Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Spørgsmål 385
Offentligt
2855177_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
23. april 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Spørgsmål 385
Af svaret på UUI alm. del - spørgsmål nr. 76 fremgår i tabel 3, at der i perioden 1. januar
2022-4. december 2023 er blevet adskilt fire par med et eller to børn (parrene 10, 12,
14 og 15). Alle fire par ses at være indrejst i 2023. Det fremgår af udlændingelovens §
42 a, stk. 7, 3. pkt., at den separate indkvartering sker ”af hensyn til den mindreåriges
tarv”. Det fremgår af bilag 75 (UUI alm. del, 2016-17), at separat indkvartering sker bl.a.
for at undgå, at den mindreårige person i et par udsættes for tvang. Kan ministeren
redegøre for, hvorfor hensynet til at undgå tvang over for den typisk 16- eller 17-årige mor
eller far vejer tungere end hensynet til parrets fælles barns tarv – herunder dette barns
behov for samvær med begge forældre – når Udlændingestyrelsen på tidspunktet for den
indledende adskillelse træffer beslutningen på et begrænset vidensgrundlag og eventuelt
uden indikationer i forholdet på netop tvang eller lignende?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Thomas Skriver Jensen
formand
1/1