Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Bilag:
Att Demokratikontoret - Valgenheden - Besvarelse af høring: Valgklage nr. 2 over Greve Kommune
Att Demokratikontoret - Valgenheden - Besvarelse af høring: Valgklage nr. 2 over Greve Kommune ((ISM) Id
nr.: 178787)
14-06-2024 12:50
Adressehistorik.pdf;
Besvarelse af høring over valgklage nr. 2. fra Greve Kommune
Greve Kommune har undersøgt sagen, og konstateret, at vælgeren siden 2004 har været registret
med fast bopæl i Danmark (se vedhæftede adressehistorik) og Greve Kommune har derfor lagt til
grund, at vælgeren har modtaget Indenrigs- og Sundhedsministeriet brev til alle EU-borgere med
fast bopæl i Danmark pr. 11. marts 2024, som blev udsendt den 12. -13. marts 2024. Brevet
oplyser vælgeren om, at denne skal ansøge om at blive optaget på valglisten til Europa-
Parlamentsvalget.
Der er ikke tidligere modtaget en ansøgning om at blevet optaget på valglisten til
Europaparlamentsvalg i Danmark i Greve Kommune.
Forud for valget har Greve Kommune afholdt interne møder for medarbejderne i Borgerservice for
at instruere om de særlige regler, der er for EU borgeres stemmemuligheder. Det er bl.a. sket for
at skærpe opmærksomheden på at vejlede borgere, der ønsker at afgive en stemme i Danmark,
bl.a. om frister.
Greve Kommune har offentliggjort vejledningen på sin hjemmeside og har haft annoncer om
proceduren i det lokale dagblad.
Det følger af bekg. Nr. 127 af 1. februar 2019, § 5, at
Indgives en ansøgning efter udløbet af de frister, der er nævnt i § 4, kan ansøgeren ikke optages
på valglisten til det førstkommende valg til Europa-Parlamentet. Opfylder ansøgeren i øvrigt
betingelserne for optagelse på valglisten, skal ansøgeren optages på valglisten med virkning for
det næstfølgende valg til Europa-Parlamentet.
Det er således Greve Kommunes opfattelse, at det var berettiget at afvise vælgeren, da han ikke
havde ansøgt om optagelse på valglisten ved dette eller tidligere valg.
Med venlig hilsen
Henriette Darlie Dyring
Sekretariatschef
POB - Sekretariatet
Center for Politik, Organisation & Borgerbetjening
Direkte
Email
43 97 90 50
Greve Kommune · Rådhusholmen 10, 2670 Greve
www.greve.dk · 43 97 97 97
Beskyttelse af dine personlige oplysninger er vigtig for Greve Kommune.
Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger og læs mere om dine rettigheder.