Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 57
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor, udvidelse af jobskiftereglen og ændring
af kravet om dansk bankkonto)
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. XX af XX.XX 2023, som ændret […..], foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d,
indsættes efter »ikke«: »sammenlagt«.
2.
I
§ 9 a, stk. 11, 1. pkt.
ændres » aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan efter indgivelse af
ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold, « til: » aftale, fået tilbud om et nyt
ansættelsesforhold eller ønsker at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold, kan efter
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse hertil«.
3.
I
§ 9 a, stk. 11, 2. pkt.,
indsættes efter »opholdstilladelse«: »i medfør af et nyt ansættelsesforhold«.
4.
I
§ 9 a, stk. 25, 1. pkt.
ændres »nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14« til »nr. 1-3, 7, 9, 11-13 eller 14, litra e«.
5.
To steder i
§ 9 a, stk. 25, 2. pkt.
ændres »90 dage« til »180 dage«.
6.
I
§ 9 a, stk. 25, 3. pkt.
udgår »eller 4 eller nr. 14, litra b«.
7.
I
§ 40 f, stk.1, 1.pkt.
ændres »ansøgning om forlængelse af en ansøgning en opholdstilladelse, der er meddelt
efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, jf. dog stk. 3 og 4.« til »ansøgning om forlængelse af en ansøgning en
opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 a, stk. 2, nr. 14, litra c, 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e-9 f, 9 i-9 n, 9 p
eller 9 q, jf. dog stk. 3 og 4.«.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
1
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2 Udvidelse af jobskiftereglen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3 Ændring af kravet om dansk bankkonto
2.3.1 Gældende ret
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgere
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
3
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
1. Indledning
Regeringen ønsker at lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft, så længe ledigheden er lav. Det skal ske under
ordnede løn- og arbejdsvilkår, så der ikke opstår ubalance på det danske arbejdsmarked. Det er derfor vigtigt
at erhvervsordningerne er balancerede på en måde, så de både understøtter virksomhederne i forhold til at
rekruttere den udenlandske arbejdskraft, de har brug for, og samtidig bidrager til at sikre ordentlige vilkår på
det danske arbejdsmarked for udenlandske arbejdstagere.
Regeringen ønsker med lovforslaget at justere visse erhvervsordninger for at gøre det mere enkelt for
virksomheder i Danmark at benytte erhvervsordningerne til at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Regeringen
ønsker samtidig at indføre en højere grad af fleksibilitet for udenlandske arbejdstagere, der søger om en
opholdstilladelse i Danmark efter en af erhvervsordningerne.
Lovforslaget indeholder et forslag om at indføre mulighed for at få forlænget en opholds- og arbejdstilladelse,
der meddeles efter fast track-ordningens såkaldte korttidsspor. Formålet er dels at gøre ordningen for
korttidsophold efter fast track-ordningen mere fleksibel, så ordningen i højere grad understøtter
virksomhedernes behov for, at udenlandske medarbejdere varetager specifikke arbejdsopgaver eller projekter
i Danmark, dels at nedbringe den administrative byrde for virksomhederne, der er forbundet med at søge om
opholds- og arbejdstilladelse på ny, hvilket de udenlandske medarbejdere i dag er henvist til.
Der henvises til afsnit 2.1.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om en udvidelse af jobskiftereglen til også at omfatte de situationer,
hvor udlændingen ønsker at skifte opholdsordning (opholdsgrundlag) under et igangværende
ansættelsesforhold. Udvidelsen betyder, at en udlænding, der indgiver en ansøgning om en opholds- og
arbejdstilladelse efter en anden opholdsordning, uden at det skyldes et jobskifte og skift af arbejdsgiver,
fremover vil kunne fortsætte med at arbejde under sagsbehandlingen.
Der henvises til afsnit 2.2.
Endelig indeholder lovforslaget forslag om ophævelse af bankkontokravet for visse erhvervsordninger, således
at udlændinge med opholdstilladelse efter forskerordningen eller efter fast track-ordningens beløbsspor,
forskerspor, korttidsspor og uddannelsesspor undtages fra kravet, samt forslag om at forlænge den eksisterende
tidsfrist for oprettelsen af en bankkonto for de øvrige erhvervsordninger fra 90 dage til 180 dage.
Der henvises til afsnit 2.3.
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor
2.1.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding efter en
række erhvervsordninger. Det drejer sig om følgende erhvervsordninger: nr. 1 (positivlisten), nr. 2
(positivlisten for faglærte), nr. 3 (beløbsordningen), nr. 4 (forskerordningen), nr. 5 (gæsteforskerordningen),
nr. 6 (traineeordningen), nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), nr. 8 (ansatte på boreplatforme mv.), nr. 9
(fodermestre og driftsledere), nr. 10 (Start-up Denmark), nr. 11 (arbejdsmarkedstilknytningsordningen), nr. 12
(jobskifte inden for samme branche, som dannede grundlag for opholdstilladelse som følge af
arbejdsmarkedstilknytning), nr. 13 (supplerende beløbsordning) og nr. 14 (fast track-ordningen).
Efter § 25, stk. 1, i bekendtgørelse om udlændingens adgang her til landet, jf. bekendtgørelse nr. 1206 af 23.
august 2022 med senere ændringer, gives arbejdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse efter bl.a. § 9
a. Efter bekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., gives arbejdstilladelse efter bl.a. bekendtgørelsens § 25 til
beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold.
Det er en grundlæggende betingelse for at få opholds- og arbejdstilladelse, at udlændingen er tilbudt en
ansættelse i Danmark på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,
der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret, og hvor a) ansættelsen
indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 3, b) ansættelsen indebærer, at udlændingen
skal arbejde som forsker, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 4, c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt
kvalificeret niveau, d) udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra udlændingens
indrejse her i landet, eller e) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. § 9 a, stk. 2, nr.
13, når de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit
ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. § 9 a, stk. 32, og
virksomheden dokumenterer, at stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-
portalen i minimum 2 uger.
Der er ingen begrænsning i antallet af korttidsophold efter udlændingeloven § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d, som
en udlænding kan meddeles, så længe opholdene sammenlagt ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra indrejsen
i Danmark. En opholdstilladelse til et korttidsophold kan ikke forlænges. Der skal således søges om
opholdstilladelse på ny ved hvert korttidsophold. Opholdstilladelsen meddeles, så tilladelsen udløber 14 dage
efter ansættelseskontraktens ophør, dog ikke for en periode på mere end 90 dage, jf. Folketingstidende 2018-
19 L151, tillæg A, side 46.
Reglerne er ikke til hinder for, at udlændinge ved hver ansøgning om kortidsophold kan ansøge om det
maksimale antal dage, som de har til rådighed, dvs. 90 dage, også selvom udlændingen alene skal arbejde et
mindre antal dage i virksomheden. Da en udlænding med opholdstilladelse efter fast track-ordningen er
undtaget fra reglerne om bortfald af opholdstilladelse, har udlændingen dermed adgang til at rejse ind og ud af
Danmark i perioden på 90 dage.
Udlændinge, der har indgået aftale om ansættelse i en certificeret virksomhed, kan gives en foreløbig
arbejdstilladelse og i så fald påbegynde ansættelsen, før udlændingen har fået opholds- og arbejdstilladelse,
såfremt der er betalt gebyr og indgivet ansøgning om opholdstilladelse til Styrelsen for International
Rekruttering og Integration, jf. § 9 a, stk. 17. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 6.290 kr., jf.
gebyrbekendtgørelsens § 5 stk. 2, nr. 1.
5
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 18, at for at blive fast track-certificeret skal virksomheden:
1) senest samtidig med indgivelse af ansøgningen have betalt gebyr, jf. § 9 h, stk. 3, 2) være omfattet af en
kollektiv overenskomst eller på tro og love erklære, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår,
3) have mindst 10 fuldtidsansatte i Danmark, 4) ikke være omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet
for certificeringen, 5) ikke på tidspunktet for certificeringen have alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet,
6) ikke inden for det seneste år forud for certificeringen være straffet mere end to gange efter § 59, stk. 5, eller
§ 60, stk. 1, eller være ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller
strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller
strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover, og 7) have deltaget i et
forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 7, skal en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt
efter stk. 2 og 3, indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf.
stk. 5, 1. pkt. Stk. 5, 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
En certificering gives for højst 4 år ad gangen, jf. § 9 a, stk. 20, og en certificering kan forlænges efter
ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage certificeringen, jf. § 9 a, stk. 21.
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 22, 1. og 2. pkt., træffer Styrelsen for International Rekruttering og
Integration afgørelse om at inddrage en certificering, hvis den er opnået ved svig, eller hvis betingelserne for
certificeringen ikke længere er til stede. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal i
forbindelse med en afgørelse om inddragelse af en certificering efter § 9 a, stk. 22, 1. og 2. pkt., samtidig træffe
afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 1 år fra afgørelsestidspunktet. Dette
fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 22, 3. pkt.
En virksomhed skal betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om certificering og forlængelse af certificering,
jf. herved udlændingelovens § 9 h, stk. 3, 1. pkt. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 6.290 kr., jf. § 5, stk.
2, nr. 3, i gebyrbekendtgørelsen. Afslag på certificering og forlængelse af certificering samt inddragelse af
certificering kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr
for at indgive klage over afslag på certificering og forlængelse af certificering, jf. udlændingelovens § 9 h, stk.
5, 2. pkt. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 960 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af
§ 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen.
Efter udlændingelovens § 33 b, nr. 4, tillægges en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, som
tillades indgivet her i landet efter § 9, stk. 24, § 9 a, stk. 7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 5, § 9 j, stk. 3, §
9 k, stk. 3, § 9 l, stk. 3, § 9 m, stk. 4, § 9 n, stk. 3, § 9 p, stk. 3, eller § 9 q, stk. 12 opsættende virkning.
Det fremgår af udlændingelovens § 40 f, stk. 1, 1. pkt., at til brug for identifikation og identitetskontrol optages
der fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9,
9 a, 9 c-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q eller ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter
§§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, jf. dog stk. 3 og 4. Sådanne fingeraftryk og personfotografi registreres i et centralt
register, der føres af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, hvilket i praksis betyder, at disse data registreres sammen med
udlændingens stamdata i Den Centrale Adresseregisterløsning for udlændinge (Carl2). jf. Folketingstidende
2016-17 L188, side 6.
Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 1, kan Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser
efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d, påklages til Udlændingenævnet.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., at for indgivelse af klage over en afgørelse truffet af
Styrelsen for International Rekruttering og Integration på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h stk. 1
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
eller 3, skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr, medmindre andet følger af
EU-reglerne. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 960 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår
af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har
fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i
særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløbet af fristen, jf. § 46
a, stk. 3, 2. pkt.
Efter udlændingelovens § 59, stk. 3 og stk. 4, kan en udlænding, der arbejder ulovligt, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år. Det betragtes som en skærpende omstændighed, hvis udlændingen ikke har ret til at opholde
sig her i landet, eller at overtrædelsen er begået i gentagelsestilfælde.
Efter udlændingelovens § 59, stk. 5 og stk. 6, kan den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden
arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år. Det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet.
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Mange store virksomheder og koncerner med afdelinger i udlandet oplever et stigende behov for at kunne
sende medarbejdere til Danmark for at varetage specifikke arbejdsopgaver af kortere varighed. I dag er der
mulighed for at få opholdstilladelse efter fast track-ordningen, så længe udlændingens ophold i Danmark ikke
overstiger 90 arbejdsdage i landet pr. år. Udlændinge skal ved ansøgningens indgivelse angive det antal dage,
som opholdstilladelsen skal gælde.
Det er imidlertid ikke muligt at forlænge et korttidsophold ud over det meddelte antal dage, f.eks. hvis en
arbejdsopgave eller et projekt trækker ud. Det betyder, at virksomhederne i disse tilfælde skal indgive en ny
førstegangsansøgning. Der skal herefter bestilles tid i en af Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations afdelinger for at få en foreløbig tilladelse og for at få optaget biometri og foretaget ID-tjek på ny.
I en eventuel periode mellem udløb af ét korttidsophold og en ny foreløbig tilladelse til et nyt korttidsophold,
har udlændingen ikke lov til at arbejde i Danmark, uanset om udlændingen opholder sig lovligt i landet. Det
er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at de nuværende regler bør gøres mere fleksible for fast
track-certificerede virksomheder, som allerede i kraft af deres certificering skal opfylde en række betingelser.
For at sikre en mere enkel proces ved kortidsophold og imødekomme et ønske om mere fleksible løsninger for
udlændinge, der benytter sig af fast track-ordningens korttidsspor, foreslås det derfor at gøre det muligt at søge
om at få forlænget et ophold efter fast track-ordningens korttidsspor efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
14, litra d, så længe opholdet ikke sammenlagt overstiger 90 dage pr. år. Som følge af den foreslåede ændring
vil det fremover være muligt at ansøge om forlængelse af opholdet, uden at der skal indgives en ny ansøgning
om et nyt korttidsophold. Den foreslåede ændring vil indebære, at der ikke vil skulle indhentes en ny foreløbig
arbejdstilladelse i en af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afdelinger. Den foreslåede
ordning vil ikke forøge det antal af dage, som den pågældende udlænding vil have ret til at opholde sig i
Danmark i medhør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d.
Forslaget indebærer også, at udlændinge, som søger om forlængelse af et korttidsophold på fast track-
ordningen, ikke vil skulle møde op for at få optaget ny biometri og foretaget nyt ID-tjek i en af styrelsens
afdelinger. Der stilles stadig krav om optag af biometri og ID-tjek ved førstegangsansøgningen. Det er
vurderingen, at udlændinge på kortidssporet kan undtages fra kravet om optag af ny biometri og nyt ID-tjek i
forlængelsessager, da der tidsmæssigt vil være forløbet kort tid mellem førstegangsansøgningen og
forlængelsesansøgningen, ligesom det samlede ophold under alle omstændigheder vil være relativt kort.
Derudover udstedes der ikke opholdskort til udlændinge på kortidssporet, hvilket betyder, at udlændingen
7
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
heller ikke skal have et nyt opholdskort i forbindelse med forlængelse. Derved vil udlændinge, der benytter
sig af muligheden for forlængelse, ikke skulle møde op fysisk i en af styrelsens afdelinger.
Ansøgningen om forlængelse skal indgives før udløbet af tilladelsen, som ønskes forlænget jf.
udlændingelovens § 9 a, stk.7. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter fast track-ordningens
kortidsspor tillægges opsættende virkning jf. § 33 b, nr. 4. Det betyder, at udlændingen vil kunne fortsætte sit
arbejde allerede fra tidspunktet, hvor ansøgningen om forlængelse er indgivet, og gebyret er indbetalt.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration oplever i praksis, at der er flere virksomheder, der ikke
alene søger om det konkrete antal dage, som den enkelte udlænding skal arbejde i Danmark, men ved hver
ansøgning efter korttidssporet ansøger om det maksimale antal dage, som de har til rådighed, dvs. 90 dage,
også selvom udlændingen alene skal arbejde et mindre antal dage i virksomheden. Da en udlænding med
opholdstilladelse efter fast track-ordningen er undtaget fra reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. herved
udlændingelovens § 17, stk. 5, har udlændingen hermed adgang til at rejse ind og ud af Danmark i perioden på
90 dage. Denne brug af kortidssporet, hvor der søges om det maksimale antal dage fra start, selvom det ikke
er nødvendigt i forhold til den konkrete arbejdsopgave, vidner om et behov for et mere fleksibelt korttidsspor.
Specifikke arbejdsopgaver eller projekter kan trække ud, og det kan være svært at vurdere det præcise antal
arbejdsdage, man har behov for, fra start. Muligheden for at forlænge et kortidsophold bidrage til at sikre, at
arbejdsgiver og udlænding ikke behøver at søge om arbejdstilladelse til flere arbejdsdage end nødvendigt.
Ligesom afslag på førstegangsansøgningen vil afslag på en ansøgning om forlængelse af et kortidsophold
kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a.
Det vil fortsat være ulovligt for udlændingen at arbejde i Danmark ud over de 90 dage pr. år, hvis ikke
udlændingen har opnået opholds- eller arbejdstilladelse f.eks. efter en af de andre erhvervsordninger, ligesom
arbejdsgiveren også vil kunne straffes, hvis denne beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse.
Såfremt udlændingen arbejder ud over 90 dage pr. år, vil det betragtes som ulovligt arbejde, uagtet om
Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har truffet afgørelse i forlængelsessagen før
udløbet af de 90 dage. Det vil være op til arbejdsgiveren og udlændingen selv at holde øje med, at grænsen på
de 90 arbejdsdage pr. år ikke overskrides.
2.2. Udvidelse af jobskiftereglen
2.2.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding efter en
række erhvervsordninger. Det drejer sig om følgende erhvervsordninger: nr. 1 (positivlisten), nr. 2
(positivlisten for faglærte), nr. 3 (beløbsordningen), nr. 4 (forskerordningen), nr. 5 (gæsteforskerordningen),
nr. 6 (traineeordningen), nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), nr. 8 (ansatte på boreplatforme mv.), nr. 9
(fodermestre og driftsledere), nr. 10 (Start-up Denmark), nr. 11 (arbejdsmarkedstilknytningsordningen), nr. 12
(jobskifte inden for samme branche, som dannede grundlag for opholdstilladelse som følge af
arbejdsmarkedstilknytning), nr. 13 (supplerende beløbsordning) og nr. 14 (fast track-ordningen).
Efter § 25, stk. 1, i bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet nr. 1206 af 23. august 2022 med
senere ændringer, gives arbejdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse efter bl.a. § 9 a. Efter
bekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., gives arbejdstilladelse efter bl.a. bekendtgørelsens § 25 til beskæftigelse
i et bestemt arbejdsforhold.
Efter § 26, stk. 2 i bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet, kan udlændinge, der har
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, 4 og 14, inden for samme universitet eller
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
virksomhed skifte stillingsindhold uden at ansøge Styrelsen for International Rekruttering og Integration om
en ny arbejdstilladelse.
Det er en grundlæggende betingelse for at få opholds- og arbejdstilladelse, at udlændingen er tilbudt en
ansættelse i Danmark på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Efter § 9 a, stk. 3, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der deltager i en ph.d.-
uddannelse eller har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på forskningscenteret European Spallation
Source (ESS) i Sverige, hvis deltagelsen eller ansættelsen er knyttet til ESS’ forskningsmæssige virksomhed.
Opholdstilladelse kan alene meddeles, hvis en tilsvarende deltagelse eller ansættelse i Danmark ville kunne
danne grundlag for opholdstilladelse. Opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingen forud for afgørelsen
om opholdstilladelse eller inden for en frist fastsat i afgørelsen dokumenterer at have ret til at arbejde i Sverige.
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 1. pkt., kan en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2,
nr. 1-10, 13 og 14, og § 9 a, stk. 3, og som har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold,
efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold, opholde sig her i
landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse
(jobskiftereglen). Baggrunden for udlændingens jobskifte er uden betydning, f.eks. uansøgt afskedigelse,
afskedigelse efter ansøgning eller jobskifte ved udløb af den hidtidige ansættelseskontrakt.
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 2. pkt., skal ansøgning om ny opholdstilladelse indgives senest på det
tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder et nyt ansættelsesforhold.
Hvis udlændingen ikke indgiver ansøgning i tide eller helt undlader at søge om ny opholds- og
arbejdstilladelse, men fortsætter i det nye ansættelsesforhold, som ikke danner grundlag for den oprindelige
opholds- og arbejdstilladelse, kan udlændingen straffes efter udlændingelovens § 59, stk. 2-4, som omhandler
ulovligt ophold eller arbejde uden arbejdstilladelse. Udlændingens arbejdsgiver kan straffes efter
udlændingelovens § 59, stk. 5-6, der vedrører regler om konsekvenserne ved at beskæftige en udlænding uden
fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.
Efter § 9 a, stk. 11, 3. pkt., kan en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 12, med henblik på at
søge beskæftigelse efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-
uddannelse eller har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2 (ph.d.-studerende), og har indgået aftale om ansættelse,
fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse, efter indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse
i medfør af ansættelsen opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen
kan meddeles opholdstilladelse.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., at for indgivelse af klage over en afgørelse truffet af
Styrelsen for International Rekruttering og Integration på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h stk. 1
eller 3, skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr, medmindre andet følger af
Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 960 kr., jf. §
5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen.
Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 1, kan bl.a. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
afgørelser efter udlændingeloven påklages til Udlændingenævnet, jf. dog udlændingelovens § 46 a, stk. 4, 5
og 7 og § 53 a.
Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger
dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløbet af
fristen, jf. § 46 a, stk. 3, 2. pkt.
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
9
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
Udlændinge, som har en opholds- og arbejdstilladelse, og som har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt
ansættelsesforhold, kan indgive en ansøgning om en ny opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af det nye
ansættelsesforhold og påbegynde det nye ansættelsesforhold, mens Styrelsen for International Rekruttering og
Integration behandler ansøgningen (Jobskiftereglen). Det er en betingelse for at være omfattet af
jobskiftereglen, at der er tale om et reelt jobskifte. Jobskiftereglen finder således ikke anvendelse for
udlændinge, som alene ønsker at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold. Der kan
f.eks. være tilfælde, hvor en udlænding har opholdstilladelse på baggrund af den pågældendes særlige
individuelle kvalifikationer (udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7), som højest gives for et år ad gangen de
første to år, men ønsker at skifte til f.eks. beløbsordningen, som gives op til fire år ad gangen jf. § 16 stk. 4 og
stk. 7 i udlændingebekendtgørelsen. Idet der ikke er tale om et jobskifte, vil udlændingen derfor kunne komme
i en situation, hvor den pågældende er nødsaget til at afbryde sit arbejde, indtil Styrelsen for International
Rekruttering og Integration har truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det kan give anledning til uhensigtsmæssige
byrder både for den udenlandske arbejdstager og arbejdsgiveren, at jobskiftereglen ikke finder anvendelse i en
situation, hvor en udlænding ønsker at skifte fra en erhvervsordning til en anden inden for samme
ansættelsesforhold.
Det foreslås derfor at udvide jobskiftereglen, så den fremover også vil omfatte udlændinge, som ønsker at
skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold. Den foreslåede ændring vil indebære, at
udenlandske arbejdstagere, der ønsker at skifte fra en erhvervsordning til en anden, uden at den pågældende
skifter job eller arbejdsgiver, vil kunne fortsætte med at arbejde under Styrelsen for International Rekruttering
og Integrations behandling af deres ansøgning om ny opholds- og arbejdstilladelse, således at der ikke opstår
en situation, hvor udlændingen er nødsaget til at afbryde sit ansættelsesforhold.
En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter en anden erhvervsordning, vil
som hidtil bevare sit oprindelige opholdsgrundlag, indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration
har truffet afgørelse i sagen om en ny opholds- og arbejdstilladelse. Såfremt der meddeles afslag på
opholdstilladelse efter den erhvervsordning, som udlændingen har ansøgt om at skifte til, vil udlændingen
bevare sin oprindelige opholds- og arbejdstilladelse, forudsat at udlændingen fortsat opfylder betingelserne for
den oprindelige tilladelse og ikke har opnået denne ved svig, eller der er andre grunde til at inddrage tilladelsen.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf.
udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Fristen for indgivelse af klage til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens §
46 a, stk. 3, vil tillige finde anvendelse. Reglerne om betaling af gebyr for indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse efter en anden erhvervsordning samt eventuel klage efter udlændingelovens § 9 h, vil
ligeledes finde anvendelse.
2.3. Ændring af kravet om dansk bankkonto
2.3.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding efter en
række erhvervsordninger. Det drejer sig om følgende erhvervsordninger: nr. 1 (positivlisten), nr. 2
(positivlisten for faglærte), nr. 3 (beløbsordningen), nr. 4 (forskerordningen), nr. 5 (gæsteforskerordningen),
nr. 6 (traineeordningen), nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), nr. 8 (ansatte på boreplatforme mv.), nr. 9
(fodermestre og driftsledere), nr. 10 (Start-up Denmark), nr. 11 (arbejdsmarkedstilknytningsordningen), nr. 12
(jobskifte inden for samme branche, som dannede grundlag for opholdstilladelse som følge af
arbejdsmarkedstilknytning), nr. 13 (supplerende beløbsordning) og nr. 14 (fast track-ordningen).
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
Efter § 25, stk. 1, i bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet, jf. bekendtgørelse nr. 1206 af 23.
august 2022 med senere ændringer, gives arbejdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse efter bl.a. § 9
a. Efter bekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., gives arbejdstilladelse efter bl.a. bekendtgørelsens § 25 til
beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold.
Det er en grundlæggende betingelse for at få opholds- og arbejdstilladelse, at udlændingen er tilbudt en
ansættelse i Danmark på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Betingelserne for at blive fast track-certificeret fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 18. For at blive fast
track-certificeret skal en virksomhed 1) have indsendt en ansøgning med tilhørende gebyr, 2) være omfattet af
en kollektiv overenskomst eller på tro og love erklære, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår,
3) have mindst 10 fuldtidsansatte i Danmark, 4) ikke være omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet
for certificeringen, 5) ikke på tidspunktet for certificeringen have alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet,
6) ikke inden for det seneste år forud for certificeringen være straffet mere end to gange og 7) have deltaget i
et forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 20, at en certificering gives for højst 4 år ad gangen. En
certificering forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage certificeringen, jf. § 9 a,
stk. 21.
Det fremgår af § 9 a, stk. 22, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse om at
inddrage en certificering efter § 9 a, stk. 18, hvis certificeringen er opnået ved svig. Styrelsen for International
Rekruttering og Integration kan endvidere træffe afgørelse om inddragelse af en certificering efter § 9 a, stk.
18, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Styrelsen for International Rekruttering og
Integration skal i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af en certificering samtidig træffe afgørelse om,
at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 1 år fra afgørelsestidspunktet.
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 1. pkt., skal udbetaling af løn til en udlænding, der gives
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14, ske til en dansk bankkonto.
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 2. pkt., skal udlændinge, der ikke allerede har opholdstilladelse af mindst
3 måneders varighed, inden for 90 dage fra indrejsetidspunktet, hvis udlændingen er indrejst i Danmark, efter
at udlændingen er meddelt opholdstilladelse, eller i andre tilfælde inden for 90 dage fra tidspunktet for
meddelelse af opholdstilladelse, oprette en dansk bankkonto, hvortil udlændingens løn skal udbetales.
En udlænding, der på ansøgningstidspunktet allerede har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14, og eventuelt jobsøgning, jf. udlændingelovens § 9 a,
stk. 12, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, 3, 4 eller nr. 14, litra a-c, af mindst 3 måneders varighed, har dermed ikke en 90
dages frist, men skal allerede fra tidspunktet for vedkommendes første lønudbetaling have oprettet en dansk
bankkonto. Det gælder også for en udlænding, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse af mindst
3 måneders varighed, og som eksempelvis får et nyt jobtilbud kort tid efter indrejsen i Danmark og på den
baggrund indgiver en ny ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Meddeles udlændingen
opholdstilladelse på baggrund af det nye jobtilbud, gælder kravet allerede fra udlændingens første
lønudbetaling. Udlændinge med opholdstilladelse af mindre end 3 måneders varighed er ikke omfattet af 90
dages fristen. Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 3. pkt., undtages udlændinge, der har opholdstilladelse
efter positivlisten (§ 9 a, stk. 2, nr. 1), forskerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 4), fast track-ordningens forskerspor
(§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra b), fra kravet om en dansk bankkonto ved kortere ophold af højst 180 dages varighed
inden for en periode på 12 måneder.
Formålet med bankkontokravet er bl.a. at forebygge snyd og misbrug og bidrage til at sikre, at udlændinge får
udbetalt den rette løn.
11
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
Det er kun aflønning, som reelt udgør likvide midler, der kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når man tager
stilling til, om løn- og ansættelsesvilkår sker efter sædvanlige forhold. Likvide midler omfatter også
indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner, både den del af pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og
den del, der betales af lønmodtageren, samt udbetalte feriepenge.
I opgørelsen af lønnen kan således ikke medregnes værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni,
internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. En
arbejdsgiver kan give personalegoder i form af eksempelvis kost og logi, som et tillæg til lønnen, ligesom
arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde og bonus i et andet land. Disse elementer indgår dog ikke
i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår
er sædvanlige.
Hvis betingelsen om oprettelse af en bankkonto ikke er overholdt, kan udlændingens opholds- og
arbejdstilladelse inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, hvoraf det fremgår, at der kan ske
inddragelse, hvis udlændingen undlader at overholde de betingelser, der er fastsat for opholds- eller
arbejdstilladelsen. Betingelserne skal udtrykkeligt være tilkendegivet, og det skal skriftligt være indskærpet
udlændingen, at tilsidesættelse vil medføre inddragelse. Udlændingen vil også kunne ifalde strafansvar for
overtrædelse af udlændingelovens § 60 jf. Folketingstidende 2020-21 L92, tillæg A, side 36.
Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, skal udlændinge meddele de oplysninger, som er nødvendige til
bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om
udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet. Udlændingen skal efter tilsigelse give personligt
møde og på begæring stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af ansøgninger i
henhold til loven.
Efter udlændingelovens § 40, stk. 3, skal en arbejdsgiver, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding,
som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14, meddele
Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om
betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været overholdt.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fået tildelt
adgang til at udstede administrative personnumre til brug for styrelsens sagsbehandling. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration tildeler f.eks. et administrativt personnummer i forbindelse med
udstedelse af en foreløbig arbejdstilladelse, som giver udlændinge på fast track-ordningen ret til at begynde at
arbejde, inden der er meddelt en opholds- og arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 17.
Et administrativt personnummer er et egentligt personnummer og kan derfor anvendes ved kontakt til
offentlige myndigheder og private, som i deres sagsbehandling har behov for at anvende et personnummer.
Skal vedkommende efterfølgende bopælsregistreres i CPR som tilflyttet fra udlandet, vil vedkommende af
bopælskommunen blive bopælsregistreret i CPR under det allerede tildelte personnummer.
En udlænding, der skal opholde sig i Danmark i over 3 måneder, kan efter reglerne i lov om Det Centrale
Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023, bopælsregistreres i CPR, hvis
vedkommende har en fast bopæl eller et fast opholdssted, der kan danne grundlag for bopælsregistreringen, jf.
CPR-lovens § 16, stk. 5, jf. § 16, stk. 1. For så vidt angår ikke-nordiske statsborgere skal de kunne dokumentere
deres lovlige ophold ved at fremlægge en opholdstilladelse eller et opholdsbevis, jf. CPR-lovens § 16, stk. 5,
jf. § 17. En udlænding, der skal opholde sig i Danmark i 3 måneder eller derunder, kan derfor ikke blive
bopælsregistreret i CPR. En udlænding, der ikke bopælsregistreres, kan fortsat have et administrativt
personnummer, hvis f.eks. Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen eller
Skattestyrelsen har tildelt vedkommende et.
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
Hvis en udlænding, der har søgt opholdstilladelse efter eksempelvis fast track-ordningen, efterfølgende af
Styrelsen for International Rekruttering og Integration bliver meddelt opholds- og arbejdstilladelse, kan
vedkommende henvende sig til bopælskommunen og anmelde tilflytning fra udlandet med henblik på at blive
bopælsregistreret som indrejst i CPR. Hvis CPR-lovens betingelser for registrering af tilflytning fra udlandet
er opfyldt, bopælsregistreres vedkommende i CPR under det allerede tildelte personnummer. For nogle
kommuners vedkommende kan der tillige ske anmeldelse af tilflytning fra udlandet i International Citizen
Service.
Det følger af hvidvasklovens § 1, nr. 1, at bankerne er omfattet af lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask og finansiering af terrorisme og dermed er forpligtet til at overholde de krav, som loven fastsætter.
Hovedformålet med hvidvaskloven er, at reglerne skal medvirke til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet,
herunder finansiering af terrorisme, ved at begrænse mulighederne for misbrug af det finansielle system til
hvidvask af penge og terrorfinansiering.
Det følger af hvidvasklovens § 11, at bankerne skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når de etablerer
et kundeforhold samt løbende i kundeforholdet. Igennem hele kundeforholdet skal oplysningerne opdateres,
når der sker ændringer. Bankerne skal kende og indhente eventuelle supplerende oplysninger om deres kunder
for at kunne vurdere, hvilken risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, der er forbundet med den enkelte
kunde samt for at kunne vurdere, om kunden gør noget ”uventet”. Banken skal således bl.a. indhente kundens
identitetsoplysninger, herunder navn og personnummer eller lignende.
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er vigtigt at sikre, at udenlandske arbejdstagere ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår for at
beskytte det danske arbejdsmarkedet mod bl.a. løn- og social dumping. Bankkontokravet er én af de mange
kontrolværktøjer, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration råder over, og som giver
styrelsen mulighed for at vurdere, om udenlandske arbejdstageres løn ikke blot er sædvanlig, men også reel.
Erhvervslivet har tilkendegivet, at bankkontokravet kan opleves som bureaukratisk, ligesom det kan være
svært at opfylde kravet inden for tidsfristen på 90 dage. Det skyldes, at bankerne efter hvidvaskloven er
forpligtet til at foretage ekstra undersøgelser af nye kunder, og at mange banker derfor har lange
sagsbehandlingstider på oprettelse af en ny konto.
Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse vigtigt at forebygge snyd og misbrug.
Bankkontokravet kan i visse sammenhænge være et relevant krav i forhold til at sikre, at der reelt udbetales
den aftalte løn. Det er imidlertid samtidig ministeriets opfattelse, at dette krav alene bør opretholdes i forhold
til de ordninger, hvor det er nødvendigt, idet der ellers er tale om en uhensigtsmæssig administrativ byrde.
Herudover skal kravet indrettes på en måde, hvor der er balance mellem hensynet til at forebygge snyd og
misbrug og de administrative byrder for virksomheder og udlændinge, der ansøger om opholdstilladelser efter
erhvervsordningerne.
Det foreslås derfor, at udlændinge med opholdstilladelse efter forskerordningen, jf. udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, nr. 4, fast track-ordningens almindelige beløbsspor, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a, fast
track-ordningens forskerspor, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra b, fast track-ordningens
uddannelsesspor, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra c, eller fast track-ordningens korttidsspor, jf.
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d, fremover bliver undtaget fra kravet om, at deres løn skal udbetales
til en dansk bankkonto. Den foreslåede ændring indebærer, at meddelelse af opholdstilladelse efter de nævnte
erhvervsordninger ikke fremadrettet vil blive betinget af, at udbetaling af løn til udlændingen skal ske til en
dansk bankkonto. Der vil således fremover kunne udbetales løn til en udenlandsk bankkonto, idet det som
hidtil kun vil være aflønning, som reelt udgør likvide midler, der kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når
13
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
man tager stilling til, om løn- og ansættelsesvilkår sker efter sædvanlige forhold. Dette vil gælde uanset
længden af udlændingens ophold.
Med forslaget vil en udlænding på forskerordningen få en mere fleksibel adgang til at forske i Danmark.
Udlændinge med opholdstilladelse efter forskerordningen har allerede efter de gældende regler en mere
fleksibel adgang til at arbejde i Danmark end mange andre udenlandske arbejdstagere. Bl.a. er udlændinge
med opholdstilladelse efter forskerordningen ikke underlagt et krav om fuldtidsbeskæftigelse, hvorfor de har
mulighed for at arbejde delvist i Danmark og delvist i udlandet. Med forslaget om at fritage udlændinge med
opholdstilladelse efter forskerordningen fra kravet om, at deres løn skal udbetales til en dansk bankkonto,
understøttes de fleksible rammer for udenlandske forskere i endnu højere grad. Dette er efter Udlændinge- og
Integrationsministeriets opfattelse vigtigt i forhold til Danmarks erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesse
i at tiltrække og fastholde højtkvalificerede udenlandske forskere.
Med forslaget vil udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningens almindelige beløbsspor,
forskerspor, uddannelsesspor og korttidsspor ligeledes få en mere fleksibel adgang til at arbejde i Danmark.
En udlænding, der søger opholdstilladelse efter fast track-ordningen i en certificeret virksomhed, kan således
under visse betingelser påbegynde den tilbudte ansættelse umiddelbart efter indrejsen i Danmark
Det bemærkes, at der generelt er en høj regelefterlevelse på erhvervsområdet samlet set. Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations kontrolresultater på tværs af kontrolindsatser viser dog, at der ses
en højere regelefterlevelse på fast track-ordningen og forskerordningen end på andre erhvervsordninger,
hvilket taler for, at ophæve bankkontokravet for disse ordninger for derved at gøre disse ordninger endnu mere
fleksible. Derudover understøtter de krav, der stilles til virksomhederne, for at de kan blive certificeret til at
gøre brug af fast track-ordningens forskellige spor, til, at udenlandske medarbejderes ansættelsesforhold er i
overensstemmelse med dansk lovgivning og sædvanlige danske løn- og arbejdsvilkår.
Den supplerende beløbsordning og fast track-ordningens supplerende beløbsspor trådte i kraft den 1. april
2023. Der foreligger endnu ikke tilstrækkelige data i forhold til regelefterlevelse på den supplerende
beløbsordning. Det fremgår af de foreløbige erfaringer med fast track-ordningens supplerende beløbsspor, at
73 pct. af de meddelte opholdstilladelser fra den 1. april 2023 til og med den 31. august 2023 er meddelt til
brancherne ”gennemførelse af byggeprojekter” og ”restauranter”. Netop bygge- og anlægsbranchen samt
hotel- og restaurationsbranchen har været et særligt fokus i myndighedernes indsats mod social dumping. Det
er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for, at
udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningens supplerende beløbsspor også undtages fra kravet
om dansk bankkonto.
Med forslaget ændres der ikke i øvrigt på betingelserne for at opnå opholdstilladelse efter de nævnte
erhvervsordninger, herunder på kravet om at udlændingen skal være tilbudt ansættelse på sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår.
Det bemærkes, at udlændingen fortsat vil være forpligtet til at meddele Styrelsen for International Rekruttering
og Integration de oplysninger, som er nødvendige for bedømmelse af, om opholdstilladelsen kan gives,
inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet, jf.
udlændingelovens § 40, stk. 1. Udlændinge på forskerordningen og fast track-ordningens beløbsspor,
forskerspor, uddannelsesspor og korttidsspor vil således fortsat, f.eks. i forbindelse med indgivelse af
ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, være forpligtet til at fremvise nødvendig dokumentation for,
at betingelserne for opholdstilladelse efter den ordning, der ansøges om forlængelse efter, er opfyldt, herunder
at den kontraktfastsatte løn udbetales til udlændingen, og at udlændingen disponerer over lønnen. Kopi af
udlændingens kontoudskrifter fra en dansk eller udenlandsk konto, hvoraf vedkommendes lønudbetalinger
fremgår, vil i den forbindelse kunne udgøre relevant dokumentation.
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
For de erhvervsordninger, som fortsat er underlagt bankkontokravet (udlændingeloven § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 7,
9, 11-13 og nr. 14, litra e), foreslås det endvidere, at tidsfristen for at oprette en dansk bankkonto, hvortil
lønnen skal indbetales, forlænges fra 90 dage til 180 dage. Forslaget skal ses i lyset af, at erhvervslivet har
tilkendegivet, at de oplever udfordringer med lange sagsbehandlingstider i bankerne, hvilket kan gøre det svært
at opfylde kravet om dansk bankkonto inden for tidsfristen på 90 dage.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at tidsfristen for, hvornår bankkontokravet skal være
opfyldt, bør fastsættes på en måde, hvor der er balance mellem hensynet til at forebygge snyd og misbrug og
de administrative byrder for virksomheder og udlændinge, der ansøger om opholdstilladelser efter
erhvervsordningerne.
Den foreslåede forlængelse af tidsfristen med yderligere 90 dage vil give en øget grad af fleksibilitet i forhold
til at opfylde kravet om en dansk bankkonto, som efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse ikke
medfører en uhensigtsmæssig balance mellem de ovennævnte hensyn til kontrol og administrative byrder.
Lovforslaget viderefører gældende regler om efterfølgende kontrol af overholdelse af betingelserne for ophold-
og arbejdstilladelser. Hvis lønnen ikke udbetales til en dansk bankkonto i de tilfælde, hvor der er krav herom,
vil udlændingens opholdstilladelse kunne blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget vurderes ikke at medføre negative administrative konsekvenser for borgerne.
Formålet med lovforslaget er bl.a. at gøre det mere fleksibelt for udenlandske arbejdstagere at opfylde
betingelserne for at opnå opholdstilladelse i Danmark efter en af erhvervsordningerne. Derfor vurderer
Udlændinge- og Integrationsministeriet, at de foreslåede ændringer i lovforslaget vil medføre positive
administrative konsekvenser for de udenlandske borgere, der benytter sig af de erhvervsordninger, som er
omfattet af lovforslaget.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget indebærer ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget indebærer ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indebærer ingen EU-retlige konsekvenser.
15
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
2814494_0016.png
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den […..] været i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Ingen
Ingen
JA
Ingen
NEJ
X
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§1
Til nr. 1
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse
til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret,
og hvor udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra udlændingens indrejse her i
landet (fast track-ordningens såkaldte korttidsspor). Det er muligt at søge om flere kortidsophold.
Det foreslås i
§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d,
at der efter »ikke« indsættes »sammenlagt«.
Med den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil udlændinge, der søger
opholds- og arbejdstilladelse efter fast track-ordningens korttidsspor, fremover få mulighed for at forlænge
deres korttidsophold. Der vil således fremadrettet være mulighed for at forlænge korttidsopholdet, så længe
det samlede antal arbejdsdage pr. år ikke overstiger 90 dage regnet fra udlændingens indrejse i landet.
Ansøgningen om forlængelse skal indgives før udløbet af tilladelsen, som ønskes forlænget jf.
udlændingelovens § 9 a, stk.7. En ansøgning om forlængelses på fast track-ordningens kortidsspor, tillægges
opsættende virkning, jf. § 33 b, nr. 4. Det betyder, at udlændingen vil kunne fortsætte sit arbejde allerede fra
tidspunktet, hvor ansøgningen om forlængelse er indgivet, og gebyret er indbetalt. Gebyret fastsættes efter
reglerne i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4.
Derved vil udlændinge, der søger om forlængelse af ophold på kortidssporet undgå at skulle møde op fysisk i
en af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afdelinger, da der ikke vil skulle indhentes en ny
foreløbig arbejdstilladelse. Udlændinge, der søger om forlængelse, ville heller ikke skulle møde op for at få
optaget ny biometri og foretaget nyt ID-tjek i en af styrelsens afdelinger. Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
7, der vedrører ændring af udlændingelovens § 40 f, stk. 1.
Hvis udlændingen arbejder ud over de tilladte 90 dage pr. år, og udlændingen ikke er meddelt opholds- og
arbejdstilladelse efter en anden erhvervsordning, vil udlændingen som hidtil kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år efter udlændingelovens § 59, stk. 3 og 4, for ulovligt at arbejde uden fornøden tilladelse.
Arbejdsgiveren vil ligeledes kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år for at have beskæftiget en
udlænding uden fornøden arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 59, stk. 5 og 6. Virksomheden vil endvidere
kunne miste sin certificering, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 18, nr. 6.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil skulle vejlede udlændingen om reglerne for opholds-
og arbejdstilladelse efter fast track-ordningens korttidsspor i forbindelse med udlændingens
førstegangstilladelse, herunder om reglerne om, at udlændingens ophold ikke sammenlagt må overstige 90
dage pr. år, og at arbejde uden fornøden tilladelse vil kunne straffes efter udlændingelovens § 59, stk. 3-6.
Såfremt udlændingen arbejder udover 90 dage pr. år, vil det betragtes som ulovligt arbejde, selvom Styrelsen
for International Rekruttering og Integration ikke har truffet afgørelse i forlængelsessagen før udløbet af de 90
dage. Det vil være arbejdsgiverens eller udlændingens eget ansvar ikke at arbejde i Danmark i mere end 90
dage pr. år.
Det vil fortsat være muligt at have flere kortidsophold, så længe udlændingens ophold i Danmark ikke
sammenlagt overstiger 90 dage inden for et år. Den foreslåede ændring medfører således ikke ændring af
reglerne for indgivelse af ansøgning om et nyt ophold efter fast track-ordningens korttidsspor.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
17
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 1. og 2. pkt., at en udlænding,
der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og § 9 a, stk. 3, og som har indgået aftale eller
fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye
ansættelsesforhold, kan opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen
kan meddeles opholdstilladelse. Baggrunden for udlændingens jobskifte er uden betydning, f.eks. uansøgt
afskedigelse, afskedigelse efter ansøgning eller jobskifte ved udløb af den hidtidige ansættelseskontrakt. En
ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt
arbejde.
Det foreslås i
§ 9 a, stk. 11, 1. pkt.,
at ændre »aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan efter
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold, « til: » aftale, fået tilbud
om et nyt ansættelsesforhold eller ønsker at skifte opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold,
kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse hertil«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at udlændinge, som ønsker at skifte opholdsgrundlag under et
igangværende ansættelsesforhold, fremover vil blive omfattet af jobskiftereglen i § 9 a, stk. 11.
Den foreslåede ændring vil således medføre, at udenlandske arbejdstagere, der ønsker at skifte fra en
erhvervsordning til en anden, vil kunne fortsætte med at arbejde under Styrelsen for International Rekruttering
og Integrations behandling af deres ansøgning om ny opholds- og arbejdstilladelse, således at der ikke opstår
en situation, hvor udlændingen er nødsaget til at afbryde sit ansættelsesforhold.
En udlænding, der indgiver en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter en anden erhvervsordning
under et igangværende ansættelsesforhold, vil som hidtil bevare sit oprindelige opholdsgrundlag, indtil
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet afgørelse i sagen om en ny opholds- og
arbejdstilladelse.
Såfremt Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddeler afslag på tilladelse efter den
erhvervsordning, som udlændingen har ansøgt om at skifte til, vil udlændingen fortsat have sin oprindelige
opholds- og arbejdstilladelse. Forudsat at udlændingen fortsat opfylder betingelserne for den oprindelige
tilladelse og ikke har opnået denne ved svig, eller der er andre grunde til at inddrage tilladelsen.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på, at udlændingen kan skifte til en anden
erhvervsordning, vil kunne påklages til Udlændingenævnet jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Fristen for
indgivelse af klage til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, vil tillige finde anvendelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslaget almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 1. og 2. pkt., at en udlænding,
der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og § 9 a, stk. 3, og som har indgået aftale eller
fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye
ansættelsesforhold, kan opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen
kan meddeles opholdstilladelse. Baggrunden for udlændingens jobskifte er uden betydning, f.eks. uansøgt
afskedigelse, afskedigelse efter ansøgning eller jobskifte ved udløb af den hidtidige ansættelseskontrakt. En
ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt
arbejde.
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
Det foreslås i
§ 9 a, stk. 11, 2. pkt.,
at der efter »opholdstilladelse« indsættes: »i medfør af et nyt
ansættelsesforhold«.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at ændre § 9 a, stk. 11, 1. pkt., så udlændinge, der har opholdstilladelse
efter stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3, som ønsker at skifte opholdsgrundlag under et igangværende
ansættelsesforhold, også vil blive omfattet af jobskiftereglen.
Den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 11, 1. pkt., vil indebære, at udlændinge, som ønsker at skifte
opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold, fremover vil blive omfattet af jobskiftereglen i §
9 a, stk. 11.
Den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 11, 2. pkt., er således en konsekvens af den foreslåede ændring af § 9 a,
stk. 11, 1. pkt., således at det tydeligt vil fremgå, at ansøgning om ny opholdstilladelse på baggrund af jobskifte
vil skulle indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder et nyt ansættelsesforhold.
Der vil kunne indgives ansøgning om en ny opholdstilladelse under et igangværende ansættelsesforhold frem
til den oprindelige opholds- og arbejdstilladelses udløbsdato.
En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter en anden erhvervsordning, vil
som hidtil bevare sit oprindelige opholdsgrundlag, indtil Styrelsen for International Rekruttering og Integration
har truffet afgørelse i sagen om en ny opholds- og arbejdstilladelse.
Såfremt Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddeler afslag på tilladelse efter en anden
erhvervsordning, som udlændingen har ansøgt om at skifte til, vil udlændingen fortsat have den oprindelige
opholds- og arbejdstilladelse. Forudsat at udlændingen fortsat opfylder betingelserne for den oprindelige
tilladelse og ikke har opnået denne ved svig eller der er andre grunde til at inddrage tilladelsen.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på, at udlændingen kan overgå til en anden
erhvervsordning, vil kunne påklages til Udlændingenævnet jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Fristen for
indgivelse af klage til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, vil tillige finde anvendelse.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 25, at udbetaling af løn til en
udlænding, der gives opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14, skal ske til en dansk bankkonto.
Udlændinge, der ikke allerede har opholdstilladelse af mindst 3 måneders varighed, skal inden for 90 dage fra
indrejsetidspunktet, hvis udlændingen er indrejst i Danmark, efter at udlændingen er meddelt opholdstilladelse,
eller i andre tilfælde inden for 90 dage fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse oprette en dansk
bankkonto, hvortil udlændingens løn skal udbetales. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for en udlænding, der
meddeles opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1 eller 4 eller nr. 14, litra b, når udlændingens ophold, der højst kan
udgøre et ophold inden for en periode på 12 måneder, ikke overstiger 180 dage fra udlændingens indrejse i
Danmark.
Det foreslås i § 9 a, stk. 25, 1. pkt., at ændre »nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14« til: »nr.1-3, 7, 9, 11-13 eller 14, litra
e«.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det at undtage følgende erhvervsordninger: forskere (§ 9 a, stk. 2, nr. 4),
beløbssporet på fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a), forskersporet på fast track-ordningen (§ 9 a,
stk. 2, litra b), uddannelsesporet på fast track-ordningen (§ 9 a, stk.1, nr. 14, litra c) og korttidssporet på fast
track-ordningen (§ 9 a, stk. litra d) fra bankkontokravet. Forslaget vil indebære, at udlændinge med
opholdstilladelse efter de nævnte erhvervsordninger ikke vil blive pålagt krav om, at deres løn skal udbetales
til en dansk bankkonto.
19
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
Den foreslåede ændring vil indebære, at der fremover vil kunne udbetales løn til de udlændinge, der er omfattet
af de anførte erhvervsordninger, til en udenlandsk bankkonto. Disse udlændinge vil således ikke være forpligtet
til at oprette en dansk konto efter reglerne i udlændingelovens § 9 a, stk. 25. Det bemærkes, at udlændingen
fortsat vil være forpligtet til at meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger,
som er nødvendige til bedømmelse af, om tilladelsen kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen
opholder sig eller arbejder lovligt her i landet, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1. Udlændingen vil således
fortsat, f.eks. i forbindelse med indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, være forpligtet
til at fremvise nødvendig dokumentation for, at betingelserne er opfyldt, herunder betingelsen om at
udlændingens løn skal være sædvanlig efter danske forhold, at den kontraktfaste løn udbetales til udlændingen,
og at udlændingen disponerer over lønnen. Kopi af udlændingens kontoudskrifter fra en dansk eller udenlandsk
konto, hvoraf vedkommendes lønudbetalinger fremgår, vil i den forbindelse kunne udgøre relevant
dokumentation.
Med forslaget ændres der ikke i øvrigt på betingelserne for at opnå opholdstilladelse efter de nævnte
erhvervsordninger, herunder på kravet om at udlændingen skal være tilbudt ansættelse på sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår. Der ændres heller ikke på reglerne om, at det kun er aflønning, som reelt udgør likvide
midler der kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når man tager stilling til, om løn- og ansættelsesvilkår sker
efter sædvanlige forhold.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslaget almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 25, at udbetaling af løn til en
udlænding, der gives opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14, skal ske til en dansk bankkonto.
Udlændinge, der ikke allerede har opholdstilladelse af mindst 3 måneders varighed, skal inden for 90 dage fra
indrejsetidspunktet, hvis udlændingen er indrejst i Danmark, efter at udlændingen er meddelt opholdstilladelse,
eller i andre tilfælde inden for 90 dage fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse oprette en dansk
bankkonto, hvortil udlændingens løn skal udbetales. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for en udlænding, der
meddeles opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1 eller 4 eller nr. 14, litra b, når udlændingens ophold, der højst kan
udgøre et ophold inden for en periode på 12 måneder, ikke overstiger 180 dage fra udlændingens indrejse i
Danmark.
Det foreslås, at der i § 9 a, stk. 25, 2. pkt., to steder ændres »90 dage« til »180 dage«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at den generelle tidsfrist for at oprette en dansk bankkonto vil blive
hævet fra 90 til 180 dage. Den foreslåede ændring vil indebære, at udlændinge med opholdstilladelse efter
erhvervsordninger, der er pålagt krav om at oprette en dansk bankkonto, vil få en bedre mulighed for at kunne
efterleve kravet om oprettelse af bankkonto inden for den fastsatte tidsfrist.
Kravet indebærer, at udlændingen skal oprette en bankkonto inden for 180 dage. Den første lønudbetaling til
bankkontoen skal herefter ske hurtigst muligt.
En opholdstilladelse kan blive inddraget efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, hvis lønnen ikke bliver
udbetalt til en dansk bankkonto inden for tidsfristen. Udlændingen og arbejdsgiveren kan ligeledes blive
politianmeldt.
Det bemærkes, at der vil kunne opstå tilfælde, hvor en udlænding først får oprettet en dansk bankkonto
umiddelbart inden, 180-dages fristen udløber, og hvor næstkommende lønudbetaling som følge af
virksomhedens lønkørsler mv. først vil kunne ske efter, at 180-dages fristen er udløbet. I sådanne tilfælde vil
tidsfristen for oprettelse af bankkonto anses for at være opfyldt.
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslaget almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af § 9 a, stk. 25, 3. pkt., at 1. og 2. pkt., ikke finder anvendelse for en udlænding, der meddeles
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1 eller 4 eller nr. 14, litra b, når udlændingens ophold, der højst kan udgøre et
ophold inden for en periode på 12 måneder, ikke overstiger 180 dage fra udlændingens indrejse i Danmark.
Det foreslås, at »eller 4 eller nr. 14, litra b« i § 9 a stk. 25, 3. pkt., udgår.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det at undtage følgende erhvervsordninger: forskerordningen (§ 9 a, stk.
2, nr. 4), beløbssporet på fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a), forskersporet på fast track-ordningen
forskerspor (§ 9 a, stk. 2, litra b), uddannelsessporet på fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra c) og
korttidssporet på fast track-ordningen (§ 9 a, stk.2, litra d) fra bankkontokravet. Forslaget vil indebære, at
udlændinge med opholdstilladelse efter de nævnte erhvervsordninger ikke er pålagt krav om, at deres løn
udbetales til en dansk bankkonto. Det vil således være muligt for de udlændinge, der har opholds- og
arbejdstilladelse efter disse erhvervsordninger, at få udbetalt deres løn til en udenlandsk bankkonto.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 3. pkt., skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 4, hvor udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 1. pkt., ændres, så bestemte erhvervsordninger fritages for
bankkontokravet: forskerordningen, fast track-ordningens forskerspor, beløbsspor, uddannelsesspor og
korttidsspor.
Til nr. 7
Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 40 f. stk.1, at til brug for identifikation og
identitetskontrol optages der fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, som indgiver ansøgning om
opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a, 9 c-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q eller ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, jf. dog stk. 3 og 4.
Det foreslås i § 40 f stk.1, 1.pkt. at ændre » ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt
efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, jf. dog stk. 3 og 4.« til »ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse,
der er meddelt efter §§9-9 a, stk. 2, nr. 14, litra c, 9 a, stk.2, nr. 14, litra e-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, jf. dog stk.
3 og 4.«.
Med den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil udlændinge, der søger
opholds- og arbejdstilladelse efter fast track-ordningens korttidsspor, fremover få mulighed for at forlænge
deres korttidsophold, så længe det samlede antal arbejdsdage pr. år ikke overstiger 90 dage.
Den foreslåede ændring i § 1, nr. 7 vil indebære, at udlændinge, som søger om forlængelse af et kortidsophold,
vil blive undtaget fra kravet om at få optaget ny biometri og få foretaget nyt ID-tjek, når de ansøger om
forlængelse af deres korttidsophold. Der vil således alene skulle optages biometri og foretages ID-tjek ved
førstegangsansøgningen.
Derved vil udlændinge, der søger om forlængelse af et kortidsophold, undgå at skulle møde op fysisk hos en
af styrelsens afdelinger.
Ansøgningen om forlængelse skal indgives før udløbet af tilladelsen, som ønskes forlænget jf.
udlændingelovens § 9 a, stk.7. En ansøgning om forlængelses på fast track-ordningens kortidsspor, tillægges
opsættende virkning, jf. § 33 b, nr. 4. Det betyder, at udlændingen vil kunne fortsætte sit arbejde allerede fra
tidspunktet, hvor ansøgningen om forlængelse er indgivet, og gebyret er indbetalt
21
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
§2
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 2
foreslås det, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.
§3
Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de færøske eller grønlandske forhold
tilsiger. Den foreslåede bestemmelse, der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, betyder, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
2814494_0023.png
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. XX af
XX, foretages følgende ændringer:
§ 9 a. ---
Stk. 1---
Stk. 2---
1-13)
14)
der har indgået aftale eller fået tilbud om
ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter
stk. 18, og hvor
Litra a-c)
---
d)
udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger
1.
I
§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d.,
indsættes efter
90 dage pr. år regnet fra udlændingens indrejse her i »ikke«: »sammenlagt«.
landet eller
Stk. 11.
En udlænding, der har opholdstilladelse efter
stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3, og som har
indgået aftale eller fået tilbud om et nyt
ansættelsesforhold, kan efter indgivelse af ansøgning
om opholdstilladelse i medfør af det nye
ansættelsesforhold opholde sig her i landet og
arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om
udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.
Ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives
senest på det tidspunkt, hvor udlændingen
påbegynder nyt arbejde.
2.
I
§ 9 a, stk. 11, 1. pkt.
ændres » aftale eller fået
tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan efter
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i
medfør af det nye ansættelsesforhold, « til: » aftale,
fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold eller ønsker
at skifte opholdsgrundlag under et igangværende
ansættelsesforhold, kan efter indgivelse af
ansøgning om opholdstilladelse hertil«.
3.
I
§ 9 a, stk. 11, 2. pkt.,
indsættes efter
»opholdstilladelse«: »i medfør af et nyt
ansættelsesforhold «.
Stk. 25.
Udbetaling af løn til en udlænding, der gives
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14,
skal ske til en dansk bankkonto.
Udlændinge, der
ikke allerede har opholdstilladelse af mindst 3
måneders varighed, skal inden for 90 dage fra
indrejsetidspunktet, hvis udlændingen er indrejst i
Danmark, efter at udlændingen er meddelt
opholdstilladelse, eller i andre tilfælde inden for 90
dage fra tidspunktet for meddelelse af
4.
I
§ 9 a, stk. 25, 1. pkt.
ændres »nr. 1-4, 7, 9 eller
11-14« til » nr. 1-3, 7, 9, 11-13 eller 14, litra e «.
5.
To steder i
§ 9 a, stk. 25, 2. pkt.
ændres »90 dage«
til »180 dage«.
23
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Lovudkast - Orientering om lovforslag vedr. mere fleksibilitet på erhvervsordningerne
2814494_0024.png
opholdstilladelse oprette en dansk bankkonto, hvortil
udlændingens løn skal udbetales. 1. og 2. pkt. finder
ikke anvendelse for en udlænding, der meddeles
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1 eller 4 eller nr. 14,
6.
I
§ 9 a, stk. 25, 3. pkt.
udgår »eller 4 eller nr. 14,
litra b, når udlændingens ophold, der højst kan litra b«.
udgøre et ophold inden for en periode på 12 måneder,
ikke overstiger 180 dage fra udlændingens indrejse i
Danmark.
§ 40 f.
Til brug for identifikation og
identitetskontrol optages der fingeraftryk og
personfotografi af en udlænding, som indgiver
ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a, 9 c-
9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q eller ansøgning om
forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt
efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, jf. dog stk. 3 og
4.
7.
I
§ 40 f, stk.1, 1.pkt.
ændres »ansøgning om
forlængelse af en ansøgning en opholdstilladelse, der
er meddelt efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, jf. dog
stk. 3 og 4.« til »ansøgning om forlængelse af en
ansøgning en opholdstilladelse, der er meddelt efter
§§ 9-9 a, stk. 2, nr. 14, litra c, 9 a, stk.2, nr. 14, litra
e-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, jf. dog stk. 3 og 4.«.