UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Orienteringsnotat om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-domstolen C-375/23

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 7
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Inte-

grationsudvalg om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-

Domstolen C-375/23, Meislev

Indledning

Højesteret har ved kendelse af 6. juni 2023 forelagt EU-Domstolen to præjudicielle

spørgsmål om fortolkningen af stand still-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80

til Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet (afgørelse nr. 1/80).

Spørgsmålene er stillet til brug for Højesterets behandling af en retssag, der er an-

lagt mod Udlændingenævnet. Sagen vedrører Udlændingenævnets afslag på tids-

ubegrænset opholdstilladelse til en herboende tyrkisk statsborger med henvisning

til, at opholdskravet og beskæftigelseskravet i udlændingeloven ikke var opfyldt.

Ifølge den på tidspunktet for afgørelsen gældende udlændingelovs § 11, stk. 3, nr.

1 og 8, var opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark betinget af

mindst 6 års lovligt ophold (nr. 1) og udøvelse af ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller

selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3

år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse (nr. 8).

Højesteret ønsker EU-Domstolens stillingtagen til, om nationale bestemmelser, der

fastsætter betingelser for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, er

omfattet af anvendelsesområdet for stand still-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr.

1/80, og i bekræftende fald, om en skærpelse af de mindstekrav, der stilles til læng-

den af en udlændings forudgående ophold og beskæftigelse i en medlemsstat, kan

begrundes inden for rammerne af stand still-klausulen.

Sagens faktiske omstændigheder

Retssagen ved Højesteret vedrører et afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til

en herboende økonomisk aktiv tyrkisk statsborger [EN].

EN blev den 24. maj 2013 meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark på

baggrund af ægteskab med en herboende dansk statsborger. Den 27. marts 2017

indgav EN ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til Udlændingestyrelsen.

Den 10. november 2017 meddelte Udlændingestyrelsen EN afslag på tidsubegræn-

set opholdstilladelse, og Udlændingenævnet stadfæstede den 18. juli 2018 afgørel-

sen med henvisning til, at EN ikke opfyldte betingelserne for tidsubegrænset op-

holdstilladelse. EN havde således endnu ikke opholdt sig i Danmark i 6 år, ligesom

EN ikke havde været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for

de sidste 3 år.

2. oktober 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

International Arbejdskraft og EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Maria Elisabeth Willert

Mail

Sags nr.

Akt-id

[email protected]

2023 - 9969

2451269

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Orienteringsnotat om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-domstolen C-375/23

Udlændingenævnet lagde i afgørelsen til grund, at EN ikke nød en særlig retsstilling

i forhold til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at EN var omfattet af

associeringsaftalekomplekset, og at tidsubegrænset opholdstilladelse derfor alene

kunne opnås på baggrund af de til enhver tid gældende nationale regler.

Den 15. oktober 2018 lagde EN sag an ved Københavns Byret. Sagen blev ved ken-

delse af 31. marts 2020 henvist til behandling ved Østre Landsret, som ved dom af

2. februar 2022 tog Udlændingenævnets påstand om frifindelse til følge.

Den 1. marts 2022 ankede EN Østre Landsrets dom til Højesteret, som ved kendelse

af 6. juni 2023 har forelagt EU-Domstolen præjudicielle spørgsmål.

Som begrundelse herfor har Højesteret anført, at EU-Domstolen ikke ses at have

haft lejlighed til at vurdere, om en skærpelse af adgangen til at blive meddelt tids-

ubegrænset opholdstilladelse udgør en ny restriktion, som er omfattet af stand still-

klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80, og dermed heller ikke, om en sådan re-

striktion i givet fald kan begrundes inden for rammerne af afgørelse nr. 1/80.

Regeringens interesse i sagen

Stand still-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 indebærer, at EU’s medlemssta-

ter og Tyrkiet

ikke

efter ikrafttrædelsen af afgørelse nr. 1/80 den 1. december 1980

må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæfti-

gelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og

arbejdstilladelse i en værtsstat efter værtsstatens nationale regler herom.

Det følger dog samtidig af EU-Domstolens praksis

, at en ny begrænsning i stand

still-klausulernes forstand kan være begrundet, hvis den nye begrænsning er be-

grundet i et tvingende alment hensyn og er proportional, dvs. at den er egnet til at

sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål og ikke går videre end nødven-

digt for at nå formålet.

Ved lov nr. 102 af 3. februar 2016 fik udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1 og 8, det

indhold, der var gældende på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse.

Det er regeringens opfattelse, at en skærpelse af adgangen til at blive meddelt tids-

ubegrænset opholdstilladelse ikke er en begrænsning omfattet af stand still-klau-

sulens artikel 13 i afgørelse nr. 1/80. Den danske regering vil derfor afgive indlæg i

sagen.

Regeringen vil bl.a. argumentere for, at betingelserne for opnåelse af tidsubegræn-

set opholdstilladelse ikke er omfattet af artikel 13, fordi de ikke påvirker vilkårene

for en tyrkisk arbejdstagers adgang til beskæftigelse. Det har således ikke betydning

for adgangen til beskæftigelse, om den pågældende har en tidsubegrænset eller en

Dogan-dommen (C-138/13, ECLI:EU:C:2014:2066), Genc-dommen (C-561/14, ECLI:EU:C:2016:247),

A-dommen (C-89/18, ECLI:EU:C:2019:580), og X-dommen (C-279/21, ECLI:EU:C:2022:1019)

Side

2/3

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Orienteringsnotat om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-domstolen C-375/23

tidsbegrænset opholdstilladelse, idet sidstnævnte vil kunne forlænges løbende,

hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Til støtte for at opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke har betydning for

udøvelsen af rettigheder efter afgørelse nr. 1/80, henvises til EU-Domstolens rets-

praksis, hvoraf det bl.a. følger, at tyrkiske arbejdstageres ret til ophold i medlems-

staten på grundlag af afgørelse nr. 1/80 blot er et accessorium til udøvelsen af en

lovlig beskæftigelse. Afgørelse nr. 1/80 tager således alene sigte på at regulere for-

holdene for tyrkiske arbejdstagere, der er i beskæftigelse, eller som midlertidigt er

uarbejdsdygtige.

Heri ligger efter regeringens opfattelse også, at afgørelse nr. 1/80

ikke regulerer forholdene for tyrkiske statsborgere, der ikke længere er i beskæfti-

gelse, og den sikrer derfor heller ikke en ret til tidsubegrænset opholdstilladelse,

som rækker ud over endt beskæftigelse.

For det tilfælde, at EU-Domstolen måtte finde, at en skærpelse af det dagældende

opholdskrav og beskæftigelseskrav er omfattet af stand still-klausulen i artikel 13 i

afgørelse nr. 1/80, vil der blive argumenteret for, at skærpelserne ikke er i strid med

stand still-klausulen. Der kan herved henvises til, at skærpelserne er begrundet i

hensynet til at sikre en vellykket integration, hvilket i henhold til EU-Domstolens

praksis kan anses for at udgøre et tvingende alment hensyn, og at de er egnede til

at opnå dette formål, idet der er en anerkendt sammenhæng mellem en fast til-

knytning til arbejdsmarkedet og vellykket integration.

Bozkurt-dommen

ECLI:EU:C:213:583)

Side

3/3

(C-434/93,

ECLI:EU:C:1995:168)

Demirkan-dommen

(C-221/11,