UDKAST
Bilag 1
Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg
I medfør af § 43, stk. 4, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. [indsættes],
fastsættes:
Stemmesedlernes farve og materiale
§ 1.
Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært papir med en gramvægt på mindst 120
g/m
2
. Stemmesedlerne skal ved mindst to anbragte knæk kunne sammenfoldes af vælgeren således,
at ingen kan se, hvad vælgeren har stemt.
Stk. 2.
Såfremt folketingsvalg afholdes samme dag som Europa-Parlamentsvalg eller kommunale
og regionale valg, skal stemmesedlerne være af lyst blåt materiale som nævnt i stk. 1, 1. pkt.
Overskrifter og vejledningstekst
§ 2.
Øverst til højre på stemmesedlerne anføres med små almindelige typer en betegnelse for
opstillingskredsen.
Stk. 2.
Umiddelbart under den i stk. 1 anførte betegnelse anføres med meget store, fede typer
ordet »Folketingsvalget« med tilføjelse af årstallet for valget.
Stk. 3.
Umiddelbart under ordet »Folketingsvalget« med tilhørende årstal og over den fede,
vandrette streg, der er nævnt i § 3, stk. 2, 3. pkt., anføres følgende vejledningstekst med fede typer:
»Sæt X i firkanten ud for et parti eller en kandidat.«.
Stk. 4.
Umiddelbart til venstre for den i stk. 3 nævnte tekst indsættes en illustration af en stor
hånd, der holder en blyant med blyantspidsen pegende på en afkrydset rubrik. Umiddelbart under
den i stk. 3 nævnte tekst og over den fede, vandrette streg, der er nævnt i § 3, stk. 2, 3. pkt., anføres
med almindelige typer: »Sæt kun ét X på stemmesedlen. Du må ikke sætte andet end et X, da din
stemmeseddel så bliver ugyldig. Du kan få byttet din stemmeseddel, hvis du skriver forkert.«.
Stk. 5.
De i stk. 3 og 4 nævnte vejledningstekster skal være af en sådan størrelse, at de
fremtræder synlige og nemme at læse.
Partifelter og partinavne
§ 3.
Stemmesedlerne skal indeholde et særskilt felt for hvert parti, der har kandidater opstillet i
storkredsen. Felterne for de enkelte partier anbringes under hinanden i alfabetisk rækkefølge efter
partiernes bogstavbetegnelse.
Stk. 2.
Felterne skal adskilles fra hinanden ved en fed, vandret streg. Også det øverste og
nederste felt skal henholdsvis begyndes og afsluttes med en fed, vandret streg. Den fede, vandrette
streg, hvormed det øverste felt begyndes, skal være dobbelt så fed som de øvrige fede, vandrette
streger.
1