Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. februar 2024
EU-retskontoret
Louise Pelle Kyed Jensen
2017-00203
3147958
NOTITS
om domme mv. afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
og udtalelser fra FN’s komitéer mod Danmark fra 1. marts 2023 til og
med 31. december 2023
1. Indledning
Danmark har tiltrådt en række individuelle klageadgange til internationale
organer, herunder klageadgangen til Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol (EMD) samt til flere FN-komitéer.
Europarådets Ministerkomité har i anbefaling CM/Rec(2008)2 om effektive
nationale procedurer for fuldbyrdelse af domme afsagt af EMD bl.a. anbe-
falet, at medlemsstaterne orienterer deres nationale parlamenter om opfyl-
delsen af domme afsagt af EMD i sager mod medlemsstaten.
Justitsministeriet udarbejder på denne baggrund årligt nærværende notat om
domme mv. afsagt af EMD.
Med henblik på at give et samlet overblik over domme og udtalelser mod
Danmark fra internationale organer omfatter notatet endvidere udtalelser fra
relevante FN-komitéer. Desuden omfatter notatet sager, hvor Danmark har
interveneret som tredjepart i sager ved EMD mod andre medlemsstater.
2. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
EMD har fra 1. marts 2023 til 31. december 2023 afsagt fem domme i sager
mod Danmark samt truffet beslutning om henholdsvis at afvise tre sager
samt afslutte tre sager mod Danmark. Danmark har i perioden interveneret
i én sag som tredjepart i en verserende sag mod en anden medlemsstat.
Side 1/26