Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 93
Offentligt
2842662_0001.png
Notat om genoptagelse af brug af data fra Adgangs- og Meldepligtssystemet i
straffesager
Den 4. juli 2020 orienterede Udlændinge- og Integrationsministeriet Folketinget om
suspendering af anmeldelser for overtrædelser af opholds-, underretnings- og mel-
depligten (kontrolforpligtelserne), da Udlændingestyrelsen havde konstateret fejl i
logning af den elektroniske kontrol på Kærshovedgård i Adgangs- og Meldepligts-
systemet (AMS) i juni 2020. Udlændingestyrelsen iværksatte på denne baggrund en
undersøgelse af fejlen.
Den 29. september 2020 orienterede Udlændinge- og Integrationsministeriet Fol-
ketinget om resultatet af undersøgelsen, som viste, at der havde været fire hæn-
delser i marts, juni og juli 2020. Det var udlændingemyndighedernes vurdering, at
der ikke var tale om kritiske fejl, som gjorde, at systemet var uegnet til brug efter
hensigten. Hjemrejsestyrelsen, der pr. 1. august 2020 overtog ansvaret for behand-
lingen af sager om kontrolforpligtelserne, blev derfor bedt om at genoptage be-
handlingen af sager om politianmeldelse for manglende overholdelse af kontrolfor-
pligtelserne.
Den 1. december 2020 besluttede Rigsadvokaten midlertidigt at suspendere bru-
gen af data fra AMS som teknisk bevis i straffesager, da der i flere sager var konsta-
teret uregelmæssige registreringer. Udlændinge- og Integrationsministeriet orien-
terede den 2. december 2020 Folketinget herom.
Brugen af data fra AMS som teknisk bevis i straffesager har herefter været suspen-
deret siden den 1. december 2020.
Hjemrejsestyrelsen iværksatte på den baggrund den 10. december 2020 en manuel
kontrol med ud- og indgangen samt aflæggelsen af meldepligt på udrejsecentrene
Kærshovedgård og Sjælsmark med henblik på at kontrollere, om de indkvarterede
udlændinge overholder deres kontrolforpligtelser. Den manuelle kontrol har frem
til nu dannet grundlag for den fortsatte anmeldelse og domfældelse for overtræ-
delse af kontrolforpligtelserne på udrejsecentrene.
Registreringerne i AMS af ud- og indgangen på centrene og aflæggelse af melde-
pligten blev parallelt med den manuelle kontrol opretholdt, men har ikke været
anvendt som bevis i straffesagerne siden den 1. december 2020.
Side
1/7
22. marts 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 11847
2257158
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: UUI Orientering om genoptagelse af brug af data fra Adgangs- og Meldepligtssystemet i straffesager
2842662_0002.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet iværksatte ligeledes en ekstern uvildig un-
dersøgelse af AMS’ tekniske funktion og den praktiske anvendelse af systemet. Un-
dersøgelsen er gennemført af PwC.
PwC har i sin undersøgelsesrapport, der vedlægges som bilag 1 og 2, konkluderet,
at der i dataanalyserne ikke er fundet nogen indikationer på hverken tab eller for-
vanskning af online data
1
i dataflowet i AMS. Samtidig er der på online data ikke
fundet en teknisk eller systemmæssig årsag til observationer omkring datatab eller
dataforvanskning i AMS.
Dataanalysernes resultater bidrager til forskellige observationer (i alt 25) i rappor-
ten, som er kategoriseret efter væsentligheden i at håndtere den tilknyttede risiko
for forvanskning.
Der blev identificeret otte observationer med prioritet 1, hvilket betyder, at obser-
vationen var et teknisk eller systemmæssigt forhold, som udgjorde en direkte risiko
for dataforvanskning eller datatab. Håndtering af disse observationer var derfor en
forudsætning for at undgå risiko for dataforvanskning. Som det fremgår af tabel 1 i
rapportens afsnit 3.1 (bilag 1), var fem af de otte observationer allerede afhjulpet
forud for undersøgelsen. Derudover var der én observation om dobbeltregistrerin-
ger på meldepligtsstandere. PwC konkluderede herom, at det skyldes, at beboerne
af egen drift foretog flere unødige registreringer på én og samme tid. Kategorise-
ringen af observationen er derfor efterfølgende blevet ændret til prioritet 3. De re-
sterende to observationer med prioritet 1 (som omhandler dataforvanskning i for-
bindelse med anvendelse af offline-enheder på Kærshovedgård
2
og en uklar proces
for tilmelding og tilkobling af nye registreringsenheder (se hhv. observation nr. 1 og
2 i PwC’s
rapport Undersøgelse af Adgangs-
og Meldepligtssystemet (AMS) afsnit
3.5.3 og 3.6.1 (bilag 1))
3
) blev afhjulpet i forbindelse med PwC’s
undersøgelse.
For de resterende 17 observationer kategoriseret som prioritet 2 og 3 gjaldt, at ob-
servationerne ikke i sig selv kunne give anledning til dataforvanskning eller -tab.
1
Elektroniske registreringsenheder, som anvendes ved ud- og indgang samt ved aflæggelse af melde-
pligt, er forbundet online med AMS, og data lagres i umiddelbar forlængelse af, at registreringen er
foretaget (i såkaldt nær-realtid). I modsætning hertil blev data fra beboernes interne færden på Ud-
rejsecenter Kærshovedgård tidligere logget offline. Registrering fra en intern, offline registreringsen-
hed blev dermed først lagret i AMS, når beboeren foretog registrering på en online enhed, som over-
førte data fra den offline registrering. Data fra offline registreringsenheder er efter anbefaling fra PwC
blevet afkoblet, og registrering ved intern færden på Kærshovedgård logges derfor ikke længere.
2
Erfaringsmæssigt tidsforskydes klokkeslæt i tidsstyringsenheder i offline registreringsenheder (f.eks.
låse til værelsesdøre) mellem gensynkronisering. Enhederne skal gensynkroniseres regelmæssigt, hvis
data (tidsstemplerne) skal være valide. Det formodes, at tidsforskydningen udgør ca. +/- to minutter
pr. måned, hvis der ikke gensynkroniseres løbende. Det kan medføre, at hvis en udlænding f.eks. fo-
retager en registrering på en online enhed, og efterfølgende registrering på en eller flere offline en-
heder, kan det se ud som om offline-registreringerne er foretaget før online-registreringen. PwC no-
terede også, at beboerne forsøger at omgå offline-registreringer, f.eks. ved at placere sko i dørene
m.v. PwC anbefalede derfor, at data fra offline enheder blev afkoblet fra AMS.
3
Hvis der opsættes nye registreringsenheder på udrejsecentrene, skal disse enheder inkluderes i det
videre dataflow, idet registreringer ellers ikke automatisk vil indgå i data. Der var på tidspunktet for
konstatering af observationen ikke identificeret en formaliseret proces for at sikre, at nye enheder
blev inkluderet i dataflowet. Det blev derfor anbefalet, at der blev etableret og implementeret en
formaliseret proces for tilmelding af nye enheder.
Side
2/7
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: UUI Orientering om genoptagelse af brug af data fra Adgangs- og Meldepligtssystemet i straffesager
Dvs. at der for disse observationer ikke var tale om tekniske eller systemmæssige
forhold, som i sig selv kan medføre forkerte eller manglende registreringer. Dog var
det observationer, som kunne udgøre en indirekte risiko.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af rapporten foretaget en
vurdering af, i hvilket omfang de konkrete observationer giver udlændingemyndig-
hederne grundlag for at iværksætte fremadrettede justeringer. I det omfang Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet har iværksat tiltag for at afhjælpe observatio-
nerne i rapporten, har PwC gennemgået og vurderet effekten af tiltagene.
Resultaterne heraf fremgår af afsnit 4.6, 4.7 (bilag 1) og 4.8 (bilag 2) til rapporten
og viser, at i alt 22 af de 25 observationer er blevet afhjulpet. De resterende 3 ob-
servationer (observation nr. 16, 18 og 19) med prioritet 3 kan ikke i sig selv have
betydning for dataforvanskning eller datatab. Hjemrejsestyrelsen er i gang med at
se på, hvilke tiltag der skal iværksættes for at imødegå de problemstillinger, der er
knyttet til de 3 observationer, herunder hvornår tiltagene hertil kan iværksættes.
For så vidt angår observation nr. 18, der vedrører, at kriminalforsorgen på Udrejse-
center Kærshovedgård kan tilgå og rette i stamdata for beboere, hvilket indebærer
risiko for forkert opsætning af beboerprofiler, har Hjemrejsestyrelsen iværksat til-
tag, der skal imødegå risikoen. Stamdata overføres som udgangspunkt automatisk,
men kriminalforsorgen vil undtagelsesvis skulle registrere stamdata manuelt. Risi-
koen for fejlopsætning er søgt imødegået ved inkorporering af et bemærkningsfelt
i AMS, udarbejdelse og udlevering af vejledning til kriminalforsorgens medarbej-
dere, ligesom styrelsen har forestået samt påset oplæring af disse i opsætning af
beboerprofiler. Der vil desuden blive ført tilsyn med, at kriminalforsorgens medar-
bejdere følger den udleverede vejledning.
For observation 16 og 19 om henholdsvis kort slettefrist for øvrige logoplysninger i
driftsmiljøet og mangelfuldt testmiljø, indebærer løsning heraf it-mæssig udvikling
og tilpasning, som vil blive iværksat. Det er for nuværende forventningen, at fast-
læggelse af sletteregler kan være afsluttet ultimo Q2 2024 og etablering af testmiljø
primo Q3 2024.
Udlændingemyndighederne har endvidere foretaget en vurdering af, om de kon-
krete observationer kan have haft betydning for kvaliteten af AMS-data i de sager,
hvor sagsbehandlingen har været udsat hos Hjemrejsestyrelsen, politiet eller ankla-
gemyndigheden, eller som er endelig afgjort ved domstolene.
Udlændingemyndighederne vurderer, at der ikke er risiko for, at nogen udlændinge
er blevet eller vil blive dømt uretmæssigt for overtrædelse af deres forpligtelser på
baggrund af anvendelse af data fra AMS. Der er ikke risiko for, at PwC’s
observati-
oner kan have medført dataforvanskning eller datatab bagudrettet. Det vurderes
endvidere, at flere af de uoverensstemmelser i data m.v., der lå til grund for Rigs-
advokatens beslutning af 1. december 2020, bl.a. beror på data fra offline registre-
ringsenheder, som nu ikke længere anvendes, samt beboernes adfærd, idet der i
visse tilfælde kan være uoverensstemmelse mellem den pågældendes bevægelses-
mønster og registreringerne i AMS. Dette vil eksempelvis kunne gøre sig gældende
Side
3/7
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: UUI Orientering om genoptagelse af brug af data fra Adgangs- og Meldepligtssystemet i straffesager
i tilfælde, hvor en beboer aktivt forsøger at forhindre registrering af sine passager
ud og ind af udrejsecentrene, f.eks. ved at klatre over centrenes hegn, se afsnit
5.2.1 i PwC’s
notat om anvendelse af data fra Adgangs-
og Meldepligtssystemet på
udrejsecentre i straffesager). Notatet beskriver, hvad AMS-data er, og er tænkt som
et fremtidigt redskab i forbindelse med anvendelse af AMS-data som bevis i straf-
fesager. Notatet vedlægges som bilag 3. Der er i notatet taget forbehold for risikoen
for manglende registreringer i AMS i straffesager, eksempelvis i tilfælde hvor ud-
lændinge aktivt forsøger at forhindre registrering af deres passager ind og ud af ud-
rejsecentrene, og at AMS-data således kan vise et anderledes bevægelsesmønster
end udlændingens reelle færden. Udlændingemyndighedernes vurdering under-
bygges af PwC’s
analyser og af den gennemgang, der har været af relevante sager i
Hjemrejsestyrelsen.
Data fra AMS bør således igen kunne anvendes som grundlag for anmeldelse i sager
om potentielle overtrædelser af kontrolforpligtelserne.
Samtidig bør den manuelle kontrol, som blev etableret den 10. december 2020,
ophøre.
Det bemærkes, at der blandt de sager, hvor sagsbehandlingen blev sat i bero, kan
være sager, der er blevet strafferetligt forældet som følge af den udsatte sagsbe-
handling, og hvor der derfor er risiko for, at overtrædelse af en eller flere kontrol-
forpligtelser ikke kan strafforfølges, ligesom sagsbehandlingstiden efter en konkret
vurdering kan indgå som en strafformildende omstændighed ved en eventuel straf-
udmåling.
Det beror på en konkret vurdering af den enkelte sag, om der er indtrådt foræl-
delse. Det kan derfor ikke på forhånd opgøres, i hvor mange sager dette vil være
tilfældet.
På baggrund af resultaterne i PwC’s
undersøgelsesrapport er det
Udlændinge- og
Integrationsministeriets sammenfattende vurdering, at AMS fungerer efter hensig-
ten både bagudrettet og fremadrettet. Det er således ministeriets vurdering, at der
ikke har været kritiske fejl i AMS, som gør, at systemet har været uegnet til udlæn-
dingemyndighedernes brug eller forhold, som gør systemet uegnet til sådan brug i
fremtiden. Dette er baseret på, at der ikke under PwC’s
eksterne uvildige undersø-
gelse er fremkommet
oplysninger, der giver anledning til at betvivle AMS’ funkti-
onsdygtighed eller validiteten af data fra systemet. Der er desuden lagt vægt på, at
PwC i sin undersøgelse af systemet har konkluderet, at der i dataanalyserne ikke er
fundet nogen indikationer på hverken tab eller forvanskning af online data i dataflo-
wet i AMS. Samtidig er der på online data ikke fundet en teknisk eller systemmæssig
årsag til observationer omkring datatab eller dataforvanskning i AMS, herunder
dobbeltregistrering på meldepligtsstandere og modstridende registrering. PwC
identificerede imidlertid 25 observationer, der hver beskriver en problemstilling i
relation til risiko ved registrering og databehandling i AMS-processen og det dertil-
hørende dataflow, og 22 ud af de 25 observationer er blevet afhjulpet. De reste-
rende tre observationer, der er kategoriseret med prioritet 3, kan ikke i sig selv have
Side
4/7
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: UUI Orientering om genoptagelse af brug af data fra Adgangs- og Meldepligtssystemet i straffesager
betydning for dataforvanskning eller datatab, og vil være afhjulpet med udgangen
af 2024.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at AMS må anses for på tilfreds-
stillende vis at understøtte opgaven med kontrol af opholds-, underretnings- og
meldepligten på udrejsecentrene, og der findes således grundlag for at genoptage
brugen af data fra AMS som grundlag for anmeldelse i sager om potentielle over-
trædelser af kontrolforpligtelserne. Herudover har Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet noteret sig, at Rigsadvokaten har besluttet at ophæve den midlertidige su-
spendering af AMS som bevis i straffesager, jf. nedenfor.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har derfor bedt Hjemrejsestyrelsen om at
genoptage behandlingen af de sager om potentielle overtrædelser af kontrolfor-
pligtelserne, hvor sagsbehandlingen har været udsat som følge af Rigsadvokatens
beslutning af 1. december 2020.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere anmodet Justitsministeriet
om et bidrag. Justitsministeriet har på den baggrund indhentet en udtalelse fra
Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har noteret sig, at det ved en ekstern uvildig undersø-
gelse af Adgangs- og Meldepligtssystemet bl.a. er konkluderet, at der
ikke er fundet nogen indikationer på hverken tab eller forvanskning af
online data i dataflowet i AMS, samt at der på online data ikke er fun-
det en teknisk eller systemmæssig årsag til observationer vedrørende
datatab eller -forvanskning i AMS.
Rigsadvokaten har endvidere noteret sig, at Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet på baggrund af den eksterne undersøgelse vurderer, at
der ikke er risiko for, at nogen udlændinge er blevet eller vil blive dømt
uretmæssigt for overtrædelse af deres forpligtelser på baggrund af an-
vendelse af data fra AMS.
For så vidt angår spørgsmålet om at ophæve den midlertidige suspen-
dering af anvendelsen af data fra AMS som bevis i straffesager, har
Rigsadvokaten endvidere noteret sig, at det er oplyst, at 22 af PwC’s
25 observationer er blevet afhjulpet, at de resterende tre observatio-
ner ikke i sig selv kan have betydning for dataforvanskning eller data-
tab, og at de vil være afhjulpet inden udgangen af 2024, samt at straf-
fesagens aktører fremadrettet vil kunne orientere sig i et udarbejdet
offentligt notat vedrørende AMS, der indeholder oplysninger om sy-
stemets potentielle usikkerheder, mulige fejlkilder og heraf afledte op-
mærksomhedspunkter i forhold til anvendelsen af data fra AMS som
bevis i straffesager. Notatet har endvidere været sendt i høring blandt
straffesagens aktører. I forlængelse heraf har Rigsadvokaten noteret
sig, at udrejsecentrenes indkvarteringsoperatører fremadrettet for-
pligtes til at dokumentere konkrete observationer, som kan have be-
tydning for vurderingen af, om en kontrolforpligtelse er overholdt, så-
ledes at disse observationer kan indgå i straffesagens bevisgrundlag.
Side
5/7
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: UUI Orientering om genoptagelse af brug af data fra Adgangs- og Meldepligtssystemet i straffesager
På den baggrund har Rigsadvokaten pr. 22. marts 2024 besluttet at op-
hæve den midlertidige suspendering af AMS som bevis i straffesager.
Det indebærer bl.a., at anklagemyndigheden vil genoptage behandlin-
gen af de straffesager, som har afventet udlændingemyndighedernes
undersøgelse af systemet.”
Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har op-
lyst følgende:
”Rigspolitiet
har noteret sig, at PwC´s uvildige undersøgelse af Ad-
gangs- og Meldepligtssystemet (AMS) viser, at selve AMS-syste-
met/data-loggen er funktionsdygtigt, ligesom der på online data ikke
er fundet en teknisk eller systemmæssig årsag til observationer relate-
ret til datatab eller dataforvanskning i AMS.
Rigspolitiet har endvidere noteret sig, at udlændingemyndighederne
har iværksat en række tiltag for at imødekomme foreløbig 22 af de 25
observationspunkter i PwC’s undersøgelsesrapport, ligesom udlæn-
dingemyndighederne har udarbejdet et tilsynskoncept, og har imple-
menteret diverse procedurer mv. for at kontrollere, at der ikke går
data tabt i tilfælde af bl.a. tekniske nedbrud.
Rigspolitiet kan tilslutte sig, at AMS-systemet/data-loggen igen tages i
brug i straffesager, da AMS ses funktionsdygtigt, ligesom rå-data fra
systemet umiddelbart ses at være valide. Rigspolitiet har i den forbin-
delse noteret sig, at Hjemrejsestyrelsen forud for en anmeldelse af et
potentielt strafbart forhold fortsat foretager den fornødne indledende
sagsbehandling - herunder legalitetssikring af de registrerede AMS-
data, samt supplerer de registrerede data med observationer og regi-
streringer, der i øvrigt foreligger i sagen, og som kan understøtte sa-
gens behandling ved domstolene.”
Udlændinge- og Integrationsministeriet og Hjemrejsestyrelsen har noteret sig be-
mærkningerne fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet.
Det er således på denne baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurde-
ring, at data fra AMS er valide og kan danne grundlag for politianmeldelse. Ministe-
riet har herved noteret sig, at Rigsadvokaten har besluttet at ophæve suspenderin-
gen af AMS som bevis i straffesager, samt at udlændingemyndighederne og straf-
fesagens aktører vil kunne inddrage oplysningerne fra PwC’s notat om anvendelse
af data fra Adgangs- og Meldepligtssystemet på udrejsecentrene i behandlingen af
straffesager.
Vedlagt som bilag er:
- Bilag 1: PwC’s
Undersøgelse af Adgangs-
og Meldepligtssystemet.
- Bilag 2: Afsnit 4.8 i PwC’s
Undersøgelse af Adgangs-
og Meldepligts-
systemet.
Side
6/7
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: UUI Orientering om genoptagelse af brug af data fra Adgangs- og Meldepligtssystemet i straffesager
-
Bilag 3: PwC’s
notat om
anvendelse af data fra Adgangs- og Melde-
pligtssystemet på udrejsecentre i straffesager.
Side
7/7