Vejledning
Du kan læse på forsiden af den lille blå konvolut, hvordan du skal udfylde stemmesedlen. Når stemme-
sedlen er udfyldt, skal du lægge den ind i den lille blå konvolut, uden at andre får mulighed for at se, hvordan
du har stemt. Derefter skal du lukke den lille konvolut og lime den til.
Du skal derefter udfylde følgebrevet (bagsiden af denne vejledning). Du skal underskrive følgebrevet,
mens den person, der skal tage imod din brevstemme (stemmemodtageren), ser dig underskrive.
Stemmemodtageren skal derefter underskrive attesten nederst på følgebrevet.
Når du har udfyldt og underskrevet følgebrevet, og stemmemodtageren har attesteret følgebrevet, skal du
lægge følgebrevet og den lille blå konvolut med stemmesedlen i den store grønne kuvert (yderkuverten).
Så skal du lukke yderkuverten og lime den til. Uden på yderkuverten skal du på forsiden skrive navnet
på den kommune, hvor du bor, og kommunens postnummer og postdistrikt. Endelig skal du udfylde
rubrikken på bagsiden af yderkuverten. I denne rubrik skal du tydeligt skrive dit fulde navn, adresse og
fødselsdato.
Hvis du bor i udlandet, skal du på forsiden af yderkuverten skrive navnet på den kommune, hvor du sidst
har været registreret med en bopæl i Danmark. På bagsiden af yderkuverten skal du skrive din adresse i
udlandet. Hvis du har beholdt en bolig i Danmark, og fortsat er registreret i Det Centrale Personregister
(CPR) med denne bopæl i Danmark, skal du dog skrive din adresse i Danmark.
Du skal derefter aflevere din brevstemme til stemmemodtageren. Stemmemodtageren vil sørge for, at
brevstemmen bliver sendt til kommunalbestyrelsen i din kommune eller, hvis du bor i udlandet, den kom
mune, hvor du senest har været registreret med en bopæl i Danmark.
Rosendahls-SchultzGrafisk 2014