Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 93
Offentligt
2843119_0001.png
Den 11. marts 2024
Anvendelse af data fra Adgangs- og
Meldepligtsystemet på udrejsecentre
i straffesager
1.
Indledning
Dette notat omhandler anvendelse af data fra Adgangs- og Meldepligtsystemet (herefter AMS) på
udrejsecentre i straffesager.
AMS-data er de oplysninger, som fremkommer ved
elektroniske
registreringer af udlændinges ud-
og indgange ad udrejsecentrene samt i forbindelse med afviklingen af meldepligten.
1
Oplysningerne fra AMS kan oversendes til politiet, hvis Hjemrejsestyrelsen vurderer, at der er
grundlag for anmeldelse af en udlænding for overtrædelse af opholds- og/eller meldepligten.
Formålet med dette notat er at bidrage til en forståelse af, hvad AMS-data er, herunder AMS-datas
potentielle usikkerheder og mulige fejlkilder samt heraf afledte opmærksomhedspunkter i forhold til
anvendelsen af AMS-data i straffesager.
Notatet beskriver processen, fra en udlænding oprettes i AMS ved indkvartering på et udrejsecen-
ter, til hvordan de elektroniske registreringer foretages i praksis, og hvordan disse overføres til
Hjemrejsestyrelsens it-systemer således, at Hjemrejsestyrelsen kan føre kontrol med, om udlæn-
dingene overholder de pålagte pligter. Selve pålægget af kontrolforpligtelser samt Hjemrejsestyrel-
sens sagsbehandling i forhold til at vurdere, om der skal ske anmeldelse for overtrædelse heraf, er
uden for notatets genstandsfelt.
Notatet beskriver således tilblivelsen af data i forbindelse med registreringer af udlændinges ud- og
indgange fra det udrejsecenter, hvor udlændingene er pålagt opholdspligt, samt data, som viser
registreringer af udlændinges aflæggelse af meldepligt.
Notatet beskriver desuden dataflowet fra tidspunktet for den fysiske registrering på en elektronisk
enhed på udrejsecenteret, til registreringen foreligger i Hjemrejsestyrelsens sagsbehandlingssy-
stem.
1
I visse tilfælde er indført en manuel log, der fungerer som supplement til eller erstatning for de elektroniske
registreringer. Se afsnit 4.3.
1
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: UUI Orientering om genoptagelse af brug af data fra Adgangs- og Meldepligtssystemet i straffesager
2843119_0002.png
2.
Anvendelsesscenarier for AMS-data i forbindelse med straffe-
sager
AMS-data kan anvendes til at dokumentere, om en udlænding har registreret en ud- eller indgang
på centeret, samt om en udlænding har registreret meldepligt på en opsat meldepligtstander.
Data fra AMS kan derfor anvendes i følgende scenarier:
Registrering af ud- og indgang af et indkvarteringssted:
AMS-data kan anvendes til at dokumentere, at en udlændings adgangskort på et specifikt
tidspunkt (dato og klokkeslæt) er benyttet til at passere en specifik autoriseret adgangsvej
ud eller ind af det udrejsecenter, hvor udlændingen er anvist opholdspligt.
Registrering ved en meldepligtstander i forbindelse med aflæggelse af meldepligt:
AMS-data kan anvendes til at dokumentere, at en udlændings adgangskort på et specifikt
tidspunkt (dato og klokkeslæt) er benyttet til at aflægge meldepligt ved registrering på en
bestemt meldepligtstander på/ved det specifikke udrejsecenter, hvor udlændingen er pålagt
meldepligt.
3.
Introduktion til AMS-data
I dette afsnit beskrives praksis vedrørende AMS pr. 22. november 2022. For sager, hvor registrerin-
gerne i sagen er ældre end 22. november 2022, kan praksis på nogle områder have været ander-
ledes end beskrevet i nedenstående. Såfremt dette er tilfældet, vil oplysninger herom være beskre-
vet i afsnit 5.
3.1 Adgangskort
Når en udlænding indkvarteres på et udrejsecenter, oprettes udlændingen som bruger i AMS. Ud-
lændingen får i den forbindelse udstedt et adgangskort, som skal anvendes ved udlændingens ud-
og indgang af udrejsecenteret, samt når udlændingen registrerer overholdelsen af meldepligten.
Som det klare udgangspunkt udstedes
biometriske adgangskort
til alle udlændinge. Ved udste-
delse af det biometriske adgangskort registreres udlændingens fingeraftryk med en fingeraftryks-
læser på kortet, og de biometriske data fra fingeraftrykket kobles med udlændingens profil i AMS.
Biometriske kort er batteridrevne.
For at kunne anvende det biometriske adgangskort til at passere en ud- eller indgang eller til at
foretage registrering på en opsat meldepligtstander, skal udlændingen holde sin finger på kortet for
at aktivere kortet.
Alle udlændinge, som anvender det biometriske kort, får desuden et billed-ID-kort, med udlændin-
gens billede, navn og unikke ID-nummer. Kortet kan anvendes, hvis Kriminalforsorgens, politiets
2
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: UUI Orientering om genoptagelse af brug af data fra Adgangs- og Meldepligtssystemet i straffesager
2843119_0003.png
eller Hjemrejsestyrelsens medarbejdere i andre tilfælde har brug for at bekræfte identiteten på ud-
lændingen.
At der anvendes biometri i forbindelse med anvendelsen af adgangskortet medfører, at der er et
højt niveau af autentifikation, i forhold til at det kun er ejeren af kortet, som kan anvende dette.
En lille gruppe af udlændinge på udrejsecentrene kan af forskellige årsager ikke anvende deres
fingeraftryk til at passere en ud- eller indgang eller til at foretage registrering på meldepligtstan-
derne. Dette kan fx være, hvis personen ikke har tilbageværende fingeraftryk på nogen af sine fingre
eller sidder i kørestol, og derfor ikke kan komme igennem den selvbetjente karrusel.
Udlændinge, der ikke kan anvende et biometrisk adgangskort, får i stedet udstedt et identitetskort
med stregkode og billede-ID, et såkaldt
stregkodekort.
Stregkoden på kortet er unik og koblet til
udlændingens profil i AMS. I forbindelse med ud- og indgang af centeret vil udlændingen henvende
sig ved portvagten, som vil identificere udlændingen ud fra oplyst PersonID og billedet på stregko-
dekortet. Portvagten vil herefter give udlændingen passage.
Stregkodekort har således ikke et lige så højt niveau af autentifikation, som de biometriske kort.
Ved anvendelsen af et stregkodekort hviler identifikationen af udlændingen således på, at en med-
arbejder på udrejsecenteret korrekt kontrollerer sammenfald mellem personen, som anvender kor-
tet, og billedet af ejeren på kortet.
Både det biometriske kort og stregkodekortet har en såkaldt anti-passback-funktion, som er en
funktion, der har til formål at undgå, at der med kortet kan foretages to på hinanden følgende regi-
streringer af passage i samme retning (altså to indgange efter hinanden uden en mellemliggende
udgangsregistrering eller to udgange efter hinanden uden en mellemliggende indgangsregistre-
ring). I så fald vil kortet låse, og det vil kræve en medarbejders hjælp at få kortet låst op igen.
Adgangskort kan ikke anvendes til intern færden. Udlændinge får til brug for dette udstedt en nøg-
lebrik, som anvendes til deres værelser og øvrige færden inde på centeret. Data fra nøglebrikkerne
logges ikke og indgår derfor ikke i AMS.
3.2 Den praktiske ud- og indgang af centeret
For at passere en autoriseret ud- eller indgang på udrejsecentrene skal udlændingen anvende sit
biometriske kort eller stregkodekort. Ud- og indgangsregistreringen foregår enten selvbetjent (for
biometrisk kort) eller betjent af en af Kriminalforsorgens medarbejdere på udrejsecentrene (for
stregkodekort).
For udlændinge med
biometriske kort
gennemføres ud- og indgang gennem en ubemandet karru-
sel. Ved brug af karrusellen skal udlændingen bruge sit biometriske kort ad to omgange: Først holder
udlændingen sit biometriske kort på kortscanneren ved karrusellen. Herved får udlændingen via kar-
rusellen adgang til en sluse. Herefter skal udlændingen igen holde kortet på en ny kortscanner inde
i slusen for at komme videre fra slusen og ud på den anden side. Kortet virker kun, hvis udlændin-
gens finger holdes på kortet, imens det bruges, så fingeraftrykket aflæses. Ved at bruge det biome-
triske kort på kortscanneren, registreres passagen i AMS. Slusen er under manuelt opsyn fra port-
vagtens vindue samt via kameraovervågning. Opleves der problemer med at registrere kortet, kan
udlændingen henvende sig i portvagten for at få hjælp fra Kriminalforsorgens medarbejdere til at
3
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: UUI Orientering om genoptagelse af brug af data fra Adgangs- og Meldepligtssystemet i straffesager
2843119_0004.png
holde kortet rigtigt på kortscanneren eller få kortet lynopladet, hvis kortet er løbet tør for strøm.
På Center Sjælsmark er det ligeledes med
biometrisk kort
muligt at gennemføre ud- eller indgang
gennem en manuelt betjent dør ved at henvende sig til portvagten, idet portvagten har en håndholdt
kortscanner til biometriske kort, som kan anvendes, i tilfælde af at der skulle være et problem med
karrusellen. Portvagten kan herpå scanne det biometriske kort med håndscanneren, hvorved pas-
sagen registreres i AMS, hvorefter portvagten åbner døren for udlændingen. Hjemrejsestyrelsen
har i januar 2023 oplyst, at der i januar 2023 ligeledes er indført en håndholdt kortscanner hos
portvagten på Udrejsecenter Kærshovedgård.
For udlændinge med
stregkodekort
gennemføres ud- og indgang gennem en manuelt betjent dør.
Passagen foregår ved, at udlændingen henvender sig til portvagten og giver portvagten sit
stregkodekort, hvorefter portvagten kontrollerer, at der er overensstemmelse mellem personen,
som anvender kortet, og billedet på kortet. Herefter scanner portvagten stregkoden på udlændin-
gens kort med en kortscanner, som er placeret på henholdsvis udgangs- og indgangssiden, for at
registrere passagen i AMS. Udlændingens passage registreres derudover i en manuel log over den
individuelle udlændings ud- og indgange, som er blevet ført siden 20. marts 2023. Loggen fungerer
som et supplement til de elektroniske registreringer, fordi der på stregkodekort opleves problemer med
anti-passback-funktionen (se afsnit 5.1.1). Problematikken med anti-passback-funktionen på stregko-
dekort har ikke betydning for den elektroniske registrering af ud- og indgange. Anti-passback-funktionen
er kun en ekstra funktion, der opdager, hvis der er foretaget to på hinanden følgende passager i samme
retning. Når passagen er registreret både elektronisk i AMS og i den manuelle log, åbner portvagten
døren for udlændingen, som så kan passere.
Hvis det på et givet tidspunkt ikke skulle være muligt at registrere ud- og indgange elektronisk, fx i
tilfælde af en midlertidig driftsforstyrrelse i AMS (som beskrevet i afsnit 4.1.3), foretager Kriminal-
forsorgens personale på udrejsecentene som en midlertidig løsning manuelle registreringer af ud-
lændingenes ud- og indgange. I sådanne tilfælde foretages registreringerne på et udprintet skema.
Her vil portvagten ligeledes kontrollere, at der er overensstemmelse mellem personen, som anven-
der kortet, og billedet på kortet. For stregkodekort-brugere fremgår udlændingens billede på streg-
kodekortet. For brugere af det biometriske kort har udlændingen et separat billed-ID-kort, som kan
anvendes til at bekræfte deres identitet (beskrevet i afsnit 3.1).
Registreringerne i det manuelle skema, som består af tidspunkt for passagen, retning for passagen
(indgang eller udgang) samt udlændingens navn og ID-nummer, scannes og sendes via mail til
Hjemrejsestyrelsen efter aftalt fast kadence, hvorefter Hjemrejsestyrelsen gemmer skemaerne i
deres sagsbehandlingssystem, Public360.
3.3 Den praktiske aflæggelse af meldepligt
Udlændinges aflæggelse af meldepligten sker ved en særlig meldepligtstander, der er etableret på
udrejsecenteret til dette formål.
For udlændinge med et
biometrisk kort
foretages melderegisteringen på en af flere meldepligtstan-
dere, som er selvbetjente. Registreringen foregår ved, at udlændingen holder sit biometriske kort
på en kortscanner, som sidder på meldepligtstanderen. Kortet virker kun, hvis udlændingens finger
holdes på kortet, imens det bruges, så fingeraftrykket aflæses. Ved at bruge det biometriske kort på
4
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: UUI Orientering om genoptagelse af brug af data fra Adgangs- og Meldepligtssystemet i straffesager
2843119_0005.png
kortscanneren, registreres meldepligten i AMS. Opleves der problemer med at registrere kortet, kan
udlændingen henvende sig til Hjemrejsestyrelsens personale på udrejsecentrene for at få hjælp til
at holde kortet rigtigt på kortscanneren eller få kortet lynopladet, hvis kortet er løbet tør for strøm.
For udlændinge med
stregkodekort
foretages meldepligtsregistreringen ved at henvende sig til
Hjemrejsestyrelsens personale. Her afleverer udlændingen sit stregkodekort til en medarbejder,
som kontrollerer, at der er overensstemmelse mellem personen, som anvender kortet og billedet på
kortet. Herefter scanner medarbejderen stregkoden på udlændingens kort med en håndscanner for
at registrere meldepligten i AMS.
På Udrejsecenter Kærshovedgård er meldepligtstanderen fysisk placeret inden for centrets indheg-
ning. En udlænding, der benytter sit adgangskort til at aflægge meldepligt på Udrejsecenter Kærs-
hovedgård, vil således befinde sig inde på centeret, når registreringen foretages.
På Center Sjælsmark er meldepligtstanderen fysisk placeret uden for centrets indhegning, hvorfor
ud- og indgang fra centeret er nødvendigt for at afvikle meldepligt. Meldepligtstanderen er fysisk
placeret i et kontor i en bygning, som støder op til indhegning, og hvor der sidder personale fra
Hjemrejsestyrelsen.
Hvis det på et givet tidspunkt ikke skulle være muligt at registrere meldepligten elektronisk, fx i
tilfælde af en midlertidig driftsforstyrrelse i AMS (som beskrevet i afsnit 4.3), fortager Hjemrejsesty-
relsens personale på udrejsecentene som en midlertidig løsning manuelle registreringer af melde-
pligten. I sådanne tilfælde foretages registreringerne på et udprintet skema. Her vil personalet lige-
ledes kontrollere, at der er overensstemmelse mellem personen, som anvender kortet, og billedet
på kortet. For stregkodekort-brugere fremgår udlændingens billede på stregkodekortet. For brugere
af det biometriske kort har udlændingen et separat billed-ID-kort, som kan anvendes til at bekræfte
deres identitet (beskrevet i afsnit 3.1).
Registreringerne i det manuelle skema, som består af tidspunkt for aflæggelse af meldepligten
samt udlændingens navn og ID-nummer, scannes og sendes via mail til Hjemrejsestyrelsen, hvor-
efter Hjemrejsestyrelsen gemmer skemaerne i deres sagsbehandlingssystem, Public360.
3.4 Dataflow i AMS til understøttelse af styrelsens kontrol med udlændingenes overholdelse
af opholds-og meldepligten
Elektroniske registreringsenheder,
som anvendes i forbindelse med ud- og indgang samt ved af-
læggelsen af meldepligten, er forbundet
online
med AMS. Dvs. at der kommunikeres direkte mel-
lem den enkelte enhed (fx en kortscanner) og AMS. Data fra udlændingenes ud- og indgang samt
registrering på meldepligtstanderne lagres derfor som data i AMS, i umiddelbar forlængelse af at
registreringen er foretaget (i såkaldt nær-realtid
)
, såfremt der er serverforbindelse til AMS.
Som oplyst i afsnit 3.1 logges brug af nøglebrikker til passager inde på centeret (værelsesdøre og
fællesarealer mv.) ikke.
De elektroniske registreringer af ud- og indgang samt registrering af meldepligt, som foretages på
online registreringsenheder, opsamles og lagres i en såkaldt
hændelseslog
i AMS. Hændelseslog-
gen er en database over alle elektroniske registreringer i AMS.
AMS-data eksporteres dagligt fra hændelsesloggen over i et BI-setup (et BI-setup betyder, at der
5
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: UUI Orientering om genoptagelse af brug af data fra Adgangs- og Meldepligtssystemet i straffesager
2843119_0006.png
på baggrund af rådata kan laves rapporter og systematiske overblik over data). I BI-setuppet kobles
AMS-data sammen med oplysninger fra Hjemrejsestyrelsens sagsbehandlingssystem således, at
registreringerne fra AMS kan ses i sammenhæng med de individuelle udlændinges pålagte pligter
(opholds- og/eller meldepligt). Oplysninger om udlændingenes pålagte pligter stammer fra Hjem-
rejsestyrelsens almindelige sagsbehandlingssystem, Public360, og overføres automatisk til BI-
setuppet. Koblingen af udlændingens registreringer med udlændingens pligter sker via udlændin-
gens unikke identifikationsnummer (PersonID).
I Hjemrejsestyrelsens lokale system kan sagsbehandlere via en applikation tilgå den individuelle
udlændings profil og se pligter såvel som samtlige registreringer foretaget af denne udlænding i
AMS (henholdsvis ud- og indgange og meldepligtsregistreringer). En udlænding bliver automatisk
fremhævet i applikationen, hvis den pågældendes registreringer indikerer, at vedkommende ikke
har overholdt en pålagt pligt.
På denne baggrund iværksættes sagsbehandlingen i Hjemrejsestyrelsen, og Hjemrejsestyrelsens
sagsbehandlere vurderer, om der er grundlag for at foretage politianmeldelse for en potentiel over-
trædelse af kontrolforpligtelserne.
4.
Generelle opmærksomhedspunkter
Et fravær af registreringer i AMS-systemet kan ikke anvendes til entydigt at kunne fastslå om ud-
lændingen har opholdt sig inde på eller uden for centrets område. Et fravær af meldepligtsregi-
streringer i AMS-systemet kan ligeledes ikke anvendes til entydigt at udelukke, at udlændingen
har forsøgt registrering ved en opsat meldepligtstander. Der henledes til følgende generelle op-
mærksomhedspunkter i forhold til AMS.
4.1 Fysiske rammer på udrejsecentrene og udlændingenes adfærd
AMS anvendes til at opbevare data om udlændinges ud- og indgange af udrejsecentrene på bag-
grund af registreringer. Et fuldstændigt billede af en udlændings passage gennem de autoriserede
ud- og indgange på centeret forudsætter således, at den pågældende udlænding anvender disse
ud- og indgangsveje, og at deres kort i den forbindelse registreres, som det er tiltænkt. Dvs. at et
fuldstændigt billede af udlændingens bevægelser ind og ud ad centeret forudsætter, at der ikke er
andre mulige passager, som kan benyttes til at omgå systemet, fx huller i udrejsecentrenes hegn,
eller at beboerne ikke i øvrigt kan undgå at registrere sin ud- eller indgang. Fuldstændigheden af
data i AMS hænger således tæt sammen med et centers fysiske rammer.
De nuværende fysiske rammer omkring AMS kan ligeledes løbende blive ændret, idet der kan blive
nedlagt og oprettet nye udrejsecentre, tilkoblet nye elektroniske enheder til systemet mv.
4.2 Automatiske processer
AMS-data (ud- og indgange samt registrering af meldepligt) behandles i flere systemer (som be-
skrevet i afsnit 3.4 om dataflow). Overførslerne af AMS-data mellem systemerne er automatiske,
6
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: UUI Orientering om genoptagelse af brug af data fra Adgangs- og Meldepligtssystemet i straffesager
2843119_0007.png
og der foretages ikke manuelle overførsler af rådata.
Der er en generel risiko for datatab/dataforvanskning ved sammenkobling af data via automatiske
processer, særligt i forbindelse med eventuelle opdateringer af systemet over tid. Denne risiko kan
imidlertid mitigeres ved behørig kvalitetskontrol og løbende tilsyn. Der er i forbindelse med Pricewa-
terhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskabs undersøgelse af AMS-systemet i
2021 ikke gjort observationer, som indebærer en risiko relateret til det automatiske dataflow i AMS,
herunder sammenkoblinger af data, eller datakonvertering. Risikoen kan dog potentielt opstå ved
fremtidige systemopdateringer/-ændringer. Det skal derfor ligeledes nævnes, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet har placeret det overordnede procesejerskab og systemejerskab hos Hjem-
rejsestyrelsen, som i løbet af efteråret 2022 har fordelt roller og ansvar samt etableret faste proce-
durer for vedligehold og opdateringer af processer og systemer og herunder etableret et tilsyns-
koncept til at sikre løbende kontrol med AMS-systemet.
4.3 Manuelle processer
Som beskrevet ovenfor foregår registreringen af udlændingenes færden som udgangspunkt via en
række forskellige elektroniske registreringsenheder, understøttet af automatiske processer for da-
taoverførsel. Visse processer relateret til AMS-systemet er dog manuelle, hvilket kan være kilde til
både fejl og usikkerheder.
Ved oprettelsen af en udlænding som beboer på et udrejsecenter (beskrevet i afsnit 3.1) indgår
således manuelle processer, hvor Kriminalforsorgens medarbejdere følger en vejledning. Omfan-
get af manuelle processer ved oprettelse er dog så vidt muligt forsøgt begrænset, ved at udlæn-
dingens persondata hentes automatisk fra Udlændingestyrelsens Indkvarterings- og Ydelsesbe-
regningssystem (IBS), samt ved at føromtalte anti-passback-funktion automatisk slås til ved opret-
telsen.
Manuelle processer forekommer ligeledes i forbindelse med den lille gruppe af udlændinge, som
anvender stregkodekort. Denne mindre gruppe af udlændinge kan af forskellige årsager ikke an-
vende et biometrisk kort, hvorfor de heller ikke kan anvende den selvbetjente karrusel. For disse
udlændinge registreres passagen manuelt af udrejsecenterets portvagt. Idet portvagten scanner
disse udlændinges stregkodekort, skal portvagten således sørge for, at en indgang registreres som
en indgang – og en udgang som en udgang (som beskrevet i 5.2.2). Da registreringen som ud-
gangspunkt foregår med elektroniske scanningsenheder (stregkodekort), registreres udlændin-
gens navn og ID-nummer samt tidspunktet for passagen dog automatisk.
Endvidere kan der opstå hændelser, hvor enkelte elektroniske enheder (en kortscanner) eller selve
it-systemet midlertidigt er sat ud af drift. Her kan der være tale om midlertidige servernedbrud eller
hård frost, som besværliggør aflæsningen af fingeraftryk på de biometriske korts fingeraftryksaflæ-
ser. I sådanne tilfælde foretages der som en midlertidig løsning manuelle registreringer i det tids-
rum, hvor der opleves eventuelle problemer med det elektroniske system. Disse registreringer fo-
retages analogt på et udprintet skema, som efterfølgende scannes og sendes til Hjemrejsestyrel-
sen (som beskrevet i afsnit 3.2 og 3.3). I tilfælde af manuelle registreringer foretages registrering
af alle relevante oplysninger (udgang/indgang/meldepligt, personoplysninger og tidspunkt) manu-
elt, hvorved der er risiko for fejl og usikkerheder.
7
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: UUI Orientering om genoptagelse af brug af data fra Adgangs- og Meldepligtssystemet i straffesager
2843119_0008.png
Udlændingemyndighederne har ligeledes implementeret procedurer for at kontrollere, at der ikke
er gået data tabt i tilfælde af tekniske nedbrud samt for at kommunikere oplysninger om eventuelle
nedbrud til Hjemrejsestyrelsen således, at der kan tages højde herfor i sagsbehandlingen. Disse
procedurer og kommunikationsgange er manuelle.
I situationer som beskrevet ovenfor – samt når der i øvrigt foregår manuelle processer – er der en
underliggende risiko for, at der begås fejl af den enkelte medarbejder. Omend risikoen mindskes
ved korrekt oplæring, vejledning og tilsyn, vil denne stadig foreligge.
5.
Specifikke opmærksomhedspunkter
Ved anvendelsen af AMS-data i straffesager bør en række specifikke opmærksomhedspunkter iagt-
tages.
Der gøres særligt opmærksom på skæringsdatoer for nuværende og tidligere praksis i forbindelse
med nedenstående opmærksomhedspunkter.
5.1 Adgangskort
5.1.1 Manglende anti-passback-funktion på kort
Anti-passback-funktionen gør, som beskrevet i afsnit 3.1, at der ikke kan registreres to på hinanden
følgende passager i samme retning. Hvis dette forsøges, vil kortet låse. Formålet med anti-pass-
back-funktionen er at mindske risikoen for udlændinges anvendelse af uautoriserede adgange (fx
ved at klatre over et hegn). I og med at kortet skal låses op af en medarbejder, vil det kunne blive
opdaget, hvis udlændingen har foretaget fx to indgange i træk uden en mellemliggende registreret
udgang.
Når en udlænding indkvarteres på et udrejsecenter og bliver oprettet med en brugerprofil i AMS,
bliver beboerens stamoplysninger overført fra IBS til brugeren i AMS, og anti-passback-funktionen
vil i denne forbindelse blive slået til automatisk på det udstedte adgangskort. Der kan være enkelte
tilfælde, hvor en bruger af forskellige årsager må oprettes manuelt i AMS, og i så fald skal anti-
passback-funktionen manuelt aktiveres på adgangskortet.
Hvis anti-passback-funktionen ikke er aktiveret på adgangskort, kan det lade sig gøre at registrere
to på hinanden følgende passager i samme retning, uden at kortet bliver låst. Såfremt dette er
tilfældet, vil det resultere i to ensartede registreringer i træk (dvs. en indgang efterfulgt af en indgang
eller en udgang efterfulgt af en udgang), da den mellemliggende registrering mangler.
Det bemærkes, at der pr. november 2022 er foretaget en systematisk implementering af nye bio-
metriske kort til udlændinge på Udrejsecenter Kærshovedgård (Center Sjælsmark fungerer ikke for
nuværende som udrejsecenter), hvor det er sikret, at anti-passback-funktionaliteten er aktiveret for
alle nye kort, ligesom der er udarbejdet vejledning til Kriminalforsorgens medarbejdere.
Det bemærkes videre, at anti-passback-funktionen på stregkodekort fortsat ikke fungerer efter hen-
sigten. Der opleves problemer med, at anti-passback-funktionen alene aktiveres på stregkodekortet
ved to på hinanden følgende indgangsregistreringer, og ikke ved to på hinanden følgende udgange.
8
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: UUI Orientering om genoptagelse af brug af data fra Adgangs- og Meldepligtssystemet i straffesager
2843119_0009.png
Dertil er der problemer med, at anti-passback-funktionen på stregkodekortet kun kan opretholdes i
24 timer. Stregkodekortet har ikke de samme tekniske muligheder, som det biometriske kort, og
det er Udlændinge- og Integrationsministeriets samt leverandørernes vurdering, at en teknisk løs-
ning på problematikken vil være uforholdsmæssigt omkostningsfuld. Hjemrejsestyrelsen har derfor
i stedet pr. 20. marts 2023 indført en manuel log over den individuelle udlændings ud- og indgange
med det formål at opdage, hvis der er foretaget to på hinanden følgende passager i samme retning
(samme opgave som anti-passback-funktionen varetager for de biometriske kort). Den manuelle
log over den individuelle udlændings passager fungerer altså som et supplement til de elektroniske
registreringer af passager for stregkodekortbrugerne, og det er vigtigt at understrege, at problema-
tikken med anti-passback-funktionen på stregkodekort ikke har betydning for den elektroniske registre-
ring af selve passagerne (ud- og indgange). Anti-passback-funktionen er kun en ekstra funktion, der
opdager, hvis der er foretaget to på hinanden følgende passager i samme retning.
5.1.2 Brugen af stregkodekort som alternativ til biometriske kort
Det har indtil november 2022 været praksis, at stregkodekort kunne udstedes som et alternativ til
det biometriske kort (så det kunne anvendes, hvis fx det biometriske kort var løbet tør for strøm).
Dvs. at nogle udlændinge havde begge typer kort.
Biometriske kort og stregkodekort er ikke synkroniseret i forhold til anti-passback-funktionen (se
pkt. 5.1.1), hvilket kan have medført, at det har kunnet lade sig gøre at registrere to på hinanden
følgende passager i samme retning, uden at kortet herved er blevet låst.
For brugere, som har haft begge typer kort, har det derfor kunnet lade sig gøre at registrere to på
hinanden følgende passager i samme retning (ved at foretage de to registreringer på hvert sit kort),
uden at kortene herved er blevet låst.
Problematikken kan have medført, at det i disse tilfælde – hvis brugeren har haft to typer kort på
samme tid – kan være vanskeligt i den efterfølgende sagsbehandling at koble indgangsregistrerin-
ger og udgangsregistreringer parvis i de foreliggende AMS-data. Hjemrejsestyrelsen har oplyst, at
man forestår en selvstændig behandling af hver enkelt anmeldesag på baggrund af data fra AMS.
Det bemærkes, at der pr. november 2022 er foretaget en systematisk implementering af nye bio-
metriske kort til alle beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård (Center Sjælsmark fungerer ikke
for nuværende som udrejsecenter), hvor det er sikret, at gamle stregkodekort er deaktiverede eller
destruerede. Alle beboere har således fra november 2022 som udgangspunkt udelukkende et bio-
metrisk adgangskort, og kun få beboere har i stedet fået et stregkodekort (jf. afsnit 3.1). Ingen ud-
lændinge har således begge typer kort.
5.2 Den praktiske ud- og indgang af centeret
5.2.1 Risiko for manglende registreringer som følge af udlændingenes adfærd
Udlændingenes adfærd i samspil med de fysiske rammer på udrejsecentrene kan have betydning
for, om alle ud- og indgange registreres i AMS, idet det ikke kan udelukkes, at en udlænding kan
foretage en passage ud eller ind ad udrejsecenteret på anden vis end gennem de autoriserede ud-
og indgangsveje. Dette kan fx ske, ved at udlændingen klatrer over udrejsecenterets hegn.
9
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: UUI Orientering om genoptagelse af brug af data fra Adgangs- og Meldepligtssystemet i straffesager
2843119_0010.png
Det er således observeret, at visse udlændinge aktivt forsøger at forhindre registrering af deres
passager ind og ud ad udrejsecentrene, eksempelvis ved bevidst at undgå registreringer ved at
klatre over hegnet.
Der kan således potentielt mangle enkelte registreringer af indgange og/eller udgange i AMS-data,
fordi udlændingen har passeret ind og/eller ud af centeret på uautoriseret vis.
5.2.2 Risiko for fejlregistreringer fra stregkodescannere
Ud- og indgangsscannerne til stregkodekort i portvagten på Udrejsecenter Kærshovedgård har tid-
ligere været placeret uhensigtsmæssigt, hvilket medførte en risiko for, at en medarbejder kunne
komme til at foretage registrering af en udlændings passage i den forkerte retning – fx registrering
af en indgang, som skulle have været en udgang. En sådan registrering ville i sådanne tilfælde
være en fejlregistrering.
Der er i februar 2022 foretaget en omplacering af stregkodescannere således, at scanneren til
indgangsregistrering er monteret direkte under portvagtens ”indgangsvindue”, og udgangsscanne-
ren er placeret direkte under portvagtens ”udgangsvindue”. Der er ligeledes påført klistermærke på
scannerne med henholdsvis ”Indgang” og ”Udgang”, så man tydeligt kan se forskel. Det vurderes
således nu at være mindre sandsynligt, at portvagten kommer til at foretage en registrering i den for-
kerte retning.
5.2.3 Personaleafhjulpne passager, som følge af låste kort
Hvis et adgangskort har været låst på grund af anti-passback-funktionen, som følge af to på hinan-
den følgende registreringer i samme retning (indgang-indgang eller udgang-udgang), skal kortet låses
op af en af Kriminalforsorgens medarbejdere på udrejsecenteret.
Dette gøres, ved at en medarbejder hjælper den pågældende udlænding med at foretage en
passage i den retning, hvor der mangler en registrering. I praksis gøres dette ved at lukke udlæn-
dingen ind/ud ad den manuelt betjente dør og herpå lade udlændingen foretage en registrering i
den retning, hvor der mangler en registrering. Herved genaktiveres kortet.
I AMS-data vil der således fremgå en registrering, som ikke afspejler udlændingens naturlige fær-
den, men en personaleafhjulpen passage. Denne registrering vil i AMS-data fremstå som alle andre
registreringer.
Kriminalforsorgens medarbejdere i portvagten noterer derfor tilfælde, hvor de har foretaget en
personaleafhjulpen passage på grund af anti-passback, i en log, som efter aftalt fast kadence
sendes til Hjemrejsestyrelsen, så disse oplysninger kan indgå i sagsbehandlingen. I praksis note-
rer Kriminalforsorgens personale dette i et udprintet skema, som ligger hos portvagten, og som
herefter oversendes til Hjemrejsestyrelsen. Hjemrejsestyrelsen journaliserer dette på en sag i sty-
relsens sagsbehandlingssystem, Public360.
Eksempel på hvilke data der foreligger i tilfælde af en personaleafhjulpet passage:
Tidspunkt
Tirsdag den
29. november
Hændelsesforløb
AMS-data (elektronisk)
Andre data/Supplerende oplys-
ninger
10
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: UUI Orientering om genoptagelse af brug af data fra Adgangs- og Meldepligtssystemet i straffesager
2843119_0011.png
Kl. 16.02
Kl. 21.10
Onsdag den
30. november
Kl. 13.30
Indgang foretages af udlæn-
ding gennem selvbetjent kar-
rusel.
Uautoriseret udgang foretages
ved at klatre over hegnet.
Indgang registreret elektro-
nisk i AMS.
Kl. 13.31
Kl. 13.32
Kl. 13.33
Forsøg på at foretage ind-
gang. Kortet låses som følge
af anti-passback-funktionen,
da den seneste registrerede
passage også er en indgang.
En medarbejder åbner den
manuelt betjente dør, og ud-
lænding passerer indgang
uden registrering
Udlænding foretager udgang
igennem den selvbetjente kar-
rusel, for at kortet kan låses
op. Dette er en personaleaf-
hjulpet passage.
Kortet er nu genaktiveret.
Medarbejderen registrerer
passagen i en manuel log til
dette formål, så det er noteret,
at der her var tale om en per-
sonaleafhjulpen passage.
Indgang foretages af udlæn-
ding gennem selvbetjent kar-
rusel.
Udgang registreret elektro-
nisk i AMS.
Personaleafhjulpen passage vil
fremgå af skema for ”manuel ind-
scanning og udscanning” som en
”anti-passback-passage” (dette er
angivet (ja/nej)).
Der vil for passagen være noteret
dato, tidspunkt, navn og person-
ID, så den personaleafhjulpne ud-
gang kan kobles med AMS-data.
Indgang registreret elektro-
nisk i AMS.
Torsdag den
1. december
En medarbejder fra Kriminal-
forsorgen indsender log over
manuelle registreringer til
Hjemrejsestyrelsen. Loggen
journaliseres af Hjemrejsesty-
relsen på selvstændig sag til
dette formål.
5.3 Den praktiske aflæggelse af meldepligt
5.3.1 Udlændingenes adfærd
Udlændingenes adfærd kan ligeledes have betydning for, hvordan udlændingenes registrering af
meldepligt fremstår i AMS. Det er observeret, at flere melderegistreringer kan forekomme i træk (fx
med få sekunders mellemrum). Der er ikke identificeret tekniske forhold, som kan give anledning
til dette. Hvis der fremkommer flere meldepligtsregistreringer i træk kan det være udtryk for, at den
11
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: UUI Orientering om genoptagelse af brug af data fra Adgangs- og Meldepligtssystemet i straffesager
2843119_0012.png
pågældende udlænding har foretaget meldepligtsregistreringen på flere af de opsatte kortscannere
lige efter hinanden. Har en udlænding udvist en sådan adfærd, er der i den forbindelse ikke nogen
risiko for dataforvanskning- og eller tab.
5.4 Dataflow i AMS til understøttelse af styrelsens kontrol med udlændingenes overhol-
delse af opholds- og meldepligten
5.4.1 Offline data
Data fra udlændinges færden inde på Udrejsecenter Kærshovedgård blev tidligere logget og var så-
ledes en integreret del af AMS. Dette gælder for de tidligere biometriske adgangskort og nøglebrik-
ker, som begge kunne anvendes af udlændingene til at låse dørene op til værelserne, fælles op-
holdsrum mv.
Låseenhederne, der forefindes inde på Udrejsecenter Kærshovedgård, kaldes
offline registrerings-
enheder,
og data fra enhederne kaldes for
offline data.
Baggrunden herfor er, at enhederne funge-
rer offline, og at der således ikke kan ske en direkte lagring af data til AMS. Ved den tidligere
anvendelse af
offline registreringsenheder
skete lagringen af data således lokalt på udlændingens
adgangskort eller nøglebrik, og blev først overført til AMS, når udlændingen anvendte sit adgangs-
kortet eller nøglebrikken på en enhed, der var
online.
Validiteten af data fra offline registreringsenheder vurderes af flere årsager at være lav.
For det første er der en risiko for, at registreringerne – i de tilfælde, hvor udlændinge har anvendt
nøglebrikker til værelsesdørene – ikke er foretaget af indehaveren af nøglebrikken. Nøglebrikken
er ikke biometrisk knyttet til brugeren (fx via fingeraftryk), og anvendelsen bliver heller ikke autenti-
ficeret eller kontrolleret på anden vis. Derfor kunne ejeren af brikken potentielt overdrage nøglebrik-
ken til en anden udlænding, som foretager registreringer på vegne af ejeren, og offline data vil
herved kunne afspejle en tilstedeværelse på centeret, som ikke stemmer overens med virkelighe-
den.
Endvidere kan registreringer fra kort/brik-scannere på værelsesdøre og andre døre internt på cen-
teret på Udrejsecenter Kærshovedgård være asynkrone med det præcise tidspunkt for registrerin-
gen, og registreringen vil derfor ikke afspejle det rigtige tidspunkt for hændelsen. Der kunne således
ske en tidsforskydning i offline registreringsenhedens ”indre ur”, som medfører, at tidsstemplet i
registreringen ikke stemmer overens med tidspunktet for udlændingens faktiske registrering.
Det har indtil november 2022 været praksis, at brugere, som havde
biometrisk kort,
ud over at
bruge kortet til ud- og indgang af centeret også anvendte dette til deres værelse, mens brugere,
som havde
stregkodekort
til ud- og indgang af centeret, anvendte nøglebrik til deres værelse.
Pr. 6. maj 2021 har Udlændinge- og Integrationsministeriet fjernet eksport af hændelsesloggen fra
AMS til BI-setuppet, sådan at offline data fra Udrejsecenter Kærshovedgård ikke kom videre i da-
taflowet og således ikke figurerede i Hjemrejsestyrelsens sagsbehandlingsgrundlag til overvågning
af potentielle brud på melde- og opholdspligt.
Pr. uge 49 i 2022 har Hjemrejsestyrelsen endvidere for alle brugere implementeret nye biometriske
12
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: UUI Orientering om genoptagelse af brug af data fra Adgangs- og Meldepligtssystemet i straffesager
2843119_0013.png
adgangskort til ud- og indgang af centeret. Det nye biometriske kort anvendes ikke længere til intern
færden på centeret og kan således ikke bruges til fx at låse værelsesdøre op med. I stedet har
Udlændingestyrelsen forestået, at alle brugere anvender nøglebrik til intern færden på centeret, og
at disse anvendes uden logning (som beskrevet i afsnit 3.1). Data fra intern færden på centeret
(beboerens værelse og fællesarealer) logges således ikke længere i hændelsesloggen i AMS og
findes således ikke i databasen, end ikke som rådata.
13