Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 56
Offentligt
2814484_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etableringen af en EU-
talentpulje.
KOM(2023) 716
Nyt notat
Nærværende grund- og nærhedsnotat sendes tillige til Udlændinge- og Integrati-
onsudvalget.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
1
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til en forordning, der etablerer en såkaldt EU-
talentpulje. Forslaget indgår i en pakke af foranstaltninger om mobilitet for færdig-
heder og talent. EU-talentpuljen har til formål at øge EU's samlede tiltrækningskraft
ved at oprette den første EU-dækkende IT-platform til rekruttering af international
arbejdskraft. EU-talentpuljen skal være åben for tredjelandsstatsborgere i hele ver-
den, der ønsker at arbejde lovligt i Europa, og arbejdsgivere, der ikke er i stand til at
finde den arbejdskraft, de har brug for på EU's arbejdsmarked. Deltagelse i EU-ta-
lentpuljen vil være frivilligt for de enkelte medlemsstater. Forslaget vurderes at
være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget som fremsat er omfat-
tet af det danske retsforbehold, og forordningen vil derfor ikke finde anvendelse i
Danmark og vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
2. Baggrund
Kommissionen har den 15. november 2023 som en del af deres pakke af foranstalt-
ninger om mobilitet for færdigheder og talent, fremsat forslag til en forordning, der
etablerer en EU-talentpulje. EU-talentpuljen er en EU-dækkende IT-platform, der
er åben for tredjelandsstatsborgere, der ønsker at arbejde lovligt i Europa, og ar-
bejdsgivere i EU, der ikke er i stand til at finde den arbejdskraft, de har brug for på
EU’s arbejdsmarked.
Af Kommissionens konsekvensanalyse af forslaget fremgår det, at arbejdsgivere i
EU står over for akut og strukturel mangel på arbejdskraft inden for en række pro-
fessioner. Antallet af ubesatte stillingsopslag i EU er mere end fordoblet fra 2013 til
2022. En høj andel af virksomheder inden for en række sektorer rapporterede i 4.
kvartal af 2022, at mangel på arbejdskraft begrænsede deres produktion, herunder
1
23. januar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Kontor for Internationalt
Udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
Forslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af
de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke
finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
Side
1/7
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 56: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etableringen af en EU-talentpulje
2814484_0002.png
26% af virksomhederne i industrisektoren, 30% af virksomhederne i servicesekto-
ren og 31% af virksomhederne i bygge- og anlægssektoren. Derudover forventes
der med ambitionerne for den grønne og digitale omstilling at blive tilført et be-
tragteligt antal nye arbejdspladser til EU’s arbejdsmarked, herunder en stigning fra
9 mio. ansatte IKT-specialister i 2021 til 20 mio. i 2030 og mellem 1 og 2,5 mio. nye
arbejdspladser i forbindelse med den grønne omstilling. Samtidig står EU over for
en aldrende befolkning og et fald i antallet af personer i den arbejdsdygtige alder.
Andelen af personer over 65 år forventes at stige til 32,5% i 2100 sammenlignet
med 21,2% i 2022. Andelen af personer i den arbejdsdygtige alder (15-64 årige) for-
ventes at falde fra 63,9% i 2022 til 54,4% i 2100.
På baggrund af disse strukturelle og akutte problemer med manglen på arbejdskraft
i EU, har Kommissionen bl.a. præsenteret to pakker af foranstaltninger med det
overordnede formål at tiltrække de kvalifikationer og talenter, som EU har brug for.
Den første pakke blev præsenteret den 27. april 2022 under overskriften
’Tiltræk-
ning af færdigheder og talent til EU’.
Den anden pakke, hvori forordningsforslaget
om etableringen af en EU-talentpulje indgår, blev præsenteret i en meddelelse den
15. november 2023
under overskriften ’om mobilitet for færdigheder og talent’.
Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-
onsmåde (TEUF) tredje del, afsnit V, artikel 79, stk. 2, litra a, og skal behandles efter
den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse
med kvalificeret flertal.
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som
bilag til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i
henhold til tredje del, afsnit V, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse
i Danmark (”retsforbeholdet”).
3. Formål og indhold
Formålet med EU-talentpuljen er at forbedre faciliteringen af international rekrut-
tering
til EU’s arbejdsmarked. IT-platformen vil støtte ’matchingen’ af
ledige stillin-
ger hos arbejdsgivere, der er etableret i Unionen med profiler af jobsøgende fra
tredjelande inden for sektorer med mangel på arbejdskraft. Derudover er formålet
med IT-platformen at tilvejebringe mere transparent og gennemskuelig informa-
tion om regler for indrejse og ophold i de enkelte medlemsstater.
I forslaget til forordningen fastlægges følgende for etableringen af EU-talentpuljen:
1) Deltagelse i EU-talentpuljen for medlemsstater og tredjelandsstatsborgere.
Deltagelse i EU-talentpuljen skal være frivillig for de enkelte medlemsstater. Ad-
gang til EU-talentpuljen skal kun være åben for tredjelandsstatsborgere, der ophol-
der sig uden for EU, og arbejdsgivere fra deltagende medlemsstater. Til forskel fra
den allerede eksisterende IT-platform til rekruttering af arbejdskraft inden for EU,
EURES, vil EU-talentpuljen således alene være åben for tredjelandsstatsborgere.
Side
2/7
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 56: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etableringen af en EU-talentpulje
2) Styring og drift af EU-talentpuljen.
Der etableres følgende struktur for udviklingen, styringen og driften af EU-talent-
puljen: 1) Et sekretariat nedsat af Kommissionen til udvikling og drift af EU-talent-
puljen, 2) en styregruppe med repræsentanter fra deltagende medlemsstater og
arbejdsmarkedets parter, sidstnævnte med observatørstatus, og 3) nationale kon-
taktpunkter i de deltagende medlemsstater, der skal forestå den nationale håndte-
ring af IT-platformen, herunder bl.a. indgivelse af den relevante data.
3) Registrering af jobsøgere og arbejdsgivere.
IT-platformen skal være åben for tredjelandsstatsborgere, der kan erklære, at de
ikke er underlagt indrejseforbud. Derudover foreslås det, at jobsøgere inden for
rammerne af et givent talentpartnerskab mellem en medlemsstat og et tredjeland
kan få
udstedt et såkaldt ’EU-talentpartnerskabspas’,
der har til formål bl.a. at lette
identificeringen af kvalifikationer og færdigheder. Formålet med Kommissionens
talentpartnerskabsinitiativ er at samle medlemsstaternes bilaterale engagementer
med specifikke tredjelande ift. lovlig migration inden for en fælles EU-tilgang. Dette
mhp. bl.a. at forbedre samarbejdet med visse tredjelande på migrationsområdet.
Arbejdsgivere fra deltagende medlemsstater bliver registreret af de nationale kon-
taktpunkter. Arbejdsgivere skal overholde gældende national og EU-lovgivning ift.
beskyttelse mod uretfærdig rekruttering, utilstrækkelige arbejdsvilkår og diskrimi-
nation for at kunne deltage.
4) Identificering af sektorer med mangel på arbejdskraft.
Med forslaget etableres en EU-dækkende liste over sektorer med mangel på ar-
bejdskraft, der skal ajourføres løbende. Derudover kan de deltagende medlemssta-
ter tilføje og fjerne sektorer gældende for jobopslag i deres specifikke lande mhp.
bedre at kunne målrette jobopslag til det specifikke behov på nationalt plan. Det vil
således være de enkelte medlemsstater, der bestemmer til hvilke sektorer, der via
IT-platformen kan rekrutteres arbejdskraft.
5) Indvandringsprocedurer, klageadgang og monitorering.
Information vedr. bl.a. gældende regler for ansættelses- og indvandringsprocedure,
anerkendelse af kvalifikationer mv. i de enkelte medlemsstater gøres tilgængelige
på IT-platformen. Derudover skal deltagende medlemsstater sikre, at der er adgang
til klagemekanismer, navnlig i tilfælde af, at en arbejdsgiver overtræder de forplig-
telser og betingelser, der fastsættes for deltagelse i EU-talentpuljen. Endeligt fast-
lægger forordningsforslaget mulighed for, at medlemsstaterne kan indføre accele-
rerede indvandringsprocedure, og retningslinjer for monitorering af IT-platformen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forhold til opfyldelsen af nærhedsprincippet anført, at:
Side
3/7
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 56: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etableringen af en EU-talentpulje
”I medfør af nærhedsprincippet kan der kun handles på EU-plan,
hvis målene for
den påtænkte handling ikke kan opfyldes af medlemsstaterne alene, men bedre
kan nås på EU-plan.
Da TEUF udtrykkeligt giver Unionen beføjelse til at udvikle en fælles migrationspo-
litik, er dette et klart mål, der skal forfølges på EU-plan. Samtidig er lovlig migration
et område med delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne, og artikel 79 i
TEUF anerkender medlemsstaternes ret til at fastsætte antallet af tredjelandsstats-
borgere, der kan indrejse fra tredjelande på deres område for at søge arbejde. Nær-
hedsprincippet finder anvendelse, da der er tale om et område med delt kompe-
tence.
Alle medlemsstater er ramt af en mangel på færdigheder og arbejdskraft, som for-
ventes at stige i lyset af de demografiske udfordringer og krav i forbindelse med
den dobbelte omstilling (grøn og digital). Medlemsstaterne tackler allerede disse
udfordringer ved at aktivere den nationale arbejdsstyrke, opkvalificering, omsko-
ling, fremme mobiliteten inden for EU og forbedre arbejdsvilkårene i visse erhverv.
En vigtig del af en gennemgribende indsats over for problemet er imidlertid også
lovlig migration.
Den begrænsede rekruttering af kvalificerede tredjelandsstatsborgere gennem de
eksisterende kanaler for arbejdskraftmigration for at afhjælpe manglen på arbejds-
kraft og færdigheder har en stærk grænseoverskridende komponent.
Selv om nogle medlemsstater allerede anerkender den centrale rolle, som lovlig
migration spiller, og har udviklet politikker for tiltrækning af talenter, er nationale
initiativer og politikker til forbedring af den internationale rekruttering af tredje-
landsstatsborgere meget fragmenterede og varierer fra medlemsstat til medlems-
stat med hensyn til omfanget af deres indsats.
Kun få medlemsstater har digitale platforme og værktøjer til tiltrækning af talenter
på nationalt plan, som specifikt er rettet mod jobsøgende fra tredjelande ved at
tilbyde støtte til jobsøgning og oplysninger, der er relevante for international re-
kruttering. Deres anvendelsesområde er imidlertid ofte begrænset, da de for det
meste er rettet mod højt kvalificerede arbejdstagere (mens manglen på arbejds-
kraft i EU dækker alle færdighedsniveauer) og har begrænsede funktionaliteter.
Desuden fokuserer disse værktøjer på nationale arbejdsmarkeder, og de stordrifts-
fordele, som EU-samarbejdet kan give med hensyn til at tiltrække tredjelandsstats-
borgere, kan derfor ikke udnyttes.
Derfor kan hindringerne for ansættelse af tredjelandsstatsborgere ikke afhjælpes
tilstrækkeligt af de enkelte medlemsstater.
Medlemsstater, der handler alene, navnlig mindre medlemsstater med mindre syn-
lighed på verdensplan, er muligvis ikke i stand til at tiltrække nok potentielle ar-
bejdstagere fra tredjelande. Initiativer på nationalt plan vil derfor ikke effektivt af-
hjælpe manglen på arbejdskraft i hele EU, mens en fælles platform kan bidrage til
Side
4/7
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 56: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etableringen af en EU-talentpulje
at forbinde og slå bro over kløften mellem udbuddet af potentiel arbejdskraft fra
tredjelande og efterspørgslen fra arbejdsgivere, der er etableret i medlemssta-
terne, og dermed tiltrække udenlandske talenter mere effektivt sammenlignet
med, hvad medlemsstaterne kan opnå alene. Desuden er der fragmentering og
mangel på koordinering mellem forskellige eksisterende nationale eller private
platforme, som kun kan overvindes ved hjælp af en platform på EU-plan, der sikrer
en omfattende og strømlinet tilgang.
EU som helhed er mere attraktivt for tredjelandsstatsborgere, der er interesseret i
migration, end summen af medlemsstaterne hver for sig. EU-talentpuljen vil som
en EU-dækkende jobmatchningsplatform, der også tilbyder gennemsigtige oplys-
ninger om indvandrings- og rekrutteringsprocesser samt støttetjenester, forbedre
den overordnede effektivitet af forvaltningen af arbejdskraftmigration på EU-plan
og fremme EU som destination for jobsøgende fra tredjelande med potentiale til at
afhjælpe kvalifikationskløfter. Takket være de stordriftsfordele, der kan opnås gen-
nem EU-samarbejde, vil EU være bedre rustet til at konkurrere på den globale scene
med hensyn til at tiltrække udenlandske talenter. Dette vil sikre et større antal po-
tentielle jobsøgende med de kvalifikationer, der er behov for, og at arbejdsgivernes
behov for arbejdskraft i de enkelte medlemsstater tilgodeses bedre. Det vil sende
et klart budskab til jobsøgende fra tredjelande om, at EU er parat til at tage imod
dem på sit arbejdsmarked, samtidig med at der ydes beskyttelse mod urimelig re-
kruttering og udnyttende arbejdsvilkår.”
Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er opfyldt.
6. Gældende dansk ret
Det vurderes ikke relevant at redegøre for gældende danske ret.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ikke lovgivningsmæssige, eller statsfinansielle, sam-
fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser, da forslaget er omfat-
tet af retsforbeholdet.
Kommissionen har foreslået, at forslaget finansieres med 27,8 mio. euro i forplig-
telser over EU-budgettet i perioden 2024-2027. Udgifterne finansieres via omprio-
ritering inden for eksisterende budgetkategorier. I 2028 og 2029 forslår Kommissi-
onen et budget på 25,5 mio. euro årligt samt 24,2 mio. euro i 2030. Omkostninger
efter 2027 er vejledende og foregriber ikke den kommende flerårige finansielle
ramme (FFR).
Det forventes, at Danmark vil modtage en refusion af det danske EU-bidrag sva-
rende til en forholdsmæssig andel af udgifterne svarende til cirka 2 pct. henset til
retsforbeholdet.
8. Høring
Side
5/7
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 56: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etableringen af en EU-talentpulje
2814484_0006.png
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for asyl- og indvandringssmarbejde
(SPAIS). Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget nedenstående hø-
ringssvar.
Fagbevægelsens Hovedorganisation
(resumé):
”FH
konstaterer, at på trods af at forslaget om en EU-talentpulje er retsforbeholds-
belagt, vil forslaget have indflydelse på det danske arbejdsmarked grundet den fri
bevægelighed. Derfor er det nødvendigt, at Udlændinge- og Integrationsministeriet
engagerer sig i forslaget om en EU-talentpulje sammen med Beskæftigelsesmini-
steriet, der også håndterer udenlandsk arbejdskraft og tjenesteydere samt har
myndighedskontrol. FH opfordrer til tæt koordination og samarbejde mellem de to
ministerier i forbindelse med behandlingen af og udmøntningen af forslaget, så det
sikres, at forslaget ikke bryder med regeringens ambition om fair bevægelighed i
EU og så man undgår, at forslaget fører til udnyttelse af lønmodtagere fra tredje-
lande og social dumping.
FH ønsker, at det afklares, hvorvidt Danmark vil have mulighed for at tilslutte sig
EU-talentpuljen.
FH opfordrer til, at alle muligheder for rekruttering i Danmark og blandt EU-borgere
udnyttes af arbejdsgiverne, før der rekrutteres arbejdskraft fra tredjelande. FH er
kritisk over for, at forslaget ikke indeholder en gennemsigtig proces omkring vurde-
ring af mangel på arbejdskraft.
FH er bekymret over at forslaget kun indeholder en svag lønmodtagerbeskyttelse
af tredjelandsborgere, som allerede er kendt for at være en særlig sårbar gruppe
på arbejdsmarkedet. For FH er det helt afgørende, at forslaget om en talentpulje
ikke bliver en vej til udnyttelse og social dumping af faglærte og ufaglærte lønmod-
tagere fra tredjelande. Det er derfor centralt, at der ikke introduceres lempelige
initiativer vedrørende tredjelandsborgeres adgang til EU’s indre marked, før
der er
tilstrækkelige håndhævelsesværktøjer på plads. Det skal sikres at der er lige løn, for
lige arbejde, på samme arbejdsplads
også for den særligt udsatte gruppe lønmod-
tagere fra tredjelande.”
Akademikerne:
”Danmark
og EU står over for en betydelig udfordring med knaphed på arbejdskraft.
Der er behov for flere hænder for at opfylde både de grønne og digitale ambitioner
og sikre medlemsstaternes velfærdssystemer.
På nuværende tidspunkt er der dog retsforbehold og barrierer, i form af fx dansk
lovgivning, som enten begrænser tiltrækning af EU-borgere uden for EU eller hin-
drer tredjelandsstatsborgere i at tage arbejde på tværs af EU-landegrænser. Ar-
bejdskraftmangel er en fælles udfordring i EU, og derfor støtter Akademikerne op
om oprettelsen af en fælles EU-talentpulje, som medlemslandene frivilligt kan del-
tage i og tilskynder også til, at Danmark tilslutter sig EU-talentpuljen
den EU dæk-
kende IT-platform.
Side
6/7
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 56: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etableringen af en EU-talentpulje
2814484_0007.png
Akademikerne anbefaler, at EU-talentpuljen udvides til at inkludere tredjelands-
statsborgere, som allerede befinder sig inden for EU's grænser. Det er afgørende at
muliggøre ansøgninger fra den gruppe og ikke begrænse adgangen kun til dem, der
søger beskæftigelsen og har bopæl uden for EU. Det vil sikre at den eksisterende
talentmasse inden for EU, der aktuelt står uden for arbejdsmarkedet, men besidder
relevante kvalifikationer eller kunne være en potentiel arbejdskraftressource i et
andet EU-land, får mulighed for at deltage i talentpuljen. Derved kan EU maksimere
udnyttelsen af tilgængelige ressourcer og styrke arbejdsmarkedet ved at tilføre de
nødvendige kompetencer, som virksomheder efterspørger.”
Lederne:
”Lederne
har den 8. januar 2024 via Specialudvalget for asyl- og indvandringssam-
arbejdet modtaget høring om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning
om oprettelse af en EU-talentpulje.
I hele Europa er manglen på medarbejdere stigende. Derfor støtter lederne gene-
relt initiativer, der gør det lettere at rekruttere medarbejdere uden for EU. Det kan
etableringen af EU-platformen medvirke til.
Lederne har dog noteret sig, at Danmark ifølge forslaget ikke deltager i vedtagelsen
af denne forordning, som ikke er bindene for og ikke finder anvendelse i Danmark.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger til forslaget.
10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for vedtagelsen af initiativer, der forbedrer mu-
lighederne for at tiltrække efterspurgt kvalificeret arbejdskraft til EU under ordnede
forhold. Samtidig er regeringen løbende opmærksom på, at Danmark fortsat har
mulighed for at imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft i Danmark.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side
7/7