Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketinget
Dato: 17-06-2024
Enhed: Demokratikontoret
–
Valgenheden
Sagsbeh.: Maria Pasmiyah Hansen
Lolle
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 7816
Dok. nr.: 178823
Valgklage fra Mario Nils Rottländer i forbindelse med Europa-
Parlamentsvalget den 9. juni 2024
Fra Mario Nils Rottländer, Greve, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet via Greve
Kommune modtaget vedhæftede e-mail af 9. juni 2024, hvor i Mario Nils Rottländer,
der er EU-borger, til Greve Kommune mundtligt har klaget over, at han blev nægtet
at afgive sin stemme til Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024 med den
begrundelse, at han ikke var optaget på valglisten i Greve Kommune.
Mario Nils Rottländer har i den forbindelse oplyst, at han tidligere har afgivet stemme
ved valg i Danmark.
Greve Kommune har i anledning af klagen ved vedhæftede e-mail af 14. juni 2024
bl.a. oplyst følgende:
”Greve
Kommune har undersøgt sagen, og konstateret, at vælgeren siden 2004 har
været registret med fast bopæl i Danmark (se vedhæftede adressehistorik) og Greve
Kommune har derfor lagt til grund, at vælgeren har modtaget Indenrigs- og
Sundhedsministeriet brev til alle EU-borgere med fast bopæl i Danmark pr. 11. marts
2024, som blev udsendt den 12. -13. marts 2024. Brevet oplyser vælgeren om, at
denne skal ansøge om at blive optaget på valglisten til Europa- Parlamentsvalget.
Der er ikke tidligere modtaget en ansøgning om at blevet optaget på valglisten til
Europaparlamentsvalg i Danmark i Greve Kommune.
Forud for valget har Greve Kommune afholdt interne møder for medarbejderne i
Borgerservice for at instruere om de særlige regler, der er for EU borgeres
stemmemuligheder. Det er bl.a. sket for at skærpe opmærksomheden på at vejlede
borgere, der ønsker at afgive en stemme i Danmark, bl.a. om frister.
Greve Kommune har offentliggjort vejledningen på sin hjemmeside og har haft
annoncer om proceduren i det lokale dagblad.
Det følger af bekg. Nr. 127 af 1. februar 2019, § 5, at
Indgives en ansøgning efter udløbet af de frister, der er nævnt i § 4, kan ansøgeren ikke
optages på valglisten til det førstkommende valg til Europa-Parlamentet. Opfylder
ansøgeren i øvrigt betingelserne for optagelse på valglisten, skal ansøgeren optages på
valglisten med virkning for det næstfølgende valg til Europa-Parlamentet.
Det er således Greve Kommunes opfattelse, at det var berettiget at afvise vælgeren, da
han ikke havde ansøgt om optagelse på valglisten ved dette eller tidligere valg.”