivet sin brevstemme. Endelig fremgår det af § 67, at en

vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragt-

ning, ikke kan stemme ved afstemningen på valgdagen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har også henvist til af-

snit 4.7.1 i ministeriets vejledning om afholdelse af europa-

parlamentsvalg søndag den 9. juni 2024, hvoraf der bl.a.

fremgår følgende om udarbejdelse og udsendelse af valg-

kort:

»Så snart valglisten er udarbejdet, sender kommunalbesty-

relsen valgkort ud til de vælgere i kommunen, der er opta-

get på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i Danmark og

registreret i CPR med bopæl eller fast opholdssted i kommu-

nen eller registreret i Udenrigsministeriets protokol. Se Eu-

ropa-Parlamentsvalglovens § 15, stk. 1, 1. pkt. Kommunal-

bestyrelsen sender også valgkort til de vælgere, der uden at

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

være bopælsregistreret i CPR lovligt har bopæl i Danmark,

og som er optaget på valglisten. Se Europa-Parlamentsval-

glovens § 15, stk. 1, 2. pkt.

[…]

Valgkortene udarbejdes maskinelt på grundlag af de ma-

skinelt udarbejdede valglister og dermed på grundlag af

kommunens indberetninger til CPR, se afsnit 4.3. I visse

tilfælde udarbejdes valgkortene dog manuelt, se nedenfor.

[…]

Kommunalbestyrelsen (udføres i praksis af KMD) skal

aflevere alle valgkort, der udskrives efter 16.-dagsvalglisten,

til postbesørgelse tids nok til, at de kan være modtaget af

vælgerne senest 5 dage før valgdagen, dvs. senest tirsdag

den 4. juni 2024.«

Om vælgere, der allerede har brevstemt, fremgår bl.a. føl-

gende:

»7.3.4. Vælgere, der møder frem på valgdagen, men er

afmærket på valglisten som en vælger, der allerede har stemt

eller brevstemt.

Vælgere, der har afgivet en brevstemme, som er taget i be-

tragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen,

se folketingsvalglovens § 67.

Valglisteføreren må, inden stemmesedlen udleveres, sikre

sig, at vælgeren ikke er afmærket på valglisten som en

vælger, der tidligere har stemt eller brevstemt, og at afmærk-

ningen på valglisten er korrekt. Viser det sig, at vælgeren

er afmærket på valglisten som en vælger, der tidligere har

stemt eller brevstemt, må valglisteføreren derfor undersøge,

om vælgerens valgkort eller brevstemme er afleveret til af-

stemningsstedet.

[…]

Hvis en vælger, der har brevstemt, ved en fejl får udleve-

ret en stemmeseddel og afgiver stemme på valgdagen, er det

efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse nødven-

digt at tage brevstemmen fra, så det sikres, at vælgeren –

hvis stemmeseddel er lagt i stemmekassen og ikke kan tages

op – ikke afgiver to stemmer til det samme valg.«

Endelig fremgår der bl.a. følgende om afmærkning på

valglisten af vælgere, der har brevstemt:

»8.7.4.5. Hvis en brevstemme kan komme i betragtning

Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et

mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at

vælgeren har brevstemt, se folketingsvalglovens § 66, stk.

1.«

Det følger således af folketingsvalglovens § 65, stk. 1, og

§ 66, stk. 1, 1. pkt., at valgbestyrelsesmedlemmerne eller

valgstyrerne gennemgår brevstemmerne 1-2 dage før valg-

dagen og afmærker de vælgere på valglisten, der har afgivet

en brevstemme, der kan komme i betragtning. Afmærknin-

gen på valglisten skal sikre, at en vælger, der har afgivet en

brevstemme, der er taget i betragtning, ikke kan stemme ved

afstemningen på valgdagen.

Ministeriet har videre anført, at kommunalbestyrelsen (i

praksis KMD) bl.a. sendte valgkort ud til de vælgere i kom-

munen, der var optaget på valglisten 16 dage før valget, dvs.

fredag den 24. maj 2024. Vælgere, der brevstemte enten før

eller efter den 24. maj 2024, vil derfor også have modtaget

et valgkort. Af det brev, der indeholdt valgkort, fremgik det

bl.a. også, at man ikke ville kunne stemme på valgdagen,

hvis man havde brevstemt.

For så vidt angår den konkrete klage, har ministeriet no-

teret sig, at Herlev Kommune i første omgang selv blev op-

mærksom på, at der var en fejl i valgsystemet, kort efter at

afstemningen var påbegyndt på valgdagen, og at kommunen

rettede fejlen efter instruktion af systemudbyderen KMD.

Ministeriet har endvidere noteret sig, at en vælger herefter

gjorde kommunen opmærksom på, at det var muligt for

vælgeren at stemme ved fremmøde på valgdagen, selv om

vælgeren havde brevstemt, og at kommunen herefter rettede

også denne fejl, som derfor maksimalt bestod i tidsrummet

kl. 10-12.30.

Videre har ministeriet noteret sig, at Herlev Kommune

umiddelbart efter valgets afslutning har sammenholdt lister

over de vælgere, der havde brevstemt, med lister over de

vælgere, der stemte ved fremmøde, for hvert afstemnings-

sted, og at kommunen har konstateret, at ingen vælgere har

afgivet sin stemme mere end én gang.

Ministeriet har endelig noteret sig, at Herlev Kommune

på baggrund af sagen har tilrettet de relevante procedurebe-

skrivelser, så det sikres, at fejlen ikke kan opstå igen ved et

senere valg.

Henset til, at Herlev Kommune har rettet de opståede fejl,

idet kommunen blev opmærksom på dem, og at kommunen

har tilrettet de relevante procedurebeskrivelser for at sikre,

at lignende fejl ikke kan opstå ved fremtidige valg, har

Herlev Kommunes udtalelse herefter ikke givet Indenrigs-

og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Herlev Kommune og Indenrigs- og

Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

Udvalget tilslutter sig Herlev Kommunes vurdering af, at

det er dybt beklageligt, at en sådan fejl kunne ske. I lighed

med Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer udvalget sig

samtidig, at Herlev Kommune rettede den opståede fejl, da

kommunen blev opmærksom på den, og at Herlev Kommune

umiddelbart efter valgets afslutning har sammenholdt væl-

gerlisterne og i den forbindelse konstateret, at ingen vælgere

har afgivet sin stemme mere end én gang.

Udvalget noterer sig endelig, at Herlev Kommune har

oplyst, at kommunen har tilrettet de relevante procedurebe-

skrivelser, så det sikres, at fejlen ikke kan opstå igen ved et

senere valg.

10) Diana Bøgvad, Vordingborg,

har klaget over, at hun

har stemt personligt på en kandidat, der efter optællingen af

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

de personlige stemmer på sit valgsted i Vordingborg Kom-

mune ikke har fået nogen personlige stemmer. Det fremgår

af klagen, at Diana Bøgvad undrer sig over, at Søren Hansen

fra Dansk Folkeparti står med 0 stemmer på det valgsted,

hvor hun stemte, da hun gav ham en stemme til valget.

Vordingborg Kommune har i anledning af klagen over

for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst, at ved nærme-

re gennemgang af kandidatlisten og afstemningsbog er der

navnesammenfald mellem to kandidaters for- og efternavn

på samme liste. Valgsekretariatet i kommunen har ingen

grund til at betvivle Diana Bøgvads påstand, men idet der

er navnesammenfald, er det valgsekretariatets opfattelse, at

vælger evt. kan have identificeret den forkerte kandidat og

kan derved have stemt på en anden kandidat end den ønske-

de.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det følger

af § 24, stk. 3 og 4, og § 28, stk. 1 og 2, i europa-par-

lamentsvalgloven, at indenrigs- og sundhedsministeren til

valgbestyrelserne sender meddelelse om de godkendte kan-

didatlister, om de tildelte bogstavbetegnelser, om anmeldte

valgforbund samt om, hvorledes og i hvilken rækkefølge

kandidaternes navne skal anføres på stemmesedlerne. Mini-

steren fastsætter nærmere regler om stemmesedlernes tilve-

jebringelse, indhold og udformning.

Ministeren fastsætter endvidere, hvornår stemmeoptællin-

gen skal finde sted. Stemmeoptællingen er offentlig. Det op-

tælles, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet

for hver kandidatliste, og hvor mange af disse der er afgivet

for de enkelte kandidater. Hvis stemmeoptællingen finder

sted på afstemningsdagen, foretages stemmeoptælling på de

enkelte afstemningssteder, indberetning af afstemningsresul-

tatet, endelig opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen

i opstillingskredsen (fintællingen), underskrivelse af valgbo-

gen og sammenpakning af stemmematerialet i øvrigt efter

reglerne i kapitel 9 i folketingsvalgloven med de fravigelser,

der følger af §§ 29 og 30.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden oplyst, at

det følger af folketingsvalglovens § 72, stk. 1, og § 73, stk.

1 og 2, at senest dagen efter at afstemningen har fundet sted,

samles valgbestyrelsen til endelig opgørelse af resultatet

af stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintælling). I op-

stillingskredse, hvori flere kommuner indgår helt eller del-

vis, samles valgbestyrelsen i kredskommunen. Fintællingen

er offentlig. For hvert afstemningsområde foretager valgbe-

styrelsen en ny optælling og bedømmelse af de afgivne

stemmesedler efter reglerne i §§ 68, 69 og 74 a. Resultater-

ne af optællingerne indføres i valgbogen. Derefter opgøres,

hvor mange stemmer der i hele opstillingskredsen er tilfaldet

hvert parti og hver kandidat uden for partierne. Resultatet

indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende. Der

foretages samtidig en opgørelse for hvert afstemningsområ-

de og for hele opstillingskredsen af antallet af personlige

stemmer for hver kandidat samt antallet af partistemmer for

hvert parti, jf. stk. 3 og 4. Der foretages herefter en opgø-

relse for hele opstillingskredsen af, hvorledes de afgivne

partistemmer skal fordeles på hver enkelt kandidat, jf. stk. 5,

og af summen af antallet af personlige stemmer og tillagte

partistemmer for hver kandidat.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endelig oplyst, at

det følger af § 8 i bekendtgørelse om stemmesedler til

brug ved Europa-Parlamentsvalg, at i tilfælde, hvor der

kan ske forveksling af kandidaternes navne, skal der med

almindelige typer i forlængelse af navnene eller, hvis det er

nødvendigt med henblik på at undgå, at kolonnerne vil få

en uhensigtsmæssig bredde, under navnene anføres en kort-

fattet betegnelse på enten stilling eller bopæl for de pågæl-

dende kandidater. I andre tilfælde må kandidaternes stilling

eller bopæl ikke anføres. Indenrigs- og sundhedsministeren

træffer afgørelse om, hvilken betegnelse der skal anføres i

de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt.

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om af-

holdelse af europaparlamentsvalg søndag den 9. juni 2024

fremgår bl.a., at fintællingen foretages efter reglerne i folke-

tingsvalglovens § 73, stk. 1 og 2, og europaparlamentsval-

glovens §§ 29 og 30. Valgbestyrelsen foretager en ny optæl-

ling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler for hvert

afstemningsområde for sig efter reglerne i folketingsvalglo-

vens § 73, stk. 1, 1. pkt., og europaparlamentsvalglovens §§

29 og 30. Det vil sige, at valgbestyrelsen foretager en ny

optælling af, hvor mange stemmer der er afgivet for hver

kandidatliste. Desuden foretager valgbestyrelsen en ny op-

tælling af antallet af blanke og andre ugyldige stemmesed-

ler. Valgbestyrelsen foretager her den endelige bedømmelse

af stemmesedlernes gyldighed. Se afsnit 9.2 om stemmeop-

tælling på afstemningsstedet og afsnit 9.4 om bedømmelse

af stemmesedler. Derefter opgør valgbestyrelsen det samle-

de resultat for hele opstillingskredsen. Valgbestyrelsen op-

gør således, hvor mange stemmer der i opstillingskredsen er

afgivet for hver af kandidatlisterne. Se folketingsvalglovens

§ 73, stk. 1, 3. pkt.

I forhold til personlig stemme eller listestemme fremgår

det af vejledningen, at samtidig med optællingen af, hvor

mange stemmer der er afgivet for hver af kandidatlister-

ne, foretager valgbestyrelsen en opgørelse af de personlige

stemmer for hver kandidat samt antallet af listestemmer for

hver kandidatliste. Opgørelsen af de personlige stemmer for

hver kandidat og antallet af listestemmer skal ske for hvert

afstemningsområde for sig og derefter for hele opstillings-

kredsen. Der henvises til folketingsvalglovens § 73, stk. 2,

1. pkt., og europaparlamentsvalglovens § 30.

Det følger endvidere af § 8 i bekendtgørelse om stemme-

sedler til brug ved europaparlamentsvalg, at i tilfælde, hvor

der kan ske forveksling af kandidaternes navne, skal der

anføres en kortfattet betegnelse på enten stilling eller bopæl

for de pågældende kandidater. I andre tilfælde må oplysnin-

gerne ikke anføres. Det følger videre af bestemmelsen, at det

er indenrigs- og sundhedsministeren, der træffer afgørelse

om, hvilken betegnelse der skal anføres i disse tilfælde.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeri-

et den 3. maj 2024 bl.a. sendte stemmeseddelforlæg til brug

for kommunernes udarbejdelse af stemmesedler til europa-

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

parlamentsvalget den 9. juni 2024 til samtlige valgbestyrel-

ser. Stemmeseddelforlægget indeholder samtlige partier og

kandidater i den rækkefølge, de skal stå i på stemmesedlen.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet i forbindelse med

udarbejdelse af stemmeseddelforlæg bl.a. havde gjort sig

følgende overvejelser: I forbindelse med udarbejdelsen af

stemmeseddelforlæg blev ministeriets valgenhed opmærk-

som på, at der var en vis lighed mellem navnene på to

af kandidaterne fra Dansk Folkeparti: Søren Hansen og Sø-

ren Lund Hansen. Det gav anledning til overvejelser om,

hvorvidt navnene var forvekslelige og skulle have tilføjet

en betegnelse for kandidaternes stilling eller bopæl, jf. stem-

mesedddelbekendtgørelsens § 8. Begge kandidater valgte,

at deres stemmeseddelnavn skulle være identisk med deres

fulde navn.

Til brug for ministeriets overvejelser havde ministeriet

den 30. april 2024 rettet telefonisk henvendelse til Chris

Bjerknæs, Dansk Folkeparti, med henblik på at høre partiets

syn på, om der er forvekslingsrisiko mellem de to kandida-

ter. Chris Bjerknæs oplyste, at partiet ikke mente, at der

var forvekslingsrisiko. De havde været opmærksomme på,

at der var et vist navnesammenfald, men de havde ikke

tænkt tanken, at de to kunne forveksles. Chris Bjerknæs

bad om mulighed for også at drøfte spørgsmålet med de

to kandidater. Senere samme dag vendte Chris Bjerknæs

tilbage pr. SMS med oplysning om, at partiet ønskede, at

de to kandidater skulle stå med deres navne uden yderligere

angivelser, og at de to kandidater var ok med det.

Ministeriet overvejede herefter spørgsmålet. På den ene

side kunne det anføres, at de to navne var så ens, at der

var forvekslelighed, idet den ene kandidats navn i sin helhed

indgik i den anden kandidats navn. På den anden side kunne

det anføres, at den anden kandidat havde et mellemnavn i

sit navn, som gjorde, at de to navne adskilte sig fra hinan-

den. På både fortegnelsen over kandidater, som anvendtes

til brevstemmeafgivning, og på stemmesedlen ville begge

kandidater stå med deres fulde navne (som er deres stemme-

seddelnavne), og vælgerne kunne dermed se, at der var tale

om to forskellige kandidater.

Der var efter ministeriets opfattelse ikke noget entydigt

rigtigt svar på, om der var forvekslingsrisiko i den konkrete

situation. Risikoen for forveksling skulle desuden vurderes

over for det forhold, at en tilføjelse af bopæl eller stilling ud

for to kandidater, men ikke ud for de øvrige kandidater, ville

fremhæve de to kandidater på stemmesedlen, der i øvrigt i

enhver henseende skal være neutral og ensartet.

På ovenstående baggrund samt i lyset af, at partiet og de

to kandidater ikke selv fandt, at der var forvekslingsrisiko,

besluttede ministeriet, at der ikke skulle tilføjes oplysninger

om de to kandidaters bopæl eller stilling på stemmesedlen.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i anledning af kla-

gen gennemgået de personlige stemmetal for kandidaterne

Søren Hansen og Søren Lund Hansen fra Dansk Folkeparti

for at vurdere, hvad der skulle til for at ændre på placeringen

i partiets stedfortræderrækkefølge.

Kandidaten Søren Hansen fra Dansk Folkeparti fik 975

personlige stemmer og blev på den baggrund nummer 9 i

partiets stedfortræderliste. Kandidaten Stine Steffensen fik

1.006 personlige stemmer og blev nummer 8 i stedfortræ-

derlisten. Søren Hansen skulle derfor derudover have fået

mere end 31 personlige stemmer for at kunne blive placeret

som nummer 8 på stedfortræderlisten.

Kandidaten Søren Lund Hansen fra Dansk Folkeparti fik

1.421 personlige stemmer og blev på den baggrund nummer

4 i partiets stedfortræderliste. Kandidaten Julie Jacobsen fik

1.999 personlige stemmer og blev nummer 3 i stedfortræ-

derlisten. Søren Lund Hansen skulle derfor derudover have

fået mere end 578 personlige stemmer for at kunne blive

placeret som nummer 3 på stedfortræderlisten.

Det har således ikke haft nogen betydning for valgresul-

tatet, at der eventuelt er sket en fejl enten ved vælgerens

afmærkning på stemmesedlen eller ved valgbestyrelsens fin-

tælling.

Henset hertil og til Indenrigs- og Sundhedsministeriets

overvejelser om forvekslingsrisiko, hvori det bl.a. indgik, at

Dansk Folkeparti vurderede, at der ikke var nogen forveks-

lingsrisiko mellem de to kandidater, og at begge de to kan-

didater var enige i den nævnte vurdering, har kommunens

udtalelse herefter ikke givet Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Vordingborg Kommune og Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

11) Bernd Wisskirchen, Glostrup,

har ved brev af 9. juni

2024 klaget over, at han blev nægtet at afgive sin stemme

til europaparlamentsvalget med den begrundelse, at han ikke

var optaget på valglisten i Glostrup Kommune.

Bernd Wisskirchen har i den forbindelse bl.a. oplyst,

at han er tysk statsborger og har boet i Danmark siden

2006. Bernd Wisskirchen har endvidere oplyst, at han første

gang stemte til europaparlamentsvalget i Danmark i 2009

og siden har stemt til samtlige valg, og at han derfor ikke

ansøgte om at stemme – selv om han den 13. marts 2024

modtog en underretning fra Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet herom – da han ifølge oplysninger, som han fandt på

Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, skulle være

automatisk optaget på valglisten. Herudover har Bernd Wis-

skirchen oplyst, at han – efter modtagelsen af underretnin-

gen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet – via borger.dk

den 28. marts 2024 kontaktede Glostrup Kommune for op-

lysninger om sin valgret, men at Glostrup Kommune ikke

har besvaret hans henvendelse.

Bernd Wisskirchen har endvidere klaget over underretnin-

gen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der ifølge ham

er fejlagtig, fordi han tidligere har afgivet stemme til euro-

paparlamentsvalg i Danmark.

Glostrup Kommune har over for Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet bl.a. oplyst, at det i forhold til forløbet beskrevet

i klagen er korrekt, at det ikke var muligt for de tilforord-

nede og valgsekretærene på valgstedet at finde Bernd Wis-

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

skirchen på valglisten. Derfor tog valgsekretæren kontakt

til Borgerservice om assistance og udleverede samtidig en

klagevejledning til Bernd Wisskirchen.

Borgerservice kunne ved tjek i systemer og arkiv ikke

finde dokumentation for, at Bernd Wisskirchen tidligere har

stået på en valgliste til et valg til europaparlamentet. På den

baggrund blev borgeren orienteret om, at det ikke var muligt

for ham at afgive sin stemme til valget.

Samme dag, den 9. juni 2024, modtog Glostrup Kommu-

ne et høringsbrev vedrørende Bernd Wisskirchens valgkla-

ge. Af klagen fremgår der dokumentation for, at Bernd Wis-

skirchen den 28. marts 2024 havde sendt en henvendelse

til kommunens Borgerrådgiver via sikker post fra borger.dk,

hvori Bernd Wisskirchen efterspurgte vejledning i forhold

til, om han allerede var optaget på valglisten, eller om han

skulle søge om optagelse på listen.

Glostrup Kommune har bekræftet, at denne henvendelse

var modtaget i Borgerrådgiverens postkasse den 28. marts

2024. Idet Borgerrådgiveren er uafhængig af Glostrup Kom-

munes administration, er det alene Borgerrådgiveren, som

har adgang til denne postkasse. Ved en fejl blev Bernd

Wisskirchens henvendelse ikke videresendt fra Borgerrådgi-

verens postkasse. Derfor har kommunen ikke givet Bernd

Wisskirchen den nødvendige vejledning, som ville have

gjort det muligt for ham at søge optagelse på valglisten og

dermed at kunne afgive sin stemme til valget til Europa-Par-

lamentet den 9. juni. Dette har Glostrup Kommune beklaget.

Endvidere har Glostrup Kommune oplyst, at kommunen

har undersøgt, hvorvidt Bernd Wisskirchen var på valgli-

sten, og/eller om han tidligere har ansøgt om at komme

på valglisten. Kommunen har til sin udtalelse om sagen til

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedlagt et notat herom

fra Glostrup Folkeregister inklusive et skærmprint fra Det

Centrale Personregister, hvoraf det fremgik, at Bernd Wis-

skirchen ikke havde valgret ved dette valg og heller ikke

havde valgret ved sidste europaparlamentsvalg.

Kommunen har oplyst, at kommunen vil henvende sig til

Bernd Wisskirchen direkte og beklage forholdet med mang-

lende vejledning, herunder manglende reaktion på mailen.

Kommunen har ydermere anført, at hvis en borger tidli-

gere har stået på en valgliste, burde det være muligt for

kommunen at finde frem. Konklusionen må være, at Bernd

Wisskirchen ikke tidligere har stået på valglisten. Bernd

Wisskirchen har stemmeret ved kommunalvalget og regions-

rådsvalget, men det blev ikke undersøgt i på valgdagen, og

kommunen har først senere undersøgt den mulighed. Det er

derfor også korrekt, at Bernd Wisskirchen tidligere har stemt

i Glostrup, men det har ikke været til et europaparlaments-

valg, da han ikke har ansøgt om at komme på valgliste til

dette valg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det bl.a.

fremgår af § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4 i lov om valg af dan-

ske medlemmer til Europa-Parlamentet, at valgret til Euro-

pa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen er statsborger i

en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, som

har opnået alderen for valgret til Folketinget, og som har

fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeri-

ets protokol. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget

på valglisten.

Om personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, i

lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet,

har ministeriet endvidere oplyst, at det bl.a. fremgår af §

14 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i samme lov, at disse person-

er efter anmodning optages på valglisten i den kommune,

hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister

(CPR). Personerne optages på valglisten efter tilsvarende

regler som dem, der gælder for personer, der har valgret

efter § 3, stk. 1, nr. 1, og som er bopælsregistreret i Det

Centrale Personregister (CPR), såfremt de pågældende var

optaget på valglisten i Danmark til det sidst afholdte valg

til Europa-Parlamentet, siden da uafbrudt har haft fast bopæl

i Danmark eller siden da uafbrudt har været registreret i

Udenrigsministeriets protokol og ikke har anmodet om at

blive slettet af valglisten.

Ministeriet har endelig oplyst, at det bl.a. fremgår af § 14

a, stk. 4, 1. pkt., og § 15, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg af

danske medlemmer til Europa-Parlamentet, at indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse

på valglisten af personer, der har valgret efter § 3, stk. 1,

nr. 3, og at kommunalbestyrelsen forud for afstemningen

udsender valgkort til de vælgere, der er optaget på valgli-

sten og registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med

bopæl eller fast opholdssted i kommunen eller registreret i

Udenrigsministeriets protokol.

Det fremgår bl.a. af § 1, stk. 1, og § 15 i bekendtgørel-

se om optagelse på valglisten til europaparlamentsvalg i

Danmark af statsborgere i en af de øvrige medlemsstater

i Den Europæiske Union, der er bopælsregistreret i CPR,

at statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro-

pæiske Union, der har valgret til Europa-Parlamentsvalg i

Danmark efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og som ikke optages

automatisk på valglisten i medfør af lovens § 14 a, stk. 2,

optages efter ansøgning på valglisten til det førstkommen-

de valg til Europa-Parlamentet, hvis de senest 5 uger før

valgdagen opfylder valgretsbetingelserne efter lovens § 3,

stk. 1, nr. 3, bortset fra aldersbetingelsen, hvis de indgiver

ansøgning om optagelse på valglisten efter reglerne i §§

2-8, og hvis afgørelse om optagelse på valglisten er truffet

senest 15.-dagen før valgdagen. Kommunalbestyrelsen skal

indberette afgørelser om optagelse på valglisten af personer,

der har valgret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, til CPR i

overensstemmelse med de nærmere fastsatte regler herfor.

Det fremgår af § 20, stk. 1 og 2, i samme bekendtgørelse,

at ministeriet forud for hvert valg til Europa-Parlamentet 3

måneder før valgdagen eller snarest muligt derefter sender

underretning, jf. stk. 2, til statsborgere i en af de øvrige

medlemsstater i Den Europæiske Union, som 3 måneder

før valgdagen er registreret i CPR med bopæl eller fast

opholdssted i en kommune i Danmark, som vil være fyldt

18 år senest på valgdagen, som ikke opfylder betingelserne

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

for at blive optaget automatisk på valglisten i medfør af

lovens § 14 a, stk. 2, og som ikke efter ansøgning efter

det seneste valg til Europa-Parlamentet er blevet optaget

på valglisten. Underretningen oplyser om de betingelser og

bestemmelser, der gælder for udøvelse af retten til at stem-

me og opstille til valg i Danmark, og henviser til nærmere

information på ministeriets valghjemmeside, hvor også det

relevante ansøgningsskema og en vejledning hertil vil være

til rådighed i forskellige sprogversioner. Underretningen in-

deholder endvidere relevant kontaktinformation til ministe-

riet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministe-

riet ved opslag i CPR har konstateret, at der på nuværen-

de tidspunkt ikke er registreret oplysninger om valgret for

Bernd Wisskirchen. Endvidere er der for Bernd Wisskirchen

i hændelseskataloget i CPR ikke oplysninger om tidligere

registreringer om valgret. Hændelseskataloget i CPR går til-

bage til juni 2006. Der er således ikke foretaget registrering

i CPR af valgretsoplysninger for Bernd Wisskirchen efter

registreringen af ham som indrejst i Danmark i 2006.

Bernd Wisskirchen blev derfor ikke optaget til europapar-

lamentsvalget i 2009 eller ved senere valg på grundlag af

CPR’s valgudtræk og er derfor rettelig ikke blevet automa-

tisk optaget på valglisten til europaparlamentsvalget den 9.

juni 2024.

Ydermere har Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst,

at ministeriet i overensstemmelse med den nævnte bekendt-

gørelses § 20, stk. 1, i midten af marts 2024 udsendte un-

derretning til den i bekendtgørelsens § 20, stk. 1, nævnte

personkreds (herboende EU-borgere, der ikke var på valgli-

sten til europaparlamentsvalget i 2019, og som derfor ikke

automatisk blev optaget på valglisten).

I overensstemmelse bekendtgørelsens § 20, stk. 2, oplys-

te Indenrigs- og Sundhedsministeriet i underretningen de

pågældende om, hvor de kunne hente et ansøgningsskema

til brug for ansøgning om optagelse på valglisten. Desuden

blev der i underretningen oplyst om fristen for indgivelse

af ansøgning. Underretningen var udformet på både dansk

og engelsk og indeholdt derudover kortere tekster på fransk,

tysk, polsk og rumænsk.

Underretningen blev sendt individuelt til de nævnte EU-

borgere via Digital Post eller – hvis de pågældende var frita-

get for Digital Post – som almindeligt brev. Underretningen,

der blev sendt via Digital Post, havde titlen »Hvis du vil

stemme til EU-valget, skal du ansøge«.

Herboende EU-borgere, der 3 måneder før valgdagen var

optaget på valglisten til europaparlamentsvalg i Danmark,

f.eks. fordi de ved tidligere Europa-Parlamentsvalg efter

anmodning var blevet optaget på valglisten og ikke efterføl-

gende var blevet slettet herfra, modtog en anden underret-

ning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at de auto-

matisk ville blive optaget på valglisten til europaparlaments-

valget i Danmark den 9. juni 2024, medmindre de anmodede

om sletning, jf. § 21 i den nævnte bekendtgørelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte således to for-

skellige og individuelt målrettede underretninger afhængig

af, om den herboende EU-borger allerede var optaget på

valglisten og derfor automatisk blev optaget ved det aktuelle

valg eller først skulle søge om optagelse på valglisten.

PostNord Strålfors A/S (herefter ’Strålfors’) har på vegne

af Indenrigs- og Sundhedsministeriet stået for forsendelsen

af de ovennævnte underretninger om valgret og valgbarhed

til de næsten 230.000 herboende EU-borgere i midten af

marts 2024.

Det fremgår af forsendelsesloggen fra Strålfors, at Bernd

Wisskirchen i midten af marts 2024 via Digital Post har

modtaget en underretning fra Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet om, at han skulle søge om at blive optaget på valg-

listen til europaparlamentsvalget den 9. juni 2024. Bernd

Wisskirchen har i sin klage bekræftet modtagelsen af denne.

For så vidt angår den del af klagen, der handler om

Glostrup Kommunes manglende besvarelse af Bernd Wis-

skirchens henvendelse af 28. marts 2024, har Indenrigs- og

Sundhedsministeriet noteret sig Glostrup Kommunes oplys-

ning om, at Glostrup Kommune har beklaget, at der ikke

er blevet reageret på e-mailen, idet Glostrup Kommune har

vurderet, at Bernd Wisskirchen ellers kunne have ansøgt om

optagelse på valglisten.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i den forbindelse

endvidere noteret sig Glostrup Kommunes oplysning om, at

Glostrup Kommune vil henvende sig direkte til Bernd Wis-

skirchen og beklage forholdet med manglende vejledning,

herunder manglende reaktion på den fremsendte e-mail.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at Glostrup

Kommune efter ministeriets opfattelse for fremtiden bør sik-

re sig, at e-mails fra borgere vedrørende valg, der indsendes

til kommunen, herunder til kommunens borgerrådgiver, vi-

deresendes snarest muligt til rette afdeling, således at borge-

re ikke afskæres fra muligheden for at deltage i valghandlin-

gen.

Udvalget tager det af Glostrup Kommune og Indenrigs-

og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning. Udvalget no-

terer sig i lighed med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at

Glostrup Kommune har oplyst, at kommunen direkte over

for klageren vil beklage forholdet med manglende vejled-

ning og manglende reaktion på klagerens e-mail. Udvalget

tilslutter sig ministeriets opfordring til kommunen om at

sikre sig, at e-mails om valg, der sendes til kommunen,

herunder borgerrådgiveren, snarest muligt videresendes til

rette afdeling.

◊

12) Mario Nils Rottländer, Greve,

har via Greve Kommu-

ne mundtligt klaget over, at han, der er EU-borger og bosat

i Danmark, blev nægtet at afgive sin stemme til europaparla-

mentsvalget med den begrundelse, at han ikke var optaget

på valglisten i Greve Kommune.

Mario Nils Rottländer har i forbindelse med klagen oplyst,

at han tidligere har afgivet stemme ved valg i Danmark.

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

Greve Kommune har i anledning af klagen over for In-

denrigs- og Sundhedsministeriet bl.a. oplyst, at Mario Nils

Rottländer siden 2004 har været registreret med fast bopæl

i Danmark, og at kommunen derfor har lagt til grund, at

han har modtaget Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev

til alle EU-borgere med fast bopæl i Danmark pr. 11. marts

2024, som blev udsendt den 12. og 13. marts 2024. Brevet

oplyser adressaten om, at denne skal ansøge om at blive

optaget på valglisten til europaparlamentsvalget. Der er ikke

tidligere modtaget en ansøgning fra Mario Nils Rottländer

om at blive optaget på valglisten til europaparlamentsvalg i

Danmark i Greve Kommune.

Kommunen har endvidere oplyst, at kommunen forud

for valget har afholdt interne møder for medarbejderne i

Borgerservice for at instruere om de særlige regler, der

gælder om EU-borgeres stemmemuligheder. Dette er bl.a.

sket for at skærpe opmærksomheden på at vejlede borgere,

der ønsker at afgive en stemme i Danmark, om bl.a. fris-

ter. Kommunen har offentliggjort en vejledning herom på

kommunens hjemmeside og haft annoncer om proceduren i

det lokale dagblad.

Kommunen har endelig henvist til § 5 i bekendtgørelse

om optagelse på valglisten til europaparlamentsvalg i Dan-

mark af statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den

Europæiske Union, der er bopælsregistreret i CPR, hvoraf

det fremgår, at hvis en ansøgning indgives efter udløbet af

de frister, der er nævnt i § 4, kan ansøgeren ikke optages på

valglisten til det førstkommende valg til Europa-Parlamen-

tet. Opfylder ansøgeren i øvrigt betingelserne for optagelse

på valglisten, skal ansøgeren optages på valglisten med virk-

ning for det næstfølgende valg til Europa-Parlamentet.

Det er på den baggrund kommunens opfattelse, at det var

berettiget at afvise Mario Nils Rottländer, da han ikke havde

ansøgt om optagelse på valglisten ved dette eller tidligere

valg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det bl.a.

fremgår af § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4 i lov om valg af dan-

ske medlemmer til Europa-Parlamentet, at valgret til Euro-

pa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen er statsborger i

en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, som

har opnået alderen for valgret til Folketinget, og som har

fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeri-

ets protokol. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget

på valglisten.

Om personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, i

lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet,

har ministeriet endvidere oplyst, at det bl.a. fremgår af §

14 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i samme lov, at disse person-

er efter anmodning optages på valglisten i den kommune,

hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister

(CPR). Personerne optages på valglisten efter tilsvarende

regler som dem, der gælder for personer, der har valgret

efter § 3, stk. 1, nr. 1, og som er bopælsregistreret i Det

Centrale Personregister (CPR), såfremt de pågældende var

optaget på valglisten i Danmark til det sidst afholdte valg

til Europa-Parlamentet, siden da uafbrudt har haft fast bopæl

i Danmark eller siden da uafbrudt har været registreret i

Udenrigsministeriets protokol og ikke har anmodet om at

blive slettet af valglisten.

Ministeriet har endelig oplyst, at det bl.a. fremgår af § 14

a, stk. 4, 1. pkt., og § 15, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg af

danske medlemmer til Europa-Parlamentet, at indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse

på valglisten af personer, der har valgret efter § 3, stk. 1,

nr. 3, og at kommunalbestyrelsen forud for afstemningen

udsender valgkort til de vælgere, der er optaget på valgli-

sten og registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med

bopæl eller fast opholdssted i kommunen eller registreret i

Udenrigsministeriets protokol.

Det fremgår bl.a. af § 1, stk. 1, og § 15 i bekendtgørel-

se om optagelse på valglisten til europaparlamentsvalg i

Danmark af statsborgere i en af de øvrige medlemsstater

i Den Europæiske Union, der er bopælsregistreret i CPR,

at statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro-

pæiske Union, der har valgret til Europa-Parlamentsvalg i

Danmark efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og som ikke optages

automatisk på valglisten i medfør af lovens § 14 a, stk. 2,

optages efter ansøgning på valglisten til det førstkommen-

de valg til Europa-Parlamentet, hvis de senest 5 uger før

valgdagen opfylder valgretsbetingelserne efter lovens § 3,

stk. 1, nr. 3, bortset fra aldersbetingelsen, hvis de indgiver

ansøgning om optagelse på valglisten efter reglerne i §§

2-8, og hvis afgørelse om optagelse på valglisten er truffet

senest 15.-dagen før valgdagen. Kommunalbestyrelsen skal

indberette afgørelser om optagelse på valglisten af personer,

der har valgret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, til CPR i

overensstemmelse med de nærmere fastsatte regler herfor.

Det fremgår af § 20, stk. 1 og 2, i samme bekendtgørelse,

at ministeriet forud for hvert valg til Europa-Parlamentet 3

måneder før valgdagen eller snarest muligt derefter sender

underretning, jf. stk. 2, til statsborgere i en af de øvrige

medlemsstater i Den Europæiske Union, som 3 måneder

før valgdagen er registreret i CPR med bopæl eller fast

opholdssted i en kommune i Danmark, som vil være fyldt

18 år senest på valgdagen, som ikke opfylder betingelserne

for at blive optaget automatisk på valglisten i medfør af

lovens § 14 a, stk. 2, og som ikke efter ansøgning efter

det seneste valg til Europa-Parlamentet er blevet optaget

på valglisten. Underretningen oplyser om de betingelser og

bestemmelser, der gælder for udøvelse af retten til at stem-

me og opstille til valg i Danmark, og henviser til nærmere

information på ministeriets valghjemmeside, hvor også det

relevante ansøgningsskema og en vejledning hertil vil være

til rådighed i forskellige sprogversioner. Underretningen in-

deholder endvidere relevant kontaktinformation til ministe-

riet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministe-

riet i forbindelse med klagen ved opslag i CPR har kon-

stateret, at der på nuværende tidspunkt ikke er registreret

oplysninger om valgret for Mario Nils Rottländer. Endvide-

re er der for Mario Nils Rottländer i hændelseskataloget i

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

CPR ikke oplysninger om tidligere registreringer om valg-

ret. Hændelseskataloget i CPR går tilbage til april 2002. Der

er således ikke efter april 2002 foretaget registrering i CPR

af valgretsoplysninger for Mario Nils Rottländer, hverken

indberetning eller sletning.

Mario Nils Rottländer blev derfor ikke optaget på valg-

listen til europaparlamentsvalget i 2004 eller ved senere

valg på grundlag af CPR’s valgudtræk og er derfor rettelig

ikke blevet automatisk optaget på valglisten til europaparla-

mentsvalget den 9. juni 2024.

Ydermere har Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst, at

ministeriet i midten af marts 2024 i overensstemmelse med

bekendtgørelsens § 20, stk. 1, udsendte underretning til den

i § 20, stk. 1, nævnte personkreds (herboende EU-borgere,

der ikke var på valglisten til europaparlamentsvalget i 2019,

og som derfor ikke automatisk blev optaget på valglisten).

I overensstemmelse med bekendtgørelsens § 20, stk. 2,

oplyste ministeriet i underretningen de pågældende om, hvor

de kunne hente et ansøgningsskema til brug for ansøgning

om optagelse på valglisten. Desuden blev der i underretnin-

gen oplyst om fristen for indgivelse af ansøgning. Underret-

ningen var udformet på både dansk og engelsk og indeholdt

derudover kortere tekster på fransk, tysk, polsk og rumænsk.

Underretningen blev sendt individuelt til de nævnte EU-

borgere via Digital Post eller – hvis de pågældende var frita-

get for Digital Post – som almindeligt brev. Underretningen,

der blev sendt via Digital Post, havde titlen »Hvis du vil

stemme til EU-valget, skal du ansøge«.

Herboende EU-borgere, der 3 måneder før valgdagen var

optaget på valglisten til europaparlamentsvalg i Danmark,

f.eks. fordi de ved tidligere europaparlamentsvalg efter an-

modning var blevet optaget på valglisten og ikke efterføl-

gende var blevet slettet herfra, modtog en anden underret-

ning fra ministeriet om, at de automatisk ville blive opta-

get på valglisten til europaparlamentsvalget i Danmark den

9. juni 2024, medmindre de anmodede om sletning, jf. be-

kendtgørelsens § 21.

Ministeriet sendte således to forskellige og individuelt

målrettede underretninger, afhængigt af om den herboende

EU-borger allerede var optaget på valglisten og derfor auto-

matisk blev optaget ved det aktuelle valg eller først skulle

søge om optagelse på valglisten.

Af forsendelsesloggen fra PostNord Strålfors A/S, som

på vegne af ministeriet har stået for forsendelsen af de

ovennævnte underretninger om valgret og valgbarhed til de

herboende EU-borgere i midten af marts 2024, fremgår det

ifølge ministeriet, at Mario Nils Rottländer i midten af marts

2024 via Digital Post har modtaget en underretning fra In-

denrigs- og Sundhedsministeriet om, at han skulle søge om

at blive optaget på valglisten til europaparlamentsvalget den

9. juni 2024.

Greve Kommunes udtalelse har herefter ikke givet mini-

steriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Greve Kommune og Indenrigs- og

Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

13) Georg Karl Steigleder, Bredebro,

har ved brev af 9.

juni 2024 klaget over, at han, som er EU-borger, blev nægtet

at afgive sin stemme til europaparlamentsvalget med den

begrundelse, at han ikke var optaget på valglisten i Tønder

Kommune.

Georg Karl Steigleder har i den forbindelse oplyst, at han i

forbindelse med valget undrede jeg mig over, at han ikke fik

valgkort, ligesom hans hustru fik et. De har boet godt 3 år i

Tønder kommune på samme adresse.

Georg Karl Steigleder kontaktede derfor Tønder kommu-

ne og fik oplyst, at kommunen ville sende et brev i e-boks.

Efterfølgende modtog Georg Karl Steigleder i e-boks et

ansøgningsskema samt en vejledning i forhold til ansøgning

om optagelse på valglisten til europaparlamentsvalg i Dan-

mark af herboende EU-borgere. Han læste den vedhæftede

vejledning og kom frem til at, ifølge punkt 2, de sidste seks

linjer, skulle han ikke ansøge om at komme på valglisten,

idet han havde stemt ved europaparlamentsvalget i 2019 i

Sorø Kommune. Georg Karl Steigleder har i samme forbin-

delse henvist til vejledningens punkt 5.

Georg Karl Steigleder har desuden henvist til, at der på

det fremsendte ansøgningsskema står: »Husk – se vejlednin-

gen på bagsiden«, hvilket han har gjort.

Da Tønder Kommune efterfølgende ikke kunne hjælpe

Georg Karl Steigleder videre, henviste de ham til at kontakte

Sorø Kommune, hvor han sidst havde boet og været tilmeldt

folkeregistret og afgivet stemme til europaparlamentsvalget

i 2019.

Georg Karl Steigleder kontaktede Sorø Kommune og fik

her oplyst af en medarbejder, at han havde stemt til europa-

parlamentsvalget i 2019 i Sorø Kommune, ligesom medar-

bejderen bekræftede, at Georg Karl Steigleder var tilmeldt

postnummer 6261 Bredebro. Ligeledes blev Georg Karl

Steigleder oplyst om, at han skulle medbringe gult sygesik-

ringskort og billed-id, når han skulle stemme, samt at han

kunne stemme uden valgkort med ovenstående id.

Georg Karl Steigleder tog af sted til sit valgsted i Tønder

Kommune, Ballum Multihus, Ballum, 6261 Bredebro, sam-

men med sin hustru. Ved ankomsten kl.ca.12.30 og efter

fremvisning af påkrævet dokumentation blev han informeret

om, at han ikke kunne stemme, da han ikke var opført på

valglisten. Han forklarede, at han havde boet mange år i

Danmark og havde stemt flere gange til europaparlaments-

valg her, senest i Sorø Kommune i 2019. Den valgtilforord-

nede kontaktede Tønder Kommune ved Yrsa Smidt, der

bekræftede, at Georg Karl Steigleder ikke fremgik af valgli-

sten. Han gentog, at han havde stemt til kommunalvalg i

Tønder Kommune, samt at han havde stemt til europaparla-

mentsvalg i Sorø Kommune i 2019 og derfor ikke skulle

godkendes fremadrettet. Han kørte hjem uden at have afgi-

vet sin stemme og var ret indigneret over dette, da han anser

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

det som sin borgerpligt og ret at stemme, når der er valg, og

har gjort dette, siden han blev myndig.

Georg Karl Steigleder fandt vejledningen frem og printede

den ud og kørte endnu en gang til valgstedet – nu alene,

da hans hustru syntes, at stemningen var noget distanceret

og afgjort på forhånd. Georg Karl Steigleder viste vejlednin-

gen og gjorde opmærksom på, at han var berettiget til at

afgive sin stemme. Den valgtilforordnede telefonerede, og

igen blev Georg Karl Steigleder afvist og kørte hjem igen.

Da Georg Karl Steigleder nu var temmelig træt af, at han

ikke kunne trænge igennem op på rettelig vis få lov at afgive

sin stemme, besluttede han sig for at klage over det. Han

kørte for tredje gang den dag mod Ballum Multihus med

henblik på at få navne på de involverede parter. Georg Karl

Steigleder blev da henvist til en jurist, Morten Snitner, i

Tønder Kommune, der var til stede i valglokalet. Denne for-

synede Georg Karl Steigleder med skriftlig dokumentation

dels på navnene på medlemmerne i valgbestyrelsen i Tønder

Kommune, dels på, at Georg Karl Steigleder var nægtet at

afgive sin stemme i Tønder Kommune, idet han ikke var

opført på valglisten, samt at det var verificeret ved opkald

til Borgerservice. Georg Karl Steigleder bad endnu en gang

om, at et valgsted i Sorø Kommune blev kontaktet. Dette

kunne ikke lade sig gøre. Det undrede Georg Karl Steigle-

der, at der kunne verificeres fra Tønder Kommunes Borger-

service på en søndag, men at man ikke kunne kontakte et

valgsted i Sorø Kommune på en valgdag i åbningstiden. Li-

geledes undrede det Georg Karl Steigleder, at valglokalet

ikke havde pc eller printer eller andet digitalt udstyr på

stedet ud over mobiltelefon, dette i en digital tidsalder med

digital post, e-boks, mitID etc. Georg Karl Steigleder blev

af den omtalte jurist tilbudt hjælp til at klage, hvilket han

afviste under henvisning til, at han som voksen selv kunne

klare dette, og tænkte, at habiliteten kunne være et problem i

den forbindelse.

Georg Karl Steigleder har oplyst, at han har kendt og boet

sammen med sin hustru i 17 år, at de altid har fulgtes ad

til stemmeurnerne, og at hustruen kan bevidne, at Georg

Karl Steigleder har fået udleveret stemmeseddel, afkrydset i

ene rum og lagt sin stemmeseddel i stemmeurnen ved såvel

kommunalvalg som europaparlamentsvalg, dette i Frederiks-

berg Kommune og sidst i Sorø Kommune.

Georg Karl Steigleder har i klagen udtrykt forundring

over, hvordan han kan have været borger og vælger i så

mange år i Danmark og pludselig blive afvist eller slettet

af valglisten uden varsel. Han har endvidere udtrykt forun-

dring over, hvordan han har kunnet stemme til de tidligere

kommunalvalg og europaparlamentsvalg i Danmark, hvis

han ikke var eller er på valglisten.

Georg Karl Steigleder har rejst det spørgsmål, om der kan

være en fejl i den vejledning, han har modtaget via e-boks,

idet det fremgik af vejledningen, at han ikke skulle udfylde

og indsende formularen, når han tidligere havde stemt til

europaparlamentsvalg i Danmark.

Tønder Kommune har i anledning af klagen over for In-

denrigs- og Sundhedsministeriet oplyst, at kommunens fol-

keregister har udarbejdet en redegørelse over forløbet, som

kommunen har vedlagt som bilag til kommunens udtalelse

til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Endvidere har kom-

munen oplyst, at der samtidig hermed er foretaget en fornyet

kontrol af loggen i folkeregistret og opslag i den fysiske

valgliste for afstemningssted Ballum, som var tilgængelig på

afstemningsstedet.

Så langt tilbage Tønder Kommune kan se i loggen fra fol-

keregistret, har Georg Karl Steigleder ikke fået godkendt en

ansøgning om optagelse på valglisten til europaparlaments-

valget. Ligeledes kan det ved kontrolopslag i valglisten

bekræftes, at Georg Karl Steigleder i overensstemmelse her-

med ikke står opført på valglisten. Som Georg Karl Steig-

leder også har oplyst, er det alene hans ægtefælle, der er

dansk statsborger, som står opført på valglisten, og som i

overensstemmelse hermed har modtaget valgkort.

På baggrund af redegørelsen og registreringerne i folkere-

gisteret har Tønder Kommune lagt til grund, at klager ikke

har været optaget til valglisten til europaparlamentsvalget

den 9. juni 2024. Kommunen har henvist til, at i henholdt

til § 4 i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Par-

lamentet kan ingen udøve valgret uden at være optaget

på valglisten. Tønder Kommune har i overensstemmelse

hermed afvist klager fra at afgive stemme ved europaparla-

mentsvalget.

Tønder Kommune har bekræftet Georg Karl Steigleders

tilkendegivelse om, at han ikke har indleveret en ansøgning

til Tønder Kommune om optagelse på valglisten til dette

valg, og oplyst, at Georg Karl Steigleder i forbindelse med

sin første henvendelse på afstemningsstedet i Ballum den 9.

juni 2024 fik fremsendt ansøgningsskemaet hertil via Digital

Post sammen med ministeriets vejledning. Det er samme

vejledning, som Georg Karl Steigleder har vedlagt som bilag

2 til sin klage, og som han henviste til under sit andet besøg

på afstemningsstedet i Ballum den 9. juni samt i den frem-

sendte klage.

Tønder Kommune har oplyst, at som anført i vejledningen

skal en ansøger ikke på ny ansøge om at komme på valgli-

sten til det kommende Europa-Parlamentsvalg, såfremt man

var optaget på valglisten i Danmark til det seneste europa-

parlamentsvalg.

Tønder Kommune har ingen verificerbare oplysninger om,

hvorvidt Georg Karl Steigleder har afgivet stemme i Sorø

Kommune til tidligere valg til europaparlamentet. Det frem-

går dog som anført ikke af loggen i folkeregistret, at Georg

Karl Steigleder før, under eller efter sin bopæl i Sorø Kom-

mune har fået indberettet valgret til europaparlamentsvalget.

Tønder Kommune har derfor lagt derfor oplysningerne i

folkeregistret til grund for, at Georg Karl Steigleder ikke

har været registreret med valgret til europaparlamentsvalget

i Danmark den 9. juni 2024.

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

Tønder Kommune har oplyst, at kommunen ikke er be-

kendt med Georg Karl Steigleders redegørelse for modtaget

vejledning fra Sorø Kommune.

Af udtalelsen fra folkeregisteret i Tønder Kommune, som

kommunen har sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

som bilag til kommunens udtalelse, fremgår endvidere, at

underskriveren af folkeregisterets udtalelse, Asta Schmidt,

den 9. juni 2024 modtog en opringning fra valgstedet i Bal-

lum ved sekretær Jan Franke, idet Georg Karl Steigleder

gerne ville stemme til europaparlamentsvalget, men ikke

stod anført på valglisten.

Asta Schmidt oplyste, at Georg Karl Steigleder ikke var

optaget på valglisten, idet han ikke havde ansøgt om at

komme på valglisten.

Videre fremgår det af udtalelsen fra folkeregisteret, at Ge-

org Karl Steigleder oplyste over for sekretæren, at han i

2019, hvor han var borger i Sorø Kommune, havde stemt

til europaparlamentsvalget, hvorfor han stadig måtte være

på valglisten. Dette kunne man i folkeregistret ikke se, og

det fremgik ikke af loggen i CPR, at Sorø Kommune på

noget tidspunkt havde indberettet valgret for Georg Karl

Steigleder.

Endelig fremgår det af folkeregisterets udtalelse, at det af

CPR fremgik, at Georg Karl Steigleder ad flere omgange

havde været udrejst til Tyskland, dog senest for perioden

fra den 1. februar 2017 til den 5. februar 2018. Udrejsen

medfører altid ophævelse af valgretten, og borgeren skal

igen ansøge om at komme på valglisten.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det bl.a.

fremgår af § 3, stk. 1, nr. 3, og § 4 i lov om valg af dan-

ske medlemmer til Europa-Parlamentet, at valgret til Euro-

pa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen er statsborger i

en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, som

har opnået alderen for valgret til Folketinget, og som har

fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeri-

ets protokol. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget

på valglisten.

Om personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, i

lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet,

har ministeriet endvidere oplyst, at det bl.a. fremgår af §

14 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i samme lov, at disse person-

er efter anmodning optages på valglisten i den kommune,

hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister

(CPR). Personerne optages på valglisten efter tilsvarende

regler som dem, der gælder for personer, der har valgret

efter § 3, stk. 1, nr. 1, og som er bopælsregistreret i Det

Centrale Personregister (CPR), såfremt de pågældende var

optaget på valglisten i Danmark til det sidst afholdte valg

til Europa-Parlamentet, siden da uafbrudt har haft fast bopæl

i Danmark eller siden da uafbrudt har været registreret i

Udenrigsministeriets protokol og ikke har anmodet om at

blive slettet af valglisten.

Ministeriet har endelig oplyst, at det bl.a. fremgår af § 14

a, stk. 4, 1. pkt., og § 15, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg af

danske medlemmer til Europa-Parlamentet, at indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse

på valglisten af personer, der har valgret efter § 3, stk. 1,

nr. 3, og at kommunalbestyrelsen forud for afstemningen

udsender valgkort til de vælgere, der er optaget på valgli-

sten og registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med

bopæl eller fast opholdssted i kommunen eller registreret i

Udenrigsministeriets protokol.

Det fremgår bl.a. af § 1, stk. 1, og § 15 i bekendtgørelse

om optagelse på valglisten til europaparlamentsvalg i Dan-

mark af statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den

Europæiske Union, der er bopælsregistreret i CPR, at stats-

borgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske

Union, der har valgret til europaparlamentsvalg i Danmark

efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og som ikke optages automa-

tisk på valglisten i medfør af lovens § 14 a, stk. 2, optages

efter ansøgning på valglisten til det førstkommende valg til

Europa-Parlamentet, hvis de senest 5 uger før valgdagen

opfylder valgretsbetingelserne efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3,

bortset fra aldersbetingelsen, hvis de indgiver ansøgning om

optagelse på valglisten efter reglerne i §§ 2-8, og hvis afgø-

relse om optagelse på valglisten er truffet senest 15.-dagen

før valgdagen. Kommunalbestyrelsen skal indberette afgø-

relser om optagelse på valglisten af personer, der har valgret

efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, til CPR i overensstemmelse

med de nærmere fastsatte regler herfor.

Det fremgår af § 20, stk. 1 og 2, i samme bekendtgørelse,

at ministeriet forud for hvert valg til Europa-Parlamentet 3

måneder før valgdagen eller snarest muligt derefter sender

underretning, jf. stk. 2, til statsborgere i en af de øvrige

medlemsstater i Den Europæiske Union, som 3 måneder

før valgdagen er registreret i CPR med bopæl eller fast

opholdssted i en kommune i Danmark, som vil være fyldt

18 år senest på valgdagen, som ikke opfylder betingelserne

for at blive optaget automatisk på valglisten i medfør af

lovens § 14 a, stk. 2, og som ikke efter ansøgning efter

det seneste valg til Europa-Parlamentet er blevet optaget

på valglisten. Underretningen oplyser om de betingelser og

bestemmelser, der gælder for udøvelse af retten til at stem-

me og opstille til valg i Danmark, og henviser til nærmere

information på ministeriets valghjemmeside, hvor også det

relevante ansøgningsskema og en vejledning hertil vil være

til rådighed i forskellige sprogversioner. Underretningen in-

deholder endvidere relevant kontaktinformation til ministe-

riet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeri-

et ved opslag i CPR har konstateret, at der på nuværende

tidspunkt ikke er registreret oplysninger om valgret for Ge-

org Karl Steigleder. Endvidere er der for Georg Karl Steigle-

der i hændelseskataloget i CPR ikke oplysninger om tidlige-

re registreringer om valgret. Hændelseskataloget i CPR går

tilbage til juni 2003. Der er således ikke efter juni 2003 fore-

taget registrering i CPR af valgretsoplysninger for Georg

Karl Steigleder (hverken indberetning eller sletning).

Georg Karl Steigleder blev derfor ikke optaget til europa-

parlamentsvalget i 2004 eller ved senere valg på grundlag af

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

CPR’s valgudtræk og er derfor rettelig ikke blevet automa-

tisk optaget på valglisten til europaparlamentsvalget den 9.

juni 2024.

Ydermere har Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst,

at ministeriet i overensstemmelse med den nævnte bekendt-

gørelses § 20, stk. 1, i midten af marts 2024 udsendte un-

derretning til den i bekendtgørelsens § 20, stk. 1, nævnte

personkreds (herboende EU-borgere, der ikke var på valgli-

sten til europaparlamentsvalget i 2019, og som derfor ikke

automatisk blev optaget på valglisten).

I overensstemmelse med den nævnte bekendtgørelses §

20, stk. 2, oplyste Indenrigs- og Sundhedsministeriet i un-

derretningen de pågældende om, hvor de kunne hente et

ansøgningsskema til brug for ansøgning om optagelse på

valglisten. Desuden blev der i underretningen oplyst om

fristen for indgivelse af ansøgning. Underretningen var ud-

formet på både dansk og engelsk og indeholdt derudover

kortere tekster på fransk, tysk, polsk og rumænsk.

Underretningen blev sendt individuelt til de nævnte EU-

borgere via Digital Post eller – hvis de pågældende var frita-

get for Digital Post – som almindeligt brev. Underretningen,

der blev sendt via Digital Post, havde titlen »Hvis du vil

stemme til EU-valget, skal du ansøge«.

Herboende EU-borgere, der 3 måneder før valgdagen var

optaget på valglisten til europaparlamentsvalg i Danmark,

f.eks. fordi de ved tidligere Europa-Parlamentsvalg efter

anmodning var blevet optaget på valglisten og ikke efterføl-

gende var blevet slettet herfra, modtog en anden underret-

ning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at de auto-

matisk ville blive optaget på valglisten til europaparlaments-

valget i Danmark den 9. juni 2024, medmindre de anmodede

om sletning, jf. § 21 i den nævnte bekendtgørelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte således to for-

skellige og individuelt målrettede underretninger afhængig

af, om den herboende EU-borger allerede var optaget på

valglisten og derfor automatisk blev optaget ved det aktuelle

valg eller først skulle søge om optagelse på valglisten.

PostNord Strålfors A/S (herefter ’Strålfors’) har på vegne

af Indenrigs- og Sundhedsministeriet stået for forsendelsen

af de ovennævnte underretninger om valgret og valgbarhed

til de næsten 230.000 herboende EU-borgere i midten af

marts 2024.

Det fremgår af forsendelsesloggen fra Strålfors, at Georg

Karl Steigleder i midten af marts 2024 via Digital Post

har modtaget en underretning fra Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet om, at han skulle søge om at blive optaget på

valglisten til europaparlamentsvalget den 9. juni 2024.

Tønder Kommunes udtalelse har herefter ikke givet In-

denrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærknin-

ger.

Udvalget tager det af Tønder Kommune og Indenrigs- og

Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

◊

14) Morten Ulriis-Nordberg

har via Udenrigsministeriet

klaget over vejledningen ved brevstemmeafgivningen på

den danske ambassade i Lissabon.

Morten Ulriis-Nordberg har oplyst, at der var en del ting,

som han var nødt til at tjekke og google for at kunne

stemme. For så vidt angår stemmesedlen, har Morten Ulriis-

Nordberg oplyst, at der ikke var nogen liste i det udlevere-

de materiale, hvilket betød at han måtte slå partibogstav,

partinavn og kandidat op. Med hensyn til konvolutten og in-

formationsblanketten har Morten Ulriis-Nordberg oplyst, at

han skulle udfylde, til hvilken kommune det skulle adresse-

res, herunder kommunens postnummer og postdistrikt. Mor-

ten Ulriis-Nordberg har oplyst, at han ikke var sikker på,

om det skulle være den seneste bopælskommune eller den

kommune, hvor han er optaget på valglisten, hvilket kon-

taktpersonen på ambassaden heller ikke vidste. Morten Ul-

riis-Nordberg valgte kommunen, hvor han var optaget på

valglisten, men har oplyst, at han er usikker på, om han

påførte den rigtige kommune, og om stemmen kan være

ugyldig. Morten Ulriis-Nordberg har endelig anført, at der

burde være mere information online til vælgerne forud for

brevstemmeafgivelsen.

Udenrigsministeriet har, for så vidt angår den del af kla-

gen, der vedrører stemmesedlen, oplyst, at der endnu ikke

var offentliggjort en kandidatliste på det tidspunkt, Morten

Ulriis-Nordberg stemte (den 8. april 2024). De danske re-

præsentationer m.v. kunne på den baggrund ikke give yderli-

gere information herom.

For så vidt angår den del af klagen, der vedrører konvolut

og informationsblanket, har Udenrigsministeriet oplyst, at

de danske repræsentationer m.v. i udlandet ikke har mulig-

hed for at undersøge, hvilken valgliste en vælger er opta-

get på. Såfremt en vælger er bekendt med sin kommune,

kan repræsentationerne m.v. imidlertid give oplysninger om

adresse m.v. på de respektive kommuner. Denne information

er tilgået alle danske repræsentationer m.v. som led i forbe-

redelsen af europaparlamentsvalget den 9. juni 2024.

Udenrigsministeriet har supplerende oplyst, at det var den

første brevstemmeafgivning, der fandt sted på ambassaden,

og at vælgeren under stemmeafgivelsen ikke gav udtryk

for, at vedkommende manglende informationer om partinav-

ne, partibogstaver eller lignende. Udenrigsministeriet har

endvidere supplerende oplyst, at ambassaden efterfølgende

printede alt relevant materiale fra Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet, herunder en one-pager med information om op-

stillingsberettigede partier pr. 29. februar 2024, og gjorde

materialet tilgængeligt for vælgere, som skulle stemme på

ambassaden.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt Udenrigsmi-

nisteriets udtalelse i høring hos Morten Ulriis-Nordberg, der

supplerende bl.a. har oplyst, at han synes, at han mangler

svar på, hvilke tiltag der bliver sat i værk fremover for

at undgå en lignende situation. Morten Ulriis-Nordberg har

endvidere supplerende oplyst, at han gik ud fra, at kandidat-

listen var på plads, inden brevstemmeafgivningen begynd-

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

te. Morten Ulriis-Nordberg har endvidere supplerende op-

lyst, at han kunne have risikeret at stemme på en mulig kan-

didat, der ikke kom til at fremgå af kandidatlisten. Morten

Ulriis-Nordberg har, for så vidt angår Udenrigsministeriets

oplysning om, at det var den første brevstemmeafgivning,

der fandt sted på ambassaden, supplerende anført, at man

bør være klar til, at vælgere kan stemme, eller også bør

stemmeperioden forkortes.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har vurderet, at det

ikke var muligt, at Udenrigsministeriets eventuelle bemærk-

ninger til Morten Ulriis-Nordbergs supplerende bemærknin-

ger til sagen ville kunne modtages og behandles rettidigt

inden udvalgets behandling af sagen. Bemærkningerne fra

Morten Ulriis-Nordberg er derfor alene sendt til Udenrigs-

ministeriet til orientering. Udenrigsministeriet har i den for-

bindelse oplyst, at ministeriet kommer til at tage henvendel-

sen med i ministeriets samlede evaluering af det afholdte

valg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det frem-

går af europaparlamentsvalglovens § 26, stk. 1, at der ved

valg til Europa-Parlamentet kan brevstemmes efter reglerne

i kapitel 8 i folketingsvalgloven, jf. dog europaparlaments-

valglovens § 26, stk. 2-6.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det frem-

går af folketingsvalglovens § 57, stk. 2 og 3, at vælgere,

der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk

diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stem-

memodtager, der er udpeget af indenrigs- og sundhedsmini-

steren, og at brevstemmer, der er afgivet mere end 3 måne-

der før valgdagen, ikke kommer i betragtning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere oplyst,

at det fremgår af folketingsvalglovens § 60, stk. 2, at inden-

rigs- og sundhedsministeren tilvejebringer brevstemmemate-

rialet, og at brevstemmematerialet til enhver tid skal findes

hos kommunerne og på de danske repræsentationer i udlan-

det samt om bord i danske skibe i udenrigsfart og på danske

havanlæg uden for dansk område.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har også henvist til pkt.

8.6 i ministeriets vejledning om afholdelse af europaparla-

mentsvalg søndag den 9. juni 2024, hvoraf bl.a. fremgår

følgende om brevstemmeafgivning i udlandet:

»8.6.1.

Brevstemmesteder og brevstemmemodtagere på

Færøerne, i Grønland og i udlandet

Ved Europa-Parlamentsvalg kan enhver vælger brevstem-

me på folkeregistrene på Færøerne og i Grønland samt på

danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlan-

det (ambassader, konsulater m.v.), se folketingsvalglovens §

57, stk. 1 og 2.

[…]

8.6.3. Tidsrum for brevstemmeafgivning

På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i

udenrigsfart samt på danske havanlæg uden for dansk områ-

de kan der brevstemmes fra 3 måneder før valgdagen, dvs.

fra den 9. marts 2024, se Europa-Parlamentsvalglovens §

26, stk. 2, 3. pkt.

[…]

8.6.4. Brevstemmematerialet

Brevstemmematerialet er det samme, som bruges her i

landet, se afsnit 8.1.

Brevstemmematerialet skal senest fra den dag, hvor brev-

stemmeafgivningen påbegyndes, dvs. søndag den 9. marts

2024, findes på danske diplomatiske og konsulære repræ-

sentationer i udlandet, om bord på danske skibe i udenrigs-

fart og på danske havanlæg uden for dansk område, se fol-

ketingsvalglovens § 60, stk. 2, 2. pkt.

8.6.5. Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

Den praktiske fremgangsmåde ved brevstemmeafgivnin-

gen er den samme som fremgangsmåden på de steder i kom-

munen, hvor enhver vælger kan brevstemme, f.eks. borger-

servicecentre og lignende, se folketingsvalglovens § 61 med

de afvigelser, der følger af, at der ved Europa-Parlaments-

valg kan stemmes på de samme kandidater i hele landet, og

afsnit 8.2.5.

En vælger, der ønsker at brevstemme på Færøerne, i Grøn-

land, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske

havanlæg, forudsættes selv at være bekendt med, hvilke

kandidatlister og eventuelt kandidater der forventes at blive

eller er opstillet til Europa-Parlamentsvalget.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere oplyst, at

ministeriet den 29. februar 2024 har sendt en mail med brev

og bilag til bl.a. Udenrigsministeriet med henblik på at sætte

særskilt fokus på de nævnte regler forud for valget. Følgen-

de fremgår bl.a. af e-mailteksten:

»Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode

Uden-

rigsministeriet

om at underrette de danske repræsentationer

om indholdet af vedhæftede brev samt bilag, herunder vej-

ledningen til vælgerne, som indeholder fortegnelsen over

de opstillingsberettigede partier, samt sørge for, at repræsen-

tationerne straks bliver forsynet med det nødvendige brev-

stemmemateriale.«

Følgende fremgår bl.a. af brevet:

»1.

Indledning og indhold

Søndag den 9. juni 2024 afholdes der valg af danske

medlemmer til Europa-Parlamentet. I udlandet kan der brev-

stemmes fra 3 måneder før valgdagen, dvs. fra og med lør-

dag den 9. marts 2024.

Dette brev indeholder en række vigtige informationer til

brug for Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriets Perso-

nalestyrelse, der har ansvaret for brevstemmeafgivningen i

udlandet.

[…]

De øvrige bilag indeholder oplysning om:

- billeder af brevstemmematerialet (bilag 2)

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

- vejledning til vælgere, der brevstemmer i udlandet m.v.

(bilag 3)

- kommunernes adresser til fremsendelse af brevstemmer

(bilag 4)

[…]

5. Sådan brevstemmer man

[…]

Til brug ved brevstemmeafgivningen vedhæftes

vejled-

ning til vælgerne om brevstemmeafgivning på Færøerne, i

Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på

danske havanlæg

(bilag 3). Vejledningen indeholder bl.a.

oplysning om de partier, der pr. dags dato er opstillingsbe-

rettigede til Europa-Parlamentsvalg, og deres bogstavbeteg-

nelser. Hvis andre partier bliver opstillingsberettigede, vil

ministeriet snarest muligt sende en ny vejledning.

De opstillede kandidater vil blive offentliggjort på Inden-

rigs- og Sundhedsministeriets valghjemmeside valg.im.dk

senest fredag den 26. april 2024. Det vil være hensigtsmæs-

sigt, at en udskrift af disse oplysninger udleveres til vælgere,

der brevstemmer efter dette tidspunkt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode Udenrigs-

ministeriet om at underrette de danske repræsentationer i

udlandet om brevstemmeafgivningen og sørge for, at repræ-

sentationerne bliver forsynet med vejledningen til vælgere

(bilag 3) samt brevstemmemateriale, hvis det ikke allerede

er sket.

[…]

6. Fremsendelse og frankering af brevstemmerne

Repræsentationerne/stemmemodtageren skal sørge for, at

brevstemmerne (yderkuvert med indhold) snarest muligt bli-

ver sendt til den kommune, vælgeren har angivet på yder-

kuverten. Kommunernes adresser kan findes i det vedlagte

bilag 4. Brevstemmerne skal være fremme i kommunen,

inden valget starter den 9. juni 2024 kl. 9.

Yderkuverterne

må ikke være lagt i andre konvolutter ved forsendelsen.

Udgifter til forsendelsen afholdes af Udenrigsministeri-

et/Forsvaret. Det forudsættes, at repræsentationen/Forsvaret

gør, hvad der er muligt og rimeligt, herunder ved valg

af hurtigste forsendelsesmåde, for at brevstemmen kan nå

frem, inden valget starter kl. 9 på valgdagen.

Brevstemmerne skal som udgangspunkt sendes direkte til

kommunen (se bilag 4). […]«

Følgende fremgår bl.a. af vejledningen, der var vedlagt

mailen til Udenrigsministeriet som et bilag:

»VEJLEDNING

TIL VÆLGERE OM BREVSTEM-

MEAFGIVNING

[…] i udlandet […] til Europa-Parlamentsvalget i Dan-

mark søndag den 9. juni 2024

Du kan brevstemme fra søndag den 9. marts 2024 i udlan-

det, på Færøerne og i Grønland. På danske havanlæg på

dansk område kan du brevstemme fra søndag den 19. maj

2024.

Du kan stemme på et parti eller en kandidat, der stiller op

til valget.

Følgende partier er pr. 29. februar 2024 opstillingsberetti-

get til valget i Danmark:

A. Socialdemokratiet O. Dansk Folkeparti

B. Radikale Venstre V. Venstre, Danmarks Liberale Parti

C. Det Konservative Folkeparti Æ. Danmarksdemokrater-

ne – Inger Støjberg

F. SF – Socialistisk Folkeparti Ø. Enhedslisten – De Rød-

Grønne

I. Liberal Alliance Å. Alternativet

M. Moderaterne

Senest fra

fredag den 26. april 2024

kan du finde en

oversigt over de partier og kandidater, der er opstillet til

valget, på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside:

valg.im.dk.

På de små blå konvolutter til brevstemmesedlen står der,

hvordan man brevstemmer.

Du kan brevstemme igen, hvis du senere vil ændre din

stemme. Det er den sidst afgivne brevstemme, der tæl-

ler. Hvis du brevstemmer, kan du ikke møde op på valgda-

gen og stemme.

Din brevstemme vil blive sendt til din kommune.«

Følgende fremgår bl.a. af vejledningen på bagsiden af

følgebrevet til brevstemmematerialet:

»Uden på yderkuverten skal du på forsiden skrive navnet

på den kommune, hvor du bor, og kommunens postnummer

og postdistrikt. […]

Hvis du bor i udlandet, skal du på forsiden af yderkuver-

ten skrive navnet på den kommune, hvor du sidst har været

registreret med en bopæl i Danmark. […]«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at brevstem-

mer skal fremsendes til den kommune, hvor vælgeren er

optaget på valglisten. Det vil i langt de fleste tilfælde være

vælgerens nuværende bopælskommune eller, for så vidt an-

går udlandsdanskere, seneste bopælskommune. Dog vil der

være et antal udlandsdanskere ved europaparlamentsvalg,

der er optaget på en særlig valgliste, »københavnervalgli-

sten«, uanset at Københavns Kommune ikke var deres se-

neste bopælskommune. Brevstemmen skal i disse tilfælde

sendes til Københavns Kommune.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden oplyst, at

såfremt klageren har skrevet navnet på den kommune, hvor

han er optaget på valglisten, vil brevstemmen være blevet

sendt til rette kommune og have indgået i valget.

For så vidt angår brevstemmeafgivningen på ambassaden

i Lissabon, finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet det be-

klageligt, at bilaget med vejledningen til vælgere om brev-

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

stemmeafgivning samt oversigten med kommunernes adres-

ser, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt til

Udenrigsministeriet den 29. februar 2024, ikke var tilgænge-

lige, da Morten Ulriis-Nordberg afgav sin stemme, og heller

ikke blev fundet frem, efter at klageren rejste forskellige

tvivlsspørgsmål, som medarbejderen ikke kunne svare på.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig Uden-

rigsministeriets oplysning om, at ambassaden efterfølgende

gjorde det relevante materiale tilgængeligt for vælgere, der

mødte op for at brevstemme.

For så vidt angår Udenrigsministeriets håndtering af væl-

gerens henvendelse, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet

endvidere fundet det beklageligt, at Udenrigsministeriet ikke

straks oversendte henvendelsen som en valgklage til Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet.

Endvidere har Indenrigs- og Sundhedsministeriet fundet

det beklageligt, at Udenrigsministeriet i sit svar til Morten

Ulriis-Nordberg ikke svarede ham på, hvorvidt han havde

sendt sin brevstemme til den rette kommune.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig, at

Udenrigsministeriet vil inddrage henvendelsen i ministeriets

samlede evaluering af valget.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har videre noteret sig,

at vejledningen på følgebrevet til brevstemmer til europa-

parlamentsvalg kan give anledning til forvirring for vælgere,

der er optaget på valglisten i en anden kommune end deres

seneste bopælskommune.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i den forbindelse

bemærket, at ministeriet ved fremstilling af nyt brevstem-

memateriale til brug for europaparlamentsvalg vil ændre

teksten i vejledningen på følgebrevene, således at det tyde-

ligt fremgår, at brevstemmer skal sendes til Københavns

Kommune, såfremt man er optaget på »københavnervalg-

listen«. Ministeriet vil forud for europaparlamentsvalget

i 2029 bestille nyt brevstemmemateriale til brug for valg-

et. Ministeriet vil ikke destruere det nuværende lager af

brevstemmemateriale til brug for europaparlamentsvalg. Der

må derfor påregnes en overgangsperiode, hvor det nuværen-

de materiale fortsat benyttes.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere noteret

sig, at vejledningen til vælgere om brevstemmeafgivning,

hvis den havde været tilgængelig for Morten Ulriis-Nord-

berg, ikke ville have besvaret hans spørgsmål om, hvorvidt

hans brevstemme skulle sendes til den seneste bopælskom-

mune eller den kommune, hvor han var optaget på valgli-

sten. På den baggrund vil ministeriet sikre, at dette tydeligt

fremgår af vejledningen ved europaparlamentsvalget i 2029.

Udvalget tager det af Udenrigsministeriet og Indenrigs-

og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning. Udvalget

finder i lighed med Indenrigs- og Sundhedsministeriet det

beklageligt, at vejledningen til vælgere om brevstemmeafgiv-

ning og oversigten med kommunernes adresser, som Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet har sendt til Udenrigsministe-

riet den 29. februar 2024, ikke var tilgængelige, da Morten

Ulriis-Nordberg afgav sin stemme.

Udvalget noterer sig det af Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet oplyste om, at ministeriet vil sikre, at det tydeligt

fremgår af vejledningen ved europaparlamentsvalget i 2029,

om brevstemmen skal sendes til vælgerens seneste bopæls-

kommune eller den kommune, hvor vælgeren er optaget på

valglisten. Udvalget noterer sig endvidere det af Indenrigs-

og Sundhedsministeriet oplyste om, at såfremt klageren har

skrevet navnet på den kommune, hvor han er optaget på

valglisten, vil brevstemmen være blevet sendt til rette kom-

mune og have indgået i valget.

15) Jan Gorodkin, Holte,

har klaget over en tilforordnet

vælgers opførsel, idet denne efter Jan Gorodkins opfattelse

udviste en vis frustration over, at han i stedet for mundtligt

at oplyse sin fødselsdato valgte at fremvise sit sundhedskort.

Rudersdal Kommune har i anledning af klagen over for

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst, at kommunen bå-

de forud for valgdagen og på selve valgdagen, umiddelbart

inden valghandlingen blev sat i gang, orienterede de politisk

udpegede, som bl.a. sidder ved valgbordene på kommunens

valgsteder, om gældende regler for selve valghandlingen,

herunder at det er helt legalt, at en vælger ikke nødvendig-

vis oplyser sin fødselsdato mundtligt, men at dette kan ske

enten ved at notere det skriftligt eller ved at fremvise eksem-

pelvis kørekort, pas eller sundhedskort. Derudover havde

kommunen opfordret alle til at bidrage til, at vælgerne fik

en god oplevelse, når de kom for at afgive deres stemme på

valgstedet.

Kommunen har yderligere oplyst, at kommunen kontakte-

de det pågældende valgsted umiddelbart efter at have mod-

taget klagen, og at valgstedet kort efter vendte tilbage og op-

lyste, at valgstyrerformanden på valgstedet havde viderefor-

midlet vælgerens oplevelse til bemandingen ved valgborde-

ne, der samtidig havde fået gentaget reglerne og var blevet

bedt om fremadrettet at have en skærpet opmærksomhed på

disse ud over fortsat at bidrage til, at alle vælgere fik en god

oplevelse på valgstedet. Kommunen har beklaget vælgerens

oplevelse over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har henvist til, at det

fremgår af § 25, stk. 1, i lov om valg af danske medlemmer

til Europa-Parlamentet, at afstemning på valgdagen og for-

beredelsen hertil finder sted efter reglerne i § 44 og kapitel 7

i folketingsvalgloven med de afvigelser, der følger af, at der

ikke kan opstilles kandidater uden for partierne, jf. dog stk.

2-4.

Ministeriet har oplyst, at det fremgår af § 47 i folketings-

valgloven, at valgret udøves ved personligt fremmøde på

afstemningsstedet, og at vælgeren inden stemmeafgivningen

skal aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger

ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Valglistefø-

reren skal forlange, at vælgeren giver oplysning om sin

fødselsdato. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give

oplysning om sit navn og sin bopæl. Hvis der er tvivl

om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når

valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten,

udleveres en stemmeseddel til vælgeren.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endelig henvist til

afsnit 7.3.1 i ministeriets vejledning om afholdelse af euro-

paparlamentsvalg, hvoraf der bl.a. fremgår følgende om

identifikation af vælgeren og afmærkning på valglisten:

»Valglisteføreren skal forlange, at vælgeren giver oplys-

ning om sin fødselsdato (dvs. dag, måned og årstal), se

folketingsvalglovens § 47, 4. pkt. Det er alene vælgerens

fødselsdato, der skal oplyses, men ikke cpr-nummeret. Hvis

vælgeren ikke ønsker at sige sin fødselsdato højt, kan oplys-

ningen også gives ved at skrive fødselsdatoen på et stykke

papir eller ved f.eks. at vise sundhedskortet. Dette skal højne

sikkerheden omkring identifikation af vælgeren på valgda-

gen. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel oplyse sit navn

og sin bopæl/adresse, se folketingsvalglovens § 47, 5. pkt.«

Det følger således af folketingsvalglovens § 47, 4. pkt., at

valglisteføreren skal forlange, at vælgeren giver oplysning

om sin fødselsdato. Det fremgår videre af ministeriets vej-

ledning, at vælgeren efter eget ønske kan identificere sig ved

at oplyse sin fødselsdato mundtligt, skriftligt eller ved frem-

visning af f.eks. sundhedskort. Valglisteføreren skal således

godtage en oplysning om fødselsdato på alle disse måder.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet noteret sig Rudersdal Kommunes oplysninger om, at

kommunen, umiddelbart inden valghandlingen gik i gang,

orienterede de tilforordnede vælgere om reglerne for identi-

fikation af vælgeren, og at dette blev gentaget og indskærpet

af valgstyrerformanden på det konkrete valgsted, efter at

kommunen blev bekendt med episoden. Ministeriet har des-

uden noteret sig, at valgstyrerformanden bad bemandingen

ved valgbordene om at bidrage til, at alle vælgere fik en

god oplevelse på valgstedet, og at kommunen har beklaget

vælgerens oplevelse.

Rudersdal Kommunes udtalelse har herefter ikke givet

ministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Rudersdal Kommune og Indenrigs-

og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

◊

16) Søren Andersen, København,

har klaget over, at der

ved indgangen til hans valgsted sad en masse unge menne-

sker af anden etnisk herkomst og flød i lobbyen. Det var

ikke til at se, om de tilhørte stedet eller bare hang ud i

lobbyen. Efter klageren havde sat sit kryds, spurgte han,

hvorfor de lod en gruppe af unge mennesker hænge ud

med mobiltelefoner osv. i lobbyen, inden man skulle ind at

stemme. Klageren fik at vide, at de hørte til på valgstedet og

nok bare holdt pause. Klageren gjorde opmærksom på den

særlige natur i Nordvest, hvor folk er bange for at stemme,

på grund af at moskeerne i området før har holdt øje med,

hvem der går ind på stederne. Klageren oplyser endvidere,

at der var flere af anden etnisk herkomst, som så ud til at

vende om kort før indgangen.

Københavns Kommune har i anledning af klagen over

for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst, at kommunen

kan bekræfte, at der var fire tilforordnede, der opholdt sig

i lobbyen i løbet af valgdagen. Deres opgave var at mod-

tage og guide vælgere til valglokalet, herunder særlig at

hjælpe gangbesværede og vælgere med barnevogne til og

fra elevatoren til valglokalet. Valgsekretæren på valgstedet

har bekræftet, at de tilforordnede hen mod afslutningen af

valghandlingen har opholdt sig i lobbyen, hvor de snakkede

sammen og benyttede mobiltelefoner. Dette blev dog ikke

påtalt af valgsekretæren, da valgsekretæren vurderede, at der

ikke var travlt. Valgsekretæren har oplyst, at han oplevede

de fire tilforordnede som søde og ordentlige, men at de

måske kunne opleves som en klike, der opholdt sig meget

sammen. Valgsekretæren formoder, at de fire kendte hinan-

den på forhånd. De fire tilforordnede bad om morgenen på

valgdagen om at være i den samme gruppe på vagtplanen, så

de kunne holde pause sammen.

Kommunen har endvidere oplyst, at det fremadrettet kan

overvejes, om det vil være mere hensigtsmæssigt, at en

gruppe af unge tilforordnede fordeles på forskellige grupper

i vagtplanen, så de ikke opleves som en klike af vælger-

ne. Kommunen har bemærket, at valgsekretæren ikke har

modtaget tilkendegivelser fra øvrige tilforordnede, valgsty-

relsen eller andre, der deltog i organiseringen af valget, om

at der skulle have været problemer med de fire tilforordne-

de.

Endelig har kommunen henvist til, at vælgerne ifølge

Indenrigsministeriets vejledning om afholdelse af europa-

parlamentsvalget ikke må udsættes for holdningsmæssig på-

virkning på valgstedet, herunder via tilforordnedes tændte

elektroniske medier. Derfor vil det forud for afholdelsen

af næste valg blive indskærpet over for valgsekretærerne i

Københavns Kommune, at de tilforordnede ikke må benytte

deres mobiltelefoner, mens de opholder sig i lokaler, hvor

vælgerne også færdes.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i sine bemærknin-

ger til klagen bl.a. oplyst, at det følger af folketingsvalglo-

vens § 30, stk. 1, at de tilforordnede vælgere bistår ved valg-

et og vælges blandt kommunens vælgere. Derudover følger

det af folketingsvalglovens § 50, 3. pkt., at valgstyrerne

skal påse, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller

anden form for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne

eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. Endvidere

følger det af folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 2. pkt., at

de personer, der forestår afstemningen, ikke over for uved-

kommende må oplyse, om en vælger har været til stede for

at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende

en vælgers stemmeafgivning. Endelig følger det af folke-

tingsvalglovens § 51, stk. 2, at ingen uvedkommende må

føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver

stemme.

Endvidere har ministeriet henvist til ministeriets vejled-

ning om afholdelse af europaparlamentsvalg pkt. 7.6, hvor

forbuddet mod valgagitation og anden holdningsmæssig på-

virkning er beskrevet. Her fremgår bl.a., at forbuddet gælder

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

enhver form for holdningsmæssig påvirkning af vælgeren,

uanset mediet hvorved eller måden hvorpå eller personen

hvorfra den holdningsmæssige påvirkning finder sted. Hold-

ningsmæssig påvirkning via kommunens eller valgstyreres

eller tilforordnede vælgeres tændte elektroniske medier (tv,

computere, mobiltelefoner, smartphones og tablets m.v.) er

omfattet af forbuddet.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet noteret sig Københavns Kommunes oplysninger om,

at det fremadrettet kan overvejes, om det vil være mere

hensigtsmæssigt, at en gruppe af unge tilforordnede vælgere

fordeles på forskellige grupper i vagtplanen, så de ikke ople-

ves som en klike af vælgerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derudover noteret

sig, at Københavns Kommune forud for afholdelsen af næs-

te valg over for valgsekretærerne vil indskærpe, at de tilfor-

ordnede vælgere ikke må benytte deres mobiltelefoner, mens

de opholder sig i lokaler, hvor vælgerne også færdes.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden bemærket,

at det vil være hensigtsmæssigt, hvis pauser blandt tilforord-

nede vælgere afholdes på steder, som vælgerne ikke skal

passere i forbindelse med stemmeafgivningen, herunder ved

indgangen til valgstedet, således at disse pauser ikke kan

opfattes som et forstyrrende element for vælgerne.

Københavns Kommunes udtalelse har herefter ikke givet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til yderligere

bemærkninger.

Udvalget tager det at Københavns Kommune og Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

17) Anne Bach Waagstein, København,

har klaget over,

at hun på sit afstemningssted blev mødt af en mand iført

et stort og markant »Palæstina-tørklæde«, som stod og tog

imod alle borgere i døren. Hun har i sin klage oplyst, at det

ikke virkede neutralt, da der for hende var tale om et klart

politisk signal, og at det kunne have påvirket, hvem hun

valgte at stemme på.

Københavns Kommune har i anledning af klagen over for

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst, at kommunen ik-

ke er bekendt med, at situationen har fundet sted, da hverken

valgsekretæren eller valgstyrelsen på valgstedet kan genken-

de situationen.

De tilforordnede på valgstederne i kommunen informeres

klart og tydeligt om, at det ikke er tilladt at bære valgagita-

torisk beklædning i forbindelse med stemmeafgivningen, og

at dette oplyses både i de skriftlige vejledninger til de tilfor-

ordnede og mundtligt på valgstederne, inden valget ringes

ind.

Kommunen har videre oplyst, at det derfor også er yderst

beklageligt, hvis en borger alligevel har oplevet, at en tilfor-

ordnet har båret beklædning med et tydeligt politisk symbol,

og at kommunen kun kan beklage, at en tilforordnet er gået

imod de anvisninger, som valgsekretæren har givet til alle

tilforordnede.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeri-

et har sendt kommunens udtalelse i høring hos Anne Bach

Waagstein, som ikke har besvaret høringen.

Ministeriet har videre oplyst, at det fremgår af § 25, stk.1,

i europaparlamentsvalgloven, at afstemning på valgdagen

og forberedelsen hertil finder sted efter reglerne i § 44 og

kapitel 7 i folketingsvalgloven med de afvigelser, der følger

af, at der ikke kan opstilles kandidater uden for partierne.

Af § 50 i kapitel 7 i folketingsvalgloven fremgår det desu-

den, at valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet

foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må

opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan

valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere,

når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser,

at vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller anden form

for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre

steder i umiddelbar tilknytning hertil, og de tilstedeværende

skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.

Ministeriet har videre henvist til, at der i pkt. 7.6 i mini-

steriets vejledning om afholdelse af europaparlamentsvalg

søndag den 9. juni 2024 bl.a. fremgår følgende om valagita-

tion m.v. på afstemningsstederne:

»Valgstyrerne skal sørge for, at vælgerne ikke bliver ud-

sat for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig

påvirkning i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar

tilknytning hertil, se folketingsvalglovens § 50, 3. pkt.

Påbuddet for valgstyrerne om at sørge for, at vælgerne

ikke bliver udsat for valgagitation, gælder efter bestemmel-

sen også enhver anden form for holdningsmæssig påvirk-

ning. Bestemmelsen er en kodificering af de almindelige

valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyn til de

ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling. For-

buddet mod valgagitation og anden holdningsmæssig på-

virkning af vælgeren indebærer således, at der ikke må

uddeles materiale eller hænges valgplakater op eller på an-

den måde udøves egentlig valgagitation i de nævnte lokali-

teter eller de umiddelbare adgangsveje hertil, f.eks. gange,

trapper samt efter omstændighederne skolegårde o.lign., se

nedenfor.

Endvidere må materiale, der ganske vist ikke agiterer for

et bestemt synspunkt i forbindelse med aktuelle politiske

spørgsmål eller giver udtryk for en bestemt politisk holdning

eller lignende, men som udsætter vælgeren for holdnings-

mæssige påvirkninger, ikke være fremlagt eller ophængt i

valglokalet eller andre steder i umiddelbar tilknytning her-

til. Heller ikke oplysende materiale om emnerne for valget

eller om aktuelle politiske spørgsmål må være fremlagt eller

ophængt i valglokalet eller andre steder i umiddelbar tilknyt-

ning hertil.

Der vil kunne være tale om valgagitation, hvis der i valg-

lokalerne er ophængt bannere, plakater m.v. for hjælpeorga-

nisationer o.lign., hvis de pågældende organisationer har

været aktive i valgkampen. Som et eksempel kan nævnes,

at der ved folkeafstemningen den 3. december 2015 om

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning var et

afstemningssted, hvor der inden og på afstemningsdagen

hang et banner for Red Barnet, der havde været aktive i

»Ja«-kampagnen i forbindelse med folkeafstemningen. Der

var med banneret således tale om valgagitation, hvorfor

banneret skulle fjernes omgående. Valgstyrerne skal således

være opmærksomme herpå og på allerede ophængte bannere

m.v. på afstemningsstederne.

Forbuddet gælder enhver form for holdningsmæssig på-

virkning af vælgeren, uanset mediet hvorved eller måden

hvorpå eller personen hvorfra den holdningsmæssige påvirk-

ning finder sted. Holdningsmæssig påvirkning via kommu-

nens eller valgstyreres eller tilforordnede vælgeres tændte

elektroniske medier (tv, computere, mobiltelefoner, smartp-

hones og tablets m.v.) er omfattet af forbuddet.

[…]

Derimod må valgstyrere og tilforordnede vælgere samt

kommunalt ansatte, der deltager i afviklingen af afstemnin-

gen, overhovedet ikke bære politiske emblemer, mærkater

eller lignende. De må heller ikke bære mærkater, emblemer

eller lignende, der agiterer for et bestemt synspunkt i forhold

til aktuelle politiske spørgsmål eller i øvrigt giver udtryk for

en bestemt politisk holdning eller lignende. En nål med FN’s

Verdensmål eller den gule sløjfe (»Støt vore soldater«) må

anses for en sådan holdningsmæssig manifestation.

Det er ikke i strid med bestemmelsen at bære dannebrog-

semblemer eller lignende eller at flage med dannebrogs-

flag. Det er derimod i strid med bestemmelsen at bære em-

blemer m.v. med EU-flaget eller det ukrainske flag eller at

flage med disse flag på valgstederne, idet sådanne emblemer

og flag ikke vil fremstå som politisk neutrale.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i forlængelse her-

af oplyst, at det altid vil være en konkret vurdering ved

det enkelte valg og det enkelte valgsted, hvad der udgør

valgagitation. Efter ministeriets opfattelse må valgstyrere og

tilforordnede vælgere m.v. ikke bære tøj med statements om

politiske emner. Det omfatter også statements om igangvæ-

rende konflikter, herunder Israel/Palæstina, uanset om der i

det pågældende statement indgår en konkret stillingtagen til

emnet eller ej.

Efter en helhedsvurdering af dette er det ministeriets vur-

dering, at det er i strid med reglerne om valgagitation,

hvis en valgtilforordnet var iført det palæstinensiske tørklæ-

de kaldet keffiyeh ved europaparlamentsvalget den 9. juni

2024. Ministeriet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på,

at tørklædet i den aktuelle kontekst entydigt forbindes med

den igangværende konflikt mellem Israel og Palæstina.

Med hensyn til klagen har ministeriet noteret sig, at der

er usikkerhed om sagens faktiske omstændigheder. Køben-

havns Kommune har herunder oplyst til ministeriet, at hver-

ken valgsekretæren eller valgstyrelsen på valgstedet har

kunnet genkende situationen.

Ministeriet har videre oplyst, at ministeriet ikke har mu-

lighed for at oplyse klagen yderligere og derfor beklagelig-

vis ikke kan afklare, om det var en tilforordnet vælger, der

bar tørklædet, eller hvor længe forholdet stod på.

Ministeriet har noteret sig Københavns Kommunes oplys-

ninger om, at kommunen har sikret, at de tilforordnede

vælgere både skriftligt og mundtligt er orienteret om forbud-

det mod valgagitatorisk påklædning, og at kommunen har

beklaget, at en tilforordnet vælger er gået imod valgsekretæ-

rens anvisninger.

Kommunens udtalelse har herefter ikke givet Indenrigs-

og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Københavns Kommune og Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

Udvalget noterer sig Indenrigs- og Sundhedsministeriets

vurdering af, at det efter en helhedsvurdering er i strid

med reglerne om valgagitation, hvis en tilforordnet vælger

var iført det palæstinensiske tørklæde kaldet keffiyeh ved

valgstedet.

Herudover noterer udvalget sig i lighed med Indenrigs-

og Sundhedsministeriet Københavns Kommunes oplysninger

om, kommunen har sikret, at de tilforordnede vælgere både

skriftligt og mundtligt er blevet orienteret om forbuddet mod

valgagitatorisk påklædning, og at kommunen har beklaget,

at en tilforordnet vælger er gået imod valgsekretærens an-

visninger.

◊18)

Jonas Hofland, Hvidovre,

har klaget over, at Hvidov-

re Kommune stillede røde blyanter til rådighed ved valg-

handlingen. Jonas Hofland har derudover klaget over, at de

opslag, som var ophængt ved indgangen til valgstederne,

og som forklarede, hvordan man korrekt afgav sin stemme,

kunne skabe forvirring hos vælgerne på grund af de farver,

som var anvendt på opslagene.

Hvidovre Kommune har i anledning af klagen over for

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst, at man i kommu-

nen har valgt at bruge rød blyant for at gøre krydserne mere

synlige, når stemmesedlerne skal tælles op. Dette gør efter

kommunens opfattelse opgaven nemmere og hurtigere for

de personer, der skal tælle stemmesedlerne på valgaftenen,

og de personer, der skal fintælle stemmesedlerne. Hvidovre

Kommune har på den baggrund ikke overvejelser om at

skifte farve på valgblyanterne.

For så vidt angår de opslag, som oplyser vælgerne om,

hvordan man afgiver sin stemme korrekt, har Hvidovre

Kommune henvist til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, da

det er ministeriet, der har udsendt opslaget til kommunerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeri-

et den 3. maj 2024 sendte en e-mail til kommunerne, hvoraf

det bl.a. fremgik, at det ville være hensigtsmæssigt, at der

blev hængt opslag op i stemmerummene med en vejledning

til vælgerne om, hvordan man skulle bære sig ad med at

stemme. Ministeriet havde vedlagt et forslag til en sådan

vejledning, som kommunen kunne vælge at benytte.

Ministeriet har henvist til, at det fremgår af § 25, stk. 1,

i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet,

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

at afstemning på valgdagen og forberedelsen hertil finder

sted efter reglerne i § 44 og kapitel 7 i folketingsvalgloven

med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles

kandidater uden for partierne, jf. dog stk. 2-4.

Ministeriet har endvidere oplyst, at det bl.a. fremgår af §

45, stk. 2, og § 48, stk. 1, i folketingsvalgloven, at kommu-

nalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen og for det

fornødne antal stemmerum og stemmekasser, og at stemme-

afgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må

være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds

ved et partinavn eller et kandidatnavn.

Ministeriet har også henvist til afsnit 7.2.1 i ministeriets

vejledning om afholdelse af europaparlamentsvalg, hvoraf

der bl.a. fremgår følgende om skriveredskaber ved stemme-

afgivningen:

»Stemmerum og stemmekasser skal være indrettet som

fastsat i folketingsvalglovens § 45, stk. 2. Der skal bl.a.

være det nødvendige udstyr i hvert stemmerum for, at væl-

gerne kan afgive deres stemme (skriveplade og blyant eller

andet egnet skriveredskab). Det fremlagte skriveredskab be-

høver ikke være en blyant eller en sort eller blå kuglepen,

men må godt have en mere synlig farve, f.eks. rød, hvis

kommunalbestyrelsen f.eks. måtte vurdere, at det vil gøre

afkrydsningen tydeligere og lette stemmeoptællingen.

Det er også tilladt for vælgeren at anvende sit eget med-

bragte skriveredskab. Det er dog i den forbindelse vigtigt, at

vælgeren vejledes om, at farven eller tykkelsen af skrivered-

skabet ikke må afvige så væsentligt fra gængse skrivered-

skaber, at stemmesedlen kan bedømmes som værende givet

et særpræg, da stemmesedlen i givet fald vil være ugyldig.«

Valglovgivningen indeholder således ingen angivelse af,

med hvilken farve skriveredskab vælgeren skal sætte sit

kryds på stemmesedlen. Det er efter valglovgivningen ikke

et krav, at der anvendes blyanter eller kuglepenne med en

bestemt skriftfarve, f.eks. sort eller blå, i forbindelse med

stemmeafgivningen, hvis det vurderes, at et skriveredskab

med en anden skriftfarve, som f.eks. rød, vil lette stemme-

optællingen.

For så vidt angår spørgsmålet om farverne på det omtalte

opslag, som ministeriet har sendt til kommunerne forud for

valget, og som har til formål at vejlede vælgerne om korrekt

stemmeafgivning, har ministeriet bemærket, at de anvendte

farver, grøn og rød, er anvendt, da disse farver generelt må

betragtes som sædvanlige for vejledning af borgerne om,

hvad der må betragtes som korrekt henholdsvis ukorrekt ad-

færd m.v. Ministeriet har på den baggrund ikke intentioner

om at ændre farverne på opslaget ved fremtidige valg.

Hvidovre Kommunes udtalelse har herefter ikke givet mi-

nisteriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Hvidovre Kommune og Indenrigs-

og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

◊19)

Anna Madsen, Mårslet,

har ved e-mail af 9. juni

2024 klaget over, at der var en indsamling ved indgangen til

et valgsted i Aarhus Kommune.

Anna Madsen har i sin klage oplyst, at hun, da hun var

til valg på Mårslet Skole, oplevede ubehag ved indgangen

til skolens trappe, som førte til skolens valglokale, idet en

mand, som holdt nogle papirer i hænderne, henvendte sig

til hende og elle de andre, som kom for at afgive deres

stemme. Manden stod lige præcis skiltet med »Indgang til

Valget«. Det viste sig, at manden egentligt bare ville sælge

julemærker.

Anna Madsen har anført, at man kan synes, at dette er

fuldstændig uskyldigt og endda lidt sjovt. Anna Madsen har

dog valgt at klage over forholdet, idet hun mener, at det er

forkert, at valgtilforordnede tillader dette praksis.

Anna Madsen har videre anført, at det, imens man nærmer

sig valgstedet, ligner, at personen står der for at agitere til at

sætte sit kryds et bestemt sted, hvilket ikke er tilladt. Man-

dens placering tæt på indgangen ser Anna Madsen som af

afgørende betydning, idet den muligvis kan få nogen til at

vende om og ikke stemme for at ikke blive konfronteret med

ham ved indgangen.

Aarhus Kommune har i anledning af klagen oplyst, at

valgsekretariatet i kommunen om eftermiddagen den 9. juni

2024 blev ringet op af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og

gjort bekendt med vælgerens henvendelse til ministeriet tid-

ligere på dagen. Aarhus Kommune kunne i den forbindelse

konstatere, at der ikke var givet tilladelse til indsamlinger

m.v. ved afstemningsstedet Mårslet Skole. Valgsekretariatet

henvendte sig derfor straks til valgsekretæren på Mårslet

Skole, der omgående fik stoppet den pågældende aktivitet.

Aarhus Kommune har især hæftet sig ved, at der ikke var

givet tilladelse af Aarhus Kommune til den pågældende ind-

samling, og at den derfor ikke måtte finde sted. Valgsekreta-

riatet har ikke kendskab til, om indsamleren har indhentet

tilladelse fra Indsamlingsnævnet.

Valgstyrerformanden og valgsekretæren på Mårslet Skole

har oplyst, at der løbende blev ført tilsyn med indgangen

til valgstedet. Ved disse tilsyn blev der ikke konstateret

indsamling. Den pågældende indsamling vurderes derfor at

være sket inden for et kort tidsrum.

Aarhus Kommune har oplyst, at kommunen ved fremtidi-

ge valg fortsat vil føre kontrol med, at der kun gennemføres

indsamlinger m.v. på valgdagen ved afstemningsstederne,

hvis der er indhentet tilladelse til dette. Aarhus Kommune

er dog ikke bekendt med, at der tidligere er gennemført

indsamlinger m.v. uden tilladelse. Aarhus Kommune vil og-

så fortsat være opmærksom på, at indsamlinger ved afstem-

ningssteder ikke er til gene for vælgerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har henvist til europa-

parlamentsvalglovens § 25 sammenholdt med folketingsval-

glovens § 50. Heraf fremgår, at valgstyrerne kan bestemme,

at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår

afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive

stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af

tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver

det. Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valg-

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

agitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning

i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning

hertil, og de tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter

valgstyrernes anvisninger.

Endvidere har Indenrigs- og Sundhedsministeriets henvist

til pkt. 7.8. i ministeriets vejledning om afholdelse af euro-

paparlamentsvalg. Her fremgår det om indsamlinger m.v. på

afstemningsstederne, at kommunalbestyrelsen som ejer eller

eventuelt bruger af den matrikel, hvor bygningen med valg-

lokalerne er beliggende, afgør, om der må ske indsamlinger

til almennyttige formål (Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp

m.v.) på valgdagen ved de enkelte afstemningssteder. Kom-

munalbestyrelsen kan i den forbindelse stille betingelser om,

hvor store indsamlingsbøsserne må være, og hvor de må

stå m.v. Indsamlingsbøsserne skal selvsagt placeres uden for

valglokalerne.

Indsamlingerne skal ske i overensstemmelse med regler-

ne i indsamlingsloven (lov nr. 511 af 26. maj 2014 med

senere ændringer). Det indebærer bl.a., at en indsamling

kræver tilladelse fra Indsamlingsnævnet. Det gælder både

for opstilling af en indsamlingsbøsse og for gadeindsamling,

hvor der rettes personlig henvendelse til vælgerne på åben

gade eller andre offentlige steder med opfordringer til at

yde bidrag til et forud angivet formål. Det er den forening,

organisation m.v., som foretager indsamlingen, som har pligt

til at indhente tilladelsen fra Indsamlingsnævnet og til at

sikre, at eventuelle vilkår for tilladelsen og andre regler for

indsamlingen overholdes.

Ydermere fremgår det af vejledningen, at indsamlinger

eller afholdelse af almennyttige lotterier i øvrigt skal foregå

således, at de ikke på nogen måde kan forstyrre valghand-

lingen, herunder gøre det besværligt at komme ind og ud

af valglokalerne. Det skal således være muligt for vælgere

at komme ind og ud af valglokalerne uden at blive stand-

set eller anråbt af eventuelle indsamlere eller udbydere af

almennyttige lotterier ved afstemningsstedet. Valgstyrerne

skal påse dette på valgdagen, ligesom de skal påse, at væl-

gerne ikke i forbindelse med sådanne indsamlinger eller

almennyttige lotterier udsættes for valgagitation eller anden

holdningsmæssig påvirkning.

Videre fremgår det af vejledningen, at Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet henstiller, at kommunalbestyrelsen er særlig

opmærksom på, at indsamlinger ikke må være til gene for

vælgere.

Endelig fremgår det af vejledningen, at kommunalbesty-

relsens afgørelse om tilladelse til og betingelser for indsam-

linger eller almennyttige lotterier i øvrigt skal træffes i

overensstemmelse med almindelige grundsætninger om sag-

lighed og lighed i forvaltningen med henblik på at sikre, at

afstemningen kan foregå uforstyrret. Kommunalbestyrelsen

kan i den forbindelse stille som vilkår, at indsamlingen el-

ler det almennyttige lotteri opfylder betingelserne i indsam-

lingsloven henholdsvis spillelovgivningen, og at den påkræ-

vede tilladelse eller anmeldelse forevises.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at valglov-

givningen således ikke er til hinder for, at der på afstem-

ningsstederne kan foregå indsamlinger til humanitære eller

velgørende formål. Dette spørgsmål afgøres af kommunal-

bestyrelsen ud fra erfaringerne fra tidligere valg og i over-

ensstemmelse med de nævnte retningslinjer.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet noteret sig Aarhus Kommunes oplysninger om, at Aar-

hus Kommune ikke havde givet tilladelse til den pågælden-

de indsamling, og at den derfor ikke måtte finde sted. Mini-

steriet har desuden noteret sig kommunens oplysninger om,

at kommunen omgående fik stoppet indsamlingsaktiviteten,

og at kommunen også fremadrettet vil være opmærksom på,

at indsamlinger på valgsteder ikke er til gene for vælgerne.

Aarhus Kommunes udtalelse har herefter ikke givet In-

denrigs- og Sundhedsministeriet anledning til bemærknin-

ger.

Udvalget tager det af Aarhus Kommune og Indenrigs- og

Sundhedsministeriet oplyste til efterretning. Udvalget finder

det uheldigt, at der foregik en indsamling på valgstedet uden

tilladelse, men noterer sig, at kommunen hurtigt fik standset

indsamlingen, da man blev opmærksom på forholdet.

◊

20) Peter Sune Brandt Jensen, Vedbæk,

har ved e-mail

af 9. juni 2024 med bilag klaget over, at afstemningsstedet

Trørødskolen i Vedbæk i Rudersdal Kommune har henvist

ham til Gladsaxe Kommune, selv om han ikke er bopælsre-

gistreret på en adresse i Gladsaxe Kommune.

Peter Sune Brandt Jensen har i klagen oplyst, at han i

forbindelse med afgivelse af personlig stemme til valget på

Trørødskolen i Vedbæk blev henvist til Gladsaxe Kommu-

ne. Peter Sune Brandt Jensen har henvist til, at han ikke har

nogen adresse i Gladsaxe, men at hans bopæl er Vietoften

21, 2950 Vedbæk. Peter Sune Brandt Jensen har til støtte for

sin klage vedhæftet skærmbilleder af registreringer fra bl.a.

CVR og Vurderingsportalen

Rudersdal Kommune har i anledning af klagen oplyst,

at Peter Sune Brandt Jensen ikke var optaget på valglisten

under Trørød valgsted i Rudersdal Kommune til europapar-

lamentsvalget, da Peter Sune Brandt Jensen ikke er bosid-

dende i Rudersdal Kommune. Peter Sune Brandt Jensen har

solgt boligen og er fraflyttet adressen Vietoften 21, 2950

Vedbæk pr. 30. januar 2021. Peter Sune Brandt Jensen har

sidst haft fast bopæl på Rønne Alle 1, 1.tv. 2860 Søborg og

er for nærværende registeret på »Uden fast bopæl« i CPR.

Peter Sune Brandt Jensen har siden salg af boligen to

gange anmeldt flytning til Vietoften 21, 2950 Vedbæk. Se-

neste anmeldelse var den 29. februar 2024. Folkeregisteret

har begge gange undersøgt rigtigheden af flytteanmeldelser-

ne. Ejeren af boligen er bosiddende på adressen, og afviser,

at Peter Sune Brandt Jensen er flyttet tilbage i sin tidligere

bolig. Rudersdal Kommune har ved afvisning af flyttean-

meldelserne informeret Peter Sune Brandt Jensen om det-

te. Da sidste faste bopælsadresse var i Gladsaxe Kommune,

er Peter Sune Brandt Jensen, jf. CPR-lovens § 6, stk. 4,

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

registreret på »Uden fast bopæl« under Gladsaxe Kommu-

ne. Peter Sune Brandt Jensen er derfor optaget på valglisten

i Gladsaxe Kommune, hvilket Folkeregisteret oplyste valg-

sekretæren på Trørød valgsted om på valgdagen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har henvist til § 14, stk.

1, 1. pkt., og § 14, stk. 2, 1. pkt., i europaparlamentsvalglo-

ven. Af § 14, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at i de år, hvor valg

af danske medlemmer til Europa-Parlamentet skal afholdes,

skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over væl-

gerne i kommunen. Af § 14, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at for

udarbejdelse af valglisten og for optagelse på denne liste af

personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1 eller 4, fin-

der reglerne om valglister i folketingsvalgloven tilsvarende

anvendelse. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden

henvist til § 15 i folketingsvalgloven, hvoraf fremgår, at

vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de

er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), jf.

dog § 16.

Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om af-

holdelse af europaparlamentsvalg fremgår, at vælgere med

dansk indfødsret, der har valgret til Europa-Parlamentet ef-

ter europaparlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1 (folketings-

vælgere) eller nr. 4 (dansk indfødsret, 18 år og fast bopæl i

Danmark), som udgangspunkt optages automatisk (dvs. ma-

skinelt på grundlag af udtræk af CPR og uden at ansøge) på

valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret. Det

følger således af folketingsvalglovens § 15, at vælgerne skal

optages på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsre-

gistreret i Det Centrale Personregister (CPR).

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet noteret sig, at Peter Sune Brandt Jensen ikke var optaget

på valglisten i Rudersdal Kommune, da han ikke er bopæls-

registreret i kommunen.

Rudersdal Kommunes udtalelse har ikke givet Indenrigs-

og Sundhedsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Rudersdal Kommune og Indenrigs-

og Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

21) Jørgen Christensen, Aalborg,

har klaget over, at han

har længere til sit eget valgsted end til andre valgsteder i

området.

Aalborg Kommune har i anledning af klagen over for

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst, at når valgsekre-

tariatet i kommunen vurderer, om der skal ske en ændring

af grænserne for afstemningsområderne, sammenholder man

antallet af vælgere med egnede valglokaler. I vurderingen

af, om et lokale er egnet til afholdelse af valg og afstemnin-

ger, er det afgørende, om det er tilgængeligt for handicappe-

de. Valgsekretariatet ser desuden også på, om der er gode

ind- og udgangsforhold, således at der kan skabes et opti-

malt flow, og om der er tilstrækkeligt med parkeringsplad-

ser. Hvis der tilknyttes for mange vælgere til et valgsted,

som ikke er egnet hertil, kan der opstå kø og ventetid for

vælgerne. I valgsekretariatet i Aalborg Kommune er man

bekendt med den problematik, som Jørgen Christensen har

påpeget, og evaluerer forud for hvert valg, om afstemnings-

områderne skal ændres. Ved evalueringen inddrager man de

anførte momenter og den udvikling, der løbende sker af

infrastrukturen i byen og afstemningsstedernes indretning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det bl.a.

fremgår af § 2, stk. 2, og § 25, stk. 1, i lov om valg af

danske medlemmer til Europa-Parlamentet, at afstemningen

og stemmeoptællingen foregår i de samme afstemningsom-

råder og opstillingskredse som ved valg til Folketinget, og

at afstemning på valgdagen og forberedelsen hertil finder

sted efter reglerne i § 44 og kapitel 7 i folketingsvalgloven

med de afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles

kandidater uden for partierne, jf. dog stk. 2-4.

Ministeriet har endvidere oplyst, at det fremgår af § 9

og § 45, stk. 1, i folketingsvalgloven, at hver kommune

eller del af en kommune i en opstillingskreds er inddelt i

afstemningsområder. En kommune eller del af en kommune

kan dog udgøre ét afstemningsområde. Kommunalbestyrel-

sen træffer beslutning om oprettelse, ændring eller nedlæg-

gelse af afstemningsområder, og i hvert afstemningsområde

foregår afstemningen på ét afstemningssted.

Ministeriet har henvist til afsnit 4.9 og 7.2.3 i ministeriets

vejledning om afholdelse af europaparlamentsvalg, hvoraf

der bl.a. fremgår følgende om afstemningsområder og af-

stemningssteder:

»Afstemningen foregår i de samme afstemningsområder

som ved folketingsvalg, se Europa-Parlamentsvalglovens §

2, stk. 2.

Der er ét afstemningssted for hvert afstemningsområ-

de. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ændre grænserne

for afstemningsområderne ved at oprette, sammenlægge el-

ler nedlægge afstemningsområder.

Når kommunalbestyrelsen udpeger de bygninger og loka-

ler, der skal bruges under afstemningen, skal kommunalbe-

styrelsen i øvrigt tage hensyn til, at lokalerne og stemme-

rummene så vidt muligt skal være tilgængelige for køre-

stolsbrugere og andre stærkt bevægelseshæmmede.«

Endelig har ministeriet bemærket, at kommunalbestyrel-

sen inden for rammerne af valglovgivningen og forvalt-

ningsretlige grundsætninger om magtfordrejning og ligebe-

handling m.v. har frihed til at placere valgsteder, som de

stedlige forhold tilsiger.

Med hensyn til klagen har ministeriet noteret sig Aalborg

Kommunes oplysning om, at antallet af vælgere sammen-

holdt med egnede valglokaler har indgået i kommunens vur-

dering af grænserne for afstemningsområderne. Ministeriet

har endvidere noteret sig, at kommunen har lagt vægt på

tilgængelighed for handicappede, ind- og udgangsforhold,

antal parkeringspladser og risiko for kødannelse.

Aalborg Kommunes udtalelse har herefter ikke givet mini-

steriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Aalborg Kommune og Indenrigs- og

Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

22) Per Jensen, Nørresundby,

har ved e-mail af 9. juni

2024 klaget over indretningen af valgstedet på Gl. Lindholm

Skole i Aalborg Kommune.

Per Jensen har bl.a. betegnet valgstedet som latterligt og

kedeligt og sammenlignet det med en begravelse, ligesom

han har anført, at der ikke fandtes nogen markering eller

vejledning om, hvor det var.

Aalborg Kommune har oplyst, at valgstedet på Gl. Lind-

holm Skole var indrettet med to valgborde, otte stemmebok-

se og en handicapboks. Der var opsat opslag om hjælpemid-

ler og kandidaternes navne. I stemmerummene var der opsat

vejledning om, hvordan man stemmer, og om muligheden

for at bytte stemmesedlen. Udenfor var adgangen til valg-

stedet markeret med et beachflag samt skilte med indgangs-

pile. Desuden var pedellen på skolen anmodet om – hvis

muligt – at flage med Dannebrog.

Videre har kommunen oplyst, at valgstedet var bemandet

med 3 kommunalt udpegede valgsekretærer, 4 tilforordnede

vælgere samt 5 valgstyrere, og at flere af dem havde erfa-

ring fra tidligere valg og afstemninger.

Kommunen har beklaget, hvis Per Jensen ikke har haft

en god oplevelse på afstemningsstedet, men anført, at kom-

munen omvendt er af den opfattelse, at afstemningsstedet

var indrettet efter gældende regler, ligesom det var holdt

neutralt, således at vælgerne ikke har oplevet nogen form for

valgagitation.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt Aalborg

Kommunes udtalelse i høring hos Per Jensen.

Per Jensen har herefter supplerende bl.a. bemærket, at han

ikke så nogen flag eller andet, der henviste til valgstedet, og

at hans kone, som er nytilflyttet, ikke havde fundet lokalet,

hvis ikke han havde kendskab til lokalområdet. Endvidere

har Per Jensen anført, at da han sidst havde stemt i en anden

del af Aalborg, havde det været væsentlig mere indbydende

og festligt at komme på valgstedet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har henvist til europa-

parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, sammenholdt med fol-

ketingsvalglovens § 45, stk. 2, og § 50. Heraf fremgår,

at kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemnin-

gen samt for det fornødne antal stemmerum og stemme-

kasser. Stemmerum skal være indrettet således, at der kan

afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren

stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne

udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indret-

tet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at

stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller

forsegles. Endvidere fremgår, at valgstyrerne kan bestemme,

at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår

afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive

stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af

tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver

det. Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valg-

agitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning

i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning

hertil, og de tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter

valgstyrernes anvisninger.

Endvidere har Indenrigs- og Sundhedsministeriet henvist

til pkt. 7.2.1 i ministeriets vejledning om afholdelse af

europaparlamentsvalg. Her fremgår om de fysiske forhold

på valgstederne bl.a., at afstemningen foregår på ét afstem-

ningssted i hvert afstemningsområde. Kommunalbestyrelsen

skal sørge for lokaler til afstemningen samt det nødvendige

antal stemmerum og stemmekasser. Kommunalbestyrelsen

skal i øvrigt sørge for, at der er truffet de nødvendige for-

beredelser til afstemningen på hvert afstemningssted. Det

indebærer bl.a., at kommunalbestyrelsen skal sørge for det

nødvendige antal valgborde m.v. med den nødvendige be-

manding. Videre fremgår det, at folketingsvalgloven ikke in-

deholder nærmere regler om, hvor mange valgborde, stem-

merum og stemmekasser der skal være på de enkelte af-

stemningssteder i forhold til antallet af vælgere. Det må

kommunalbestyrelsen afgøre ud fra erfaringerne fra tidligere

valg med, hvad der må anses for nødvendigt på de enkelte

afstemningssteder, og hvad der må anses for muligt under

hensyn til de pladsmæssige forhold og antallet af tilforord-

nede vælgere, der vil kunne udpeges.

Ydermere har ministeriet henvist til vejledningens pkt.

7.6., hvor det om valgagitation bl.a. fremgår, at valgstyrerne

skal sørge for, at vælgerne ikke bliver udsat for valgagitation

eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i valglo-

kalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

Påbuddet for valgstyrerne om at sørge for, at vælgerne

ikke bliver udsat for valgagitation, gælder efter bestemmel-

sen også enhver anden form for holdningsmæssig påvirk-

ning. Bestemmelsen er en kodificering af de almindelige

valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyn til de

ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling. For-

buddet mod valgagitation og anden holdningsmæssig på-

virkning af vælgeren indebærer således, at der ikke må ud-

deles materiale eller hænges valgplakater op eller på anden

måde udøves egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter

eller de umiddelbare adgangsveje hertil, f.eks. gange, trap-

per samt efter omstændighederne skolegårde og lign.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet noteret sig, at der ikke er enighed mellem Per Jensen og

Aalborg Kommune om sagens faktiske omstændigheder. Per

Jensen har således bl.a. oplyst, at han ikke så nogen flag

eller skilte, der markerede valgstedet, og at det var svært

at finde valgstedet. Heroverfor har Aalborg Kommune bl.a.

oplyst, at valgstedet var markeret med beachflag og ind-

gangspile.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i den forbindelse

oplyst, at der er bevismæssige spørgsmål i klagen, der ikke

lader sig afklare inden for de rammer, der gælder for mini-

steriets oplysning af sagen. Ministeriet har således ikke mu-

lighed for at gå nærmere ind i den bevismæssige vurdering

af sagens faktiske omstændigheder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i forlængelse heraf

oplyst, at der ikke gælder noget krav om, at indgangene

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

til valgsteder skal være markeret på bestemte måder. Hvis

indgangen til et valgsted er svær at lokalisere ud fra adres-

sen alene, kan det efter en konkret vurdering være hensigts-

mæssigt at vejlede vælgerne ved brug af f.eks. skilte eller

tilforordnede vælgere.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har videre bemærket, at

kommunalbestyrelsen inden for valglovgivningens rammer

og under iagttagelse af den almindelige forvaltningsretlige

lighedsgrundsætning har frihed til at indrette valglokalerne,

som de stedlige forhold tilsiger.

Aalborg Kommunes udtalelse har herefter ikke givet In-

denrigs- og Sundhedsministeriet anledning til yderligere be-

mærkninger.

Udvalget tager det af Aalborg Kommune og Indenrigs- og

Sundhedsministeriet oplyste til efterretning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger og

opgørelser

De af Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretagne bereg-

ninger og opgørelser har ikke givet udvalget anledning til

særlige bemærkninger.

Der blev ved valget afgivet i alt 2.505.381 stemmer mod

2.800.029 i 2019, 2.332.217 i 2014, 2.415.568 i 2009,

1.921.541 i 2004 og 2.023.306 i 1999.

Stemmeprocenten var 58,3 mod 66,1 i 2019 56,32 i 2014,

59,5 i 2009, 47,9 i 2004 og 50,5 i 1999.

Navnene på de kandidater, der har opnået valg, er omdelt

til udvalget. Der har ikke over for udvalget været rejst tvivl

om de pågældendes valgbarhed.

Navnene på de kandidater, der ikke opnåede valg, er om-

delt til udvalget.

Udvalgets konklusion og indstilling

I det foregående har udvalget fremdraget en række enkelt-

spørgsmål og en række fejl og mangler.

Udvalget finder dog anledning til at udtale, at ingen af de

nævnte enkeltspørgsmål eller fejl og mangler har været af en

sådan karakter, at de må antages at have kunnet influere på

valgets gyldighed eller dets resultat.

Udvalget er herefter enigt om at afgive følgende:

Indstilling

Folketinget godkender det den 9. juni 2024 afholdte valg

af 15 medlemmer til Europa-Parlamentet, de af Indenrigs-

og Sundhedsministeriet foretagne beregninger og opgørelser

af dette valg og de i bilag 1 nævnte kandidater som valgte.

Anders Kronborg (S) Birgitte Vind (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Mogens Jensen (S) Rasmus Horn Langhoff (S)

Trine Bramsen (S) Peter Juel-Jensen (V)

fmd.

Lars Christian Lilleholt (V) Jeppe Søe (M) Hans Kristian Skibby (DD)

Kenneth Fredslund Petersen (DD) Ole Birk Olesen (LA) Mai Mercado (KF) Pia Kjærsgaard (DF)

Kirsten Normann Andersen (SF)

nfmd.

Rosa Lund (EL) Christina Olumeko (ALT)

Radikale Venstre, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Liberal Alliance (LA)

Moderaterne (M)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

Bilag 1

Liste over kandidater, der godkendes som valgt

A. Socialdemokratiet

1. Christel Schaldemose

2. Niels Fuglsang

3. Marianne Vind

B. Radikale Venstre

1. Sigrid Friis

C. Det Konservative Folkeparti

1. Niels Flemming Hansen

F. SF

–

Socialistisk Folkeparti

1. Kira Marie Peter-Hansen

2. Villy Søvndal

3. Rasmus Nordqvist

L. Liberal Alliance

1. Henrik Dahl

M. Moderaterne

1. Stine Bosse

O. Dansk Folkeparti

1. Anders Vistisen

V. Venstre, Danmarks Liberale Parti

1. Morten Løkkegaard

2. Asger Christensen

Æ. Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg

1. Kristoffer Storm

Ø. Enhedslisten

–

De Rød-Grønne

UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 26: Udkast til betænkning og indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse vedrørende valgene til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

1. Per Clausen