Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att.: Kontoret for Demokrati, Valgenheden
Politik & Strategi
Tlf. +45 74 92 80 69
Mobil +45 30 51 99 38
Sagsnr.:
84.01.00-G01-1-24
17. juni 2024
(ISM) Id nr.: 180458 - Tønder Kommunes høringssvar over
valgklage
På vegne af valgbestyrelsen i Tønder Kommune skal jeg hermed afgive en udtalelse i
forbindelse med den af Georg Karl Steigleder indleverede valgklage.
Tønder Kommunes folkeregister har udarbejdet en redegørelse over forløbet, som er
vedlagt som bilag. Samtidig hermed er der som led i nærværende besvarelse foretaget
en fornyet kontrol af såvel loggen i folkeregistret, samt opslag i den fysiske valgliste for
afstemningssted Ballum, som var tilgængelig på afstemningsstedet.
Så langt tilbage Tønder Kommune kan se i loggen fra folkeregistret, har klager ikke fået
godkendt en ansøgning om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget.
Ligeledes kan det ved kontrolopslag i valglisten bekræftes, at klager i overensstemmelse
hermed ikke står opført på valglisten. Som klager også oplyser er det alene klagers
ægtefælle, der er dansk statsborger, som står opført på valglisten, og som i
overensstemmelse hermed har modtaget valgkort.
På baggrund af redegørelsen og registreringerne i folkeregisteret har Tønder Kommune
lagt til grund, at klager ikke har været optaget til valglisten til Europa-Parlamentsvalget
den 9. juni 2024.
I henholdt til § 4 i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, kan ingen
udøve valgret uden at være optaget på valglisten. Tønder Kommune har i
overensstemmelse hermed afvist klager fra at afgive stemme ved Europa-
Parlamentsvalget.
Tønder Kommune kan bekræfte klagers tilkendegivelse om, at klager ikke har indleveret
en ansøgning til Tønder Kommune om optagelse på valglisten til dette valg. Klager har
ifm. sin første henvendelse på afstemningssted Ballum den 9. juni 2024 fået fremsendt
ansøgningsskemaet hertil via Digital Post, sammen med ministeriets vejledning.
1/2