Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Spørgsmål 258
Offentligt
2832227_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
29. februar 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Spørgsmål 258
Vil ministeren redegøre for, hvorfor der ikke var udvisningspåstand for T2 i straffesagerne
1900-73251-00079-19 og 1900-72301-00020-20 ved Sydsjællands og Lolland-Falsters
Politi, når det følgende fremgår af Østre Landsrets dom af 20. august 2021 i S-2718-20
(TfK 2021.1125 Ø): "Han er syrer af nationalitet, men er kurder. Han har ikke noget pas.
Han rejste fra Syrien, da han var 11 år gammel. Han har ikke gået i skole i Syrien bl.a. på
grund af krigen. Han forældre og søskende bor i Danmark. Han har ikke familie i Syrien.
Ved udvisning vil hans forældre ikke kunne besøge ham, da der er krig, og de ikke må
rejse til Syrien. Han kan tale, men ikke læse og skrive syrisk. Han vil derfor ikke kunne få
et arbejde. Han forstår dansk og kan tale dansk. Han har danske venner. Hans kæreste
er fra Polen. Han taler kurdisk, men ikke arabisk. Han kan ikke tale med de medtiltalte på
andet end dansk”? Vil ministeren endvidere redegøre for pågældendes nationalitet samt
for, om han er sigtet eller dømt for yderligere kriminalitet siden?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Thomas Skriver Jensen
formand
1/1