UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om fastsættelse af minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 71
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

UDVIDET GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af

minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig ind-

rejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen og om erstatning af Rå-

dets direktiv 2002/90/EF og Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA

KOM (2023) 755

Nyt notat

Dette udvidede grund- og nærhedsnotat sendes tillige til Udlændinge- og In-

tegrationsudvalget og Retsudvalget.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til direktiv om fastsættelse af minimums-

regler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit

samt ulovligt ophold i Unionen og om erstatning af Rådets direktiv

2002/90/EF og Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA. Forslaget skal skabe

klarhed om, hvilke handlinger, der skal gøres strafbare i forbindelse med

hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold, herunder handlin-

ger, der gennemføres med henblik på at opnå økonomiske eller materielle

fordele eller løfte herom, handlinger der med stor sandsynlighed vil forvolde

alvorlig skade på en person, selv om de ikke giver økonomiske eller materielle

fordele og tilfælde af offentlig ansporing af tredjelandsstatsborgere, f.eks. via

20. februar 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 1606

2595116

Forslaget er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde(TEUF), tredje del,

afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anven-

delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for og ikke finder anvendelse i

Danmark. Da direktivet i imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, træffer Danmark

inden seks måneder efter vedtagelsen af direktivet afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre

forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4”.

Side

1/15

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 71: Grund- og nærhedsnotat om forslag til direktiv om fastsættelse af minimumsregler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen

internettet, til ulovlig indrejse og transit eller ulovligt ophold i Den Europæ-

iske Union. Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, men udgør en

udbygning af Schengenreglerne. Danmark skal derfor inden seks måneder

efter vedtagelsen beslutte, om Danmark vil gennemføre retsakten i dansk ret

og dermed være bundet på mellemstatsligt grundlag. Nærhedsprincippet vur-

deres opfyldt. Hvis Danmark tilslutter sig forslaget på mellemstatsligt grund-

lag, vurderes det at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekven-

ser.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 755 af 28. november 2023 fremsat for-

slag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af minimums-

regler for forebyggelse og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit

samt ulovligt ophold i Unionen og om erstatning af Rådets direktiv

2002/90/EF og Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Direktivforslaget indgår i en pakke af foranstaltninger, der har til formål at

modernisere og styrke den eksisterende retlige ramme og give EU et retligt

grundlag, der er egnet til effektiv bekæmpelse af menneskesmugling. Forsla-

get ledsages af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om styrkelse af politisamarbejdet i forbindelse med forebyggelse,

opdagelse og efterforskning af smugling af migranter og menneskehandel og

om forøgelse af Europols støtte til forebyggelse og bekæmpelse af disse for-

mer for kriminalitet og om ændring af forordning (EU) 2016/794.

Dette notat vedrører alene direktivforslaget.

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

I henhold til artikel 83, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde kan en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og admini-

strative bestemmelser på det strafferetlige område, der er nødvendig for at

sikre en effektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der er omfattet

af harmoniseringsforanstaltninger, kun opnås ved hjælp af et direktiv vedta-

get af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsproce-

dure.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 83, stk. 2. Bestemmelsen

vedrører nødvendigheden af indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love

Side

2/15

og administrative bestemmelser på det strafferetlige område for at sikre ef-

fektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der er omfattet af har-

moniseringsforanstaltninger. Der kan i denne situationen ved direktiver fast-

sættes minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt

for straffene herfor på det pågældende område.

Forslaget er således fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om

Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger,

der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er

ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende

for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbehol-

det”).

Da direktivet imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, træf-

fer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af direktivet afgørelse om,

hvorvidt Danmark vil gennemføre direktivet i dansk ret, jf. protokollens arti-

kel 4.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med dette direktivforslag er at indføre et moderne

EU-strafferetligt instrument, der klart definerer og effektivt straffer hjælp til

ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i EU i overensstemmelse med

bestemmelserne i artikel 83 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde og De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af

menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen.

Forslaget skal skabe klarhed over, hvilke handlinger, der skal gøres strafbare

i forbindelse med hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold.

Disse omfatter handlinger, der gennemføres med henblik på at opnå

økonomiske eller materielle fordele eller løfter herom, handlinger der med

stor sandsynlighed vil forvolde alvorlig skade på en person, selv om de ikke

giver økonomiske eller materielle fordele, og tilfælde af offentlig ansporing

af tredjelandsstatsborgere, f.eks. via internettet, til ulovlig indrejse og transit

eller ulovligt ophold i Den Europæiske Union.

I forslaget præciseres det også, at formålet med direktivet ikke er at

kriminalisere tredjelandsstatsborgere, der er blevet smuglet, bistand til

familiemedlemmer eller humanitær bistand eller støtte til basale

menneskelige behov, der ydes til tredjelandsstatsborgere i overensstemmelse

med retlige forpligtelser.

Side

3/15

Desuden foreslås det, at den strafbare handling omfatter adfærd, der udvises

på en hvilken som helst medlemsstats område, hvilket letter det retlige

samarbejde mellem medlemsstaterne.

De vigtigste elementer i forslaget er følgende:

Strafbare handlinger

Det følger af direktivforslagets artikel 3, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre,

at det udgør en strafbar handling at bistå en tredjelandsstatsborger med

indrejse i, transit gennem eller ophold på en medlemsstats område, når dette

er forbundet med en faktisk eller lovet økonomisk eller materiel fordel (litra

a), eller hvis det med stor sandsynlighed vil forvolde alvorlig skade på en

person (litra b).

Det følger af forslagets artikel 3, stk. 2, at medlemsstaterne endvidere skal

sikre, at det udgør en strafbare handling offentligt at anspore

tredjelandsstatsborgere til indrejse i, transit gennem eller ophold i Unionen på

irregulær vis.

Direktivforslagets artikel 4, stk. 1, pålægger medlemsstaterne at sikre, at der

er tale om en strafbar handling af særlig grov karakter, hvis den strafbare

handling begås inden for rammerne af en kriminel organisation (litra a),

forvolder alvorlig skade på eller bringer de pågældende

tredjelandsstatsborgere i livsfare (litra b), begås under anvendelse af grov

vold (litra c), de pågældende tredjelandsstatsborgere er særligt sårbare,

herunder uledsagede mindreårige (litra d), eller forårsager døden for de

pågældende tredjelandsstatsborgere (litra e).

Efter direktivforslagets artikel 5 skal medlemsstaterne sikre, at anstiftelse,

medvirken og tilskyndelse til samt forsøg på en række af de i artikel 3 og 4

nævnte overtrædelser udgør strafbare handlinger.

Sanktioner

Fysiske personer

Af direktivforslagets artikel 6, stk. 1, fremgår det, at medlemsstaterne skal

træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 3, 4 og 5

omhandlede strafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner,

der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende

virkning.

Side

4/15

Det følger af direktivforslagets artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterne træffer de

nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den i artikel 3 omhandlede strafbare

handling kan straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst 3 år. Efter

artikel 6, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre, at de i artikel 4, litra a-d, strafbare

handlinger kan straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst 10 års

fængsel. Derudover skal medlemsstaterne efter artikel 6, stk. 4 sikre, at de i

artikel 4, litra e), omhandlede strafbare handlinger, herunder forsøg, vil kunne

straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst 15 års fængsel.

Udover de straffe, der kan pålægges efter stk. 2-4, skal medlemsstaterne efter

direktivforslagets artikel 6, stk. 5, træffe de nødvendige foranstaltninger til at

sikre, at fysiske personer, der er dømt for at have begået en af de i artikel 3-5

oplistende strafbare handlinger, kan pålægges strafferetlige eller

administrative sanktioner eller foranstaltninger pålagt af en kompetent

myndighed, herunder:

(a) inddragelse af tilladelser eller godkendelser til at udøve de aktiviteter, der

har ført til den strafbare handling, eller forbud mod direkte eller gennem en

mellemmand at udøve den erhvervsmæssige aktivitet, i forbindelse med

hvilken den strafbare handling blev begået,

(b) tilbagesendelse efter fuldbyrdelse af straffen i en medlemsstat eller for at

afsone den pålagte straf eller en del heraf i det tredjeland, hvortil

tilbagesendelsen sker,

periode på højst 10 år,

(d) udelukkelse fra adgang til offentlig

udbudsprocedurer, tilskud og koncessioner,

(e) bøder,

(f) indefrysning og konfiskation af udbytte fra og redskaber, der anvendes til

at begå den strafbare handling.

Juridiske personer

Efter direktivforslagets artikel 7, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at

juridiske personer kan drages til ansvar for de strafbare handlinger oplistet i

artikel 3-5, og som for at skaffe dem vinding begås af en person, der handler

enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og

Side

5/15

finansiering,

herunder

som har en ledende stilling inden for den juridiske person, idet den

pågældende har:

a) bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person

b) beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne

c) beføjelse til at udøve kontrol inden for den juridiske person.

Efter atikel 7, stk. 2, skal medlemsstaterne ligeledes sikre, at juridiske

personer kan drages til ansvar, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig

kontrol udøvet af en af de personer omhandlet i artikel 7, stk. 1, har gjort det

muligt for en person under den juridiske persons myndighed, at begå en

strafbar handling oplistet i artikel 3-5 til fordel for den juridiske person.

Medlemsstaterne skal efter direktivforslagets artikel 8, stk. 2, træffe de

nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sanktioner eller foranstaltninger

over for juridiske personer, der er ansvarlige i henhold til artikel 7, for de

lovovertrædelser, der er nævnt i artikel 3-5, omfatter følgende:

(a) strafferetlige eller ikke strafferetlige bøder,

(b) udelukkelse fra offentlige ydelser, offentlig støtte eller offentlige tilskud,

herunder udbudsprocedurer, tilskud og koncessioner,

(d) midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed,

(e) anbringelse under retsligt tilsyn,

(f) tvangsopløsning efter på grundlag af en retsafgørelse,

(g) midlertidig eller varig lukning af forretningssteder, der er blevet brugt til

at begå den strafbare handling,

(h) inddragelse af tilladelser og godkendelser til at udøve de aktiviteter, der

har ført til den strafbare handling,

(i) indefrysning og konfiskation af udbytte fra og redskaber, der anvendes til

at begå den strafbare handling.

Side

6/15

Efter artikel 8, stk. 3, litra a-c, i direktivforslaget, træffer medlemsstaterne de

nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de lovovertrædelser, der er

omhandlet i artikel 3, kan straffes med bøder, hvis maksimumsgrænse ikke

må være mindre end 3 pct. af den juridiske persons samlede omsætning på

verdensplan i det regnskabsår, der går forud for det regnskabsår, hvor den

strafbare handling blev begået eller afgørelsen om at pålægge en bøde (litra

a), at den i artikel 4, litra a-d, strafbare handling kan straffes med bøder, hvis

maksimumgrænse ikke må være mindre end 5 pct. af den juridiske persons

samlede omsætning på verdensplan i regnskabsåret (litra b), og at de i artikel

4, litra e), omhandlede strafbare handlinger, kan straffes med bøder, hvis

maksimumgrænse ikke må være mindre end 6 pct. af den juridiske persons

samlede omsætning på verdensplan i regnskabsåret (litra c).

Direktivforslagets artikel 9 og 10 oplister en række omstændigheder, der skal

anses som hhv. skærpende og formildende omstændigheder. Eksempelvis

skal det efter artikel 9, litra a, betragtes som en skærpende omstændighed, at

den strafbare handling blev begået af en embedsmand under udførelsen af

dennes hverv. Efter artikel 10, litra a, skal det betragtes som en formildende

omstændighed, at lovovertræderen hjælper med at identificere eller

retsforfølge andre lovovertrædere.

Forældelse

Direktivforslagets artikel 11 vedrører forældelsesfrister for strafbare

handlinger. Efter artikel 11, stk. 1, træffer medlemsstaternes de nødvendige

foranstaltninger for at fastsætte en forældelsesfrist, der muliggør, at de i

artikel 3-5 omhandlede lovovertrædelser kan efterforskes, retsforfølges og

pådømmes i tilstrækkelig lang tid efter, at disse handlinger blev begået,

således at disse lovovertrædelser kan håndteres effektivt. Forslagets artikel

11, stk. 2, fastsætter krav til forældelsesfristens længde for de forskellige

overtrædelser. Det fremgår, at forældelsesfristen skal være mindst 7 år for

lovovertrædelser som omhandlet i forslagets artikel 3, mindst 10 år for

lovovertrædelser som omhandlet i forslagets artikel 4, litra a-d og mindst 15

år for lovovertrædelser som omhandlet i forslaget artikel 4, litra c.

Efter artikel 11, stk. 3, gælder de samme forældelsesfrister i forhold til

fuldbyrdelsen af fængselsstraffen som i stk. 2. Medlemsstaterne har efter

artikel 11, stk. 4, mulighed for at fastsætte en forældelsesfrist, der er kortere,

forudsat at fristen kan afbrydes eller suspenderes i tilfælde af nærmere

bestemte handlinger.

Side

7/15

Strafferetlig kompetence

Efter artikel 12, stk. 1, i direktivforslaget skal hver medlemsstat fastlægge sin

jurisdiktion med hensyn til de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-

5, hvor lovovertrædelsen er helt eller delvis begået på dens område (litra a),

blevet begået af en af dens statsborgere eller af en tredjelandsstatsborger, der

har sædvanligt opholdssted på dens område (litra b), blevet begået til fordel

for en juridisk person,

der er etableret på dens område,

ii)

for så vidt angår

virksomhed, der helt eller delvis udøves på dens område (litra c), hvor

lovovertrædelsen er begået om bord på et skib eller et luftfartøj, der er

registreret eller fører dens flag (litra d), fører til, at de tredjelandsstatsborgere,

der var genstand for den strafbare handling, indrejse i, er i transit gennem eller

opholder sig på den pågældende medlemsstats område (litra e).

Medlemsstaterne skal ifølge artikel 12, stk. 2, ligeledes fastlægge strafferetlig

kompetence for forsøg på at begå den strafbare handling, der er omhandlet i

artikel 4, litra e), hvis adfærden ville have udgjort en strafbar handling, for

hvilken der er fastsat strafferetlig kompetence efter stk. 1.

Direktivforslagets artikel 12, stk. 3, fastsætter, at medlemsstaterne med

henblik på retsforfølgning af de i artikel 3-5 omhandlede strafbare handlinger,

der er begået uden for en medlemsstats område, skal træffe de nødvendige

foranstaltninger til at sikre, at dens strafferetlige kompetence ikke er

underlagt nogen af følgende betingelser:

a) handlingerne udgør en strafbar handling det sted, hvor de blev begået,

b) der kan først indledes retsforfølgning efter videregivelse af oplysninger

fra den stat, hvor den strafbare handling blev begået.

Det følger af artikel 14, at medlemsstaterne skal sikre, at de nationale

myndigheder, der har ansvaret for at opdage, efterforske, retsforfølge eller

træffe afgørelse om de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3- 5,

råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere og tilstrækkelige

finansielle, tekniske og teknologiske ressourcer til effektivt at udføre deres

opgaver i forbindelse med gennemførelsen af direktivet. Efter artikel 16 i

direktivforslaget træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til

at sikre, at der er effektive og forholdsmæssige efterforskningsredskaber til

rådighed til efterforskning eller retsforfølgning af de strafbare handlinger

omhandlet i artikel 3-5.

Side

8/15

Efter artikel 17, skal medlemsstaterne hvert år tilvejebringe statistiske data.

Dette vil bidrage til en bedre forståelse af, hvordan migrantsmuglingen

foregår, og hvor udbredt den er, hvor mange tilfælde der opdages, og hvordan

de behandles i medlemsstaternes strafferetlige systemer, hvilket støtter

evidensbaseret politikudformning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Eu-

ropa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har henvist til, at formålet med forslaget omhandler:

”Smugling af migranter er en grænseoverskridende strafbar handling, der

direkte påvirker Unionen, dens ydre grænser og ofte mere end én medlemsstat

ad gangen. Medlemsstaterne kan ikke hver for sig med succes bekæmpe denne

grænseoverskridende kriminalitet. En yderligere tilnærmelse af definitionen

af, hvad der udgør en strafbar handling, strafferammerne og de gældende

forebyggende foranstaltninger i medlemsstaterne kan sikre en mere effektiv

indsats for at opdage, efterforske og retsforfølge smugling af migranter og

forebygge "forumshopping" blandt kriminelle, der udnytter systemerne de

steder, hvor sanktionerne er mindre strenge.

For at øge sanktionernes afskrækkende virkning i Unionen indføres der med

forslaget højere straffe for grove strafbare handlinger og skærpende omstæn-

digheder, f.eks. i tilfælde af gentagelsestilfælde, hvis den strafbare handling

er begået af en embedsmand eller af en person, der bærer et skydevåben.

Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, varierer den maksimale

strafferamme for hjælp til ulovlig indrejse og transit i medlemsstaterne fra op

til et år i Belgien og Spanien til op til ti år i Bulgarien, Cypern, Irland og

Slovenien. Strafferammen for hjælp til ophold i medlemsstaterne varierer fra

op til et år i Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland og Spanien til op til 15 år i

Cypern. 15 medlemsstater har siden 2015 fundet det relevant at ændre deres

nationale lovgivning (og i tre andre medlemsstater behandler man i øjeblikket

ændringer). Ændringerne omfatter strengere straffe, kriminalisering af

smuglerforsøg og fritagelse af humanitær bistand ved ulovlig transit.

I overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, kan forslagets mål-

sætninger ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor

bedre gennemføres på EU-plan. På grund af den tværnationale dimension af

Side

9/15

smugling af migranter og under hensyntagen til allerede eksisterende EU-

lovgivning forventes tiltag på EU-plan at være mere effektive og have en

håndgribelig merværdi i forhold til de foranstaltninger, der træffes af med-

lemsstaterne hver for sig. EU's indsats vil skabe merværdi ved at tilnærme

medlemsstaternes strafferet og bidrage til at sikre, at der gælder samme be-

tingelser i alle medlemsstaterne”.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Udlændingelovens § 59, stk. 8, indeholder regler om bl.a. straf for hjælp til

ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold. Efter bestemmelsen straffes

med bøde eller fængsel indtil 2 år den, der eksempelvis forsætligt bistår en

udlænding med ulovligt at indrejse i eller rejse gennem landet (nr. 1).

Gerningsindholdet i § 59, stk. 8, er oprindeligt udformet med henblik på gen-

nemførelse af Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002 om defini-

tion af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328

af 5. december 2002, s. 17–18).

Endvidere har Rådet fastsat regler med henblik på at harmonisere EU-lande-

nes lovgivning på området ved rammeafgørelse af 28. november 2002 om

styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til

ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5. december

2002, s. 1-3).

Efter udlændingelovens § 61 kan der endvidere pålægges selskaber mv. (ju-

ridiske personer), der overtræder udlændingelovens bestemmelser, strafan-

svar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 59, stk. 8, suppleres af straffelovens §

125 a. Efter denne bestemmelse straffes den, som for vindings skyld og under

i øvrigt særligt skærpende omstændigheder gør sig skyld i menneskesmugling

efter udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, med fængsel indtil 8 år.

Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor andres

liv udsættes for fare, eller hvor der er tale om overtrædelser af mere systema-

tisk eller organiseret karakter.

Side

10/15

Bestemmelsen i straffeloven er en overbygning på straffebestemmelsen om

menneskesmugling i udlændingelovens § 59, stk. 8, der (kun) giver mulighed

for at idømme fængsel indtil 2 år. Bestemmelsen indebærer således ikke en

udvidelse af, hvad der udgør strafbare forhold i forhold til udlændingelovens

regulering. Betingelsen for at anvende § 125 a er, at overtrædelsen af udlæn-

dingelovens bestemmelse om menneskesmugling er sket for vindings skyld

og under i øvrigt særligt skærpende omstændigheder.

Bestemmelsen forudsættes ikke udelukkende anvendt, hvor strafferammen på

fængsel indtil 2 år i § 59, stk. 8, ikke findes tilstrækkelig. Den forudsættes

således også anvendt i tilfælde, hvor forholdet skønnes at være så groft, at

samfundets reaktion bør give sig udtryk ved anvendelse af straffeloven frem

for udlændingeloven. Dette gælder også, selv om den konkret forskyldte

fængselsstraf fastsættes til væsentligt mindre end 2 år.

Strafferammen i § 125 a er en gennemførsel af Rådets rammeafgørelse af 28.

november 2002 om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på be-

kæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold.

Ved straffens fastsættelse skal der under hensyntagen til ensartethed i rets

anvendelsen lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysningerne

om gerningspersonen, jf. straffelovens § 80, stk. 1. Efter § 80, stk. 2, skal der

ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed tages hensyn til den med lov-

overtrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad gerningsper-

sonen indså eller burde have indset herom.

Straffelovens §§ 81 og 82 indeholder en række hhv. skærpende og formil-

dende omstændigheder, der skal tages i betragtning ved straffens fastsættelse.

Eksempelvis skal det efter § 81, stk. 1, nr. 8, indgå som en skærpende om-

stændighed, at gerningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller

hverv eller under misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt. Efter

§ 82, nr. 10, skal det indgå som formildende omstændighed, at gerningsper-

sonen har givet oplysninger, som er afgørende for opklaring af strafbare hand-

linger begået af andre.

Straffelovens § 21 indeholder en almindelig mulighed for at straffe for forsøg,

hvis der for en lovovertrædelse kan idømmes en straf, der overstiger fængsel

i 4 måneder. Straffelovens § 23 indeholder endvidere en almindelig regel om

ansvar for medvirken ved tilskyndelse, råd eller dåd.

Side

11/15

Efter straffelovens 5. kapitel kan juridiske personer straffes med bøde, når det

er bestemt ved eller i medfør af lov. Efter straffelovens § 27 forudsætter straf-

ansvar for en juridisk person, at der inden for dens virksomhed er begået en

overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede

personer eller den juridiske person som sådan.

Straffelovens §§ 75-77 a indeholder regler om konfiskation. Det følger bl.a.

af straffelovens § 75, stk. 1, at udbyttet ved en strafbar handling eller et hertil

svarende beløb helt eller delvis kan konfiskeres. Savnes der fornødent grund-

lag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres et beløb, som skønnes

at svare til det indvundne udbytte. Det følger af § 75, stk. 2, at såfremt det må

anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige

omstændigheder i øvrigt taler derfor, kan der ske konfiskation af bl.a. gen-

stande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved en strafbarhandling,

samt af genstande, med hensyn til hvilke, der i øvrigt er begået en strafbar

handling.

Efter straffelovens § 79, stk. 1, kan den som udøver en virksomhed, som kræ-

ver særlig offentlig autorisation eller godkendelse, frakendes retten til at ud-

øve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former,

såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stil-

lingen. Det samme gælder efter § 79, stk. 2, når særlige omstændigheder taler

derfor, om udøvelse af en anden virksomhed. Efter samme regel kan der ske

frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i

landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhe-

dens forpligtelser.

Forældelsesfristerne er fastsat i straffelovens 11. kapitel. Forældelsesfristen

er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år, 5 år, når der

ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år, 10 år, når der ikke er hjemlet

højere straf end fængsel i 10 år, og 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf

end fængsel på bestemt tid, jf. straffelovens § 93, stk. 1. Efter straffelovens §

97, stk. 1, kan idømt fængselsstraf forældes. Det fremgår bl.a. af § 97, stk. 2,

at forældelsesfristen er 5 år for fængsel indtil 1 år og 10 år for fængsel i mere

end 1 år, men ikke over 4 år, jf. § 97, stk. 2, nr. 1 og 2.

Straffelovens §§ 6-12 indeholder regler om dansk straffemyndighed (juris-

diktionskompetencer). Efter straffelovens § 6, stk. 1, er der dansk straffemyn-

dighed for handlinger, der foretages i den danske stat eller på et dansk fartøj.

Af straffelovens § 7, stk. 1, fremgår det, at under dansk straffemyndighed

hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde af

Side

12/15

en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den

danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis handlingen også

er strafbar efter lovgivning på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed), eller ger-

ningsmanden har den nævnte tilknytning til landet, og der er tale om nogle

nærmere bestemte handlinger.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er, som anført ovenfor i afsnit 6, omfattet af Danmarks forbehold

vedrørende retlige og indre anliggender. Forslaget vil således ikke i sig selv

have lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Da der imidlertid er tale om et forslag, som udgør en videreudvikling af

Schengenreglerne, vil Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Dan-

marks stilling, inden seks måneder efter forslagets vedtagelse skulle meddele

Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af direk-

tivet i dansk ret.

En dansk gennemførelse af direktivet, vurderes at medføre behov for tilpas-

ning af dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

Idet forslaget er omfattet af retsforbeholdet vil Danmark som udgangspunkt

modtage refusion for sin forholdsmæssige andel af udgiften. Ved dansk til-

slutning vil denne refusion bortfalde, hvorved Danmark vil skulle bidrage

med cirka 2 pct. af udgifterne. Disse vurderes ikke-væsentlige, idet Kommis-

sionen anslår, at der er behov for fire årsværk til at sikre støtte til medlems-

staterne i forbindelse med den korrekte gennemførelse af den lovgivnings-

pakke, der omfatter forslaget. Udgifterne til de fire årsværk er ikke opgjorte

nærmere af Kommissionen, men må forventes at falde under bagatelgrænsen

for ikke væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Grund- og nærhedsnotatet har den 9. februar 2024 været sendt i høring hos

Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde (SPAIS) og Specialud-

valget for Politimæssigt og Retligt Samarbejde.

DRC Dansk Flygtningehjælp har udtrykt bekymring for, at direktivet om mi-

nimumsregler til forebyggelse af smugling af migranter vil gøre det endnu

Side

13/15

sværere for flygtninge at søge om asyl på europæisk jord. Der henvises i den

forbindelse til, at hvis irregulær migration udelukkende betragtes som en

ulovlig handling domineret af organiserede kriminelle netværk, er der risiko

for, at flygtninge og andre, som er nødt til at bevæge sig irregulært for at opnå

beskyttelse, ender i en endnu mere sårbar situation, end de allerede er. Det

fremhæves desuden, at indsatser mod irregulær migration og menneskesmug-

ling ikke kun påvirker betingelserne og råderummet for kriminelle smugler-

netværk, men også har alvorlige (både direkte og indirekte) konsekvenser for

flygtninge og migranters sikkerhed og rettigheder.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Særlige danske opmærksomhedspunkter

Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, jf. artikel 1 og 2 i protokol

nr. 22 om Danmarks stilling. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af

forordningsforslaget, ligesom forslaget ikke vil være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

Da direktivet i imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, træf-

fer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af direktivet afgørelse om,

hvorvidt Danmark vil gennemføre direktivet i dansk ret, jf. protokollens arti-

kel 4 og dermed være bundet på mellemstatsligt grundlag.

Direktivforslaget ajourfører og moderniserer EU's eksisterende strafferetlige

regler i "smuglerpakken", som består af direktiv 2002/90/EF om definition af

hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold og rammeafgørelse

2002/946/RIA om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på be-

kæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold, som

Danmark har gennemført.

Forslagets nærmere indhold samt konsekvenser for dansk ret vil søges afdæk-

ket nærmere under forhandlingerne.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser generelt positiv på forslaget. Forebyggelse og bekæmpelse af

hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold i Unionen er en vigtig

prioritet for regeringen.

Side

14/15

Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de stats-

finansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen

finder, at de økonomiske konsekvenser af forslaget bør afklares inden vedta-

gelse.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

15/15