UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 90
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor, udvidelse af jobskiftereglen og ændring

af kravet om dansk bankkonto)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 893

af 21. juni 2022, § 50 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 3 i lov nr. 1540 af 12. december og § 1 i lov nr. 1575 af

12. december 2023, foretages følgende ændringer:

§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d,

indsættes efter »ikke«: »sammenlagt«.

§ 9 a, stk. 11, 1. pkt.,

ændres »aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan efter indgivelse af

ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold« til: »aftale, fået tilbud om et nyt

ansættelsesforhold eller ønsker at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold i henhold

til stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse«.

§ 9 a, stk. 11, 2. pkt.,

indsættes efter »opholdstilladelse«: »i medfør af et nyt ansættelsesforhold«.

§ 9 a, stk. 11,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»En ansøgning om at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold skal indgives senest

inden udløbet af den oprindelige opholdstilladelse.«

§ 9 a, stk. 25, 1. pkt.,

ændres »nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14« til: »nr. 1-3, 7, 9, 11-13 eller 14, litra e«.

§ 9 a, stk. 25, 2. pkt.,

ændres »3 måneders« til: »180 dages«, og to steder ændres »90 dage« til: »180 dage«.

§ 9 a, stk. 25, 3. pkt.,

udgår »eller 4 eller nr. 14, litra b«.

§ 40 f, stk. 1,

ændres »jf. dog stk. 3 og 4« til: »jf. dog stk. 3-5.«

§ 40 f

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Der optages ikke fingeraftryk og personfotografi efter stk. 1, af udlændinge, der søger om forlængelse

af et korttidsophold efter § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d.«

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2 Udvidelse af jobskiftereglen

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3 Ændring af kravet om dansk bankkonto

2.3.1 Gældende ret

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgere

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

1. Indledning

Regeringen ønsker at lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft, så længe ledigheden er lav. Det skal ske under

ordnede løn- og arbejdsvilkår, så der ikke opstår ubalance på det danske arbejdsmarked. Det er derfor vigtigt,

at erhvervsordningerne er balancerede på en måde, så de både understøtter virksomhederne i forhold til at

rekruttere den udenlandske arbejdskraft, de har brug for, og samtidig bidrager til at sikre ordentlige vilkår på

det danske arbejdsmarked for udenlandske arbejdstagere.

Regeringen ønsker med lovforslaget at justere visse erhvervsordninger for at gøre det mere enkelt for

virksomheder i Danmark at benytte erhvervsordningerne til at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Regeringen

ønsker samtidig at indføre en højere grad af fleksibilitet for udenlandske arbejdstagere, der søger om en

opholdstilladelse i Danmark efter en af erhvervsordningerne.

Lovforslaget indeholder et forslag om at indføre mulighed for at få forlænget en opholds- og arbejdstilladelse,

der meddeles efter fast track-ordningens såkaldte korttidsspor. Formålet er dels at gøre ordningen for

korttidsophold efter fast track-ordningen mere fleksibel, så ordningen i højere grad understøtter

virksomhedernes behov for, at udenlandske medarbejdere varetager specifikke arbejdsopgaver eller projekter

i Danmark, dels at nedbringe den administrative byrde for virksomhederne, der er forbundet med at søge om

opholds- og arbejdstilladelse på ny, hvilket de udenlandske medarbejdere i dag er henvist til.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om en udvidelse af jobskiftereglen til også at omfatte de situationer,

hvor udlændingen ønsker at skifte opholdsordning (opholdsgrundlag) under et igangværende

ansættelsesforhold. Udvidelsen betyder, at en udlænding, der indgiver en ansøgning om en opholds- og

arbejdstilladelse efter en anden opholdsordning, uden at det skyldes et jobskifte og skift af arbejdsgiver,

fremover vil kunne fortsætte med at arbejde under sagsbehandlingen.

Endelig indeholder lovforslaget forslag om ophævelse af kravet om dansk bankkonto for visse

erhvervsordninger, således at udlændinge med opholdstilladelse efter forskerordningen eller efter fast track-

ordningens beløbsspor, forskerspor, korttidsspor og uddannelsesspor undtages fra kravet, samt forslag om at

forlænge den eksisterende tidsfrist for at oprette en dansk bankkonto for de øvrige erhvervsordninger fra 90

dage til 180 dage.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor

2.1.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding efter en

række erhvervsordninger. Det drejer sig om følgende erhvervsordninger: positivlisten (nr. 1), positivlisten for

faglærte (nr. 2), beløbsordningen (nr. 3), forskerordningen (nr. 4), gæsteforskerordningen (nr. 5),

traineeordningen

(nr.

6), særlige individuelle kvalifikationer (nr. 7), ansatte på boreplatforme mv. (nr. 8),

fodermestre og driftsledere (nr. 9), Start-up Denmark (nr. 10), arbejdsmarkedstilknytningsordningen (nr. 11),

supplerende beløbsordning (nr. 13) og fast track-ordningen (nr. 14).

Efter § 25, stk. 1, i bekendtgørelse om udlændingens adgang her til landet, jf. bekendtgørelse nr. 1206 af 23.

august 2022 med senere ændringer, gives arbejdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse efter bl.a. § 9

a. Efter bekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., gives arbejdstilladelse efter bl.a. bekendtgørelsens § 25 til

beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold.

Det er en grundlæggende betingelse for at opnå opholds- og arbejdstilladelse efter erhvervsordningerne, at

udlændingen er tilbudt en ansættelse i Danmark på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,

der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret, og hvor a) ansættelsen

indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 3, b) ansættelsen indebærer, at udlændingen

skal arbejde som forsker, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 4, c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt

kvalificeret niveau, d) udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra udlændingens

indrejse her i landet, eller e) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. § 9 a, stk. 2, nr.

13, når de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit

ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. § 9 a, stk. 32, og

virksomheden dokumenterer, at stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-

portalen i minimum 2 uger.

Der er ingen begrænsning i antallet af korttidsophold efter udlændingeloven § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d, som

en udlænding kan meddeles, så længe opholdene sammenlagt ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra indrejsen

i Danmark. En opholdstilladelse til et korttidsophold kan ikke forlænges. Der skal således søges om

opholdstilladelse på ny ved hvert korttidsophold. Opholdstilladelsen meddeles, så tilladelsen udløber 14 dage

efter ansættelseskontraktens ophør, dog ikke for en periode på mere end 90 dage, jf. Folketingstidende 2018-

19, L 151 som fremsat, tillæg A, side 46.

Reglerne er ikke til hinder for, at udlændinge ved hver ansøgning om kortidsophold kan ansøge om det

maksimale antal dage, som de har til rådighed, dvs. 90 dage, også selvom udlændingen alene skal arbejde et

mindre antal dage i virksomheden. Da en udlænding med opholdstilladelse efter fast track-ordningen er

undtaget fra reglerne om bortfald af opholdstilladelse, har udlændingen dermed adgang til at rejse ind og ud af

Danmark i perioden på 90 dage uden i denne periode at skulle indgive en ny førstegangsansøgning ved hver

indrejse.

Udlændinge, der har indgået aftale om ansættelse i en certificeret virksomhed, kan gives en foreløbig

arbejdstilladelse og i så fald påbegynde ansættelsen, før udlændingen har fået opholds- og arbejdstilladelse,

såfremt der er betalt gebyr og indgivet ansøgning om opholdstilladelse til Styrelsen for International

Rekruttering og Integration, jf. § 9 a, stk. 17. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 6.290 kr., jf. § 5 stk. 2,

nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1827 af 28. december 2023 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at

indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v. (gebyrbekendtgørelsen).

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 18, at for at blive fast track-certificeret skal virksomheden:

1) senest samtidig med indgivelse af ansøgningen have betalt gebyr, jf. § 9 h, stk. 3, 2) være omfattet af en

kollektiv overenskomst eller på tro og love erklære, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår,

3) have mindst 10 fuldtidsansatte i Danmark, 4) ikke være omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet

for certificeringen, 5) ikke på tidspunktet for certificeringen have et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, som ikke

er efterkommet, 6) ikke inden for det seneste år forud for certificeringen være straffet mere end to gange efter

§ 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller være ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på

60.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis

100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover, og 7) have

deltaget i et forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 7, skal en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt

efter stk. 2 og 3, indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf.

stk. 5, 1. pkt.

En certificering gives for højst 4 år ad gangen, jf. § 9 a, stk. 20, og en certificering kan forlænges efter

ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage certificeringen, jf. § 9 a, stk. 21.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 22, 1. og 2. pkt., træffer Styrelsen for International Rekruttering og

Integration afgørelse om at inddrage en certificering, hvis den er opnået ved svig, eller hvis betingelserne for

certificeringen ikke længere er til stede. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal i

forbindelse med en afgørelse om inddragelse af en certificering efter § 9 a, stk. 22, 1. og 2. pkt., samtidig træffe

afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 1 år fra afgørelsestidspunktet. Dette

fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 22, 3. pkt.

En virksomhed skal betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om certificering og forlængelse af certificering,

jf. herved udlændingelovens § 9 h, stk. 3, 1. pkt. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 6.290 kr., jf. § 5, stk.

2, nr. 3, i gebyrbekendtgørelsen. Afslag på certificering og forlængelse af certificering samt inddragelse af

certificering kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr

for at indgive klage over afslag på certificering og forlængelse af certificering, jf. udlændingelovens § 9 h, stk.

5, 2. pkt. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 960 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af

§ 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået

meddelelse om afgørelsen.

Efter udlændingelovens § 33 b, nr. 4, tillægges en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, som

tillades indgivet her i landet efter § 9, stk. 24, § 9 a, stk. 7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 5, § 9 j, stk. 3, §

9 k, stk. 3, § 9 l, stk. 3, § 9 m, stk. 4, § 9 n, stk. 3, § 9 p, stk. 3, eller § 9 q, stk. 12 opsættende virkning.

Det fremgår af udlændingelovens § 40 f, stk. 1, 1. pkt., at til brug for identifikation og identitetskontrol optages

der fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9,

9 a, 9 c-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q eller ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter

§§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, jf. dog stk. 3 og 4. Sådanne fingeraftryk og personfotografi registreres i et centralt

International Rekruttering og Integration, hvilket i praksis betyder, at disse data registreres sammen med

udlændingens stamdata i Den Centrale Adresseregisterløsning for udlændinge (Carl2), jf. Folketingstidende

2016-17, L188 som fremsat, side 6.

Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 1, kan Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser

efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d, påklages til Udlændingenævnet.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., at for indgivelse af klage over en afgørelse truffet af

Styrelsen for International Rekruttering og Integration på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

eller 3, skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr, medmindre andet følger af

EU-reglerne. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 960 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår

af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har

fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i

særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløbet af fristen, jf. § 46

a, stk. 3, 2. pkt.

Efter udlændingelovens § 59, stk. 3 og 4, kan en udlænding, der arbejder ulovligt, straffes med bøde eller

fængsel indtil 1 år. Det betragtes som en skærpende omstændighed, hvis udlændingen ikke har ret til at opholde

sig her i landet, eller at overtrædelsen er begået i gentagelsestilfælde.

Efter udlændingelovens § 59, stk. 5 og 6, kan den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden

arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, straffes med bøde eller fængsel

indtil 2 år. Det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Mange store virksomheder og koncerner med afdelinger i udlandet oplever et stigende behov for at kunne

sende medarbejdere til Danmark for at varetage specifikke arbejdsopgaver af kortere varighed. I dag er der

mulighed for at få opholdstilladelse efter fast track-ordningen, så længe udlændingens ophold i Danmark ikke

overstiger 90 arbejdsdage i landet pr. år. Udlændinge skal ved ansøgningens indgivelse angive det antal dage,

som opholdstilladelsen skal gælde for.

Det er imidlertid ikke muligt at forlænge et korttidsophold ud over det meddelte antal dage, f.eks. hvis en

arbejdsopgave eller et projekt trækker ud. Det betyder, at virksomhederne i disse tilfælde skal indgive en ny

førstegangsansøgning. Der skal herefter bestilles tid i en af Styrelsen for International Rekruttering og

Integrations afdelinger med henblik på at få udstedt en foreløbig tilladelse, få optaget biometri og få foretaget

ID-tjek på ny. I en eventuel periode mellem udløb af ét korttidsophold og en ny foreløbig tilladelse til et nyt

korttidsophold, har udlændingen ikke lov til at arbejde i Danmark, uanset om udlændingen opholder sig lovligt

i landet. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at de nuværende regler bør gøres mere

fleksible for fast track-certificerede virksomheder, som allerede i kraft af deres certificering skal opfylde en

række betingelser.

For at sikre en mere enkel proces ved kortidsophold og imødekomme et ønske om mere fleksible løsninger for

udlændinge, der benytter sig af fast track-ordningens korttidsspor, foreslås det derfor at gøre det muligt at søge

om at få forlænget et ophold efter fast track-ordningens korttidsspor efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.

14, litra d, så længe opholdet ikke sammenlagt overstiger 90 dage pr. år. Som følge af den foreslåede ændring

vil det fremover være muligt at ansøge om forlængelse af opholdet, uden at der skal indgives en ny ansøgning

om et nyt korttidsophold. Den foreslåede ændring vil indebære, at der ikke vil skulle indhentes en ny foreløbig

arbejdstilladelse i en af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afdelinger. Den foreslåede

ordning vil ikke forøge det antal af dage, som den pågældende udlænding vil have ret til at opholde sig i

Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d.

Forslaget indebærer også, at udlændinge, som søger om forlængelse af et korttidsophold på fast track-

ordningen, ikke vil skulle møde op i en af styrelsens afdelinger for at få optaget ny biometri og få foretaget nyt

ID-tjek. Der stilles stadig krav om optag af biometri og ID-tjek ved førstegangsansøgningen. Det er

vurderingen, at udlændinge på kortidssporet kan undtages fra kravet om optag af ny biometri og nyt ID-tjek i

forlængelsessager, da der vil være forløbet kort tid mellem førstegangsansøgningen og

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

forlængelsesansøgningen, ligesom det samlede ophold under alle omstændigheder vil være relativt kort.

Derudover udstedes der ikke opholdskort til udlændinge på kortidssporet, hvilket betyder, at udlændingen

heller ikke skal have et nyt opholdskort i forbindelse med forlængelse. Derved vil udlændinge, der benytter

sig af muligheden for forlængelse, ikke skulle møde op fysisk i en af styrelsens afdelinger.

Ansøgningen om forlængelse vil skulle indgives før udløbet af tilladelsen, som ønskes forlænget jf.

udlændingelovens § 9 a, stk. 7. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter fast track-ordningens

kortidsspor tillægges opsættende virkning jf. § 33 b, nr. 4. Det betyder, at udlændingen vil kunne fortsætte sit

arbejde allerede fra tidspunktet, hvor ansøgningen om forlængelse er indgivet, og gebyret er indbetalt.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration oplever i praksis, at der er flere virksomheder, der ikke

kun søger om det konkrete antal dage, som den enkelte udlænding skal arbejde i Danmark, men ved hver

ansøgning efter korttidssporet ansøger om det maksimale antal dage, som de har til rådighed, dvs. 90 dage,

også selvom udlændingen alene skal arbejde et mindre antal dage i virksomheden. Da en udlænding med

opholdstilladelse efter fast track-ordningen er undtaget fra reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. herved

udlændingelovens § 17, stk. 5, har udlændingen hermed adgang til at rejse ind og ud af Danmark i perioden på

90 dage uden i denne periode at skulle indgive en ny førstegangsansøgning ved hver indrejse. Reglerne er ikke

til hinder for denne brug af kortidssporet, hvor der søges om det maksimale antal dage fra start, selvom det

ikke er nødvendigt i forhold til den konkrete arbejdsopgave, men det vidner om et behov for et mere fleksibelt

korttidsspor. Specifikke arbejdsopgaver eller projekter kan trække ud, og det kan være svært at vurdere det

præcise antal arbejdsdage, der er behov for, fra start. Muligheden for at forlænge et kortidsophold ændrer ikke

på den beskrevne praksis, men vil bidrage til at sikre, at arbejdsgiver og udlænding ikke behøver at søge om

arbejdstilladelse til flere arbejdsdage end nødvendigt.

Ligesom et afslag på en førstegangsansøgning vil et afslag på en ansøgning om forlængelse af et kortidsophold

kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a.

Det vil fortsat være ulovligt, hvis udlændingen arbejder i Danmark ud over de 90 dage pr. år, hvis ikke

udlændingen har opnået opholds- eller arbejdstilladelse f.eks. efter en af de andre erhvervsordninger, ligesom

arbejdsgiveren også vil kunne straffes, hvis denne beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse.

Såfremt udlændingen arbejder ud over 90 dage pr. år, vil det blive betragtet som ulovligt arbejde, selvom

Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har truffet afgørelse i forlængelsessagen før

udløbet af de 90 dage. Det vil være op til arbejdsgiveren og udlændingen selv at holde øje med, at grænsen på

de 90 arbejdsdage pr. år ikke overskrides.

2.2. Udvidelse af jobskiftereglen

2.2.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding efter en

række erhvervsordninger. Det drejer sig om følgende erhvervsordninger: positivlisten (nr. 1), positivlisten for

faglærte (nr. 2), beløbsordningen (nr. 3), forskerordningen (nr. 4), gæsteforskerordningen (nr. 5),

traineeordningen (nr. 6), særlige individuelle kvalifikationer (nr. 7), ansatte på boreplatforme mv. (nr. 8),

fodermestre og driftsledere (nr. 9), Start-up Denmark (nr. 10), arbejdsmarkedstilknytningsordningen (nr. 11),

supplerende beløbsordning (nr. 13) og fast track-ordningen (nr. 14).

Efter § 25, stk. 1, i bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet nr. 1206 af 23. august 2022 med

senere ændringer, gives arbejdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse efter bl.a. § 9 a. Efter

bekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., gives arbejdstilladelse efter bl.a. bekendtgørelsens § 25 til beskæftigelse

i et bestemt arbejdsforhold.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

Efter § 26, stk. 2 i bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet, kan udlændinge, der har

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, 4 og 14, inden for samme universitet eller

virksomhed skifte stillingsindhold uden at ansøge Styrelsen for International Rekruttering og Integration om

en ny arbejdstilladelse.

Det er en grundlæggende betingelse for at opnå opholds- og arbejdstilladelse efter erhvervsordningerne, at

udlændingen er tilbudt en ansættelse i Danmark på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Efter § 9 a, stk. 3, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der deltager i en ph.d.-

uddannelse eller har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på forskningscenteret European Spallation

Source (ESS) i Sverige, hvis deltagelsen eller ansættelsen er knyttet til ESS’ forskningsmæssige virksomhed.

Opholdstilladelse kan alene meddeles, hvis en tilsvarende deltagelse eller ansættelse i Danmark ville kunne

danne grundlag for opholdstilladelse. Opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingen forud for afgørelsen

om opholdstilladelse eller inden for en frist fastsat i afgørelsen dokumenterer at have ret til at arbejde i Sverige.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 1. pkt., kan en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2,

nr. 1-10, 13 og 14, og § 9 a, stk. 3, og som har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold,

efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold, opholde sig her i

landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse

(jobskiftereglen). Baggrunden for udlændingens jobskifte er uden betydning, f.eks. uansøgt afskedigelse,

afskedigelse efter ansøgning eller jobskifte ved udløb af den hidtidige ansættelseskontrakt.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 2. pkt., skal ansøgning om ny opholdstilladelse indgives senest på det

tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder et nyt ansættelsesforhold.

Hvis udlændingen ikke indgiver ansøgning i tide eller helt undlader at søge om ny opholds- og

arbejdstilladelse, men fortsætter i det nye ansættelsesforhold, som ikke danner grundlag for den oprindelige

opholds- og arbejdstilladelse, kan udlændingen straffes efter udlændingelovens § 59, stk. 2-4, som omhandler

ulovligt ophold eller arbejde uden arbejdstilladelse. Udlændingens arbejdsgiver kan straffes efter

udlændingelovens § 59, stk. 5-6, der vedrører regler om konsekvenserne ved at beskæftige en udlænding uden

fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.

Efter § 9 a, stk. 11, 3. pkt., kan en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 12, med henblik på at

søge beskæftigelse efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-

uddannelse eller har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2 (ph.d.-studerende), og som har indgået aftale om

ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse, efter indgivelse af en ansøgning om

opholdstilladelse i medfør af ansættelsen opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling

til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., at for indgivelse af klage over en afgørelse truffet af

Styrelsen for International Rekruttering og Integration på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1

eller 3, skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr, medmindre andet følger af

Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 960 kr., jf. §

5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen.

Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 1, kan bl.a. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations

afgørelser efter udlændingeloven påklages til Udlændingenævnet, jf. dog udlændingelovens § 46 a, stk. 4, 5

og 7 og § 53 a.

Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger

dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløbet af

fristen, jf. § 46 a, stk. 3, 2. pkt.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udlændinge, som har en opholds- og arbejdstilladelse, og som har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt

ansættelsesforhold, kan indgive en ansøgning om en ny opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af det nye

ansættelsesforhold og påbegynde det nye ansættelsesforhold, mens Styrelsen for International Rekruttering og

Integration behandler ansøgningen (Jobskiftereglen). Det er en betingelse for at være omfattet af

jobskiftereglen, at der er tale om et reelt jobskifte. Jobskiftereglen finder således ikke anvendelse for

udlændinge, som alene ønsker at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold. Der kan

f.eks. være tilfælde, hvor en udlænding har opholdstilladelse på baggrund af den pågældendes særlige

individuelle kvalifikationer (udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7), som højest gives for et år ad gangen de

første to år, men ønsker at skifte til f.eks. beløbsordningen, hvor opholdstilladelse gives for op til fire år ad

gangen jf. § 16, stk. 4 og 7, i udlændingebekendtgørelsen. Idet der ikke er tale om et jobskifte, vil udlændingen

derfor kunne komme i en situation, hvor den pågældende er nødsaget til at afbryde sit arbejde, indtil Styrelsen

for International Rekruttering og Integration har truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan

imødekommes.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det kan give anledning til uhensigtsmæssige

byrder både for den udenlandske arbejdstager og arbejdsgiveren, at jobskiftereglen ikke finder anvendelse i en

situation, hvor en udlænding ønsker at skifte fra en erhvervsordning til en anden inden for samme

ansættelsesforhold.

Det foreslås derfor at udvide jobskiftereglen, så den fremover også vil omfatte udlændinge, som ønsker at

skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold. Den foreslåede ændring vil indebære, at

udenlandske arbejdstagere, der ønsker at skifte fra en erhvervsordning til en anden, uden at den pågældende

skifter job eller arbejdsgiver, vil kunne fortsætte med at arbejde under Styrelsen for International Rekruttering

og Integrations behandling af deres ansøgning om ny opholds- og arbejdstilladelse, således at der ikke opstår

en situation, hvor udlændingen er nødsaget til at afbryde sit ansættelsesforhold.

En udlænding, der indgiver en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter en anden erhvervsordning, vil

som hidtil bevare sit oprindelige opholdsgrundlag, indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration

har truffet afgørelse i sagen om en ny opholds- og arbejdstilladelse. Såfremt der meddeles afslag på

opholdstilladelse efter den erhvervsordning, som udlændingen har ansøgt om at skifte til, vil udlændingen

bevare sin oprindelige opholds- og arbejdstilladelse, forudsat at udlændingen fortsat opfylder betingelserne for

den oprindelige tilladelse og ikke har opnået denne ved svig, eller der er andre grunde til at inddrage tilladelsen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf.

udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Fristen for indgivelse af klage til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens §

46 a, stk. 3, vil tillige finde anvendelse. Reglerne om betaling af gebyr for indgivelse af ansøgning om

opholdstilladelse efter en anden erhvervsordning samt eventuel klage efter udlændingelovens § 9 h vil ligeledes

finde anvendelse.

2.3. Ændring af kravet om dansk bankkonto

2.3.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding efter en

række erhvervsordninger. Det drejer sig om følgende erhvervsordninger: positivlisten (nr. 1), positivlisten for

faglærte (nr. 2), beløbsordningen (nr. 3), forskerordningen (nr. 4), gæsteforskerordningen (nr. 5),

traineeordningen (nr. 6), særlige individuelle kvalifikationer (nr. 7), ansatte på boreplatforme mv. (nr. 8),

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

fodermestre og driftsledere (nr. 9), Start-up Denmark (nr. 10), arbejdsmarkedstilknytningsordningen (nr. 11),,

supplerende beløbsordning (nr. 13) og fast track-ordningen (nr. 14).

Efter § 25, stk. 1, i bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet, jf. bekendtgørelse nr. 1206 af 23.

august 2022 med senere ændringer, gives arbejdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse efter bl.a. § 9

a. Efter bekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., gives arbejdstilladelse efter bl.a. bekendtgørelsens § 25 til

beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold.

Det er en grundlæggende betingelse for at få opholds- og arbejdstilladelse, at udlændingen er tilbudt en

ansættelse i Danmark på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Betingelserne for at blive fast track-certificeret fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 18. For at blive fast

track-certificeret skal en virksomhed 1) have indsendt en ansøgning med tilhørende gebyr, 2) være omfattet af

en kollektiv overenskomst eller på tro og love erklære, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår,

3) have mindst 10 fuldtidsansatte i Danmark, 4) ikke være omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet

for certificeringen, 5) ikke på tidspunktet for certificeringen have et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, som ikke

er efterkommet, 6) ikke inden for det seneste år forud for certificeringen være straffet mere end to gange og 7)

have deltaget i et forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 20, at en certificering gives for højst 4 år ad gangen. En

certificering forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage certificeringen, jf. § 9 a,

stk. 21.

Det fremgår af § 9 a, stk. 22, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse om at

inddrage en certificering efter § 9 a, stk. 18, hvis certificeringen er opnået ved svig. Styrelsen for International

Rekruttering og Integration kan endvidere træffe afgørelse om inddragelse af en certificering efter § 9 a, stk.

18, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Styrelsen for International Rekruttering og

Integration skal i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af en certificering samtidig træffe afgørelse om,

at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 1 år fra afgørelsestidspunktet.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 1. pkt., skal udbetaling af løn til en udlænding, der gives

opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14, ske til en dansk bankkonto.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 2. pkt., skal udlændinge, der ikke allerede har opholdstilladelse af mindst

3 måneders varighed, inden for 90 dage fra indrejsetidspunktet, hvis udlændingen er indrejst i Danmark, efter

at udlændingen er meddelt opholdstilladelse, eller i andre tilfælde inden for 90 dage fra tidspunktet for

meddelelse af opholdstilladelse, oprette en dansk bankkonto, hvortil udlændingens løn skal udbetales.

En udlænding, der på ansøgningstidspunktet allerede har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter

udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14, og eventuelt jobsøgning, jf. udlændingelovens § 9 a,

stk. 12, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, 3, 4 eller nr. 14, litra a-c, af mindst 3 måneders varighed, har dermed ikke en 90

dages frist, men skal allerede fra tidspunktet for vedkommendes første lønudbetaling have oprettet en dansk

bankkonto. Det gælder også for en udlænding, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse af mindst

3 måneders varighed, og som eksempelvis får et nyt jobtilbud kort tid efter indrejsen i Danmark og på den

baggrund indgiver en ny ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Meddeles udlændingen

opholdstilladelse på baggrund af det nye jobtilbud, gælder kravet allerede fra udlændingens første

lønudbetaling. Udlændinge med opholdstilladelse af mindre end 3 måneders varighed er ikke omfattet af 90

dages fristen. Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 3. pkt., undtages udlændinge, der har opholdstilladelse

efter positivlisten (§ 9 a, stk. 2, nr. 1), forskerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 4), fast track-ordningens forskerspor

(§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra b), fra kravet om en dansk bankkonto ved kortere ophold af højst 180 dages varighed

inden for en periode på 12 måneder.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

Formålet med kravet om dansk bankkonto er bl.a. at forebygge snyd og misbrug og bidrage til at sikre, at

udlændinge får udbetalt den rette løn i Danmark.

Det er kun aflønning, som reelt udgør likvide midler, der kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når man tager

stilling til, om løn- og ansættelsesvilkår sker efter sædvanlige forhold. Likvide midler omfatter også

indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner, både den del af pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og

den del, der betales af lønmodtageren, samt udbetalte feriepenge.

I opgørelsen af lønnen kan således ikke medregnes værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni,

internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. En

arbejdsgiver kan give personalegoder i form af eksempelvis kost og logi, som et tillæg til lønnen, ligesom

arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde og bonus i et andet land. Disse elementer indgår dog ikke

i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår

er sædvanlige.

Hvis betingelsen om oprettelse af en bankkonto ikke er overholdt, kan udlændingens opholds- og

arbejdstilladelse inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, hvoraf det fremgår, at der kan ske

inddragelse, hvis udlændingen undlader at overholde de betingelser, der er fastsat for opholds- eller

arbejdstilladelsen. Betingelserne skal udtrykkeligt være tilkendegivet, og det skal skriftligt være indskærpet

udlændingen, at tilsidesættelse vil medføre inddragelse. Udlændingen vil også kunne ifalde strafansvar for

overtrædelse af udlændingelovens § 60, jf. Folketingstidende 2020-21, L92 som fremsat, tillæg A, side 36.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, skal udlændinge meddele de oplysninger, som er nødvendige til

bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om

udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet. Udlændingen skal efter tilsigelse give personligt

møde og på begæring stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af ansøgninger i

henhold til loven.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 3, skal en arbejdsgiver, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding,

som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14, meddele

Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om

betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været overholdt.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration har af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fået tildelt

adgang til at udstede administrative personnumre til brug for styrelsens sagsbehandling. Styrelsen for

International Rekruttering og Integration tildeler f.eks. et administrativt personnummer i forbindelse med

udstedelse af en foreløbig arbejdstilladelse, som giver udlændinge på fast track-ordningen ret til at begynde at

arbejde, inden der er meddelt en opholds- og arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 17.

Et administrativt personnummer er et egentligt personnummer og kan derfor anvendes ved kontakt til

offentlige myndigheder og private, som i deres sagsbehandling har behov for at anvende et personnummer.

Skal vedkommende efterfølgende bopælsregistreres i CPR som tilflyttet fra udlandet, vil vedkommende af

bopælskommunen blive bopælsregistreret i CPR under det allerede tildelte personnummer.

En udlænding, der skal opholde sig i Danmark i over 3 måneder, kan efter reglerne i lov om Det Centrale

Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023, bopælsregistreres i CPR, hvis

vedkommende har en fast bopæl eller et fast opholdssted, der kan danne grundlag for bopælsregistreringen, jf.

CPR-lovens § 16, stk. 5, jf. § 16, stk. 1. For så vidt angår ikke-nordiske statsborgere skal de kunne dokumentere

deres lovlige ophold ved at fremlægge en opholdstilladelse eller et opholdsbevis, jf. CPR-lovens § 16, stk. 5,

jf. § 17. En udlænding, der skal opholde sig i Danmark i 3 måneder eller derunder, kan derfor ikke blive

bopælsregistreret i CPR. En udlænding, der ikke bopælsregistreres, kan fortsat have et administrativt

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

personnummer, hvis f.eks. Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen eller

Skattestyrelsen har tildelt vedkommende et.

Hvis en udlænding, der har søgt opholdstilladelse efter eksempelvis fast track-ordningen, efterfølgende af

Styrelsen for International Rekruttering og Integration bliver meddelt opholds- og arbejdstilladelse, kan

vedkommende henvende sig til bopælskommunen og anmelde tilflytning fra udlandet med henblik på at blive

bopælsregistreret som indrejst i CPR. Hvis CPR-lovens betingelser for registrering af tilflytning fra udlandet

er opfyldt, bopælsregistreres vedkommende i CPR under det allerede tildelte personnummer. For nogle

kommuners vedkommende kan der tillige ske anmeldelse af tilflytning fra udlandet i International Citizen

Service.

Det følger af hvidvasklovens § 1, nr. 1, at bankerne er omfattet af loven, og dermed er forpligtet til at overholde

de krav, der er fastsat i loven. Hovedformålet med hvidvaskloven er, at reglerne skal medvirke til bekæmpelse

af økonomisk kriminalitet, herunder finansiering af terrorisme, ved at begrænse mulighederne for misbrug af

det finansielle system til hvidvask af penge og terrorfinansiering.

Det følger af hvidvasklovens § 11, at bankerne skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når de etablerer

et kundeforhold samt løbende i kundeforholdet. Igennem hele kundeforholdet skal oplysningerne opdateres,

når der sker ændringer. Bankerne skal kende og indhente eventuelle supplerende oplysninger om deres kunder

for at kunne vurdere, hvilken risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, der er forbundet med den enkelte

kunde samt for at kunne vurdere, om kunden gør noget ”uventet”. Banken skal således bl.a. indhente kundens

identitetsoplysninger, herunder navn og personnummer eller lignende.

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er vigtigt at sikre, at udenlandske arbejdstagere ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår for at

beskytte det danske arbejdsmarkedet mod bl.a. løn- og social dumping. Kravet om dansk bankkonto er ét af de

mange kontrolværktøjer, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration råder over, og som giver

styrelsen mulighed for at vurdere, om udenlandske arbejdstageres løn ikke blot er sædvanlig, men også reel.

Erhvervslivet har tilkendegivet, at bankkontokravet opleves som bureaukratisk, ligesom det kan være svært at

opfylde kravet inden for tidsfristen på 90 dage. Det skyldes, at bankerne efter hvidvaskloven er forpligtet til at

foretage ekstra undersøgelser af nye kunder, og at mange banker derfor har lange sagsbehandlingstider på

oprettelse af en ny konto.

Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse vigtigt at forebygge snyd og misbrug.

Bankkontokravet kan i visse sammenhænge være et relevant krav i forhold til at sikre, at der reelt udbetales

den aftalte løn. Det er imidlertid samtidig ministeriets opfattelse, at dette krav alene bør opretholdes i forhold

til de ordninger, hvor det er nødvendigt, idet der ellers er tale om en uhensigtsmæssig administrativ byrde.

Herudover skal kravet indrettes på en måde, hvor der er balance mellem hensynet til at forebygge snyd og

misbrug og de administrative byrder for virksomheder og udlændinge, der ansøger om opholdstilladelser efter

erhvervsordningerne.

Det foreslås derfor, at udlændinge med opholdstilladelse efter forskerordningen, jf. udlændingelovens § 9 a,

stk. 2, nr. 4, fast track-ordningens almindelige beløbsspor, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a, fast

track-ordningens forskerspor, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra b, fast track-ordningens

uddannelsesspor, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra c, eller fast track-ordningens korttidsspor, jf.

udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d, fremover bliver undtaget fra kravet om, at deres løn skal udbetales

til en dansk bankkonto. Den foreslåede ændring indebærer, at meddelelse af opholdstilladelse efter de nævnte

erhvervsordninger ikke fremadrettet vil blive betinget af, at udbetaling af løn til udlændingen skal ske til en

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

dansk bankkonto. Der vil således fremover kunne udbetales løn til en udenlandsk bankkonto, idet det som

hidtil kun vil være aflønning, som reelt udgør likvide midler, der kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når

der skal tages stilling til, om løn-og ansættelsesvilkår sker efter sædvanlige forhold. Dette vil gælde uanset

længden af udlændingens ophold.

Med forslaget vil en udlænding på forskerordningen få en mere fleksibel adgang til at forske i Danmark.

Udlændinge med opholdstilladelse efter forskerordningen har allerede efter de gældende regler en mere

fleksibel adgang til at arbejde i Danmark end mange andre udenlandske arbejdstagere. Bl.a. er udlændinge

med opholdstilladelse efter forskerordningen ikke underlagt et krav om fuldtidsbeskæftigelse, hvorfor de har

mulighed for at arbejde delvist i Danmark og delvist i udlandet. Med forslaget om at fritage udlændinge med

opholdstilladelse efter forskerordningen fra kravet om, at deres løn skal udbetales til en dansk bankkonto,

understøttes de fleksible rammer for udenlandske forskere i endnu højere grad. Dette er efter Udlændinge- og

Integrationsministeriets opfattelse vigtigt i forhold til Danmarks erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesse

i at tiltrække og fastholde højtkvalificerede udenlandske forskere.

Med forslaget vil udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningens almindelige beløbsspor,

forskerspor, uddannelsesspor og korttidsspor ligeledes få en mere fleksibel adgang til at arbejde i Danmark.

En udlænding, der søger opholdstilladelse efter fast track-ordningen i en certificeret virksomhed, kan således

under visse betingelser påbegynde den tilbudte ansættelse umiddelbart efter indrejsen i Danmark.

Det bemærkes, at der generelt er en høj regelefterlevelse på erhvervsområdet samlet set. Hertil viser Styrelsen

for International Rekruttering og Integrations kontrolresultater på tværs af kontrolindsatser, at der ses en højere

regelefterlevelse på fast track-ordningen og forskerordningen end på andre erhvervsordninger. Dette taler for

at ophæve kravet om dansk bankkonto for disse ordninger for derved at gøre disse ordninger endnu mere

fleksible. Derudover understøtter de krav, der stilles til virksomhederne, for at de kan blive certificeret til at

gøre brug af fast track-ordningens forskellige spor, at udenlandske medarbejderes ansættelsesforhold er i

overensstemmelse med dansk lovgivning og kravet om, at ansættelse skal ske på sædvanlige danske løn- og

arbejdsvilkår.

Den supplerende beløbsordning og fast track-ordningens supplerende beløbsspor trådte i kraft den 1. april

2023. Der foreligger endnu ikke tilstrækkelige data i forhold til regelefterlevelse på den supplerende

beløbsordning eller på det supplerende beløbsspor. Det fremgår af de foreløbige erfaringer med fast track-

ordningens supplerende beløbsspor, at 73 pct. af de meddelte opholdstilladelser fra den 1. april 2023 til og med

den 31. august 2023 er meddelt i brancherne ”gennemførelse af byggeprojekter” og ”restauranter”. Netop

bygge- og anlægsbranchen samt hotel- og restaurationsbranchen har været et særligt fokus i myndighedernes

indsats mod social dumping. Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at

der ikke er grundlag for, at udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningens supplerende

beløbsspor også undtages fra kravet om dansk bankkonto.

Med forslaget ændres der ikke i øvrigt på betingelserne for at opnå opholdstilladelse efter de nævnte

erhvervsordninger, herunder på kravet om at udlændingen skal være tilbudt ansættelse på sædvanlige løn- og

ansættelsesvilkår.

Det bemærkes, at udlændingen fortsat vil være forpligtet til at meddele Styrelsen for International Rekruttering

og Integration de oplysninger, som er nødvendige for bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan gives,

inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet, jf.

udlændingelovens § 40, stk. 1. Udlændinge på forskerordningen og fast track-ordningens beløbsspor,

forskerspor, uddannelsesspor og korttidsspor vil således fortsat, f.eks. i forbindelse med indgivelse af

ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, være forpligtet til at fremvise nødvendig dokumentation for,

at betingelserne for opholdstilladelse efter den ordning, der ansøges om forlængelse efter, er opfyldt, herunder

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

at den kontraktfastsatte løn udbetales til udlændingen, og at udlændingen disponerer over lønnen. Kopi af

udlændingens kontoudskrifter fra en dansk eller udenlandsk konto, hvoraf vedkommendes lønudbetalinger

fremgår, vil i den forbindelse kunne udgøre relevant dokumentation.

For de erhvervsordninger, som fortsat er underlagt bankkontokravet (udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-3,

7, 9, 11-13 og nr. 14, litra e), foreslås det endvidere, at tidsfristen for at oprette en dansk bankkonto, hvortil

lønnen skal indbetales, forlænges fra 90 dage til 180 dage. Forslaget skal ses i lyset af, at erhvervslivet har

tilkendegivet, at de oplever udfordringer med lange sagsbehandlingstider i bankerne, hvilket kan gøre det svært

at opfylde kravet om dansk bankkonto inden for tidsfristen på 90 dage.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at tidsfristen for, hvornår bankkontokravet skal være

opfyldt, bør fastsættes på en måde, hvor der er balance mellem hensynet til at forebygge snyd og misbrug og

de administrative byrder for virksomheder og udlændinge, der ansøger om opholdstilladelser efter

erhvervsordningerne.

Den foreslåede forlængelse af tidsfristen med yderligere 90 dage vil give en øget grad af fleksibilitet i forhold

til at opfylde kravet om en dansk bankkonto, som efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse ikke

medfører en uhensigtsmæssig balance mellem de ovennævnte hensyn til kontrol og administrative byrder.

Den udbetalte løn vil som hidtil kunne udbetales til en udenlandsk bankkonto indtil udløbet af fristen for

oprettelse af en dansk bankkonto.

Lovforslaget viderefører gældende regler om efterfølgende kontrol af overholdelse af betingelserne for

opholds-og arbejdstilladelser. Hvis lønnen ikke udbetales til en dansk bankkonto i de tilfælde, hvor der er krav

herom, vil udlændingens opholdstilladelse kunne blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets element om øget fleksibilitet for ophold efter fast-track ordningens korttidsspor vurderes at

medføre begrænsede mindreudgifter for Styrelsen for International Rekruttering og Integration på det

gebyrfinansierede område. Med forslaget lægges der op til, at udlændinge, som søger forlængelse af

korttidsophold på fast track-ordningen, ikke vil skulle møde op for at få en midlertidig tilladelse, få optaget ny

biometri og få foretaget nyt ID-tjek i Styrelsen for International Rekruttering Integration, hvilket dermed

mindsker sagsbehandlingsomfanget.

Lovforslagets element om udvidelse af jobskiftereglen vurderes ikke at have økonomiske eller

implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige. Forslaget medfører alene, at udlændinge kan

påbegynde et eventuelt nyt ansættelsesforhold, mens Styrelsen for International Rekruttering behandler

udlændingens ansøgning om en ny opholds- og arbejdstilladelse. Elementet forventes således hverken at

påvirke antallet af ansøgninger om ophold til en udlænding på de omfattede erhvervsordninger eller den

konkrete sagsbehandling forbundet med erhvervsordningerne.

Lovforslagets element om ændring af kravet om dansk bankkonto vurderes at medføre begrænsede

mindreudgifter for Styrelsen for International Rekruttering og Integration på det gebyrfinansierede område.

Med forslaget lægges der op til, at enkelte erhvervsordninger undtages fra kravet om dansk bankkonto, hvorfor

Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke længere skal udføre stikprøvekontrol i forhold til

opfyldelse af kravet om dansk bankkonto for disse ordninger.

Det vurderes, at lovforslaget lever op til principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Herunder at

lovforslaget er i tråd med princippet om enkle og klare regler, repræsenterer en forenkling af reglerne, som

letter de administrative byrder for borgere, virksomheder og det offentlige. Ligeledes vurderes lovforslaget at

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

være i overensstemmelse med princippet om sammenhæng på tværs. Dette er som følge af, at der i forbindelse

med en ansøgning om forlængelse af et korttidsophold under fast track-ordningen ikke skal indgives en ny

førstegangsansøgning, indhentes nye biometri eller få foretaget ID-tjek. I stedet kan tidligere indhentet data

genbruges.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Formålet med lovforslaget er bl.a. at gøre det mere fleksibelt for udenlandske arbejdstagere at opfylde

betingelserne for at opnå opholdstilladelse i Danmark efter en af erhvervsordningerne. Konkret medfører

lovforslaget at ordningen for korttidsophold efter fast track-ordningen mere fleksibel, så ordningen i højere

grad understøtter virksomhedernes behov for at kunne sende medarbejdere til Danmark med henblik på at

varetage specifikke arbejdsopgaver eller projekter. Desuden muliggør lovforslaget at kunne forlænge et

arbejdsrelateret ophold og nedbringe den administrative byrde for virksomhederne, der er forbundet med

førstegangsansøgninger.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre negative administrative konsekvenser for borgerne.

Formålet med lovforslaget er bl.a. at gøre det mere fleksibelt for udenlandske arbejdstagere at opfylde

betingelserne for at opnå opholdstilladelse i Danmark efter en af erhvervsordningerne. Derfor vurderer

Udlændinge- og Integrationsministeriet, at de foreslåede ændringer i lovforslaget vil medføre positive

administrative konsekvenser for de udenlandske borgere, der benytter sig af de erhvervsordninger, som er

omfattet af lovforslaget.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget indebærer ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget indebærer ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indebærer ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. januar 2024 til den 6. februar 2024 kl.10 [14 dage] været i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), AC Akademikerne, Amnesty International Asylret, Bedsteforældre for

Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Træ-kartellet, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,

Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danske Rederier, Danmarks Rejsebureau Forening, DA –

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK – Dansk

Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Metal, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,

Danske Regioner, Danske Universiteter, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

Katolske Kirke i Danmark, DI – Dansk Industri, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Erhvervshus Fyn,

Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland,

Erhvervshus Sydjylland, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,

Færøernes Landsstyre, GLS-A, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, HK/Kommunal,

HK/Privat, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital,

Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Community/Erhverv Aarhus,

Kirkernes Integrationstjeneste, KL (Kommunernes Landsforening), Knud Vilby (på vegne af Freds-fonden),

Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

(Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Ledernes

Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl.

Fredsfonden), PROSA – Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Det Nationale

Integrationsråd, SOS Racisme, Trykkefrihedsselskabet, Udlændingenævnet, Work-live-stay southern

Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser og 3F.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, Lovforslagets element om øget fleksibilitet

kommuner og regioner

for ophold efter fast-track ordningens

korttidsspor vurderes at medføre

begrænsede mindreudgifter på Styrelsen

for International Rekruttering og

Integrations gebyrfinansierede område.

Lovforslagets element om ændring af

kravet om dansk bankkonto vurderes

ligeledes at medføre begrænsede

mindreudgifter på Styrelsen for

International Rekruttering og Integrations

gebyrfinansierede område.

Implementeringskonsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis

nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget letter administrative byrder Ingen

ift. at kunne sende medarbejdere til

Danmark med henblik på at varetage

specifikke arbejdsopgaver eller projekter.

Desuden muliggør lovforslaget forlængelse

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

af et arbejdsrelateret ophold og

nedbringelse af den administrative byrde

for virksomhederne, der er forbundet med

førstegangsansøgninger.

Lovforslagets vurderes samlet at mindske

administrative byrder for virksomheder i

Danmark, der ønsker at benytte

erhvervsordningerne til at rekruttere

udenlandsk arbejdskraft.

Administrative konsekvenser for

borgerne m.v.

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

NEJ

Er i strid med de fem principper

for implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering

(der i

relevant omfang også

gælder ved implementering af

ikke-erhvervsrettet EU-regulering)

(sæt X)

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§1

Til nr. 1

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse

til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret,

og hvor udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra udlændingens indrejse her i

landet (fast track-ordningens såkaldte korttidsspor). Det er muligt at søge om flere kortidsophold.

Det foreslås i

§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d,

at der efter »ikke« indsættes »sammenlagt«.

Med den foreslåede ændring vil udlændinge, der søger opholds- og arbejdstilladelse efter fast track-ordningens

korttidsspor, fremover få mulighed for at forlænge deres korttidsophold. Der vil således fremadrettet være

mulighed for at forlænge korttidsopholdet, så længe det samlede antal arbejdsdage pr. år ikke overstiger 90

dage regnet fra udlændingens indrejse i landet.

Ansøgningen om forlængelse skal indgives før udløbet af tilladelsen, som ønskes forlænget, jf.

udlændingelovens § 9 a, stk. 7. En ansøgning om forlængelses på fast track-ordningens kortidsspor, tillægges

opsættende virkning, jf. § 33 b, nr. 4. Det betyder, at udlændingen vil kunne fortsætte sit arbejde allerede fra

tidspunktet, hvor ansøgningen om forlængelse er indgivet, og gebyret er indbetalt. Gebyret fastsættes efter

reglerne i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4.

Derved vil udlændinge, der søger om forlængelse af ophold på kortidssporet undgå at skulle møde op fysisk i

en af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afdelinger, da der ikke vil skulle indhentes en ny

foreløbig arbejdstilladelse. Udlændinge, der søger om forlængelse, vil heller ikke skulle møde op i en af

styrelsens afdelinger for at få optaget ny biometri og få foretaget nyt ID-tjek. Der henvises til lovforslagets §

1, nr. 8, der vedrører ændring af udlændingelovens § 40 f, stk. 1.

Hvis udlændingen arbejder ud over de tilladte 90 dage pr. år, og udlændingen ikke er meddelt opholds- og

arbejdstilladelse efter en anden erhvervsordning, vil udlændingen som hidtil kunne straffes med bøde eller

fængsel indtil 1 år efter udlændingelovens § 59, stk. 3 og 4, for ulovligt at arbejde uden fornøden tilladelse.

Arbejdsgiveren vil ligeledes kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år for at have beskæftiget en

udlænding uden fornøden arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 59, stk. 5 og 6. Virksomheden vil endvidere

kunne miste sin certificering, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 18, nr. 6.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil skulle vejlede udlændingen om reglerne for opholds-

og arbejdstilladelse efter fast track-ordningens korttidsspor i forbindelse med udlændingens

førstegangstilladelse, herunder om reglerne om, at udlændingens ophold ikke sammenlagt må overstige 90

dage pr. år, og at arbejde uden fornøden tilladelse vil kunne straffes efter udlændingelovens § 59, stk. 3-6.

Såfremt udlændingen arbejder udover 90 dage pr. år, vil det betragtes som ulovligt arbejde, selvom Styrelsen

for International Rekruttering og Integration ikke har truffet afgørelse i forlængelsessagen før udløbet af de 90

dage. Det vil være arbejdsgiverens eller udlændingens eget ansvar ikke at arbejde i Danmark i mere end 90

dage pr. år.

Det vil fortsat være muligt at have flere kortidsophold, så længe udlændingens ophold i Danmark ikke

sammenlagt overstiger 90 dage inden for et år. Den foreslåede ændring medfører således ikke ændring af

reglerne for indgivelse af ansøgning om et nyt ophold efter fast track-ordningens korttidsspor.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 1. og 2. pkt., at en udlænding,

der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og § 9 a, stk. 3, og som har indgået aftale eller

fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye

ansættelsesforhold, kan opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen

kan meddeles opholdstilladelse. Baggrunden for udlændingens jobskifte er uden betydning, f.eks. uansøgt

afskedigelse, afskedigelse efter ansøgning eller jobskifte ved udløb af den hidtidige ansættelseskontrakt. En

ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt

arbejde.

Det foreslås i

§ 9 a, stk. 11, 1. pkt.,

at ændre »aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan efter

indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold« til: »aftale, fået tilbud

om et nyt ansættelsesforhold eller ønsker at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold

i henhold til stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at udlændinge, som ønsker at skifte opholdsgrundlag under et

igangværende ansættelsesforhold, fremover vil blive omfattet af jobskiftereglen i § 9 a, stk. 11.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at udenlandske arbejdstagere, der ønsker at skifte fra en

erhvervsordning til en anden under et igangværende ansættelsesforhold, vil kunne fortsætte med at arbejde

under Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling af deres ansøgning om ny opholds-

og arbejdstilladelse, således at der ikke opstår en situation, hvor udlændingen er nødsaget til at afbryde sit

ansættelsesforhold.

En udlænding, der indgiver en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter en anden erhvervsordning

under et igangværende ansættelsesforhold, vil som hidtil bevare sit oprindelige opholdsgrundlag, indtil

Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet afgørelse i sagen om en ny opholds- og

arbejdstilladelse.

Såfremt Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddeler afslag på tilladelse efter den

erhvervsordning, som udlændingen har ansøgt om at skifte til, vil udlændingen fortsat have sin oprindelige

opholds- og arbejdstilladelse. Det er en forudsætning, at udlændingen fortsat opfylder betingelserne for den

oprindelige tilladelse og ikke har opnået denne ved svig, eller der er andre grunde til at inddrage tilladelsen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på, at udlændingen kan skifte til en anden

erhvervsordning, vil kunne påklages til Udlændingenævnet jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Fristen for

indgivelse af klage til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, vil tillige finde anvendelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 1. og 2. pkt., at en udlænding,

der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og § 9 a, stk. 3, og som har indgået aftale eller

fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye

ansættelsesforhold, kan opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen

kan meddeles opholdstilladelse. Baggrunden for udlændingens jobskifte er uden betydning, f.eks. uansøgt

afskedigelse, afskedigelse efter ansøgning eller jobskifte ved udløb af den hidtidige ansættelseskontrakt. En

ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt

arbejde.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

Det foreslås i

§ 9 a, stk. 11, 2. pkt.,

at der efter »opholdstilladelse« indsættes: »i medfør af et nyt

ansættelsesforhold«.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at ændre § 9 a, stk. 11, 1. pkt., så udlændinge, der har opholdstilladelse

efter stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3, som ønsker at skifte opholdsgrundlag under et igangværende

ansættelsesforhold, også vil blive omfattet af jobskiftereglen.

Den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 11, 1. pkt., vil indebære, at udlændinge, som ønsker at skifte

opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold, fremover vil blive omfattet af jobskiftereglen i §

9 a, stk. 11.

Den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 11, 2. pkt., er således en konsekvens af den foreslåede ændring af § 9 a,

stk. 11, 1. pkt., således at det tydeligt vil fremgå, at ansøgning om ny opholdstilladelse på baggrund af jobskifte

vil skulle indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder et nyt ansættelsesforhold.

En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter en anden erhvervsordning, vil

som hidtil bevare sit oprindelige opholdsgrundlag, indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration

har truffet afgørelse i sagen om en ny opholds- og arbejdstilladelse.

Såfremt Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddeler afslag på tilladelse efter en anden

erhvervsordning, som udlændingen har ansøgt om at skifte til, vil udlændingen fortsat have den oprindelige

opholds- og arbejdstilladelse. Det er en forudsætning, at udlændingen fortsat opfylder betingelserne for den

oprindelige tilladelse og ikke har opnået denne ved svig, eller der er andre grunde til at inddrage tilladelsen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på, at udlændingen kan overgå til en anden

erhvervsordning, vil kunne påklages til Udlændingenævnet jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Fristen for

indgivelse af klage til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, vil tillige finde anvendelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 1. og 2. pkt., at en udlænding,

der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og § 9 a, stk. 3, og som har indgået aftale eller

fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye

ansættelsesforhold, kan opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen

kan meddeles opholdstilladelse. Baggrunden for udlændingens jobskifte er uden betydning, f.eks. uansøgt

afskedigelse, afskedigelse efter ansøgning eller jobskifte ved udløb af den hidtidige ansættelseskontrakt. En

ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt

arbejde.

Det foreslås i

§ 9 a, stk. 11,

at der efter 2. pkt. som nyt punktum indsættes:

»En ansøgning om at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold, skal indgives senest

inden udløbet af den oprindelige opholdstilladelse.«

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at ændre § 9 a, stk. 11, 1. pkt., således at udlændinge, der har

opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3, og som ønsker at skifte opholdsgrundlag under et

igangværende ansættelsesforhold, fremover vil blive omfattet af jobskiftereglen.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 90: Lovudkast - Orientering vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven - øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor mv.

Den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 11, hvorved der indsættes et nyt punktum efter 2. pkt., skal ses i

sammenhæng med den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 11, 1. pkt. jf. lovforslaget §1, stk. 2. Den foreslåede

ændring indebærer, at det tydligt fremgår, at en ansøgning om at skifte opholdstilladelse under et igangværende

ansættelsesforhold skal være indgivet senest inden udløbet af den oprindelige opholds- og arbejdstilladelse.