Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 89
Offentligt
Udlændingestyrelsens brug af ressourcer
Når en udlændinge er ved at få behandlet sin opholdstilladelse, eller fornyelsen heraf, kan det
tage utrolig lang tid. Nogle gange mere end et år. I den mellemliggende periode kan det tænkes at
den pågældende person skal rejse. Dette kræver en tilbagerejsetilladelse. En tilbagerejsetilladelse
kræver personligt fremmøde hos Udlændingestyrelsen, som har nogle centre rundt i landet. Dette
fremmøde kræver en tidsbestilling og for at bestille tiden skal man oplyse sit sagsnummer
refererende til ens ansøgning om opholdstilladelse.
Det kan til tider være svært at få en tid inden sin rejse, så hvis man kender systemet vil man nok
forsøge at være i god tid. Det betyder også at i tilfælde af dødsfald, hvor man f.eks. vil rejse til sit
fødeland for at deltage i en begravelse vil det ofte - under behandlingen af opholdstilladelsen -
være ganske umuligt at nå inden begravelsen har fundet sted.
Men der hvor det for alvor bliver kritisabel er, at man så møder op - til sin bestilte tid. Har udfyldt
papirene. Har taget fri fra arbejde, måske har ens ægtefælle også taget fri fra arbejde hvis
ægtefællen er dansk statsborger og derfor har lettere ved det mere officielle danske, måske
omhandler sagen en studerende som så må gå glip af undervisning. Man rejser den lange vej til
en af de faktisk ret få centre som udsteder tilbagerejsetilladelser. Og så bliver man bedt om at
komme igen en anden dag, fordi sagen lige skal “op på kontoret”.
Så må man pænt vente til man får brev i e-boks om at man kan booke en ny tid. Man booker en
ny tid. Man tager fri fra arbejder og alt det der for at drage hele vejen hen til et center igen og får
sin tilbagerejsetilladelse.
Og hvis man så ved at man i løbet af den kommende periode skal rejse mere end en gang (måske
skal man både på studietur og rejse med sin familie - eller noget andet), så kan man faktisk god
risikere at den ene rejse bliver afvist inden sagsbehandlingen overhovedet er påbegyndt. For man
må kun komme med en rejse eller også er den ene rejse lidt for langt ude i fremtiden (3 måneder
er for meget i denne sammenhæng), hvorfor man så skal det hele igennem endnu en gang.
I 2024! I 2024 har vi endnu ikke fundet et system, skal kan forhindre denne håbløse procedurer!
Har du ikke luret problematikken endnu?
-
Hvorfor skal arbejdsomme udlændinge, tage fri fra arbejde og rejse hele to gange til et center
for at få en tilbagerejsetilladelse?
-
Hvorfor bruger staten vores skattekroner på at have en medarbejder siddende ved en pult for
blot at meddele at man skal komme tilbage en anden dag?
-
Er der da slet ingen ved udlændingestyrelsen der kan se fordelen ved at undgå det ene besøg
og derved mindske ventetiden for de mennesker som centrene skal servicere?
-
Kan det virkelig passe at man ikke kan se fordelen ved at se egne procedurer efter i sømmene
når nu man faktisk - i følge udlændingestyrelsens egen hjemmeside - skal afskedige
medarbejde?
-
Hvad er meningen med at bestille tid på forhånd, for så at blive afvist ved det fysiske
fremmøde? Kunne man forestille sig at booking-systemet - som ligger online - automatisk
krydstjekkede personens sagsnummer og derved kunne give meddelelse om, at det er for
tidligt at møde op?
Hvis ikke det er misbrug af ressourcer, så ved jeg ikke hvad det er!
Og nej. Det er ikke noget med et eller andet i den enkelte sag, som man ikke kan gå ind i fordi
man ikke kan gå ind i personsager: I 2023 oplevede min mand og hans tre børn det. I 2024
oplever hans voksne datter så præcist det samme igen. Og mødet med personlaet i centret
bekræfter, at dette er proceduren. Hvorfor?
Det er ved gud svært at finde en god forklaring. Personalet kan i hvert fald ikke forklare os det,
andet end at sådan er reglerne og de kan desværre ikke hjælpe. Det sidste er jeg slet ikke i tvivl
om, men igen… HVORFOR?
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Henvendelse af 13/3 fra Bettina Fazliu om Udlændingestyrelsens brug af ressourcer
Som absolut pære-dansk borger er jeg efterhånden så utrolig ked af den måde JEG bliver
behandlet af mit eget land. For sådan føles det faktisk. Jeg har forelsket mig i en udlænding og i
den forbindelse oplever jeg den ene chikane efter den anden fra mit eget land, det ene benspænd
efter det andet finanseret med mine egne skattekroner. Dette er blot en af dem og jeg må sige, jeg
syne faktisk ikke den slags hører til i et land som Danmark. Vi er altid rejst ud i verden og mødt
mennesker, vi har da helt sikkert også taget ægtefælle med hjem efter lange rejser ud med
vikingeskibe. Men i 2024 (og flere år før det) handler det så om at vende de danskere, som vælger
en udenlandsk ægtefælle, ryggen.
Jeg er dog afklaret med, at disse følelsesmæssige frustrationer der er forbundet med den
behandling udenlandske ægtefælle behandles på ikke er noget alle kan forstå. Men jeg håber at
nogle med indflydelse kan se tåbeligheden i den procedure som jeg har beskrevet ovenfor og at
tåbelige procedurer som denne er udryddet i 2025 - hvor det formentlig bliver aktuelt igen for
nogle i min husstand at søge om tilbagerejsetilladelse fordi man i Danmark ikke kan
familiesammenføres i længere tid ad gangen (tænk en gang hvor mange skattekroner der spares
hvis opholdstilladelsernes gyldighed blev forlænget…)
Hvis du har læst med hertil, tak fordi det.