Udvalget til Valgs Prøvelse 2023-24
UVP Alm.del Bilag 22
Offentligt
2884801_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 13-06-2024
Enhed: Demokratikontoret
Valgenheden
Sagsbeh.: Benedicte Nybye Ågesen
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 7758
Dok. nr.: 178525
Valgklage fra Peter Sune Brandt Jensen i forbindelse med
Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024
Fra Peter Sune Brandt Jensen, Vedbæk, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet
modtaget vedhæftede e-mail af 9. juni 2024 med bilag, hvori Peter Sune Brandt
Jensen har klaget over, at afstemningsstedet Trørødskolen i Vedbæk i Rudersdal
Kommune har henvist ham til Gladsaxe Kommune, selvom han ikke er
bopælsregistreret på en adresse i Gladsaxe Kommune.
Klageren har i den forbindelse oplyst følgende:
”I
forbindelse med afgivelse af personlig stemme til EU valget d. 9. juni 2024, er
undertegnede på trørødskolen i vedbæk blevet henvist til gladsaxe efter de har
kontaktet borgerservice.
Der henvises til at undertegnede ikke har nogen adresse i Gladsaxe
Der henvises til at undertegnedes bopæl er Vietoften 21, 2950 Vedbaek, og der
henvises blandt andet til vedhæftde oplysninger fra SKAT mv.
Endvidere er undertegnede registreret hos jer via jobnet med midlertidig adresse på
vietoften 21, 2950 vedbæk (Se vdhæftede).
Der henvises til at undertegnedes bopael er paa Vietoften 21, 2950 Vedbaek, jf. CPR
lovens § 6, stk. 1.
Det ønskes påklaget at jeres valg tilforordnede på trørødskolen henviser til gladsaxe,
når undertegnede ikke har noget tilknyttet adresse i gladsaxe, og har gyldig registreret
adresse på vietoften 21, 2950 vedbæk
I bedes venligst sørge for at jeres bopæl adresse oplysninger vedr. undertegnede er
retvisende, jf. gældende oplysninger i SKAT, CVR, jobnet, mv.”
Rudersdal Kommune har i anledning af klagen ved vedhæftede brev af 12. juni 2024
oplyst følgende:
”Peter
Sune Brandt Jensen var ikke optaget på valglisten under Trørød valgsted i
Rudersdal Kommune til Europa-Parlamentsvalget, da Peter Sune Brandt Jensen ikke er
bosiddende i Rudersdal Kommune.
Peter Sune Brandt Jensen har solgt boligen og er fraflyttet adressen
Vietoften 21, 2950 Vedbæk pr. 30.01.2021.
UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Valgklage fra Peter Sune Brandt Jensen om europaparlamentsvalget.
Peter Sune Brandt Jensen har sidst haft fast bopæl på Rønne Alle 1, 1.tv. 2860 Søborg
og er for nærværende registeret på ”Uden fast bopæl” i CPR.
Peter Sune Brandt Jensen har siden salg af boligen to gange anmeldt flytning til
Vietoften 21, 2950 Vedbæk. Seneste anmeldelse var den 29-02-2024.
Folkeregisteret har begge gange undersøgt rigtigheden af flytteanmeldelserne. Ejeren
af boligen er bosiddende på adressen, og afviser, at Peter Sune Brandt Jensen er flyttet
tilbage i hans tidligere bolig.
Vi har ved afvisning af flytteanmeldelserne informeret Peter Sune Brandt Jensen om
dette.
Da sidste faste bopælsadresse var i Gladsaxe Kommune, er Peter Sune Brandt Jensen jf.
CPR-lovens
§ 6, stk. 4 registreret på ”Uden fast bopæl” under Gladsaxe Kommune.
Peter Sune Brandt Jensen er derfor optaget på valglisten i Gladsaxe Kommune, hvilket
folkeregisteret oplyste valgsekretæren på Trørød valgsted om på valgdagen.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af
§ 14, stk. 1, 1. pkt., og § 14, stk. 2, 1. pkt., i Europa-Parlamentsvalgloven
(lovbekendtgørelse nr. 5 af 8. januar 2024):
Ӥ
14.
I de år, hvor valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet skal afholdes,
skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over vælgerne i kommunen.
[…]
Stk. 2.
For udarbejdelse af valglisten og for optagelse på denne liste af personer, der
har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1 eller 4, finder reglerne om valglister i lov om valg til
Folketinget tilsvarende anvendelse.
[…]
Stk. 3-6.
[…]”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden oplyse, at følgende fremgår af § 15 i
folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 2024):
Ӥ
15.
Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er
bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), jf. dog § 16.”
Af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 9106 af 28. februar 2024 om
afholdelse af Europa-Parlamentsvalg søndag den 9. juni 2024 fremgår bl.a. følgende
om automatisk optagelse på valglisten:
”4.3.1.
Automatisk optagelse på valglisten
Vælgere med dansk indfødsret, der har valgret til Europa-Parlamentet efter Europa-
Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1 (folketingsvælgere) eller nr. 4 (dansk indfødsret,
18 år og fast bopæl i Danmark), optages som udgangspunkt automatisk (dvs. maskinelt
på grundlag af udtræk af CPR og uden at ansøge) på valglisten i den kommune, hvor de
er bopælsregistreret.”
Det følger således af folketingsvalglovens § 15, at vælgerne skal optages på valglisten
i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR).
Side 2
UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 22: Valgklage fra Peter Sune Brandt Jensen om europaparlamentsvalget.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet noteret sig, at Peter
Sune Brandt Jensen ikke var optaget på valglisten i Rudersdal Kommune, da han ikke
er bopælsregistreret i kommunen.
Rudersdal Kommunes udtalelse giver ikke Indenrigs- og Sundhedsministeriet
anledning til bemærkninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har orienteret Gladsaxe Kommune om Peter Sune
Brandt Jensens klage med henblik på, at kommunen kan træffe eventuelle
foranstaltninger for så vidt angår registreringen i CPR, hvis kommunen vurderer, at
dette er nødvendigt.
Klageren er herfra underrettet om, at sagen er oversendt til Folketinget.
Med venlig hilsen
Nikolaj Stenfalk
/Christine Boeskov
Side 3