Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 58
Offentligt
2814541_0001.png
Notat
23. januar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Beskæftigelse og Dansk
Slotsholmsgade 10
1216 København K
CVR-nr.
36977191
Kommenteret høringsoversigt
vedrørende
Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,
der er fordrevet fra Ukraine og Udbetaling Danmark
(Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges af andre end forældrene og sidestil-
ling af gifte praktisk set enlige forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgel-
sesydelse m.v.)
1.
Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. december 2023 til den 3. januar
2024 været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Amnesty International, Asylret, Ankestyrelsen, ATP, Bedsteforældre
for Asyl, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Børnerådet, Børns Vilkår, Danes
Worldwide, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Dansk Flygtninge-
hjælp, DFUNK
Dansk Flygtningehjælps Ungdom, Danske Regioner, Dansk Retspo-
litisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicap-
råd, De Danske Sprogcentre, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedis-
krimination, Domstolsstyrelsen, Etnisk Ung, Foreningen af kommunale social-,
sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Færøernes landsstyre, Institut for
Menneskerettigheder, KL
Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revi-
sion/BDO, Mødrehjælpen, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Red Barnet,
Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte,
Socialchefforeningen, UNHCR og Udbetaling Danmark.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-
ninger til lovforslaget fra:
Side
1/8
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Høringssvar og høringsnotat vedr. lovforslag om ændring af særloven om fordrevne fra Ukraine
Dansk Flygtningehjælp, Bedsteforældre for Asyl, Kommunernes Landsforening (KL),
Red Barnet, Røde Kors, SOS Racisme og Udbetaling Danmark.
Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:
Danes Worldwide og Rigsrevisionen.
Følgende har afgivet høringssvar efter høringsfristen:
Ankestyrelsen.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar i hovedtræk, samt Udlændinge- og
Integrationsministeriets kommentarer hertil. Udlændinge- og Integrationsministe-
riets kommentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-
lige synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Udlændinge- og Inte-
grationsudvalget.
2.
2.1
Indkomne høringssvar
Generelle bemærkninger
KL - Kommunernes Landsforening
bemærker, at det ikke har været muligt at få KL´s
høringssvar politisk behandlet inden for høringsfristen, og at det principielt ikke er
hensigtsmæssigt med en så kort høringsperiode over jul og nytår.
SOS Racisme
bemærker, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke har sendt
høringen til SOS Racisme, og at organisationen derfor ikke har kunnet nå at sætte
sig ind i alle detaljerne i lovforslaget.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne.
Dansk Flygtningehjælp
bemærker, at forslagene om hjælp til forsørgelse af min-
dreårige fordrevne uden forældremyndighedsindehavere her i landet og ukrainske
familier med børn, hvor den ene ægtefælle opholder sig i Ukraine, harmonerer med
de anbefalinger, Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og KL kom med i rapporten om
Danmarks modtagelse af flygtninge fra Ukraine.
KL
Kommunernes Landsforening
ser meget positivt på, at regeringen har lyttet til
de udfordringer, som KL og kommunerne igennem længere tid har peget på, og at
man nu vil lovgive om løsninger på udfordringerne.
Side
2/8
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Høringssvar og høringsnotat vedr. lovforslag om ændring af særloven om fordrevne fra Ukraine
Røde Kors
bemærker, at de længe har påtalt den manglende afklaring i forhold til
de fordrevne børns forsørgelse.
Bedsteforældre for Asyl
vurderer i den forbindelse, at det foreslåede lovforslag vil
have en positiv indvirkning på praksis i forhold til behandlingen af fordrevne fra
Ukraine, og at det er et godt og nødvendigt initiativ.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne.
Bedsteforældre for Asyl, Dansk Flygtningehjælp, KL
Kommunernes Landsfor-
ening, Red Barnet, Røde Kors og SOS Racisme
er positive over for de foreslåede
ændringer, men finder, at de foreslåede ændringer om adgang til ydelser bør være
en generel regel, herunder gælde for alle flygtninge i lignende situationer og ikke
alene fordrevne fra Ukraine med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholds-
tilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven).
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne.
2.2
Bemærkninger til forslag om tilskud til forsørgelse af fordrevne mindre-
årige, når forældrene opholder sig i Ukraine
Bedsteforældre for Asyl og Dansk Flygtningehjælp
foreslår, at bestemmelsen i §
30 b formuleres med et ”skal yde” i stedet for et ”kan yde” på samme vis, som det
er foreslået i § 30 c.
Red Barnet
foreslår
ligeledes, at formuleringen i § 30 b ændres til ”skal” i stedet for
”kan”, således
at kommunalbestyrelsen forpligtes til at sikre, at barnets faktiske
forsørgere modtager det pågældende økonomiske tilskud.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har fundet anledning til at justere bestem-
melsen i § 30 b, så
”kan yde”
ændres til
”yder”. Hermed
flugter bestemmelsen med
den nuværende ordlyd af bestemmelsen i den foreslåede § 30 c, stk. 1, hvor der står
”bidrager”.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at kommu-
nerne allerede i dag har pligt til at vejlede, hvis der er anledning til det. Kommunerne
skal vejlede borgeren om mulighederne for hjælp, også efter andre bestemmelser
end de, der evt. er søgt hjælp efter. Der henvises herved til de almindelige gældende
regler om vejledningspligt, der følger af forvaltningsretten, almindelige retsgrund-
sætninger og god forvaltningsskik. Det er ikke med lovforslaget hensigten, at kom-
munerne herudover skal pålægges en særlig pligt til at fremsøge de familier, som
vil kunne være omfattet af den foreslåede § 30 b, stk. 1, i særloven. Det fremgår
endvidere af bemærkningerne til den foreslåede § 30 b, stk. 1, i særloven, jf. be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at
”Det
vil være den kommune, som er
ansvarlig for den pågældende efter integrationslovens § 4, som vil være ansvarlig
Side
3/8
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Høringssvar og høringsnotat vedr. lovforslag om ændring af særloven om fordrevne fra Ukraine
for at vurdere, om den pågældende opfylder betingelserne for at få udbetalt det
økonomiske tilskud, og som, hvis betingelserne herfor er opfyldt, herefter er ansvar-
lig for udbetaling af tilskuddet.”
KL
Kommunernes Landsforening
finder, at tilskuddet på 1.548 kr. pr. barn ikke
tager højde for ledsagerens økonomiske forudsætninger, herunder om den pågæl-
dende ledsager er forsørger eller i beskæftigelse. KL ser en risiko for, at kommu-
nerne bliver nødsaget til yde yderligere tilskud, hvis ledsageren reelt skal kunne
forsørge barnet. KL vil endvidere gerne have uddybet, hvorfor lovgiver tager ud-
gangspunkt i normalbidraget, som en bidragspligtig forælder kan pålægges at be-
tale til en bidragsberettiget forælder, når de ikke bor sammen. Normalbidragets
størrelse er beregnet efter, at den bidragsberettigede forælder samtidig modtager
børne- og ungeydelse, ydelse som enlig forsørger og i det hele taget har forældre-
myndighed og dermed forsørgerpligt over for barnet, hvilket ikke er tilfældet for
ledsagere.
Røde Kors
er bekymrede over, om det foreslåede tilskud på 1.548 kr. pr. måned
skattefrit dækker udgifterne til forsørgelse. Satsen svarer til det normalbidrag, som
en bidragspligtig forælder kan pålægges at betale en bidragsberettiget forælder,
når de ikke bor sammen. Røde Kors finder ikke, at de to situationer er sammenlig-
nelige, og at der i stedet bør kigges til andre konstellationer vedr. forsørgelse af
børn, f.eks. modellen for netværksplejefamilier.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at den voksne, som har taget
den mindreårige fordrevne til sig, ikke har forsørgelsespligten over for den mindre-
årige, og at det pågældende tilskud ydes til den voksne som hjælp til forsørgelse af
barnet, uanset om den voksne er i fuldtidsbeskæftigelse eller modtager selvforsør-
gelses- og hjemrejseydelse. Såfremt der foreligger et anbringelsesgrundlag, vil der
kunne ske anbringelse i netværkspleje hos den voksne, der har taget den mindre-
årige til sig, efter reglerne i barnets lov, såfremt den voksne opfylder de øvrige be-
tingelser for at kunne godkendes som konkret egnet i forhold til det bestemte barn.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har herefter ikke fundet anledning til at fo-
retage justeringer af lovforslaget.
Røde Kors
fremhæver, at også andre herboende end voksne, der har opholdstilla-
delse efter særloven, kan komme i en situation, hvor de forsørger børn, der er for-
drevne fra Ukraine, og at de pågældende har samme behov for ydelser til forsør-
gelse af børnene som voksne med ophold efter særloven.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne.
Røde Kors
bemærker, at et antal voksne fordrevne er indrejst i Danmark med børn,
som de ikke er biologiske forældre til, men er værger for efter ukrainsk ret. Med
den foreslåede ordning i § 30 b, hvorefter det vil være et krav, at forældremyndig-
hedsindehaverne opholder sig i Ukraine, vil de pågældende ikke være omfattet af
Side
4/8
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Høringssvar og høringsnotat vedr. lovforslag om ændring af særloven om fordrevne fra Ukraine
ordningen. Røde Kors opfordrer derfor til, at formuleringen ændres, så de pågæl-
dende familier omfattes.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har tilrettet lovforslaget, så det nu fremgår
af den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, at det er forældrene, der skal opholde
sig i Ukraine, da det efter dansk ret alene er barnets retlige forældre, der er forsør-
gelsespligtige over for barnet, mens en forældremyndighedsindehaver ikke har en
sådan forpligtelse. I de tilfælde, hvor der er tale om værger efter ukrainsk ret vil de
pågældende kunne omfattes af ordningen, såfremt de i øvrigt opfylder betingel-
serne herfor.
KL
Kommunernes Landsforening
bemærker, at det er kommunen, der skal træffe
afgørelse om udbetaling af tilskuddet. KL savner i den forbindelse en uddybning af,
om kommunerne er forpligtede til at indhente dokumentation, herunder om det
f.eks. er tilstrækkeligt, at ledsageren på tro og love oplyser, at forældremyndigheds-
indehaverne ikke bidrager økonomisk til forsørgelsen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har tilrettet lovforslagets bemærkninger, så
det nu fremgår af lovforslagets pkt. 2.1., at
”Dokumentationen
for forældrenes op-
hold i Ukraine og manglende mulighed for at kunne forsørge den mindreårige vil
kunne basere sig på oplysninger fra den voksne, som har taget barnet til sig.”
2.3. Bemærkninger til forslag om ydelser til gifte fordrevne forsørgere fra Ukra-
ine, som anses for praktisk set enlige
Udbetaling Danmark
spørger til, hvorvidt Udbetaling Danmark også skal foretage
en konkret og individuel vurdering af, om den gifte praktisk set enlige kan betragtes
som samlevende med andre personer her i Danmark.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at kommunen skal vur-
dere, om en gift forsørger fra Ukraine kan anses som praktisk set enlig forsørger, jf.
lovforslagets forslag til § 30 c, stk. 1. I sagens natur betyder det også, at hvis en
person samlever med en anden end sin ægtefælle på adressen i Danmark, kan den
pågældende ikke anses for at være praktisk set enlig forsørger og blive sidestillet
med reelt enlige forsørgere. Dette gælder uanset det forhold, at der ikke gælder en
gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende efter lov om aktiv socialpolitik. Hvis
kommunen finder, at den gifte forsørger fra Ukraine kan anses for praktisk set enlig
forsørger, skal kommunen yde denne selvforsørgelses- og hjemrejseydelse (eller
overgangsydelse) som enlig forsørger efter § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv social-
politik, jf. lovforslagets forslag til § 30 c, stk. 1.
Som direkte følge heraf vil den praktisk set enlige forsørger blive sidestillet med reelt
enlige forsørgere og vil dermed få en (direkte) ret til børnetilskud efter børnetil-
skudsloven, jf. lovforslagets forslag til § 30 c, stk. 2. Det fremgår således af de spe-
cielle bemærkninger, at:
”Med den foreslåede § 30 c, stk. 2, i særloven vil personer
omfattet af den foreslåede stk. 1 få ret til børnetilskud som enlige forsørgere under
Side
5/8
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Høringssvar og høringsnotat vedr. lovforslag om ændring af særloven om fordrevne fra Ukraine
samme betingelser som enlige forsørgere med opholdstilladelse efter denne lov, jf.
§ 2, stk. 1, nr. 1, § 3 og § 5, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., i børnetilskudsloven. Udbetalingen
af børnetilskud til enlige forsørgere er omfattet af
et optjeningsprincip”.
Det betyder, at Udbetaling Danmark skal lægge kommunens vurdering til grund, og
dermed skal Udbetaling Danmark ikke undersøge, om personen evt. samlever med
en anden end sin ægtefælle og således ikke kan anses for enlig forsørger.
Det kan dog bemærkes, at såfremt Udbetaling Danmark får kendskab til, at den
praktisk set enlige forsørger har fælles bopæl med en anden, der kunne være en
samlever, bør Udbetaling Danmark videregive denne oplysning til bopælskommu-
nen med henblik på kontrol.
Udbetaling Danmark
bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvornår retten
til børnetilskud som enlig forsørger mistes, hvis en borger ikke længere modtager
forsørgelsesydelse, f.eks. om det er fra tidspunktet, hvor retten til hjælp efter § 30
c, stk. 1, mistes, fra tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark får oplysningen om stop
af forsørgelsesydelse fra kommunen, fra tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark
træffer afgørelse eller fra et helt andet tidspunkt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret bemærkningerne og redegjort
for reguleringen heraf i lovbemærkningerne. Det fremgår herefter af bemærknin-
gerne til lovforslaget, at ophør af retten til børnetilskud efter børnetilskudsloven for
gifte praktisk set enlige forsørgere følger de almindelige regler for børnetilskud. Der
er ikke tiltænkt særlige regler for så vidt angår ophør af retten til børnetilskud for
denne målgruppe.
2.4. Bemærkninger til vejledningspligt om og opfølgning på tilskud og udmåling
af hjælp
KL
Kommunernes Landsforening
henviser til, at kommunerne efter lovforslaget
har pligt til at vejlede borgerne om tilskud til ledsagere og udmåling af hjælp til gifte
forsørgere, der er praktisk set enlige i Danmark, og at det som følge heraf må for-
ventes at være en større manuel administrativ opgave at gennemgå de eksiste-
rende sager for at finde, vejlede og afgøre sagerne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at kommunerne allerede i dag
har pligt til at vejlede, hvis der er anledning til det. Kommunerne skal således vejlede
borgeren om mulighederne for hjælp, også efter andre bestemmelser end de, der
evt. er søgt hjælp efter. Der lægges således ikke med lovforslaget op til en ændring
af de almindelige gældende regler om vejledningspligt, der følger af forvaltnings-
retten, almindelige retsgrundsætninger og god forvaltningsskik. Det forudsættes, at
kommunerne allerede vil have kendskab til en stor del af de familier, som vil kunne
blive omfattet af de foreslåede regler om tilskud til ledsagere og sidestilling af gifte
forsørgere med reelt enlige forsørgere.
Side
6/8
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Høringssvar og høringsnotat vedr. lovforslag om ændring af særloven om fordrevne fra Ukraine
Røde Kors
finder, at ansøgningsskema og vejledning om tilskud til forsørgelse af
fordrevne mindreårige, som man har taget til sig, bør oversættes til ukrainsk, så det
når ud til alle, som vil kunne være omfattet af ordningen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne.
Ankestyrelsen
bemærker, at kommunernes kvartalsvise opfølgning af, om modta-
gere af børnetilskuddet fortsat opfylder betingelserne, samlet set kan medføre
flere klagesager årligt. En tilsvarende systematisk opfølgning gør sig ikke gældende
for personer, der i dag modtager børnetilskud som enlig efter børnetilskudsloven.
KL
Kommunernes Landsforening
finder, at de foreslåede regler om opfølgning på
betingelserne for at give tilskud til ledsagere og udmåling af hjælp til gifte forsør-
gere, som i praksis anses for reelt enlige, er unødvendigt detaljerede, og at de kon-
krete proceskrav til opfølgningen af betingelserne for at yde hjælp vil medføre
meradministration i kommunerne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at reglerne om opfølgning i for-
hold til gifte forsørgere, som er praktisk set enlige forsørgere, er udtryk for de al-
mindelige gældende regler om opfølgning på sager efter lov om aktiv socialpolitik,
som følger af § 10 i lov om aktiv socialpolitik.
2.5. Bemærkninger til ændring af fristen for kommunernes overtagelse af ansva-
ret for fordrevne fra Ukraine
KL
Kommunernes Landsforening
forudsætter, at udlændinge- og integrationsmi-
nisteren går i dialog med KL, inden der træffes beslutning om, at kommunerne på
ny pålægges at overtage ansvaret for de fordrevne efter fire hverdage.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne.
Røde Kors
finder det positivt, at fristen for kommunernes overtagelse af ansvaret
for fordrevne fra Ukraine ændres fra 4 hverdage til 15 hverdage. Det er positivt,
fordi det giver kommunerne længere tid til at forberede modtagelsen og bedre mu-
lighed for dialog mellem indkvarteringsstederne og kommunerne. Røde Kors har
samtidig forståelse for, at det af beredskabsmæssige årsager kan blive nødvendigt
at gå tilbage til en overtagelsesfrist på 4 hverdage, hvis situationen udvikler sig på
en sådan måde, at indkvarteringssystemet bliver for presset.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne.
2.6. Bemærkninger til ikrafttrædelsesdatoen
Side
7/8
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Høringssvar og høringsnotat vedr. lovforslag om ændring af særloven om fordrevne fra Ukraine
Ankestyrelsen
bemærker, at loven træder i kraft den 31. marts 2024, og at det ikke
fremgår tydeligt af lovforslagets bemærkninger, at ansøgning til Udbetaling Dan-
mark kan indgives allerede fra lovens fremsættelse, som det er tilfældet til kommu-
nerne. Ankestyrelsen bemærker i den forbindelse, at ansøgning om børnetilskud til
Udbetaling Danmark forudsættes videresendt fra kommunen eller indgivet af bor-
geren direkte, og at dette tidligst kan ske fra lovens ikrafttræden den 31. marts
2024.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkninger
til lovforslagets § 3, at udlændinge, der vil kunne sidestilles med enlige forsørgere,
allerede fra lovforslagets fremsættelse gives mulighed for at ansøge om børnetil-
skud efter lovforslaget. Det bemærkes endvidere, at Udlændinge- og Integrations-
ministeriet har præciseret i bemærkningerne, at dette også vil gælde for ansøgnin-
ger til Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark
fremhæver, at det følger af lovforslaget, at loven træder i
kraft den 31. marts 2024, og at der kan udbetales børnetilskud til enlige forsørgere
fra og med den 1. april 2024, hvis der er ansøgt herom senest den 31. marts 2024.
Det følger herefter af lovforslaget, at en ansøgning vil kunne indgives ved, at de
pågældende mundtligt tilkendegiver over for deres ansvarlige kommune, at de øn-
sker at søge tilskud efter lovforslaget. Udbetaling Danmark lægger til grund, at
denne ansøgningsproces alene gælder for mundtlige tilkendegivelser afgivet fra
tidspunktet for fremsættelse af lovforslaget og frem til og med lovens ikrafttræden
den 31. marts 2024 og ikke også for fremadrettede mundtlige tilkendegivelser. Ud-
betaling Danmark bemærker endvidere, at ovennævnte ansøgningsproces fraviger
kravet om obligatorisk digital selvbetjening.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne og har
præciseret i bemærkningerne til § 3 i lovforslaget, at ansøgningsprocessen med
mundtlige tilkendegivelser gælder fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse til
og med lovens ikrafttræden den 31. marts 2024.
3.
Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, indeholder det frem-
satte lovforslag afsnit om økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige.
Der er derudover alene foretaget præciseringer og justeringer af sproglig og lovtek-
nisk karakter. Der er ikke hermed tilsigtet en indholdsmæssig ændring af de fore-
slåede ordninger.
Side
8/8