Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 68
Offentligt
2824185_0001.png
Høringssvar fra FN-forbundet
Lov om ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl.
Præmis:
FN-forbundets hovedfokus i høringssvaret er danske FN-ansatte, der ved pensionering
vender hjem til Danmark; subsidiært danskere, der efter længere tids ansættelse ved FN ønsker at
vende tilbage til Danmark for at bruge deres kompetencer i hjemlandet.
Formålet med lovændringen
er overordnet at gøre op med skøre regler, der rammer de forkerte.
Primært ved at gøre det lettere for ressourcestærke udlandsdanskere at vende hjem til Danmark
sammen med deres udenlandske ægtefæller fra ikke-EU lande. På Udlændinge- og
Integrationsministeriets hjemmeside kunne man den 30. november 2023 læse om intentionerne
1
.
”Regeringen har hele tiden haft et mål om at føre en stram udlændingepolitik, som ikke skal være
skør”. (Udlændinge-
og integrationsminister Kaare Dybvad Bek)
”Men vi har desværre set en lang række tilfælde, hvor reglerne rammer helt ved siden af og rammer
nogen, de aldrig var tiltænkt at skulle ramme” (Venstres
udlændinge- og integrationsordfører, Mads
Fuglede).
”Det har været en moderat mærkesag, at en helt almindelig familie ikke skal rammes af
uhensigtsmæssige regler på området” (Moderaternes
udlændinge- og integrationsordfører,
Mohammad Rona).
Hovedmidlerne i de foreslåede lovændringer er justering af kravene til sprog og økonomisk
sikkerhedsstillelse.
FN-forbundet er overbevist om, at der er enighed om, at danske statsborgere, der påtager sig
langtidsudsendelse i Danmarks officielle interesse, ikke er blandt dem, man ønsker at ramme med
skør udlændingepolitik, som modarbejder dansk udenrigspolitik.
Tværtimod er det et eksplicit dansk udenrigspolitisk mål at styrke multilateralt samarbejde, og
præge det med danske værdier. Dette sker bl.a. ved at kvalificerede danskere tilskyndes til og ikke
afskrækkes fra at arbejde på alle niveauer af internationale multilaterale organisationer (se også
Anneks A).
Hvordan loven relaterer til danske FN-ansatte.
I sine bemærkninger til lovforslaget adresserer
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2.3.1.2) specifikt økonomisk sikkerhedsstillelse for
udlændinge ift
’Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende
internationale organisationer mv.’
Vi bemærker, at der ingen sprogkrav er til denne gruppe
udlændinge, og at sikkerhedsstillelsen foreslås halveret.
Ækvivalenten – danske statsborgere, der efter langvarig tjeneste i udlandet for de selvsamme
internationale organisationer ønsker at vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefæller –
omtales ikke. Man burde kunne forvente, at de hjemvendende danske statsborgere som minimum
https://uim.dk/nyhedsarkiv/2023/november/udlandsdanskere-der-vender-hjem-skal-nemmere-kunne-
faa-familien-med-til-danmark/
1
1
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 68: Henvendelse af 12/2-24 fra FN-forbundet om forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.v.
ville have de samme rettigheder og ikke skulle stille sig op i den almindelige kø om
familiesammenføring på midlertidig basis for at få lov til at vende tilbage til deres hjemland.
Det er
forskelsbehandling
mellem danske og udenlandske statsborgere, der har gjort tjeneste ved
FN. Siden maj 2018 har udlændinge, som har gjort tjeneste i mindst 12 år ved en international
organisation i Danmark umiddelbart forud for pensionering, haft ret til at blive boende i Danmark
sammen med deres ægtefælle, partner, samboende og børn. Nu vil lovforslaget gøre det endnu
lettere for disse ved at halvere depositum.
FN-systemet består af mellemstatslige organisationer,
som Danmark har tilsluttet sig ved lov.
Forholdene for ansatte er primært reguleret af FN-konventionerne om privilegier og immuniteter,
som Danmark har tilsluttet sig uden forbehold – og gennem The United Nations Common System
of Salaries, Allowances and Benefits, som Danmark har været med til at vedtage i FNs
Plenarforsamling (United Nations General Assembly).
Når en dansker bliver ansat ved en FN-organisation, overtager organisationen, udover at betale løn
selvfølgelig, midlertidigt også Danmarks forpligtelser overfor den enkelte og dennes familie
[dependants] i form af sygesikring, forsørgelse (dependant’s allowances), undervisning af børn osv.
Officiel dansk interesse
– Det er i dansk udenrigspolitisk interesse, at der er så mange og så
kvalificerede danskere som muligt, der vælger at gøre karriere i FN-systemet (se også Anneks A).
Det kommer bl.a. til udtryk ved, at Udenrigsministeriet (UM) gennem årtier har arbejdet på aktiv
multilateralisme, sekunderinger og programmer for at få unge i gang i FN-systemet som Junior
Professional Officers, de såkaldte JPO-stillinger, der finansieres og rekrutteres til af UM i
samarbejde med de enkelte FN-organisationer.
Tilknytning til Danmark:
Vi taler om udsendelser på 15, 20, eller 30 år normalt i flere forskellige
lande over hele jordkloden. De nye værtslandsaftaler mellem Danmark og organisationerne i FN-
byen forhindrer, at danskere ansættes direkte i internationale professionelle stillinger (IPO) med
tjenestested i Danmark.
Med det eksplicitte formål at tillade en ansat og dennes familie løbende at pleje og forny båndene til
hjemlandet (Danmark) betaler FN-organisationen hvert andet år – eller oftere afhængig af
tjenestested – hjemmeorlov for den ansatte, dennes partner samt afhængige børn (home-leave). Der
er et minimumskrav til hvor meget af denne, der skal tilbringes i hjemlandet. Dvs., også for en
eventuel udenlandsk ægtefælle vil ’hjem’ under hele tjenesten have været Danmark.
Børn af ægteskabet har dansk indfødsret, pas og kan søge om fortsat dansk statsborgerskab inden
det fyldte 22. år.
Endeligt tæller årene som udsendt med FN i
’officiel dansk interesse’
i visse danske sammenhænge
som ’bopæl
i Danmark’
f.eks. ift. til optjening af ret til folkepension og ansøgning om dansk
statsborgerskab for en eventuel udenlandsk ægtefælle.
Hjemsendelse
(repatriation): FN afleverer så at sige den danske ansatte og dennes familie tilbage til
Danmark efter endt tjeneste. FN-organisationen betaler for hjemrejse og hjemtransport af ejendele,
samt en ydelse afhængig af tjenestens længde til genetablering i hjemlandet (repatriation grant).
2
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 68: Henvendelse af 12/2-24 fra FN-forbundet om forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.v.
Pension:
Alle FN-ansatte [officials] og deres organisation bidrager til en obligatorisk
pensionsopsparing med samlet 23,7% af lønnen. Pensionsalderen er 65 år og udbetalingerne er
livsvarige. Ved pensionsholderens død, vil en efterladt ægtefælle modtage halvdelen af FN-
pensionen.
Da den hjemvendte under hele udsendelsen har optjent ret til dansk folkepension, er der sammen
med FN-pensionen på ingen måde tale om at ligge samfundet til byrde ift. sociale ydelser.
Situationen nu
er, at udlændingeloven og de lange udsendelser afskrækker mange danskere fra at
søge udsendelse ved FN i dansk officiel interesse på trods af Udenrigsministeriets tilskyndelser.
Den lange udstationering ofte på vanskelige tjenestesteder med tæt på nul muligheder for
meningsfuldt arbejde for en medfølgende dansk ægtefælle øger risikoen for skilsmisse og
efterfølgende nyt ægteskab med en udenlandsk partner. Udsendelse som ung, f.eks. gennem JPO-
programmet leder ofte også til partnerskab / giftermål med en udlænding.
I Anneks B gives to eksempler på helt almindelige familier, deres overvejelser og genvordigheder,
som resultat af
skør
lovgivning, og at de har arbejdet i officiel dansk interesse.
Forslag:
Fastslå, at danske statsborgere efter årene med tjeneste i officiel dansk interesse ved FN
har ret til at vende hjem til Danmark sammen med deres familie. Dvs., at man går direkte til
permanent opholdstilladelse i Danmark, alle krav om prøver og sikkerhedsstillelse bortfaldes.
Derudover bør opholdstilladelsen ikke bortfalde ved den danske ægtefælles død, da den
udenlandske part jo gennem de mange år (tjenestetiden og efterfølgende), har fået Danmark som
hjemland og jo desuden er sikret enke/enkemandspensionen fra FN.
3
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 68: Henvendelse af 12/2-24 fra FN-forbundet om forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.v.
2824185_0004.png
Anneks A: Multilateralisme
Skiftende danske regeringer har understreget den vitale danske interesse i en styrkelse af de
multilaterale institutioner.
Det overordnede mål for Udenrigsministeriets ”Handlingsplan
for Aktiv Multilateralisme 1996”
var ”Et
normmæssigt bedre og operationelt mere effektivt multilateralt system”.
Som et af planens ni delmål angives ”Flere
danske ansatte og leverandører”
I udenrigsministeriets
Plan for Udgiftsrammer for Udviklingssamarbejdet for 2019-2022
hedder det
desuden:
”Som
et lille land med et liberalt demokrati og en åben, globaliseret økonomi har Danmark en vital
interesse i et velfungerende, regelbaseret internationalt samarbejde, forankret i liberale værdier. Ved
at prioritere indsatser gennem det multilaterale samarbejde også gennem udviklingspolitikken vil
regeringen sikre, at vi fra dansk side forsøger at præge samarbejdet og de kommende forandringer
mest muligt på områder, som giver os indflydelse og som er i Danmarks interesse.”
Dette bekræftes yderligere i regeringens
Udenrigs- og sikkerhedspolitiske Strategi af maj 2023
i
afsnittet om
Den regelbaserede verdensorden og multilateralisme.
”Danmark
skal fortsætte sin store og utvetydige opbakning til FN-pagten og det regelbaserede
samarbejde. Hvor magt ikke giver ret. Hvor globale problemer som klimaforandringer og biodiversitet
løses gennem multilateralt samarbejde.”
Denne klare danske interesse kan bl.a. som anført i handlingsplanen fra 1996 tilgodeses ved, at så
mange kvalificerede danskere som muligt søger og opnår ansættelse i internationale organisationer
og dermed får mulighed for at fremme danske værdier, præge og styrke den regelbaserede
verdensorden.
4
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 68: Henvendelse af 12/2-24 fra FN-forbundet om forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.v.
Anneks B:
To eksempler fra virkeligheden
I nedenstående eksempler fra virkeligheden er personernes identitet sløret. Men FN-forbundet er
bekendt med personerne og deres historier.
Poul valgte pga. af reglerne ikke at vende hjem.
I 1993 reflekterede Poul på et stillingsopslag indrykket af UM om en toåring Junior Professionel
Officer (JPO) stilling ved UNDP i Vietnam. Stillingen var finansieret af UM fra den danske
udviklingsbistand. Poul fik jobbet og tiltrådte i 1994. Allerede det første år forelskede han sig i en
vietnamesisk kollega (Hang). De blev gift og fik snart en datter (Sophie), der jo havde dansk
indfødsret og rutinemæssigt fik et dansk pas.
Poul gjorde sit arbejde godt og blev, som det var Danmarks hensigt med JPO-programmet,
International Professional Officer (IPO) ved UNDP. De følgende år gjorde Poul tjeneste i en lang
række forskellige lande – hver gang flyttede den lille familie med. Poul gjorde stadig sit arbejde
godt og steg i graderne. I de sidste to posteringerne var han ’Resident Coordinator’. Det indebar
bl.a. at koordinere på tværs af alle FN-organisationerne i tjenestelandet.
Poul er således et lysende eksempel på en succes af, hvad man engang kaldte ’aktiv
mulilateralisme’.
MEN – for der er et men.
Poul har gjort det, Danmark ønskede. Det bliver også anerkendt, at Poul siden 1994 har tjent i
kongerigets interesse i udlandet. Derfor har både Poul og Hang gennem alle årene optjent ret til
dansk folkepension. Derudover vil Hang, hvis hun skulle vælge at søge dansk statsborgerskab, blive
anset for at have opfyldt bopælskravet allerede qua sit giftermål med Poul – selv om hun ikke har
boet i Danmark. Hun skal dog stadig opfylde alle de andre krav.
I 2023 nærmer Poul sig pensionsalderen efter næsten 30 års tjeneste i FN. Datteren Sophie er i
mellemtiden blevet fuldgyldig dansk statsborger, flyttet til Danmark og venter deres første
barnebarn. Det har hele tiden været Pouls mening at vende hjem og genetablere sig i Danmark efter
endt tjeneste.
Men da han begynder at undersøge sagen, kommer han i tvivl. Hang skal ansøge om en midlertidig
opholdstilladelse. Den skulle være rimeligt let at få – men kræver dog en ’godkendelse’.
Det er ikke
en ret!
Opholdsgrundlaget vil være, at Hang er gift med Poul. Men hvad nu, hvis Poul dør? Så
mister Hang opholdsgrundlaget og skal søge igen. Og hvad nu, hvis hun ikke får den? Skal hun så
flytte væk fra datter og barnebarn til Vietnam, hvor hun ikke har boet i 30 år?
På grund af tvivlen, vælger Poul og Hang at bosætte sig i Portugal – og så måske senere flytte til
Danmark under EU-reglerne for familiesammenføring.
Det er både
skørt og umenneskeligt,
at straffe Poul og hans familie for at have gjort, hvad Danmark
ønskede – nemlig at tjene kongeriget gennem udstationering med FN. Det er yderligere skørt, i
stedet for at Poul modtager og bruger sin FN-pension i Danmark, sender Danmark hver måned
dansk folkepension til Portugal.
5
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 68: Henvendelse af 12/2-24 fra FN-forbundet om forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.v.
Derudover, er det
forskelsbehandling
mellem danske og udenlandske statsborgere, der har gjort
tjeneste ved FN. Siden maj 2018 har udlændinge, som har tjenestegjort i mindst 12 år ved en
international organisation i Danmark umiddelbart forud for pensionering, haft ret til at blive boende
i Danmark sammen med deres ægtefælle, partner, samboende og børn. Og nu vil lovforslaget gøre
det endnu lettere for disse udlændinge ved at halvere depositum.
Det virker
grotesk,
at man straffer folk for at gøre netop det, Danmark ønsker. UMs stillingsopslag
med JPO-stillinger burde slutte med:
”Advarsel!
Du skal vide, at hvis du under tjenesten ved FN gifter dig med en udlænding, risikerer
du at miste retten til at vende hjem.”
Thomas valgte at vende hjem og blev udsat for reglerne.
Thomas og hans canadiske ægtefælle Lisa tilbragte de første 5 år af deres ægteskab i Danmark, hvor
han arbejdede for en dansk humanitær organisation. På daværende tidspunkt – i 1970’erne – fik
udenlandske ægtefæller uden større vanskeligheder opholdstilladelse i Danmark, inkl. CPR-nummer
og sygesikringsbevis. Efter at have søgt en FN-stilling opslået af Udenrigsministeriet, og efter at
have gennemgået et langt interview i UMs lokaler, fik Thomas tilbudt jobbet og rejste til Etiopien
med sin kone og deres treårige søn. Et kvart århundrede senere og efter at have fungeret som FN-
medarbejder i 7 forskellige lande, nåede Thomas den normerede FN-pensionsalder. Da familien
under deres lange udenlandsophold havde tilbragt deres tilbagevendende hjemmeorlovsperioder i
Danmark (fremfor Canada), var det helt naturligt for dem at slå sig ned i Danmark.
Men de vendte hjem anno 2006 til et Danmark med drastisk ændrede regler for udenlandske
ægtefæller. På folkeregistret fik Lisa besked på, at hun inden for 30 dage skulle indgive en
ansøgning om at blive ’familiesammenført’ med sin danske mand, som hun på det givne tidspunkt
havde været gift med i næsten 30 år. Ansøgningsskemaet bredte sig over 24 sider og indeholdt en
stribe af tåkrummende spørgsmål, hvoraf nogle er direkte anstødelige – f.eks. ’er
ægteskabet
indgået efter dit og din ægtefælles eget ønske’,
og ’hvad
var grunden til at (ægteskabs)beslutningen
blev truffet’,
og ’har
I samlevet forud for indgåelse af ægteskabet’?
Lisa fik at vide, at sagsbehandlingen ville tage 6-8 måneder, og at hun skulle deponere sit pas hos
Udlændingemyndighederne. I denne venteperiode kunne hun (a) ikke tage betalt arbejde, (b) ikke få
sygesikringsbevis, og (c) ikke forlade Danmark (f.eks. på ferie eller familiebesøg i udlandet) uden
først at søge om en genindrejsetilladelse. Hvis tilladelsen blev givet, ville hun midlertidigt få sit pas
tilbage. Da familiesammenføringstilladelsen omsider blev givet, var der gået 10 måneder siden
ankomsten i Danmark – og først da fik Lisa sit pas tilbage og fik mulighed for at rejse frit ind og ud
af Danmark, og først da fik hun igen sit danske sygesikringsbevis.
Selv om Lisa nu var mor til to danske børn, og selv om hun tidligere havde boet i Danmark i fem år,
blev hun ved hjemkomsten til Danmark – efter hendes danske ægtefælles mange års tjeneste i et
internationalt FN-organ i Danmarks interesse – behandlet som en nyankommen. Det indebar, at
opholdstilladelsen kun var gyldig i to år, hvorefter hun skulle søge igen. I årene siden da har hun
måttet søge og fået godkendt ophold i yderligere 2 år, derefter 3 år, og derefter 5 år ad gangen. Og
hver gang skal der betales ansøgningsgebyr – senest var satsen 2.920 kroner – og sagsbehandlingen
6
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 68: Henvendelse af 12/2-24 fra FN-forbundet om forslag til lov om ændring af udlændingeloven m.v.
2824185_0007.png
har strakt sig over 5-8 måneder, inden for hvilken hun igen kun kunne rejse til udlandet, hvis hun
først søgte om og fik udstedt en genindrejsetilladelse. Som følge heraf har det gentagne gange været
Udlændingestyrelsen og dens tidsfrister – og ikke familiebehov – der har afgjort hvor og hvornår
familien har kunnet tage på ferie eller deltage i familiesammenkomster.
Den største uhyrlighed ved brugen af ’familiesammenføring’ som politisk princip for udenlandske
ægtefæller til hjemvendte danskere er klausulen om, at alle opholdstilladelser bliver givet på den
udtrykkelige betingelse, at man vedvarende skal opfylde de betingelser, hvorpå den var udstedt. Det
betyder i praksis, at hvis den danske ægtefælle afgår ved døden, er ’familiesammenføring’ ikke
længere mulig, og den udenlandske enke/enkemand kan derfor i værste fald tvinges til at forlade
Danmark og den dagligdag, inkl. børn og børnebørn, som de har haft – i mange år.
Til sidst skal det i parentes nævnes, at hver gang Thomas ankommer i Lisas hjemland Canada, får
han automatisk og gratis et stempel i sit pas, som giver ham 180 dages ophold, fordi han er gift med
en canadisk statsborger.
7