Udvalget til Valgs Prøvelse 2023-24
UVP Alm.del Bilag 2
Offentligt
2880501_0001.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Vedr. henvendelser om
sms’er og
digital
post udsendt af Folketinget ifm. valg til
Europa-Parlamentet
11. juni 2024
På baggrund af en dialog mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Fol-
ketingets Administration sendes hermed Folketingets Administrations udta-
lelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt borgerhenvendelser, som Folke-
tinget har modtaget og modtager vedrørende udsendelsen af sms’er og digi-
tal post som led i Folketingets oplysningsindsats i forbindelse med valget til
Europa-Parlamentet den 9. juni 2024, kan karakteriseres som klager over
valget til Europa-Parlamentet omfattet af § 38 i lov om valg af danske med-
lemmer til Europa-Parlamentet.
Det er Folketingets Administrations opfattelse, at spørgsmål om tilrettelæg-
gelsen af Folketingets oplysningsindsats om valget til Europa-Parlamentet
falder uden for området for klager over valghandlingen efter § 38 i lov om
valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Det er i forlængelse heraf
Folketingets Administrations opfattelse, at henvendelser, der indeholder kla-
ger over denne tilrettelæggelse, heller ikke bør forelægges Folketingets Ud-
valg til Valgs Prøvelse.
Det kan i øvrigt oplyses, at Folketingets oplysningsindsats i forbindelse med
valget til Europa-Parlamentet har omfattet oprettelse af en valghjemmeside,
information via SoMe kanaler, pjece med kandidaterne, valgfilm og udsen-
delse med digital post, herunder udsendelse af en sms, der bl.a. gør op-
mærksom på, at den digitale post er udsendt. Formålet med oplysningsind-
satsen har været at bidrage til at løfte valgdeltagelsen og informere faktuelt
og neutralt om valget til Europa-Parlamentet, herunder hvem kandidaterne
var og deres mærkesager.
For så vidt angår den digitale post er brevet blevet udsendt til 75 procent til-
fældigt udvalgte stemmeberettigede danskere i dagene 5.-7. juni. Udsendel-
sen har haft til formål at bidrage til at løfte valgdeltagelsen ved valget og at
bidrage til en valgforskningsundersøgelse, som gennemføres af professor
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Side 1 | 2
UVP, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Brev fra Folketingets Administration til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om sms’er og digitale post, som Folketinget har udsendt i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet. Med venlig hilsen Sekretariatet
2880501_0002.png
Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Univer-
sitet.
Med venlig hilsen
Jens Teilberg Søndergaard
Vicedirektør, Folketingets Administration
Side 2 | 2